søndag den 20. juli 2008

Endnu en engel på matriklen

Vågnede i morges til duften af effektivitet. Ældstedatteren var vist blevet ramt af et rengøringsflip og var i fuld gang med at give hele hytten en overhaling.

Jeg mangler ord.

lørdag den 19. juli 2008

Nem planlægning

Uha, jeg er altså vild med det der internet. Tænk, at man kan sidde mageligt i sin sofa, med den bærbar på skødet, et glas latté i hånden, mens regnen siler ned uden for og så bare søge og booke.

Hvilke muligheder er der?
Hvad lyder spændende?
Hvor langt er der?
Hvad koster det?
Hvordan ser der ud?

Og 1-2-3 er ferien planlagt, bestemt, booket og arrangeret - med indlagt mulighed for impulsivitet. Præcis som vi bedst kan lide det.

Det er da fedt!

P.S. Det sværeste er at vælge mellem alle valgene, men med lidt vilje og beslutsomhed går det såmænd også.

Hun overvandt sin uvilje

Vejret har mildest talt været noget skiftende i dag. Ikke havevejr, men dog rimelig tørt. Netop som vi skulle du på vores løbetur, stod regnen ned i lårtykke stråler. Okay, sagde vi til hinanden. Vi giver det en time, og hvis det så stadig regner gør vi det sgu alligevel. Så seje er vi nemlig. Basta!

Ældstedatteren var ikke helt overbevist, men jeg kunne se hun krydsede fingre bag ryggen. Heldigvis besindede regnen sig og holdt en pause, lige som vil skulle ud. I skoven dryppede det kraftigt på os. og jeg overbeviste ældste om, at det bare var dråber fra bladene.

Det holdt tørt! Og vi havde en dejlig løbetur på de obligatoriske 5 km.

Yes - vi gjorde det sgu. Og vi nød det. Jeg gjorde i hvert fald. Og er glad over, at ældste også tog sig sammen og løb med, selvom hun egentlig undslog sig i første omgang.

fredag den 18. juli 2008

I feel lucky

Tænk at jeg har to så vidunderlige tøsebørn. Jeg må knibe mig i armen. Mens jeg var til spinning (i øvrigt en super fed time) var pigerne alene hjemme. De hjalp hinanden med at lave en ualmindelig lækker pizza ud af den dej, jeg havde lavet tidligere på dagen. Så da jeg kom hjem fra træning, stod maden på bordet og køkkenet var ryddet op. Jeg var glubende sulten, så jeg glemte helt at tage billeder af kreationerne. Men jeg kan godt afsløre, at de var helt perfekte.

I øvrigt havde ældstedatteren haft rengøringshandskerne på tidligere i dag og skuret oven, brusekabinen, badeværelset, pudset alle hårde hvidevarer i køkkenet og og og...

Nu ligger de arm-i-arm i sofaen under dynen og fredagshygger til Disney Show.

De er glade for hinanden. Og jeg... ja jeg er LYKKELIG for at jeg har to så pragtfulde piger. Lucky me!

Har jeg virkelig aldrig gjort det?

Manden "påstår" at jeg aldrig har lavet vanilleis til ham. Jeg har lavet alle mulige "smarte" is. Æbleis. Pistacieis. Kanelis. osv. Men ganske almindelig gammelsdags vanilleis, siger han jeg ikke har serveret for ham. Det kan jeg simpelthen ikke forstå, men så må jeg jo hellere gøre det.

Den er nu lavet og står i fryseren og venter på at stivne, så den kan blive indtaget senere med en håndfuld friske bær - hindbær, jordbær og blåbær.

Der er også lagt dej til hjemmelavet pizza. Måske jeg kan lokke ældstedatteren til at komme fyld på og kaste den i ovnen, så der er mad når jeg kommer hjem fra spinning. Det ville være dejligt!

Så godt som jul

Det er ikke så ofte, at manden laver mad. Altså rigtig mad. Det gjorde han i går. Med god hjælp fra ældstedatteren. Og hvis der er noget de to i forening kan lave, er det flæskesteg med sprød svær og lækker brun sauce.

Stegen var blevet gnedet grundigt med flagesalt og flæskestegssalt, indkøbt i Den Gamle By i Århus ved juletid. Stegen havde simret på weberen i en times tid og den var præcis så saftig, som sådan en bør være.Og sværen! Den er næsten et helt kapitel for sig. Har aldrig været specielt vild med svær, men denne, som manden og ældstedatteren kan frembringe, får englene til at synge. Hver en milimeter af den er præcis så knasende og luftig, som sådan en skal være. Ikke for meget fedt. Og flagesalt drysset med rund hånd.

