Julen er skudt i gang

For mit vedkommende, blev julen skudt i gang i fredags med julefrokost på fabrikken. Herhjemme blev den skudt i gang i dag - 1. søndag i advent. Her er blevet pyntet op så manden overvejer at flytte hjemmefra. Han føler sig overfaldet af nisser hvor han end bevæger sig. Stakkels ham. Vi andre nyder det i fulde drag.

I år får han også en pakkekalender. Så er der håb for, at lidt julestemning vil indfinde sig i hans stivfrosne nissehjerte. Yngstedatteren har også fået tiltusket sig en pakkekalender. Mens ældstedatteren foretrækker adventskalender.


Nu ligger jeg på sofaen og nyder min caramel macchiato, mens rygsmerterne forsøges lindret med lidt is. Ja, jeg har sørme fået ondt i ryggen igen. Øv! Satser på, at det er hurtigt overstået, for gider ligesom ikke have ondt og rende rundt med et forpint udtryk i fjæset, mens alle andre springer rundt som lalleglade nisser. Jeg vil også springe rundt. Men det er nok straffen for at være en ægte dansepingvin i fredags. Så kan jeg lære det

Morfar mad

To rugbrødsmadder - en med sild og en med blå ost og peberfrugt. Egentlig en lidt mærkelig combo og ikke særlig cafétrendy - og jeg er jo ellers MEGET trendy ;-)
men nøj hvor mine smagsløg holder af det. Og ovenpå super lækker cafémad i NY er det rart med noget nede-på-jorden-mad.

Og så er der en anden ting...

Maden her minder mig om min morfar. Jeg holdt meget af min morfar. Han var fra 1901. Han holdt meget af sild og blå ost. Mest roquefort, så vidt jeg husker. Den stod på en tallerken i køkkenskabet og udsendte en kvalmende dunst. Men han nød sin ost. Ligesom jeg nyder min nu. Kan dog ikke erindre, at der sneg sig noget som helst i retning af grønt - eller rødt - med på hans tallerken. Og han røg som en skorsten. Viking, uden filter. Men det forhindrede ham ikke i at blive over 80 år. Han var en glad og smilende mand. Og altid sød og sjov for os unger. Hans bukselomme var altid fyldt med mønter og når han stak hånden ned i lommen og vi hørte det klirrede, vidste vi, at der faldt lidt af til os. Så fik vi lidt håndører til at snolde for i ismejeriet på hjørnet. Bagefter gik vi gerne på legepladsen, mens mormor og morfar sad på bænken og talte med de andre damer og mænd. Da vi blev ældre fik vi lov at gå derover alene og der var altid andre børn at lege med.

Min mormor og morfar var nogle dejlige mennesker, og jeg holdt rigtig meget af dem og har rigtig mange dejlige minder fra min tid sammen med.

Av, av, aaaaaav

Selvfølgelig vidste jeg at bolchemasse blev varm. Meget varm. Begge pigerne har lavet bolcher bl.a. i Den Gamle By i Århus, så de har skam berettet om, hvor varm massen er. Men at den skulle blive SÅ varm, at man ligefrem får brandvabler på fingrene, havde jeg ikke forestillet mig. Kun er jeg glad for, at det er mig, der fik dem og hverken mine egne to piger eller de to veninder, der var med.

Når den klagesang så er sunget, kan jeg sige, at det var hyggeligt at lave bolcher og de smager glimrende Kongen af Danmark, TuttiFrutti og karamelsmag. En slikkepind til hver blev det også til.

Endnu en medalje

Yngstedatterens ihærdighed er blevet belønnet. Hun er nu medlem af 250-klubben og meget stolt og glad.

Ny hobby?

"Kom til" at bede Kagekonen om en adresse på en Cake Decoration Shop i NY og "kom til" at gå derind og "kom til" at købe halvdelen af biksen. Da pigerne så mit indkøb udbrød de: "Iiiih mor, skal du nu have en ny hobby IGEN?"

Manden er blot skuffet over, at det ikke er en ølbrygningshobby eller lignende, jeg har kastet mig over.


I boghandleren på hjørnet, faldt jeg heeelt tilfældigt over nogle bøger, der simpelthen hoppede op i favnen på mig og ville med hjem. Det kunne jeg jo ikke sige nej til.

