Slut med søndag

Søndagen er synger på sidste vers. Jeg nyder stadig.


Yngstedatteren spurgte om jeg ville læse godnathistorie for hende, når hun havde været i bad. Selvfølgelig. Ældstedatteren kom også og hørte med.

I øjeblikket læser vi "Danmarkshistorier for børn" som er nogle fantastiske fortællinger der strækker sig fra sagnkongerne og frem til 1960'erne. Der er flere ord og begreber, hun ikke kender, men så får vi os en lille snak om dem. Det er hyggeligt. Arm i arm ligger vi. Og jeg snuser til hendes nyvaskede hår, mens jeg læser og forklarer. "Mor, læs et kapitel mere" og jeg overgiver mig hurtigt og læser et mere.


Yngste fik - som så ofte før - lov til at falde i søvn i vores seng. Det elsker hun. Med prinsesse Mary knuget i sin badekåbeklædte favn og sovebrillerne på plads i panden (!!!!)


De små fødder, som bliver så hurtigt store, havde det vist varmt og havde søgt uden for i den kølige soveværelsesluft, hvor vinduet står på klem. Fik helt lyst til at kysse dem, men lod være, da hun jo lige er faldet i søvn, og det er ikke pænt at vække nogen der sover.



Nu sidder jeg bag skærmen. Nyder roen. Og min kaffe. Har dejlig musik i ørerne. Og et par paranødder med mørk chokolade i mundhulen. Gør mig mentalt klar til at daffe i seng. Har ikke rigtig lyst endnu. Burde. Min ryg skriger på hvile. Har rullet en pude og placeret den i lænden. Den lindrer lidt. Overgiver mig snart, men ikke endnu. Skal liiige have lidt mere af søndagen.

I morgen begynder hverdagen. Den bliver også god.

Lykkelig søndag

Engang hadede jeg søndage. Både som barn og i rigtige mange år ind i voksenlivet, kunne jeg simpelthen ikke fordrage søndage. Jeg hadede at alt og alle gik i dvale og der bare skete minus.

Sådan har jeg det heldigvis ikke mere. Nu er søndag et af ugens absolutte højdepunkter. Tænk at have en hel, lang dag, hvor man bare kan gøre præcis hvad man har lyst til i det tempo man synes passer. Man kan sove til kroppen vågner af sig selv, frisk og veludhvilet. Man kan nyde sin søndagsavis i ro og mag, mens man slubrer dejlig varm kaffe. Og når formiddagen så har fået ben at gå på, kan man beslutte sig til hvilken slags det skal være. Skal det være en aktiv dag. Skal man invitere gæster. Skal man i haven. Skal man ligge på sofaen. Skal man spille spil med ungerne. Skal man bage. Skal man til bunds i vasketøjsbunkerne. Mulighederne er mange.

I dag har solen stået højt og flot på himlen, og haven kaldte højlydt på min tilstedeværelse. Det var længe siden jeg havde lyttet til den kalden. Og den savnede mig. Meget. Det var tydeligt at se. I dag fik den så endelig min fulde og veltortjente opmærksomhed. Og den kvitterede ved at give mig en skøn fornemmelse i af ro i krop og sind.



De fleste af krukkerne var temmelig ynkelige - for at sige det mildt. Så manden blev booket til at tage med i Havecentret for at indkøbe nyt. Og for at slæbe. Det gjorde han godt. Så nu er haven inkl. krukkerne præsentable og klar til at gå sensommeren pænt i møde.


Da jeg var færdig og drømte om et varmt bad med efterfølgende morfar på sofaen med is på den ømme lænd, spurgte ældstedatteren om jeg ville med ud at løbe. Hun skal løbe 3 km. hver uge, som hjemmetræning til hendes skøjtetræning.



Havde bestemt ikke lyst til at løbe, men gjorde det alligevel og det var selvfølgelig skønt, når man først kom afsted. Og hyggeligt at løbe og tale med ældste.

Men NU ligger jeg på sofaen med is på. Det er tiltrængt.

Ældstedatteren har tilbudt at lave aftensmad. Et tilbud jeg ikke kan sige nej til. Hun har også ordnet vasketøj og hængt det op. Er man heldig, når man har sådan et pragteksemplar af en datter? Jeg synes!