Hold op et fantastisk måltid.

Og det aller, aller bedste... flæskestegsmadder dagen derpå.

torsdag den 17. juli 2008

Slurp


Ældstedatteren og manden har været på indkøb og bestemt aftensmaden. Nu dufter her af grillet gris og mine tænder løber i vand.

En sej tøs


Den aftalte løbetur er tilendebragt. Ældstedatteren var iført sine nyindkøbte løbesko, og de var som de skulle være. Hun er en sej lille tøs. Tager de 5 km. i stiv arm og er spurgte selv, om vi ikke skulle indlægge lidt intervaller på ruten.

Der er flere fordele ved at løbe med hende. Den største er, at det bare er super hyggeligt. At løbe der ved siden af hinanden og bare være sammen. Mærke at man er tæt på hinanden. Og så løber vi ikke hurtigere, end at vi kan tale sammen - altså undtagen når vi spurter i intervallerne. Og man får talt så godt på sådan en tur. Og kan også være stille sammen. En anden fordel er, at jeg skal simulere totalt overskud. Ikke fordi det er specielt påkrævet, hun klarer det fint selv. Men alligevel er det godt at kunne motivere og opmuntre. Det gør, at jeg "slipper" for tænke på mig selv, og om jeg selv er træt eller tung i benene.

Jeg glæder mig allerede til vores næste løbetur.

En drøm?

Glippede svagt med øjnene i morges da yngstedatteren kravlede ind i sengen til os. Jeg bød hende hjertelig velkommen ved at løfte dynen og hun kvitterede ved at lægge armen om min hals og putte sig ind til mig. Sådan faldt vi i søvn og sov endnu en del timer. Det føles som en drøm at sove sådan. Men det er den skinbarlige virkelighed og jeg elsker det.

onsdag den 16. juli 2008

Dumt, men uimodståeligt

Natten over har dejen til "Nøddeboller med æbler" stået og koldhævet i køleskabet. Nu er de netop kommet ud af ovnen, og jeg kan næsten ikke vente med at sætte tænderne i dem. De dufter helt uimodståeligt.



Om en time skal jeg være omklædt og klar til boksning. Noget af det dummeste man kan gøre inden træning er at spise. Jeg ved, jeg vil fortryde det, men jeg kommer nok til at nappe en bolle eller to om lidt, når de er kølet en smule.

Kulturel i nordsjælland

Manden har længe talt om at besøge Teknisk Museum i Helsingør.





Det blev så i dag, og det gjorde vi så i dag. Pigernes begejstring var til at overse, men der var en skattejagt med en metaldetektor, og det kunne da fange deres opmærksomhed et stykke tid. Er man interesseret i gamle biler, fly, og historie er det et super sted og man kan snildt få sin lyst styret. Med tre piger i familien er det så som så med den tekniske interesse, men vi fik da et par timer til at gå og det var ok-hyggeligt.

Når vi alligevel var på de nordlige kanter, var det naturligvis nærliggende at nappe et besøg på Kronborg. Det er et smukt gammelt slot, som sagtens kunne fange pigernes interesse. Der var blevet lavet en flot brochure "Kronborg for børn" med spørgsmål, man skulle finde svarene på rundt omkring i salene. Yngstedatteren var meget interesseret i de flotte malerier, der hang i dansesalen, så jeg læste og læste.







tirsdag den 15. juli 2008

Missionen er fuldført

Det svære valg fik hjælp til at blive løst fra anden kant. Ældstedatteren havde nemlig købt ind til at hun ville lave lasagne, så det oplagte valg var at bage et par ciabatta-brød som supplement dertil. De står nu til afkøling, mens lasagnen bager i ovnen. De ser lækre ud og dufter endnu bedre. Håber de lever op til forventningerne.

Fik også lige kastet lidt dej sammen til nogle nøddeboller med æble. De skal hæve natten over, og bliver så bagt i morgen. Synes det lyder vildt lækkert, så dem har jeg også store forventninger til.

En aftale er indgået


Ældstedatteren og jeg har netop tilbagelagt 5 km i adstadigt tempo, mens snakken gik lystigt. Tænk at hun gider. Jeg gider godt og jeg gider især godt at hun også gider. Det er en god måde at være sammen på. Vi indgik en aftale. I ferien skal vi løbe hver anden dag. Den aftale skal vi nok holde. Håber jeg!

Svære valg


I fødselsdagsgave fik jeg et par lækre bøger og lige siden har jeg bladret og savlet og bladret lidt mere. Det er bagebøger lige efter mit hoved. Lækre opskrifter. Gode forklaringer, smukke billeder og appetitelige billeder og enkelt og overskueligt layout (man er vel fagnørd).

