En vane skal brydes

Fredag er lig med fredagsslik.

Jeg har egentlig ikke lyst til noget, men det står på bordet og frister og det er så nemt at række hånden ud og kaste noget i svælget.

Jeg gør det ikke!

Jeg nøjes med min Saint-Emilion Grand Cru og måske nogle tørrede frugter. For hvorfor spise noget man ikke har lyst til, bare p.g.a. en dum vane.

Er spændt på, hvor længe denne "hellighed" varer.

Done!

De ti dages udfordring er gået - og er gået godt. Rigtig godt!

Det var kanon hårdt i de første fire dage, hvad angik nul sukker. Skræmmende, så afhængig man egentlig er af det hvide stads. Men nu må jeg sige, at jeg har det forrygende uden. Jeg spiser også mega meget frugt, så jeg får selvfølgelig dækket en del af det søde behov ad den vej.

Er også blevet helt dygtig til at drikke vand og alle de andre punkter har heller ikke voldt de store problemer. Selv det med at gå i seng i ordentlig tid har fungeret fint (de fleste dage).

Det er ikke første gang jeg har haft en periode uden sukker. Hver gang er jeg dog faldet tilbage i det gamle mønster på et tidspunkt. Forstår ikke helt hvorfor, når nu kroppen - og ikke mindst maven - har det så strålende uden. Men jeg gider heller ikke være fanatisk, så ligeså snart jeg begynder at spise sukker igen, hænger jo nok på 'en. Så må det være så'en!

Snydt!

Hvad er nu det? Mine stramme jeans er blevet løse i livet. Har jeg tabt mig uden at opdage det?

Efter et besøg på det lille hus, blev mysteriet opklaret. Jeg havde såmænd bare ikke spændt bæltet ind i det hul det plejer. Tsk!

Et par på hovedet

Det er hvad man kan forvente, når man stikker næsen for langt frem.
Eller når man glemmer paraderne og glemmer at dukke sig.
Det var præcis hvad jeg glemte i går, da jeg var til boksning. Så nu har jeg en fin og øm læbe. Avs!
Men så kan jeg lære det!

Egentlig er det noget underligt noget, det der med at slå på hinanden og ikke mindst blive slået på. Har altid hadet boksning. Syntes det var latterligt at kalde det sport og synes de var ekstremt latterlige, dem der gad stille sig frivilligt op i en ring og få tæv til de bløder. Synes sådan set stadig det et latterligt. Men er selv blevet ret vild med det.

Det er ikke så tit, at vi slår på hinanden. Det ER mest selve den hårde motion, vi kommer for. Men alligevel!
En gang i mellem er det fedt at se, om al den træning har lært en noget.
Om man er blevet hurtigere.
Om man har fået mere kraft i slagene.
Om man kan få et slag ind på modstanderen.
Om al den mavetræning gør, at man kan tage nogle gode stød i maven.
Og om man ser, når modstanderens hook kommer flyvende gennem luften.
Det gjorde jeg ikke i går. Der er stadig meget at lære - heldigvis!

I don't like mondays

Hvorfor er det lige, at mandag altid er sådan lidt hård?
Glæder mig jo til, at ugen og ikke ikke mindst hverdagen begynder igen.
Havde endda en stille og rolig morgen derhjemme uden sværdslag af nogen art.
Sov mine forpligtede 8 timer. Solen skinner smukt. Arbejdsopgaverne er i orden.
Alligevel har jeg en hel sandstrand i øjnene. Jeg forstår det ikke.

Puds glorien

Holdt stor familie-fødselsdag for ældstedatteren i går med kakao, boller, lagkage osv. OG jeg drak INGEN kakao, spiste ingen lagkage (selvom jeg ELSKER lagkage) , ingen sodavand, ingen slik (men heller ingen motion).

I dag har jeg til gengæld være ude en time med løbetøjet på sammen med ældstedatteren. En rigtig hyggelig mor-datter tur.

Det er hendes 10-års fødselsdag og hun har bestemt, at vi bare skal være hjemme og hygge. Så det gør vi. Hun trænger nok også til til afslapning ovenpå en uges ferie med mormor og morfar og huset fuld af gæster i går.

Hip hip

Ældstedatteren har fødselsdag i dag. 10 år... ja TI ÅR! Hvordan er det lige gået til? Forstår det ikke helt. Men et stort tillykke skal hun i hvert fald have med på vejen fra sin stolte mor.