Skoindkøb og lørdagsmiddag

Ældstedatteren er vokset. Hendes fødder er blevet større. Det sker jo. Konsekvensen er, at fodtøjet bliver for småt, og der skal indkøbes nyt. Dragede afsted mod Fields og 2 ud af 4 fodtøj på listen lykkedes det at få. Kawasaki med nye fancy snørrebånd, samt et par flotte sorte gummistøvler med hvide prikker var hvad det blev til. Crocs i den rigtige størrelse og farve var udsolgt og Converse-skoene var heller ikke helt rigtige. Aftensmenuen stod på lækre hjortemedaljoner med svampe sauté, marinerede squash, grov guacamole samt ostebrød.



Og rødvinen...uuuh, den var sørme også god "og det selvom den er økologisk", som manden tørt sagde.

Lækker frokost

På mystisk vis fik jeg ikke leveret det fra Aarstiderne, som jeg troede jeg havde bestilt. Har nok bare ikke fået trykket på "bestil"-knappen, eller hvad ved jeg. Men det betød i hvert fald, at jeg var nødt til at købe ind på almindelig vis i dag. Så turen gik til Irma, som jeg ved har kæmpe stort økologisk udvalg.

Har ofte kigge i køleboksene og undret mig over, hvem der dog købte sushi, der lå sådan et sted. I dag blev jeg klogere. Det gør sådan nogle som mig. Jeg fik nemlig pludselig en voldsom lyst til sushi.




Jeg kunne se på datostemplingen, at den var frisk, så jeg vovede det ene øje og kastede en box ned i vognen. Og jeg må sige, at jeg IKKE blev skuffet. Det smagte præcis som jeg håbede og jeg guflede i mig. Faktisk var jeg i fuld gang, da jeg kom i tanke om, at jeg da lige ville nappe et billede. Det er selvfølgelig ikke Sticks'n'Sushi-standard, men det er helt bestemt i orden.

Det er ikke sidste gang jeg giver efter for sushi-lysten.

Straffet

I dag er det ældstedatterens halvårs fødselsdag. Det er bestemt ikke noget vi fejrer, men hun havde et stort ønske om at få bagerbrød til morgenmad. Manden i huset forbarmede sig og indkøbte lækre sprøde tebirkes med remonce og chokoladeboller. Der var også et kedeligt luftbrød (de der hvide bagerbrød, som smager af ingenting og fylder endnu mindre i maven). Jeg nappede mine sædvanlige havregryn og så en tebirkes og en chokoladebolle. I eftermiddags var vi så inviteret til kaffe med boller, kakao og mega lækkerchokoladekage, som jeg selvfølgelig skulle smage. Mere fanatisk end som så, gider jeg altså heller ikke at være.

Nu er straffen så kommet. Jeg har den ondeste mavepine og de vildeste mavekramper.

Det gode er, at jeg jo så bliver mindet kraftigt om, at alt det sukker IKKE er godt for mig.

Hallooooooooo

Blev vækket for lidt siden. Af telefonen. På en søndag morgen. Argh. Kan høre der er nogen i den anden ende, men ingen reagerer på mit "Halloooo". Hm, det er nok bare nogen, der er kommet til at rammen en tast, uden at de har opdaget det.

Hulk og snøft

Arvestykker er ikke noget jeg har gjort det så meget i. Da vi boede i en herskabslejlighed i København havde vi lidt mere end i dag. Det passede ligesom bedre der, end i et betonrækkehus fra 1970. Noget af det der "overlevede" flytningen, var en smuk glasskål og 12 asietter fra min mormor. I aften er det slut. Glasskålen er ikke mere.


Den ofrede sig til gengæld for en skøn, fed hjemmelavet bearnaisesauce. Manden siger, at det er godt den er blevet brugt og at det er godt jeg har været glad for den. Og det har jeg. Meget. Men derfor synes jeg godt man må blive lidt trist, når den pludselig flækker. Jeg troede helt ærligt godt, at den kunne tåle at blive brugt til et vandbad. Jeg blev klogere. Det kunne den ikke. Den flækkede. Midt over. Der sørges. "Mor du kan jo bare købe en ny" Jamen det kan jeg da. Men det er ikke det samme. Slet ikke.

Well, jeg har jo heldigvis stadig asietterne. De blev her til aften brug til servering af karamellliserede blommer.

