fredag den 8. februar 2008

Hold snitterne fra vores ting, tak!

"Hvad er der sket med jeres bil?" spurgte ældstedatterens veninde i morges, da hun kom for at følges til skole.

"Øøøøh", svarede jeg forvirret og gik ud for at se hvad hun hentydede til.


"Argh", lød det fra min strube, da jeg opdagede hvad det var. Masser af glasskår på jorden, en smadret rude, et åbenstående TOMT handskerum og en afflået plade til tændingselektronikken (tror jeg nok det er). Øv, hvor surt! Vores uundværlige ven Tom mangler (går også under navnet TomTomGo), samt knap så uundværlig transportable CarCd mangler. De lå og hyggede sig i handskerummet, men det gør de altså ikke mere. Æv!


Mens jeg ringede til politiet, 2 x forsikringsselskaber samt værksted, foretog manden en fin operation med sort plastic og tape.

Da jeg talte med forsikringsmanden hvæssede jeg, at det var møgirriterende og besværligt, at man ikke kunne have sine ting i fred. De kunne da bare ringe på, hvis de ville have nogle penge. Det ville da være lettere for alle parter. Åh nej, svarede forsikringsmanden. Om jeg da ikke havde hørt om det ægtepar i nat? Okay, okay, så bare smadr en rude. Det er nok bedre, trods alt! Men derfor er det altså møg-øv alligevel!

Retfærdigvis vil jeg lige sige, at alle dem jeg ringede til var smadder søde og hjælpsomme. Ingen problemer i den retning.

6 kommentarer:

Lenore sagde ...

Øv øv øv... altid noget, at der ikke er bøvl med forsikringen..

Unknown sagde ...

Helt bestemt! De var meget, meget søde, så det var da altid noget :-)

Anonym sagde ...

Nej hvor er det surt, jeg har også prøvet det nogle gange. Det er en underlig følelse man får af en verden, som ikke er den samme mere.
Held og lykke med erstatningen og reparationerne.

Unknown sagde ...

Tak skal du have :-)

Kagekonen sagde ...

For fanden, hvor er det bare nogen narrøve, at de ikke kan holde snitterne for sig selv... Jeg er så træt af, at man ikke kan ha' sine ting i fred. Mine unger har inden for de seneste måneder fået stjålet hhv. den nye cykel og de fedeste off-pist ski.
Mit forsikringsselskab er heldigvis også fuld af flinke og forstående mennesker, men det er altså irriterrende at skulle bruge tiden på den slags.

Unknown sagde ...

Kagekonen: Jeg kan kun sige: HELT ENIG!!! :-)