Eller gør jeg???

Har været RIGTIG dygtig hele dagen.
Lavet alle mine øvelser.
Drukket spandevis af vand.
Indtaget tonsvis af frugt.
Tilberedt - og fortærret - super lækkert og fedtfattigt aftensmåltid bestående af bøf af krondyr med grøntsager bl. a. spinat og er persillerod.

MEN NU VIL MIN KROP HAVE SUKKER!!!! NUUUUUU!
Jeg drømmer og flødeboller.
Jeg forestiller mig chokoladebarer.
Jeg kan smage toblerrone.
Jeg kan mærke lakridskonfekt.

Men jeg gør det ikke. Jeg siger: "JEG GØØØØR DEEEEET IIIIIIKKE!"
NEMLIG!
PUNKTUM!
END OF DISCUSSION!!!!!!!!!!
SLUT!

My lucky day...

Drønede hjem fra arbejde på cykel for at nå at få pulsen op. Turen tager trods alt kun 10 min. hver vej, så der skal fart på hvis det skal give bare det mindste.

Vel hjemme opdager jeg til min gru, at min skønne pels-taske fra Benedikte Utzon ER VÆK!!! Indeholdende: Lånt telefon (argh!), kamera, kontanter, kalender, iPod, min gode ven DanHans, parfume, makeuppung og alt muligt andet vigtigt.

Jeg må have tabt den i farten (var ikke klar over, at jeg kørte SÅ stærkt). Mere argh! Op på jernhesten igen og snuden tilbage mod fabrikken. Og hvis jeg kørte hurtigt før, så kørte jeg EKSTREMT HURTIGT denne gang. Sveden sprang frem på panden og lungerne var ved at ryge op af halsen. Men heldigvis... næsten tilbage ved udgangspunktet lå mit fine bløde pelsdyr og ventede pænt på mig på cykelstien.

Hvor heldig har man lov at være?

(Bonus: Ekstra lang cykeltur i stormvejr, så nu er dagens 30 min. motion klaret!)

Hvad sker der?

Troede det var meningen, at man skulle blive super frisk og få meget mere energi, når man efterlevede Coach MacDonalds gode råd.

Det er jeg ikke!

Jeg har fået min 8 timers søvn og alligevel sidder jeg her og ligner en hængt kat. Kan næsten ikke holde øjnene åbne. Munden er til gengæld ret åben. I nogle yndige, højlydte gab.

Måske er det fordi det er fredag og jeg er på arbejde, hvor jeg plejer at holde fri?

Det' jo blevet en helt sport!

Så kan der gøres status over Udfordringens - Dag 2:

I alt blev det til:

2,9 liter vand
70 armbøjninger
175 mavebøjninger
2x30 min. powerwalking

0 sukker
1 banan
1 gulerod
2 æbler
3 clementiner
3 slices melon
Lidt vindruer og ananas
Salat+laks til frokost
Rugbrød til aften
Rosiner+nødder til aftenmellemmåltid

Det lyder jo næsten som en slankekur, men det er det altså ikke. Håber bare, at "Udfordringen" vil bringe mig tættere på en sundere livsstil, hvor jeg kan slippe for at fokusere så meget på alt det usunde, som jeg holder så frygtelig meget af.

Nu vil jeg gå i seng, så jeg har en chance for at få de 8 timers søvn, som jeg har forpligtet mig til .

Godnat!

Kl. 12 status - Dag 2

Har allerede drukket 1 liter vand mere, så er nu oppe 1,6 liter siden jeg stod op OG cirka 1.000 toiletbesøg (godt man ikke skal flekse ud når man går på toilettet, for så ville der da godt nok ikke komme meget i lønningsposen!)

20 armbøjninger og 50 mavebøjninger (i alt i dag 40+100) er der også kommet til siden. Og et par stykker frugt. Og lidt vejrtrækningsøvelser.

Jeg føler mig næsten helt hellig - og i hvert fald meget, meget sund!

Stripshow i industrikvarter...

...blev det ikke helt til. Men næsten. Powerwalkede nemlig til arbejde og det får man godt nok varmen af. Så af med handsker, tørklæde og op med frakken - pyha.