Weekendindkøb og madplaner

Om en uges tid begynder ungernes stramme fritidsprogram og jeg kan ligeså godt forberede mig på, at hverdagen bliver lidt mere hektisk. Madplanerne skal forberedes og fryseren skal fyldes op med godt økologisk kød. Indkøbet fra Aarstiderne til næste uge kan jeg ligeså godt klare med det samme. Denne gang var der mange kasser med ting, som vi godt kan lide, så det blev til følgende kasser.

• Blå Fiskekasse
• MonsterFrugtKassen
• Stor Basiskasse
• Den Traditionelle Kødkasse
• Den Moderne Kødkasse
• Madkassekassen

Måske i morgen

Havde glædet mig til at vaske sengetøj, hænge det ud, få manden til at lægge det på, og krybe under dynen med duften af frisk luft i næsen. Det man blive en anden dag. For regnen vælter ned og der er ingen tegn på opklaring.

Når jeg bliver stor...

Ældstedatteren meddelte i dag, at hvis hun ikke skal være astrofysiker, når hun bliver stor, ville hun gerne være astrokemiker........ øøøøh svarede jeg og så vist lidt forvirret ud.

Hvordan i alverden får man sådan en idé, når man er 10 år????

Brændende ulempe

Jeg elsker min MacBook Pro. Er dybt forelsket og totalt afhængig. Den starter op i løbet af et splitsekund og er hurtig og pålidelig. Den er smuk og stilren. Den vejer ikke ret meget.

Men den har én ulempe...

Den bliver brændende varm, så når man sidder med den på lårerne, som jeg primært gør, får man ildrøde og meget, meget varme lår. Øv!

Rosende optur

YES... det er den følelse jeg sidder med nu. Mogenens besøg hos kiropraktoren var ren fornøjelse. Min ryg/lænd er nu igen helt fin. Jeg fik stor ros for at jeg havde gjort som hun anbefalede og har ligget ned hele ugen. Hun sagde også, at jeg faktisk har en god, stærk ryg, som bare en gang imellem låser i lænden og som så kræver, at jeg ligger ned et stykke tid. Gør jeg det, vil jeg komme mig lige så hurtigt fremover, vurderede hun.

Jeg kan gøre som jeg plejer. Dyrke masser af motion - også boksning og spinning. Jeg skal bare blive ved med at lytte til kroppen og hvile den den kræver det. Det er jo en dejlig besked at få. Man bliver jo altid lidt nervøs, når man har voldsomme smerter.

Og nu er det vist på sin plads at sende en venlig tanke til fabrikken, som "krævede" at jeg blev liggende hjemme og IKKE arbejdede, så jeg i stedet kunne komme mig hurtigt.

Så som så med kærlighedsmaden

Synes selv jeg fik lavet en rigtig lækker powermorgenmad til familien i morges.
De var ikke enige. Jo omeletten var ok. Æble- og melonbådene ligeså. Ældstedatteren sagde hun kunne lide smoothien. Det galdt bestemt ikke yngstedatteren. Og powergrøden, som havde stået i blød hele natten....

"Adr, det ser klamt ud. Det ligner tynd mave!"

udbrød yngstedatteren med væmmelse i blikket.

Hm, så meget for mine gode intentioner.

Håber de så synes bedre om deres madpakke.

Kærlighed til maven

I øjeblikket genudsender DR1 "Chris på skolebænken". Pigerne og jeg ser det med stor interesse og efter udsendelsen meddelte pigerne mig, at de gerne ville have sund morgenmad. Ældstedatteren ville gerne have smoothie igen og yngste bad om frugt. Vi aftalte, at jeg laver en sund overraskelsesmorgenmad til dem i morgen. Ikke fordi deres morgenmad plejer at være usund - slet ikke, men der er bestemt plads til forbedring.

Så nu har jeg forberedt en powergrød fra Oscar Umahro Cadogan. Den skal stå i blød natten over. Hver morgen laver jeg smoothie til mig selv, men i morgen får pigerne også en. Dejligt de nu har lyst til at prøve. De skal også have en lille omelet med masser af purløg. Det ved jeg de kan lide. Er lidt mere spændt på grøden. Men lad os nu se.

Fik også lige lavet en portion mandler og rosiner i kakaokanel. De kommer med i madpakken i morgen.

Heldigt behov

Yngstedatteren er på vej i seng, men er tørstig:
"Hvad kan jeg få at drikke?"
"Tjae, vand er rigtig godt på dette tidspunkt!"

"Så er det heldigt, at det er det jeg har lyst til!"