Er spændt på, om jeg så får fabrikeret nogle kager i fremtiden. Det er i hvert fald ikke intentionerne, der mangler.

Hjemme igen

Sikke en tur. Det kan anbefales!

Landede i morges; tyve i syv - en halv time før end annonceret. Har hele dagen gået rundt i noget nær zombi-tilstand. Nu er klokken halv fem om morgenen og JEG KAN IKKE SOVE OG HAR VÆRET VÅGEN SIDEN KL. 23. Argh! Hvor dum er man også at gå i seng sammen med børnene kl. 20? Nå men så kan jeg jo sidde her og kigge på de 290 billeder jeg har taget af den seneste uges fantastiske tur til New York. Skønt at genopleve det hele igen gennem billederne.


Perfekt hotelværelse til nogle gode nætters søvn. Og hotellet lå dejlig centralt, så ingen unødvendig tid på transport.



Vejret kunne vi ikke klage over. Den ene dag gik vi i t-shirts i 20 graders varme og nød solen i øjnene. Den næste dag, mens vi spiste morgenmad, stod regnen ned i lårtykke stråler - indtil vi købte et par paraplyer. Så holdt det op og var skønt, omend koldt, derefter. Lucky us! Dagens plan var Central Park. En vidunderlig oase midt i den massive storby med larm og jag. Underligt pludselig at være så fredfyldt et sted med udsigt til alle de kæmpe højhuse rundt om hele parken.


Meget flot skulptur af vores egen H.C. Andersen.


En ordentlig klump i halsen skulle lige synkes, da vi læste dette indskription i fliserne foran H.C.Andersen.

Fra en god veninde, som har boet flere år i NY var vi blevet anbefalet et besøg søndag morgen i Times Square Church.


Det fortrød vi bestemt ikke. Sikke en oplevelse. Kirken var stuvende fuld, så vi blev noget forundrede vist ovenpå. Der var så et kæmpe lokale med omkring 10 meget store storskærme, hvor man så kunne følge begivenhederne i selve kirkerummet. Og det var der mange der ønskede. Også dette store lokale blev stuvende fuldt af troende og turister. Det var mildest talt noget anderledes end et dansk kirkebesøg. Vi kom der for sangens skyld. Og sikke de kunne synge. Koret var stort og sang så taget nærmest lettede. På storskærmene var der tekster i bedste sing-a-long stil, og alle - også os - skrålede med af fuld hals. De troende - og dem var der rigtig, rigtig mange af, stod op med hænderne rejst mod himlen, lukkede øjne og vuggede og rockede i takt til musikken. Meget bevægende.



Vi valgte den perfekte aften til at bestige "Top of the Rock". Udsigten var ubeskrivelig, for vejret var klart, så man kunne se det hele.


Massiv shopping i T-I-M-E-V-I-S fordrer opfyldning af batterierne. Og hvad er bedre til det, end en stor bøf på Gallaghers Steakhouse?



Noget af tiden var det overskyet, men den dag vi havde planlagt at bestige Empire State Building var vejret igen med os. Det smukkeste vejr, man kunne ønske sig. Godt nok bidende koldt, men himlen var klar og blå og man kunne se laaaaangt.


Den smukke, grønne dame hilste pænt på os, da vi sejlede forbi med Staten Island Ferry.

Jeg er fuldstændig fascineret af de ekstremt mange taxaer, som gadebilledet hele tiden er prydet af.

Indrømmet: Begrænsningens kunst... ligger ikke til os. "Kom til" at købe alt, alt for mange af de fristende og farvestrålende CupCakes på Crumbs med fortjent mavepine til følge. Lærer vi det dog aldrig???

Vores diskrete bagage da vi skulle hjem.

Det er jo ingen hemmelighed at veninden og jeg er perfekte shoppingveninder. Vi er RIGTIG gode til at shoppe igennem. Og det gjorde vi i stor stil. Dog har vi åbenbart langt igen førend vi kan kalde os rigtige shoppere: Da vi den første dag var på Outlet-shopping kunne vi slet, slet ikke være med. De andre SLÆBTE bunker og atter bunker op på disken, når de skulle betale og de havde kæmpe rullende kufferter med, så de slap for at slæbe uhandy poser. Vi grinede af dem i starten, men måtte bøje hovedet sidst på aftenen og erkende, at det egentlig var ret smart. Jeg må sige, at vi dog kom pænt efter det i løbet af ugen.