Er allerede pænt foran på point (jfv. udfordringen) .
* Ingen sukker på havregrynene
* 30 minutters powerwalking
* 20 armbøjninger
* 50 mavebøjninger
* 0,6 l. vand er sunket

I går gik det også fint. Ingen sukker og sødesager overhovedet. Masser af vand og frugt/grønt. 2 timers motion + cykeltur til/fra arbejde, meeen... det kneb lidt med sovningen. Kom nemlig først hjem fra træning kl. 22:15 og da skulle jeg først have lidt mad. Når vækkeuret så ringer 6:15 er det svært at nå 8 timers søvn. Men jeg tændte IKKE for pc'en, som jeg plejer, så jeg gik da tidligere i seng end normalt.

Udfordring accepteret

En god udfordring kan jeg ikke sige nej til. Slet ikke når jeg får den fra Lotten.
Jeg er begyndt - er du?

10-dages udfordring fra Coach MacDonald

Mentalitet
Sig til dig selv hver dag, 5 gange: "jeg er på vej til en bedre tilstand af sundhed og energi."
Træk vejret! Tag to gange om dagen, hvor du sætter tungen lige bag fortænderne, trækker vejret ind over 4 sekunder, holder vejret i 7 sekunder og puster ud over 8 sekunder. Gentag 4 gange.

Kost
Drik mindst 2-2½ liter rent, frisk vand hver dag.
Drop alt saftevand, cola & cola light.
Drop næsten alt eller alt slik og junk food

Træning
Forpligt dig til 30 minutters motion, hvor du har pulsen oppe via powerwalking, jogging eller cykling hver dag
Forpligt dig til 10 mavebøjninger og 10 armbøjninger hver dag.

Søvn
Forpligt dig til at gå i seng på næsten samme tidspunkt hver dag i 10 dage og afsæt 8 timer til at sove.
Afsæt 4 gange i løbet af 10 dage hvor du tager 15 minutter til "tid alene" med dine egne tanker

Min dejlige hverdag

Når man ingen børn har hjemme synes man, at man burde gøre en helt masse, som man ikke kan når man har børn. Men sandheden er, at de jo slet ikke begrænser mig til hverdag. Jo, jeg har da siddet et par timer ekstra på arbejdet og nydt, at jeg kunne gå hjem når jeg ville.

Men det er sådan set også det!

Hvad er det ellers liiiige man laver på en hverdagsaften, når man ikke har børn?
Går til træning? Det gør jeg jo alligevel?
Går i biffen? Tjae, det gør vi herhjemme
Går ud at spise? Det synes jeg også vi gør ret ofte, så....
Ser venner? Heller ikke det store problem til hverdag.

Igen kan jeg konkludere: Jeg holder af hverdagen som den er MED mine dejlige børn!
(Men hvor er det dog skønt at få lov at savne dem indimellem)

Egoist-uge i sigte

Har netop afleveret begge pigerne hos deres elskede mormor og morfar. Dem skal de være sammen med lige til lørdag formiddag. De skal bl.a. en tur til Ribe og overnatte der i tre nætter.
Oprindeligt havde jeg tænkt mig at holde ferie i denne uge sammen med dem, men da de så blev inviteret på ferie, var der jo ligesom ingen grund til, at jeg også tog ferie. Det føles næsten sådan lidt forkert at aflevere dem, når det ikke er nødvendigt.

På den anden siden... det er bestemt nødvendigt for dem. De elsker nemlig af være sammen med mormor og morfar - og det er heldigvis gensidigt. De nyder hinandens selskab og det er deres andet hjem.


Men her er der godt nok tomt og stille. Jeg ville da være et skarn, hvis jeg ikke nød stilheden. Men det er også mærkeligt, at de ikke er her. Og måske også lidt mærkelig, at jeg ikke nyder det mere end jeg gør. Men det er nok mest fordi at jeg har det godt nok til hverdag. Der er mange der drømmer om tid uden børn, men sådan synes jeg ikke rigtigt jeg har det. Jo, det er da dejligt, at man i nogle dage ikke skal tage hensyn. At man kan spise når man har lyst. Blive på arbejdet i så lang tid man har lyst til. Og i det hele taget bare være lidt egoist. Men jeg synes også, at vi har fået indrettet vores hverdag så fleksibel, at det ikke er noget stort friheds-savn i dagligdagen, at have børn - og det er jo egentligt ret heldig, når nu vi har dem :-)

På vejen hjem fra afleveringsforretningen fik jeg manden til at holde ind til siden. Himlen var simpelthen så smuk, at jeg lige måtte nappe et par skud inden alt blev sort.