Slut med "sjov"

Dagen i dag har været s-t-i-l-l-e og r-o-l-i-g, primært præget af sofaligning og netsurfing. Er godt nok ved at være alvorlig træt af det. Det lyder som en drømmesituation.... bare at ligge og ligge. Drikke kaffe, surfe, se fjernsyn (argh hvorfor er der så kun kedelig OL?), læse bog, tale i telefon, blunde.

Men... nu er det ikke sjovt længere (hvis det overhovedet har været det) Det positive er, at det ser ud til, at det har virket. Har næsten ikke haft ondt i ryggen i dag og kun haft is på et par gange.

Gik også en lille tur til biblioteket og hentede en hjemkommet bog og det gik også fint. Ingen problemer.

I morgen tidlig er der kiropraktor-besøg igen. Er sikker på, at ryggen får ros.

Mon jeg så må begynde at løbe lidt igen? Det håber jeg.

Vindueskigger på spil

2 x afbud

Måtte krybe til korset og erkende, at jeg ER sengeliggende og at der nok ikke sker et mirakel foreløbig. Har meldt afbud til boksning samt til sommerfesten på fabrikken på fredag. Æv, æv, æv. Havde glædet mig. Elsker min træning. Elsker fest. Men sådan er det altså. Om jeg vil det eller ej.

Forberedelse og hjælp

Jeg er heldig. Der er madplan for resten af ugen, så der behøver ikke blive købt ind. Og jeg har en fantastisk hjælper i køkkenet, så er det jo ingen sag at ligge på sofaen og dirigere slagets gang.

Det var ikke meningen, at jeg skulle være hjemme i aften, så menuen stod på falafler (ikke liiige min hofret) Det er nogle frosne nogle, som bare skal i ovnen, og så stoppes i pitabrød med noget frisk salat. Det er jo let nok.

Mens ældstedatteren klarede alt til salaten kunne jeg godt lige stå op de par minutter det tog at koge noget olie og hælde det over chili og hvidløg. Manden er nemlig vild med chilidressing, så jeg håber at denne kan bruges, selvom den jo nok ikke kommer helt på højde med favorit-falaffel-biksen på Nørrebronx.

Ligger, ligger, ligger

Er ved at være træt af at ligge. Så nu vover jeg forsøget og tager på en lille gåtur rundt i kvarteret. Lidt frisk luft og bevægelse skal der til.

Mit liv

Moccapigen gav mig en glimrende anledning til lidt ord-sjov. . Har du også lyst til en overspringshandling?

Langsomt fremad

Har på forunderligvis sovet som en baby i nat og vågnede frisk og veludhvilet her til morgen. Det er jo i sig selv et godt tegn.

Kiropraktorbesøget i morges gik som det skulle. Ryggen er rimelig og der er intet alvorligt i vejen,. Pyha, man bliver jo altid lidt svedt, når sådan noget sker. De kloge siger jo, at jeg har en begyndende diskusprolaps, og man frygter jo, at det pludselig er blevet rigtig alvorligt.

Well, jeg blev anbefalet på det kraftigste at ligge ned resten af ugen. "Jamen, jeg sidder jo både på bold og kan stå op og arbejde" forsvarede jeg mig. No way.... det er ikke holdbart, sagde hun. "Du risikerer, at det bliver meget værre!" Møg!

Heldigt jeg så har mulighed for at arbejde hjemmefra.

Så er den gal - igen!

Ligger her på sofaen med is på og MEGA smerter i ryggen.

Cyklede på arbejde i morges - det gik fint. Da jeg så ankom til fabrikken og skulle op ad trappen gik det galt. Ryggen "knækkede" og tårerne sprang ud af øjnene på mig. Receptionisten kom løbende og hjalp mig ned at ligge. Der lå jeg så. Efter ca. 10 minutter hjalp hun mig op til min arbejdsplads. Heldigvis har jeg hæve-/sænkebord, så jeg kan stå op. Det gik rimeligt. Ja, jeg burde nok være taget hjem med det samme, men det gjorde så ondt, at det kunne jeg ikke rigtig overskue.

Og så var der også liiiiiige det, at den kæmpe sag, som jeg har arbejdet på i flere måneder skulle til tryk i dag, så jeg synes jo jeg blev nødt til at blive. Efter et par timer brød jeg helt sammen af smerter og tårerne væltede igen ud af øjnene på mig. Jeg blev hjulpet ned at ligge igen og ringede til kiropraktoren. Heldigvis kunne jeg få en akut-tid og så kom Manden ellers drønende i bil og agerede sygetransport. Point til ham.