Det var dog ikke shopping det hele. Et interessant besøg påMOMA, fik vi sørme også presset ind i den stramme tidsplan. Og Guggenheim - men det var dog kun få at låne The Restroom inden Park Avenue og resten af Uptown skulle besigtiges.

Ground Zero så vi den dag vi var i Downtown - men der var nu ikke noget særligt at se. Det var blot en stor byggeplads. Men tid til lidt eftertanke gav det da.

Nu begynder øjnene endelig så småt at blive fyldt med grus. Om et par timer ringer vækkeuret, så mon ikke det er en god idé at daffe ovenpå og forsøge at få et par timer inden resten af familien skal sendes ud i det pulveriserende liv? Jeg tror det. Håber så bare at jeg kan modstå fristelsen til at sove hele dagen væk i morgen. Selvom jeg har fri gør jeg nok klogest i at holde mig igang, så jeg kan få overstået dette #€%&(*'@ jetlag hurtigst muligt.

Jeg er i New York!!!

Byen er lige præcis så berusende, som jeg har hørt. Det er SÅ fedt endelig at være her, når man har glædet sig så længe.

Turen herovre gik fuldstændig helt og aldeles uden problemer eller forsinkelser af nogen art. Da vi havde kastet kufferterne på værelset daffede fri straks ud i nærområdet for at se det lidt an. Vi bor perfekt. I Midtown. Det bliver ikke meget bedre. Vi aftalte at gå lidt rundt og kigge, spise aftensmad kl. 20 og så ellers holde den gående til kl. 22 i hop om, at vi ville kunne sove til den lyse morgen. Det holdt ikke helt. Klokken fire var vi begge vågne og grinede lidt fjollet over, at man endelig havde chancen for at sove, for så blot at ligge og stirre op i det mørke loft. Well, vi gav det en chance til, men halv syv opgav jeg og nu er vi begge oppe og har været i bad.

Dagen i dag står på Outlet shopping. I går var vi også et smut på 5th Avenue... fiiiiine butikker..... dyyyyyre butikker. Så passer Outlet-priserne nok lidt bedre til os.

Nu er den halv otte og bussen kører om en time. Vi skal først nå at have lidt morgenmad.

Tænk jeg endelig er her....

Kriller i maven

Nu er det snart. Om lige om lidt tager jeg afsted. Vi har glædet os i måneder - ja faktisk lige siden sidste år ved samme tid, hvor vi var i London. Nu er det New York, der venter.

Om lidt!

New York, New York

Den årlige shoppingtur er nær. De seneste mange år er turen gået til London, som vi elsker. Men i morgen stikker vi næsen mod New York. "Vi" er mig og min gode veninde. Vi er top-gode til at være på ferie sammen. Og shoppingferie er bestemt ingen undtagelse. I mange år har vi haft en stående aftale om, at når alle vores børn var blevet store nok, til at vi kunne være væk en uge fra dem, skulle det være NY. Og det er det så tid til nu.

Flyet letter i morgen ved middagstid og så kan vi se frem til en lille uges tid på The Big Apple. Vi skal på sightseeing, vi skal se musical, vi skal snakke, vi skal hygge og vi skal powershoppe. Big Time!

Jeg glæder mig som et lille barn til fødselsdag.

Juledigt

Ældstedatteren har skrevet et juledigt, som jeg har fået lov at publicere.

Vi er midt i november,
snart er det december.
Vi skal juleklippe-klistre,
julehyggen gnistrer.

Det er en fantastisk tid,
for julesneen falder hvid.
Gaver under træet ligger,
et barn om julekager tigger.

Juletræets pynt det stråler,
et julekor en salme skråler.
Julepynten glitrer
og englehåret sitrer.

Vi skal alle hygge os.
Julehyggen den går los.
Vi skal lave julemad.
Man bliver bare rigtig glad.

Vi skal lave julebag,
som vi skal spise juledag.
julesneen falder hvid,
vi glæder os til juletid.

Og så til juleaftensdag,
der kan vi julekager ta'
Vi skal pakke gaver op,
og dem vi får er helt i top!