Pels og pirouetter

Noget af det vi holder rigtig meget af hjemme hos os i weekenden, er at sove til vi vågner. Og det kan vi som regel også. Men ikke i dag. Ældstedatteren havde nemlig meldt sig til "Iskrystaller" som var en slags intensiv kunstskøjteundervisning. Hun har kun modtaget fem lektioner, men de synes hun er så god, at hun skal have mulighed for noget mere undervisning. Og det er der så hver lørdag. Kl. 8-9. Ja, KLOKKENSMADDERTIDLIGOTTE!!!


Nå, men så fik jeg da lejlighed til at se bilen med pels på i 10 graders frost.


Det var heller ikke helt værst at se ældstedatteren udfolde sig på isen. Hun HAR faktisk allerede imponeret sin mor voldsomt (som dog aldrig selv har haft et par skøjter på fødderne) og brillieret med T-slæb, hop, flyvere og pirouetter.

Må indrømme, at jeg var pænt slidt efter en så tidlig lørdagsdebut, at jeg lige måtte underholde dynen en times tid sidst på formiddagen, inden turen gik videre til min egen træning.

Nu er lammeculotten og -mørbraden i ovnen. Rødvinen er hældt i glassene og om lidt skal vi alle fire lørdagshygge ved spisebordet. Ah!

Doven på den behagelige måde

I dag har været en helt igennem doven dag - men på den behagelige måde.


Jeg var i centret for at købe inde og tog mig g-o-d t-i-d. Det nyder jeg meget. Tuller rundt. Snuser. Mærker. Føler. Tænker. Og forestiller mig, hvad jeg har lyst til at servere for min familie. Nogle vil mene, at det er spild af tid. Men jeg kan lide det på den måde, når jeg har tid og mulighed for det. Ingen indkøbdsseddel. Bare fylde vognen med det, der føles rigtigt. Først i den ene butik og så i den anden bagefter. De har hver især deres stærke sider.


Ældstedatteren kom hjem direkte fra skole. Ikke noget med klub i dag. Hun ville bare hjem og nyde, at vinterferien er begyndt. Vi tog os tid sammen. Nussede og hyggede. Flyttede lidt rundt på sofagruppen, mens solen bragede ind ad vinduerne så man næsten følte det var en dejlig sommerdag.

Yngstedatteren blev hentet på frit. Det vil sige, hun var slet ikke klar til at tage hjem. Hun legede lige så godt. Vi aftalte at hun bare kunne komme, når hun havde lyst.


På vejen hjem trissede jeg lidt rundt og nappede et par skønne forårsbillede.

Fede billeder

Ældstedatteren fik fingrene i kameraet og det gik jo ikke helt skidt:

"Mor, det tager altså nogle helt vildt fede billeder, det her kamera!"

Det kunne jeg jo kun give hende ret i.

Chokerende chok

Damn... fik næsten lige hjertestop!

Den vildeste eksplosionslarm kom fra køkkenet. Jeg fløj op af stolen med hjertet dunkende i halsen. HVAD SKER DER? HVAD ER SPRUNGET I LUFTEN?

Ah! Det er jo bare den nye kaffemaskine. Jeg havde jo programmeret den til at gå i gang kl. 9:30 med kaffekværnen, og sørme om den ikke holdt hvad den lovede. Pyyyyyh! Ingen eksplosion alligevel. Derimod breder der sig en skøn duft af friskkværnet kaffe og om lidt kan jeg nyde mig en dejlig kop formiddagskaffe.

Skal dog lige have hjertet til banke i en normal rytme inden jeg hælder koffein i kroppen igen.

Hvad lommerne gemmer

Yngstedatteren er en samler. Især smukke og fine sten finder vej til hendes gemmer, men også pinde har hendes store interesse. Og så har hun i det hele taget svært ved at smide ting ud. Alt kan bruges . Intet er for ringe. Det gode er naturligvis, at man aldrig risikerer at hun smider affald på offentlig vej.