På arbejdet var de bare SÅ søde. Det er jo en møgsituation, men der er jo ligesom ikke så meget at gøre ved det. Jeg fik hurtigt sat de andre ind i jobbet og aftalte så, at jeg ville ringe når jeg var hjemme igen. Heldigvis har jeg været i stand til at ligge ned og arbejde hele dagen, så jeg har næsten nået det hele. I morgen guider jeg så en kollega igennem de sidste ting pr. telefon. Det skal nok gå.

Jeg har endnu en tid til kiropraktor i morgen tidlig og en mere på fredag. Hold hvor er jeg bare træt af den ryg.

Nogen der vil bytte?

Som en baby

Er løbet tør for scrubcream, men trængte gevaldigt. Kom i tanke om at have læst, at almindeligt fint salt kunne bruges. Og det må jeg sige et stort rungende JA til. Jeg blandede detop med lidt lækker bodywah og så blev kroppen ellers peelet fra top til tå. Så nu har jeg blød og lækker hud over det hele. Ah!

Lidt for travlt

Jeg har haft smadder travlt på arbejdet de seneste dage - på den gode. Jeg sidder med et stort katalog på over 340 sider, som er på vej i trykken. I dag skulle den sidste korrektur så afsted til kunden. Jeg knokler og knokler og pludselig går det op for mig, at jeg jo ligesom har weekend lige om lidt. Nøj, en rar følelse. Men så bliver det også endnu mere presserende, at få korrekturen afsted, så kunden har helt til på mandag til at kigge den grundigt igennem.

Pludselig fik jeg kigget på klokken og så, at jeg ville få mere end travlt med at nå hjem til aftalte tid. Ældstedatteren havde nemlig første dag til ridning, og jeg havde lovet at være der. Jeg ringede og vi aftalte, at jeg bare mødte hende på rideskolen.

Jeg nåede korrekturen til kunden. Jeg nåede rideskolen. Jeg nåede at hente yngstedatteren på frit (som jeg næsten havde glemt i skyndingen) og jeg huskede at hente den mad i kantinen, som jeg havde bestilt til at tage med hjem til i aften.

Men nøj hvor hjulede jeg hurtigt hjem på cyklen - i strid modvind!

Klap-klap

Det blæser ret meget.
Der er støvregn.
Jeg er mildest talt mega øm i kroppen efter den hårde træning i går.
Jeg er træt.
Og bilen lokker.

Men jeg gjorde det alligevel. Jeg kastede mig op på jernhesten og cyklede til fabrikken.

Jeg HAR klappet mig selv på skulderen.

Hvor meget skal man lige finde sig i?

Så står man der, bag lukket dør og lægger tøj sammen, mens DAB-radioen spiller dejlig yndlingsmusik.

Døren åbnes og Manden stikker hovedet ud og siger grinende:

"Han kommer i morgen"

Bare fordi man synger lidt højt.

(Intern joke: Han=en fiktiv sanglærer)

Boblende bobler

Jeg har det som om jeg bobler inden i af glæde. Ikke nogen speciel grund. Jeg er bare godt og grundig glad.

Der er så meget at være glad for.

• Skøn cykeltur i morges, hvor alle vejarbejderne smilede stort tilbage til mig.
• Smuk himmel.
• Laaaangtrukken opgave på job, som alligevel er god, fordi den bare flyder derudad.
• Dejlig chat med en god ven.
• Herlig morgen med glade unger.
• Fulgtes med yngstedatteren til skole og hun fortalte og fortalte.
• Grundig snak med Manden i går med aftale om at vi hjælpes ad med at få ungernes fritidsplaner til at gå op i en højere enhed.
• Udsigt til en forrygende frokosten i kantinen.
• Boksning i aften.

Og der er meget mere at være glad for...hvor heldig har man lov at være?

Chokeret og målløs

Den "rigtige" hverdag er så småt begyndt at indfinde sig. Med det mener jeg, at pigerne er begyndt i skole og nogle af deres fritidsinteresser er begyndt.

I går var jeg til opstartsmøde i skøjteklubben. Jeg er stadig målløs. I chok. Og dybt forundret. Men nok mest på den positive måde.