Jeg har lyst til at bage. Men skal det være grove boller med bid, søde kanelsnegle, luftigt kærnemælksbrød eller måske nogle nøddeboller med æble. Der er så mange muligheder. Heldigvis har jeg bageskuffen fyldt godt op, så jeg har næsten alle ingredienser til rådighed, så det er ikke det, der er begrænsningen. Nærmere samvittigheden. Det er jo ikke godt med for meget brød, siger de kloge og slet ikke af den søde slags. Til gengæld har jeg lovet mig selv ikke at blive FOR fanatisk og det ER jo ferie.

Hvad mon det ender med?

Ferie er...

... at lave noget andet end det man plejer!

Så er det nærmest underordnet hvad "andet end det man plejer" er. Det er i hvert fald den konklusion jeg er nået frem til, efter jeg pludselig så mig selv i sving med klud og gulvskrubbe OG et smil på læben. Tænk at det skulle overgå mig. Mig, som mildest talt IKKE oftest ses i selskab med ovennævnte remedier. Måske er det fordi rengøringsalfen har meddelt sin ferie og her bare trænger. Jeg ved det ikke. Det er også ligegyldigt. Nu er der er i hvert fald en smule renere og så er her MEGET mere rart at være.

mandag den 14. juli 2008

Halvt fuldendt

I børnenes verden indebærer en sommerferie i Danmarksland en tur til BonBon-land.
Det er ok. Det kan jeg godt leve med.

Vi plejer at smøre nogle lækre sandwiches, og ankomme når dørene slår op. Således også i dag. Vi benede rundt og fik prøvet en masse ting inden køerne blev alt for ulidelig lange.

Vejret var desværre ikke med os. Det var køligt og efter et besøg i "Rejen*" var min trøje blevet godt gennemblødt og jeg frøs. Ret meget! Det lagde en dæmper på fornøjelsen, men heldigvis var der håndtørrer på toilettet, som kunne benyttes som trøjetørrer i en snæver vending.

Planen var at vi - som vi plejer - skulle blive til de lukkede og spise aftensmad. Men klokken fem havde vi alle fået nok og vi enedes om at drage nordpå igen. Det var en god beslutning. Alle var trætte og sad og faldt godt hen i bilen på vej hjem (dog ikke manden som sad bag rattet). Jeg har altså også frygtelig svært ved at forstå, at udbuddet af mad og drikke sådan et sted, er så forfærdelig ringe. Det var ikke til at opdrive et eneste stykke lødigt ernæring. Ja, ja, ja, det er jo ferie og ja, ja, ja, det skal ikke være så helligt det hele. Men lader man blikket glide rundt i sådan en park og ser det ene overvægtige barn efter det andet, er det altså skræmmende, at det er umuligt at tilbyde noget fornuftigt at spise. Hvorfor ikke have bare én bod med noget spændende og sundt, i stedet for 20 boder med junk?

Nu er jeg træt træt træt, men ungerne er glade og tilfredse og det er dejligt.

En ferie, der er godt begyndt, føles som halvt fuldendt.

søndag den 13. juli 2008

Mon jeg tør?


Min storebror har en passion for chili. Passionen er så stor, at de nu er begyndt at dyrke planterne selv. Jeg har været så heldig at få et par stykker. Denne er en 10'er på stærkhedsskalaen. Er spændt på, om jeg tør smage den når den er moden og klar. Men ellers vil jeg bare nyde at kigge på dem.

Lige nu er frugterne smukke sorte. De bliver vist nok røde, når de er modne. Men nu må vi se. Har ikke så meget styr på det. Synes bare de er sjove at hve. De står sammen med krydderurterne og pynter på terrassen.

Cherrytomaterne står flotte og røde og venter på at blive plukket og nydt. Ungerne elsker dem, så de får lov at nappe dem, når de vil. Tænk at sådan en lille plante at give så mange lækre tomater.



Mere øvelse

Jeg vil så frygtelig gerne blive god til at bage. Altså sådan rigtig god. Men der er et stykke vej endnu. Jeg kan godt selv lide det jeg bager, men familien er knapt så begejstrede. Det er min drøm.




I dag var det speltbrød med chiliflager og friskrevet parmesan. De blev smukke og velduftende. Men jeg kom til at drysse alt, alt for meget flagesalt på, så familien rynkede på næsen. Æv!



Bagte også nogle jordbærsnegle. Har ikke smagt dem endnu, men de er langt fra så smukke, som jeg kunne ønske mig. Mere æv!