Ovennævnte fund er fra hendes frakkelomme denne morgen. Frakken skal en tur i vaskemaskinen og så er det super vigtigt at huske at tømme lommerne. Et par sten i maskinen er ikke noget man vælger frivilligt og man kan være stensikker (høhø) på at der altid er sten i lommerne.

Mælkepropperne samler hun til en veninde.

Det tegner godt

Døtrene er sendt i skole i det smukkeste morgenlys og manden er daffet på job til ugens sidste arbejdsdag. Det er jeg ikke. Det er fredag og jeg har min ugentlige fridag. Dagen hvor jeg passer på mig selv og får ordnet alle de ting, der ikke bliver ordnet til hverdag.


Udenfor står de små fine vintergækker og varsler forårets komme. I år er der rigtig mange og en håndfuld fik lov at komme med indenfor. Nu står de så fint på bordet og spreder hygge.

Om en times tid har jeg møde med en elektriker. Han skal lave et tilbud på opsætning af diverse belysningskilder her på matriklen

Lys er vigtigt. Det er vigtig at have på orienteringslys, arbejdslys og hyggelys. Jeg synes ikke vi har nok af noget af det. Og vi har ikke rigtig formået selv at finde det rigtige. Derfor har vi hyret en lysdesigner til at lave en belysningsplan. Den har vi nu modtaget og det ser rigtig godt ud. Han kom med nogle rigtig gode idéer og flotte forslag. Og nu kommer elektrikeren altså og skal danne sig et overblik over det praktiske i planen. Jeg håber at også det bliver et fornuftigt tilbud, så vi kan få planen effektueret.

Nu uden mælk

I mange år har jeg drukket kaffe med mælk. Men efter vi har fået fået vores nye kaffemaskine smager kaffen simpelthen så fantastisk når den er friskkværnet, at jeg slet ikke har lyst til at komme mælk i.

50% kostråd er efterlevet

Vi er ikke så gode til det med fisk, som de kloge siger man bør være. Men i dag lykkes det og ovenikøbet med en ret, som alle kunne lide (eller i hvert fald spiste). I tillæg var den let at tilberede, så det er jo bare et plus.

Stegt laks med dildsmørsauce smagt til med sennep

Laksefileter: Krydr laksen med salt og peber, og steg fileterne gyldne i olie 7-10 min. med skindsiden nedad. Vend dem og steg dem færdige ca. 3 min. på den anden side ved middelvarme.

Spinat: Skyl 200 g friske babyspinatblade og damp dem i 2 tsk. smør til de falder sammen. Bland med ½ bdt. grofthakket dild og smag til med salt og peber.

Dildsmørsauce: Kog ½ dl hvidvinseddike, 2 tsk. grovkornet sennep, 2 tsk. honning og 2 dl hvidvin eller vand ind til det halve. Tag gryden af varmen og pisk smør og finthakket dild i. Smag til med salt og peber.

Duften af nybagt brød

Ældstedatteren har været på gymnastikweekend med overnatning. Det har været hårdt, med alt for lidt søvn og rigtig, rigtig meget fysisk aktivitet. Men hun er lykkelig og har haft det rigtig godt.

Hun var alene afsted. Veninden kunne ikke. Hun kendte selvfølgelig de andre på holdet samt trænerne, men kun lidt, da hun ikke har gået der så forfærdelig længe. Dejligt hun har mod på at tage afsted alligvel.

Da hun kom hjem fortalte og fortalte hun. Hun har lært at slå en saltomotale og kan næsten afslutte et araberspring med en flik-flak uden at træneren holder hende. Hun var stolt og det er jeg også. Det er skønt med dejlige børn.


Selvom de var blevet fodret godt af, var der ikke problemer med at få et par skiver nybagt brød ned. Det duftede også vidunderligt og gjorde godt sammen med en kop FRISKKVÆRNET kaffe og dampende varm te.

Nu hygger døtrene sig sammen. De har savnet hinanden. Vi føler os meget heldige, at de er så glade for hinanden og altid savner hinanden når de ikke er sammen i længere tid.

MoccaMaskine

Det gamle kaffemaskine kunne ikke mere. Det var såmænd ikke fordi den var så gammel eller fordi der var sket noget. Den havde bare aldrig været rigtig god, og nu gad den ligesom slet ikke mere. Så det var tid til en nyanskaffelse, for at leve uden kaffemaskine er ikke en mulighed.

Valget faldt på en Cusinart.