Pludselig kom jeg helt i julestemning

Familiefølelse i hjertet

Det var så årets sidste familiefødselsdag. Yngstedatterens 8 års fødselsdag. Trods fravalg (6 ud af 19), var det alligevel rigtig hyggeligt. Som altid!

Jeg elsker at have min familie omkring mig og det sker slet, slet ikke ofte nok. Men sådan er det. Alle har så meget at gøre, så man skal bare være glad for den tid man har sammen. Det er jeg så. Ungerne leger. Vi voksne taler. Og taler. Og taler. Tænk, at der kan blive ved med at være emner at tale om. Det er egentlig utroligt. Men skønt. Tænk hvis vi bare sad der er gloede på hinanden og ikke havde noget at sige. Det ville da være rædselsfuldt. Næ, så hellere have følelsen af, at man ikke blev færdig, så der er også er noget at tale om næste gang man mødes.

Og hvad er det så vi taler om? Tjae, alt og intet, vil jeg sige. Men mest vores hverdag og hvad vi oplever. En masse om børnene. En del om arbejdet. Og så'en. Politik og de store ting i samfundet og universet, blevet yderst sjældent berørt. Sådan er vi ikke. Men hverdagen. Det nærværende. Den kan vi forholde os til. Og jeg får i hvert fald utroligt meget ud at få vendt dagligdagens store og små op- og nedture, med folk, der kender mig godt og hvis mening, jeg ved jeg kan stole på.

Nu ligger jeg på sofaen med et af mosters dejlige tæpper om mig, mens den friske luft blidt suser ind af terrassendøren. Opvaskemaskinen kører den sidste omgang - manden var super til at få hele køkkenet ryddet undervejs - bordene er ryddet og sat på plads, børnene sover udmattede i deres senge og manden har også kapituleret. I morgen skal jeg tidligt op, for ældstedatteren skal til skøjt halv ni, men jeg er ligesom ikke rigtig klar til dyner endnu. Har bare brug for at sidde - øh ligge - lidt her og nyde stilheden og roen og den dejlige følelse i hjertet af en skøn familiedag.

Kagen er klar

Den sidste tid har jeg surfet kager i stor stil for at finde inspiration til yngstedatterens fødselsdagskage. Efterhånden var jeg kommet frem til, at jeg ville forsøge mig med et slot med fire tårne og det hele. Jeg fremviste nogle billeder for tøsen, men nej tak. Hun ville hellere have noget mere enkelt. Øøøøh okay så. Flere billeder blev surfet og til sidst faldt valget på en "gift box" med sløjfer og roser i lyserød.



Hold op hvor jeg hygger mig med at lave kage. Det irriterer mig godt nok en del, at jeg ikke kan lave den perfekt. At den bliver så bulet og at jeg nogle gange får lavet tingene i den forkerte rækkefølge, men jeg ved jo også godt. at "'øvelse gør mester" og at jeg bare skal få lavet en masse kager, for at blive bedre. Nu må vi se, om det bliver til noget. Sjovt er det i hvert fald.

Lige som min første kage er denne også lagt sammen med hindbærmousse og skildpaddecreme og smurt op med chokoladesmørcreme. Opskrifterne er fra Kageklovn.


I Panduro Hobby faldt jeg over en tusch til brug på fødevarer. Den er perfekt til at skrive på gavemærkatet.

Fødselsdagsforberedelser

Yngstedatteren er blevet 8 år og familien kommer forbi i morgen. Konceptet ligger helt fast. Boller, lagkage og kakao og senere aftensmad. Sådan har det været i mange år. Og sådan bliver det også i år. Den eneste forskel bliver nok lagkagen. Nåja, det stadig en kage i lag. Men den kommer til se lidt anderledes ud og indholdet bliver også anderledes.



Yngstedatteren har selv været med til at lave forberedelserne og hun har delvis bestemt hvordan den skal se ud. Jeg håber jeg kan lave den, så hun bliver tilfreds.

Cremen er lavet og det er ved at være tid til at lægge den sammen. Og bagefter skal den pyntes. Det er det bedste og jeg glæder mig.