Kender absolut intet til skøjte"branchen", så alt er nyt. Altså ældstedatteren begyndte til kunstskøjteløb i januar måned, så hun har gået der i 3 måneder plus lidt ekstra i sommerferien. Men fordi hun begyndte midt i en sæson, er vi kommet sådan lidt ind fra sidelinien.

Hun blev hurtigt spottet, som et særligt talent, som de på sigt gerne vil have som konkurrenceløber, og derfor er hun blevet "Iskrystal". Øøøøh, det er jeg stadig i målløs over. Men selvfølgelig også stolt. Tænk at hun er så dygtig, at de vil ovre klubbens allerbedste trænere på hende. Nå, men i går var jeg så til det her opstartsmøde, sammen med de øvrige Iskrystal-forældre, og jeg må sige, at de har styr på det og det virker som om det er en rigtig god og fornuftig klub med nogle sunde værdier for pigerne.

Men hvis man vil blive til noget, må man også gøre en indsats. En stor indsats. Hele familien! Hun skal nemlig træne fire gange om ugen, hvoraf de to ligger meget tidligt lørdag og søndag morgen. Og da der er for langt, skal hun køres hver gang. Well, hun vil rigtig, rigtig gerne, og hun har trænet spring og hop hele sommeren, så vi kan vist konstatere, at hun brænder for det. Så hun får lov. Så må vi bare se, hvor længe interessen er der .

Vi får også en udfordring i forhold til kørsel om onsdagen. Yngstedatteren skal nemlig gå til springgymnastik og jeg går til boksemotion, og ældste til skøjter. Men det må vi lige se på, når alle tiderne er på plads.

Yngstedatteren er stadig vild med at spille bratsch, og der går hun to gange om ugen, plus jeg øver med hende 20 minutter hver evig eneste dag året rundt. Så der er nok at se til. Godt jeg er på deltid. Fatter ikke hvordan folk på fuldtid får tingene til at hænge sammen.

Update: Har netop fundet ud af, at der var en fejl i programmet for yngstedatterens gymnastik, så hun skal gå tirsdag i stedet for onsdag. Det er jo fint, for så bliver det lettere at få det hele til at gå op i en højere enhed. Det er alligevel bare lidt ærgerligt, for det var dejligt, at have en ugentlig "fridag", hvor vi alle var hjemme.

Tre timer i helvede

Manden har noget med Bilka. Har aldrig helt forstået hvad det er, men ofte ytrer han ønske om at tage dertil, når det er søndag. Det er ikke ofte vi gør det, men i dag fik han da overtalt hele familien til at tage afsted.

Det skulle vi ALDRIG have gjort.

Vi skulle egentlig ikke have noget. Ugens indkøb var allerede klaret og der stod kun nogle ligegyldige småting på listen. Alligevel endte vi med at spendere præcis og nøjagtig tre timer i helvede sammen med det meste af Sjællands øvrige befolkning. Vi stod i kø i langt over halvanden time. Det er jo sindssygt.

Og hvor skred vi ikke bare igen. Tjae.... primært, fordi er i kurven lå en farvepatron til printeren, vi virkelig gerne ville have med hjem. Og så var der 40% på Lego, så yngste havde på uforklarligvis fået tiltusket sig en af de store kasser.

Sådan kan man også bruge en søndag. Jeg gør det ALDRIG mere.
Ama'r halshug.

Amazing InDesign

Jeg elsker Adobe InDesign og jeg elsker at lære nyt om programmet. Nu har jeg lige opdaget, at der ligger 40 videoer på YouTube med InDesign Tuorials.

Damn jeg bliver klog!

Brystsmerter

Jeg har de ondeste brystsmerter. Du ved, lige der hvor BH'en strammer. Det vil sige, normalt strammer den ikke, men i dag føles det som om den er ved at klemme alt liv ud af mig. Jeg kan dårligt rejse mig fra liggende stilling og jeg ømmer mig, når jeg skal bukke mig.

Hvad pokker sker der?

Tænke tænke...

Nåååå, vi trænede jo ekstraordinært meget mave i onsdags til boksning.

Så forstår jeg bedre!

Fredag er MIN dag

Manden er sendt på job. Ungerne er sendt i Badesøen. Varerne fra Aarstiderne er pakket ud. Havregrynene er spist. Træningstøjet er taget på.

.... og nu må jeg hellere komme afsted til spinning.

Op på hesten og afsted

Der var stort smil på mine læber, da jeg slog øjnene op til en ny dag i morges. Solen bragede frem og fuglene holdt koncert i træerne.