Der er flere på arbejdet, der har en og alle er meget begejstrede for den. Ydermere synes vi den er flot og passer godt på køkkenbordet. Et af de krav vi har er, at den skal have termokande. Det har den. Denne har en yderligere finesse: Den har indbygget kaffekværn. Uha det er trendy!!!Og overraskende fedt. Jeg er allerede helt vild med den. Der er en smule mere rengøring, men det opvejes til fulde af den lækre kaffe man bliver belønnet med - håber jeg.

Men er der nogen der kan fortælle mig, hvorfor i alverden, at brugsanvisninger altid skal være så komplet uforståelige. Den er ikke spor svær at benytte, men pga. kværnen er den naturligvis lidt anderledes. Og bare det at få åbnet ind til filteret er en udfordring. Man skal trykke på en knap på siden! Den havde jeg så ikke lige fanget, så jeg stod og hev og flåede i den stakkels maskine. Heldigt jeg ikke helt fik splittet den af med mine enorme kræfter (*host host*)

(Og så lige et helt gratis råd: HUSK at sætte kanden på plads i maskinen, ellers er der altså kaffesvimmingpool i køkkenet 10 min. efter med efterfølgende massiv rengøring - ÆV!)

Kan du høre dem synge?

Der er dømt totale forårsfornemmelser i haven. Uanset hvor man lader blikket falde, pibler det op af jorden og frem på grenene. Haven skriger på at blive nusset og nurset og det kribler i mine fingre for at komme i gang. Men der er stadig risiko for en massiv omgang nattefrost, så der må væbnes med en god omgang tålmodighed endnu.

Terrassedøren står på vid gab, så den friske forårsagtige luft kan strømme ind i hytten. Solen brager frem og forsøger ihærdigt at trænge gennem snavset på vinduesruderne. Der er ikke andet for, end at hive spanden og skraberne frem og få pudset vinduerne, så man kan nyde solen uden følelse af leverpostej på nethinden.


Fuglene holder den smukkeste koncert. Det er lige før man kan høre dem synge på billederne.

Ville det ikke være lidt pinligt?

Ser den nye Tuborg-reklame (Den hedder "Freeesh") sammen med yngstedatteren, hvor der kommer en lækker fyr ind i rød/hvid stribet skjorte. Jeg fortæller, at jeg har bokset sammen med ham. Hun er ikke synderligt imponeret.

Til gengæld siger hun: "Det er da ikke hans rigtige baller man kan se vel? For det vil da være lidt pinligt, ikk'?"

Læs altid det med småt

Jeg er vild med rodfrugtchips. Både dem man laver selv og dem man køber. Og så er de jo ovenikøbet et sundt alternativ til mine andre yndlige: TortillaChips, men men men... For der - som så ofte desværre - et stort rungende "MEN".





Når man læser det med småt opdager man, at rodfrugtchips slet ikke er så sunde, som jeg gik og troede. 527 kcal (ja, FEMHUNDREDESYVOGTYVE) pr. 100 g. mod TortillaChips' "kun" 450 kcal. Det er jo en vild forskel. Og fedtindholdet er på hele 7 gram mere. Det er jo fuldstændig uhørt og totalt grotesk. Man kan jo snart ikke købe ind uden at medbringe lup og diverse tabeller.

Det er ikke let at leve sundt!

Hold snitterne fra vores ting, tak!

"Hvad er der sket med jeres bil?" spurgte ældstedatterens veninde i morges, da hun kom for at følges til skole.

"Øøøøh", svarede jeg forvirret og gik ud for at se hvad hun hentydede til.


"Argh", lød det fra min strube, da jeg opdagede hvad det var. Masser af glasskår på jorden, en smadret rude, et åbenstående TOMT handskerum og en afflået plade til tændingselektronikken (tror jeg nok det er). Øv, hvor surt! Vores uundværlige ven Tom mangler (går også under navnet TomTomGo), samt knap så uundværlig transportable CarCd mangler. De lå og hyggede sig i handskerummet, men det gør de altså ikke mere. Æv!


Mens jeg ringede til politiet, 2 x forsikringsselskaber samt værksted, foretog manden en fin operation med sort plastic og tape.