Hvilken duft

Ældstedatteren har tilbudt at træde til, mens jeg ligger her og er ynkelig. Hun fandt en pakke kød i fryseren, og nu laver hun forloren hare. Tror jeg vil forsøge at få lidt indenbords. Dagens indtag har begrænset sig til et minimum. Min morgensmoothie, et par mundfulde havregryn, en kop grøn te og to revne æbler. Det kan jo ikke siges at være meget. Men nu dufter her helt fantastisk, så jeg tror jeg vil forsøge mig nedenunder og se om jeg ikke kan få lidt af hendes mad ned.

Hun er kun 10 år men allerede fantastisk til at lave mad. Hvor er vi heldige, at vi har hende.

Ååååååh

Det er så synd for mig. Jeg er syg og jeg er ynkelig. Man skulle tro jeg var en mand, så ynkelig jeg er.

Var lige et smut på arbejdet i morges, men kapitulerede med det samme og daffede hjem under dynen igen. Øv. Synes lige som ikke det er sjovt at ligge her og være dårlig.

Er det et tegn?

Har man kigget på for mange kage-sider, når man begynder at overtrække betonklodser på vejen med fondant?

Hip hip

I går sagde vi: "Godnat Freja 7 år". I morges: "Godmorgen Freja 8 år".
Præcis som de siger i Karla-bøgerne.

Yngstedatteren har fødselsdag og hun blev fejret i morges, som det hører sig til med flag og morgensang. Morgenbrød fra bageren og masser af gaver og dejlige kort.

Om lidt skal vi ud at spise med farmor og farfar. De har inviteret os alle på yngstedatterens yndlingsrestaurant - hun hoppede af glæde da hun hørte det.

NU tør jeg sige det

I årevis har jeg drømt om at blive løber. Det er en let måde at få motion på, da det ikke kræver det store i hverken forberedelse, tid eller udstyr, så det ville være så fedt, synes jeg. Har prøvet alt muligt. Løbet om morgenen. Om eftermiddagen. Om aftenen. Med børnene i klapvognen. Og på cykel ved siden af. Jeg har løbet alene og sammen med andre.

Og hvert eneste skridt har været en overvindelse. Har nærmest løbet til lyden af takten: "Arj-hvor-er-det-hårdt-øv-hvor-er-det-hårdt".

MEN IKKE MERE!

Nu løber jeg snildt 10 km uden anden pause end når jeg lige skal have et sug af min astmaspray. Og jeg nyder hvert eneste skridt. Nyder som kroppen arbejder for mig. Nyder musikken i ørerne. Nyder træernes farveskiften. Og nyder den dejlige ro i kroppen, når turen er veloverstået.

Endelig føler jeg mig som en rigtig løber!

En gang alkoholiker, altid alkoholiker

Er man først afhængig, vil det altid ligge latent i en. Har jeg hørt. Det er dog (heldigvis) ikke alkohol, jeg er afhængig af. Men sukker! I alle former. Hvidt sukker. Sodavand. Slik. Kager. You name it.

I flere måneder har jeg pralet af, at jeg er blevet sukker-uafhængig. Min krop har accepteret, at det ikke var et giftstof, som den behøvede mere. Det var skønt. Jeg havde absolut ingen problemer med at sige nej, når jeg blev budt noget. Kunne sagtens dufte til et stykke lækker, fyldt chokolade uden overhovedet at overveje at åbne munden og stoppe det inden for.

Jeg var så stolt og imponeret over mig selv. Pludselig knækker filmen. Min krop SKRIGER på sukker og min mund åbner sig fuldstændig automatisk, mens min hånd fører det ene stykke gift op til den efter det andet.

HVAD SKER DER??? HVORFOR???

Min mave råber desperat på hjælp. Den kan ikke klare det. Mit hoved værker med den ondeste hovedpine. Det er ved at sprænge. Alligevel vågner jeg op - stadig med hoved- og mavepine og det eneste jeg tænker på er slik/sukker/gift.

Jeg fatter det ikke. Jeg VED det er gift. Min krop ved det er gift. Jeg har i måneder oplevet, hvor skønt jeg havde det uden al den gift i kroppen. Og så pludselig BANG, forstanden bliver koblet fra og dybereliggende instikter tager over.

GIV MIG MIN UAFHÆNGIGHED TILBAGE NU!