Det er endelig blevet cykelvejr!

Indrømmelse der bragte glæde

I mors dags gave gav jeg bl.a. min mor et par dåser Kusmi Te. Desværre kunne hun ikke lide den ene, men det gode er, at hun spurgte om jeg ville have den. Jeg måtte indrømme, at jeg syntes den stank noget så forfærdeligt, men jeg tog den alligevel med hjem og bryggede mig en kop. Og en til. Og en til. Jeg er nu helt vild med den. Min mor drikker te om morgenen. Der dur denne ikke. Det er Grøn te med mandel og den stinker af marcipan. Hvis man drikker den om morgenen. Jeg drikker den om eftermiddagen og om aftenen og der DUFTER den af marcipan. Slurp, siger jeg bare.

Dejligt, hun indrømmede, at hun ikke kunne lide min gave.

Borte-borte

Yngstedatteren øver på sin bratsch. Gentagne gange spiller hun forkert. Jeg spørger hende, om hun vil se noderne. Hun svarer, at det behøver hun ikke. Hun kan den godt noderne.

"Jeg skal bare lige finde dem oppe i hovedet!"

Så kan det også bare være lige meget

Efter 14 dages familieudfordring, lakker dagen mod enden og min ende har ramt sofaen. Benene oppe og zapperen i hånden. Og så er der intet, jeg gentager... absolut intet at se i fjerneren. Suuuk! Hårdt liv, siger jeg bare.

Blid start

Så er jeg landet på fabrikken.

Morgenen derhjemme foregik stille og roligt. Yngste var frisk og fredig. Ældste noget mere stille og simulerede lidt morgenmuthed.

Trafikken var nærmest ikke eksisterende. Havde set frem til at cykle, men min cykel nægtede at komme ud af skuret, eftersom regnen væltede ned, så jeg blev nødt til at tage bilen.

Har allerede fået gennemgået mine arbejdsmails. Det er jo fordelen ved at have mange kolleger, der laver det samme som en selv. De har lavet alle hasteopgaverne, så der er rent bord, når man kommer retur. Luksus!

Nu sidder jeg her og lumrer indendørs, mens jeg kigger på syndfloden uden for vinduerne og har ondt af ungerne. De er nemlig i Badesøen hele ugen og det var jo ligesom meningen, at der skulle være høj sol og jubelskrig. Håber det snart klarer op, så de da får badet lidt alligevel.

Om få timer...

... triller jeg ind på fabrikken efter 3 ugers vidunderlig ferie. Plejer at glæde mig til at begynde igen. Det gør jeg ikke rigtig denne gang. Det er ikke fordi, der er noget i vejen med arbejdet. Slet ikke. Jeg er bare ikke rigtig færdig med at holde ferie. Synes det er fantastisk at gå herhjemme og bare daffe rundt og have god tid og lave ingenting. Og have hele familien samlet rundt om mig.

Heldigvis er der ikke noget i vejen med vores hverdag, så det skal nok blive helt ok at få den tilbage. Men behøvede det bare at være allerede?

Familieudfordring gennemført

3 ugers ferie er ved at være slut. Det har været 3 fantastiske uger, hvor vi ingen - absolut ingen - planer havde ved feriens begyndelse. I den anden uge daffede vi afsted vestover i bil mod Fyn, Als og Jylland. De bærbar kom med i bagagerummet for "de er jo meget gode til at bruge til at se adresser, åbningstider og så'en". Men desværre - eller skal jeg sige heldigvis - var der pivringe netforbindelse de fleste steder, så det endte med, at de blev i bilen i størstedelen af ferien.

Da vi kom hjem efter en skøn uge, indgik vi en familieaftale, som gik ud på, at vi IKKE måtte se fjernsyn overhovedet i den sidste uge af vores ferie og kun måtte være på computerne i en halv time hver aften fra 20:00 - 20:30. Og det har vi holdt.

Det har været mærkeligt og nogle har man følt sig lidt amputeret. Især den yngste har savnet sit weekend morgen-fjernsyn, men ellers har det været næsten smertefrit og vi har alle fået læst maaaange bøger og spillet en del spil. Det var været underligt ikke at kunne følge med i de blogs jeg plejer og heller ikke selv opdatere, men min pc-tid er primært blevet brugt til mails og netbank.

Men nu er ferien slut og jeg "må" gå online igen.