Da jeg talte med forsikringsmanden hvæssede jeg, at det var møgirriterende og besværligt, at man ikke kunne have sine ting i fred. De kunne da bare ringe på, hvis de ville have nogle penge. Det ville da være lettere for alle parter. Åh nej, svarede forsikringsmanden. Om jeg da ikke havde hørt om det ægtepar i nat? Okay, okay, så bare smadr en rude. Det er nok bedre, trods alt! Men derfor er det altså møg-øv alligevel!

Retfærdigvis vil jeg lige sige, at alle dem jeg ringede til var smadder søde og hjælpsomme. Ingen problemer i den retning.

Hahahahaha

Det siges, at det er sundt at grine. I dag har jeg været meget, meget sund. Jeg har grint meget. På fabrikken griner vi næsten altid meget. Men det bedste er nu min grine-veninde. Vi har kendt hinanden omkring 3 år, men ses desværre alt, alt for sjældent. Men når vi gør, så griner vi. Højlydt og uhæmmet! Det er skønt.

I dag var vi i biffen. Hun havde inviteret mig til en speciel-forestilling på Soning, som ellers først får premiere om et par uger. Det var ikke en grine-film. Men derfor var den bestemt god alligevel. Meget tankevækkende og utrolig interessant klippet med en meget overraskende og anderledes slutning.

Flere af dens slags dage, tak!

Pris?

"Kom til" at trykke på knappen "Wiener Melange" på kaffeautomaten. Hvor mange strækkere mon sådan en kop koster?

Femdobbelt pandekageportion

Årets pandekagedag er i dag. På arbejdet var der en der lavede pandekager, og der duftede på hele fabrikken. Jeg havde også planlagt, at vi skulle have pandekager, når jeg kom hjem og jeg ringede straks til ældstedatteren og hendes veninde og fik dem til at røre en ordentlig portion dej. Da jeg kom hjem gik vi straks i gang med at bage. Vi ringede efter manden og han kom hjem og hjalp os med at udrydde stakken. Nu sidder vi her alle sammen og har næsten pandekager hængende ud af ørerne. Stakken blev ikke helt udryddet (okay, vi havde også lavet femdobbelt portion til fem personer, så det er jo hvad man kunne forvente), men så kan pigerne få et par stykker med i skole i morgen. Det er lidt forbudt, men engang i mellem må man godt bryde reglerne - ellers er det ikke sjovt.

Aftensmaden er blevet suspenderet og i stedet står den på rugbrødsmadder på kanten af køkkenbordet, hvis der er nogen der absolut skal have noget indenbords senere.
Jeg tvivler dog!

Vi venter på lysere tider

Man begynder så småt at kunne ane, at foråret er på vej. Stikker man næsen ned i nærheden af jordoverfladen vil man blive belønnet med et syn af små, bitte lysegrønne skud af forårsbebudere. Vintergækker og erantis er kommet op. Nu venter vi blot på de øvrige som tulipanerne - mine yndlings.

Hvor er det egentlig underligt at tænke på, at om nogle måneder står døre og vinduer (forhåbentligt) på vid gab, mens vinden sender skønne forårsdufte ind i huset. Når solens stråler begynder at varme, vil hængekøjen blive gravet frem fra skuret, potterne på terrassen vil blive tilplantet og havemøblerne gjort klar til endnu et - håber vi - langt, skønt og ikke mindst varmt sommerhalvår.

Men nu er døre og vinduer kun åbne i få minutter ad gange for at lufte ud. Det meste af tiden foregår indendøre. Gerne under lune, bløde tæpper med noget varmt at drikke i kruset. Aktivitetsniveauet er lavt. Ingen orker rigtig noget. Og vi længes alle sammen efter lys, sol og varme.

Heldigvis har vi noget godt at se frem til. En uges ferie i sydens sol om en måneds tid. Ah! Det bliver en helt igennem vidunderlig vitaminindsprøjtning, som er hårdt tiltrængt. Mange mennesker holder af at rejse udenlands i sommerferien. Vi trænger altid mest om foråret. Det er skønt at pakke kufferterne og drage mod syd, når det er mørkt og koldt i Danmark. Så får man ny energi og kan meget bedre klare den resterende tid til det bliver rigtigt forår og sommer herhjemme.

Men derfor må det altså godt snart bliver forår!

At holde koncentrationen

Efter en laaang dag i skole og på frit, kan det være svært at bevare koncentrationen til bratsch-undervisningen. Yngstedatteren prøver. Det gør hun virkelig. Enetimen varer trods alt kun 25 min. så det burde ikke være helt umuligt. Men det er svært.

Nogle gange lyder det også: "Jeg må altså liiiige slå en vejrmølle!" Og så lægger hun bratschen forsigtigt fra sig og kaster sin krop rundt på gulvet. Bagefter kan hun lidt igen.

Til hendes ros må man sige, at hun hele tiden bliver bedre. Og hun hører efter hvad der bliver sagt - det meste af tiden i hvert fald.

Når man er nybegynder på et strygerinstrument er der ca. 1.000 ting man skal lære. Man skal stå rigtigt med fødderne. Hovedets hælding skal være korrekt. Skuldrene skal være sænket. Fingrene skal holde fast og alligevel være løse og bløde i det. I begyndelsen har man ikke fingrene på strengene. Det er for meget at holde styr på. Men når man har fået undervisning et stykke tid, skal fingrene til at lære at finde de rigtige strenge. Det er svært. Meget svært. Fingrene må ikke være rutschebaner, men skal være som en tagryg (sådan er der mange sjove huskeregler) og så skal man holde så tilpas stramt, at man får striber på fingerspidserne:
"Aaaav, det gør ondt!". Aej, så er det vist ikke værre. Men det synes yngstedatteren altså. Heldigvis har hun en helt fantastisk musiklærer, som ud over at være sød, også er meget, meget rolig og pædagogisk. Det er hyggeligt at være der.

Men der er meget der skal øves - rigtig meget.

En vane er brudt

Jeg undres ofte over, hvor meget vanemenneske jeg egentlig er. Jeg praler gerne med, at jeg holder af at være impulsiv. Men jeg må indrømme, at det ofte er så som så med den der fantastiske impulsivitet. Jeg er et vanemenneske. Så er det sagt! Jeg tænker meget ens og gør som jeg plejer. Det er trygt, godt og nemt. Må jo også indrømme, at det fungerer fint, når man er mor og hausfrau. Ofte går det så stærkt, at jeg slet ikke når at tænke, om det nu også er den smarteste måde jeg gør tingene på. Om jeg ville få mere ud af at gøre det på en anden måde.

Lige nu, for eksempel, sidder jeg og skriver på den bærbar. OG JEG ER IKKE ENGANG HJEMME!!!! Ja, ja, jeg ved godt at en bærbar er designet til AT BÆRE. Men hos os bor den altså bare derhjemme. Indtil i dag, hvor den fik lov at komme med på tur. Jeg fik simpelthen den geniale tanke, at i stedet for at sidde i 45 minutter og "finde på noget at lave" mens ældstedatteren er til kunstskøjteløb, kunne jeg tage den bærbar med og skrive lidt. Nu kan jeg både følge med i hvor dygtig hun bliver på isen OG få lidt fra hånden. Det føles underligt at sidde og skrive i det offentlige rum, når man nu har haft for vane kun at gøre det hjemme. Men det føles rart og effektivt. Og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg benytter mig af den mulighed.

En vane er brudt og en ny opstået - helt sikkert!

Fløde i øregangen

På min iPod ligger der noget musik, som går lige i hjertet på mig. The Phantom of the Opera. Det er normalt slet ikke en type musik jeg lytter til, men lige præcis dette er fløde for min øregang.

For et par år siden havde vi besøg af en af pigernes små veninder - hun var vist 7 år. Hun gik og nynnede og sang nogle af sangene. Og jeg blev nysgerrig. Hvad var dog det for toner, den bløde pigestemme kunne frembringe? Det lød interessant. Jeg fik fat i en cd og wauh... jeg var solgt.

Da jeg var med bedsteveninden på den årlige shoppetur til London om efteråret, skulle vi naturligvis i teatret og se den. Og London kan jo heldigvis noget med musicals. Det var en helt igennem suveræn oplevelse. Meget smukt og fantastisk.

Nu lytter jeg til det, når jeg har brug for at kravle lidt ind i mig selv. Det er ikke så tit, det sker, men det hænder. Her til morgen har jeg ryddet lidt op i mit walk-in closet. Det var tiltrængt. Med "Angel of Music" i min øregang gik det let og smertefrit. Og sjælen fik lidt ro. Nu er jeg ved at være klar til en fredagsfridag. Lad os se hvad dagen bringer.