Må vist bare øve mig igen og igen og igen....

fredag den 11. juli 2008

To slags guldmedalje


Ældstedatteren har være på tennisskole hele ugen og der blev afsluttet med turnering. Hun vandt. Fik overrakt fin guldmedalje og var stolt som paven. Det har været en super god uge, og nu er hun helt vild for at begynde at gå til tennis. Men hun vil også gerne gå til kunstskøjteløb igen, når sæsonen begynder. Så nu må vi se, om vi kan få det hele til at gå op i en højere enhed.
En hel uges koloni med fritteren er slut for yngstedatteren. Bussen og ungerne blev modtaget med flag, ventende forældre og søskende og der blev uddelt kram til den store guldmedalje. Det er dejligt at have hende hjemme igen.

torsdag den 10. juli 2008

Projekt "Bryggers-renovering" endelig afsluttet

Var næsten begyndt at tvivle på, at det nogensinde skulle få en ende. Det begyndte ellers rigtig, rigtig godt og jeg var fuld af positiv forventning. Entreprenøren, jeg havde hyret til at styre det hele, kom rigtig godt fra start og der skete en masse og alle aftaler blev overholdt. Men langsomt gik det galt. Eller det vil sige, ikke rigtig galt. Det gik bare l-a-n-g-s-o-m-t. Meget langsomt.

Så blev sokkelskufferne leveret i den forkerte højde, og måtte en tur tilbage til fabrikken for at blive skåret til. Så skulle vi vente 3 uger på bordpladen. Så skulle der ventes 3 uger på skydelågerne. Og sådan tog den ene uge den anden.

FØR

EFTER

Når det så er sagt, må jeg sige, at resultatet er storslået. Jeg er i hvert fald ovenud tilfreds. Alt er bare perfekt og meget, meget flot udført. Har der været fejl undervejs, er de straks blevet rettet.


Hele den ene væg er dækket af skydedøre i glas.

Bordpladen er kridhvid og i corian - ligesom den i køkkenet.


El-måleren er blevet gemt inden i et skab.


Jeg har valgt at få hele fire trådkurve til snavesetøj.


Alle rørerne er enten blevet udskiftet eller malet, så de nu er pæne. Vi har valgt ikke at dække det helt af, så vi i stedet kan udnytte pladsen bedst muligt.

Sommervejr

Ferien er netop begyndt og så forventer man jo ligesom høj sol og varme. Sådan er det ikke. Regnen vælter ned og her er meget lummert. Mon der er torden på vej. Okay. Lad os lave en aftale. Masser af regn og en god omgang torden i nat, så luften kan blive renset. I morgen begynder det rigtige sommervejr så.
Har vi en aftale?
Mens vi venter, vil jeg så nyde duften af regn og dråberne på mine smukke roser.


Og vandet må jo også sige at være godt for mine hindbær. Mine to hindbærplanter "bugner* med hele syv, lækre dybrøde, søde hindbær. De bliver nydt, gør de.

Så er den her

Ferie!

Ah!

Jeg trænger sådan set ikke. Men når den nu ligger lige her for mine fødder, skal den da være så hjertelig velkommen. Planer har vi ingen af. Sådan set. For det er vel også en slags plan, ingen plan at have? Vi vil nyde at være langsomme. Daffe rundt i nattøj og hygge. Være impulsive. Smutte en tur i BonBon-land. Tage over broen og aflægge Legoland et visit. Og så er vi lidt hooked på at tjekke Danfoss Universe ud. Men ellers ikke rigtig noget. Det bliver en dejlig ferie.

onsdag den 9. juli 2008

Enebarn

I denne uge har vi et enebarn derhjemme.

Yngstedatteren er på koloni hele ugen. Tænk at få lov til at have dem hver for sig engang i mellem. Det er luksus! At kunne tale med ældstedatteren uden at blive afbrudt af en lillesøster. At kunne give al sin opmærksomhed til ét barn i stedet for to. Og at få lov at savne den lille. For det må jeg indrømme jeg gør. Jeg savner hende. Og glæder mig til hun kommer hjem igen. På fredag klokken seksten-nul-nul-dut. Har det trods alt bedst når jeg har begge mine piger hos mig.

tirsdag den 8. juli 2008

Ind og ud på kun 4 minutter

Det månedlige kiropraktor-besøg er vel overstået - på kun fire minutter. Der var ros til ryg og nakke og det er jo herligt. Har heller ikke haft nogle problemer den seneste måned og sådan må det gerne blive ved.

søndag den 6. juli 2008

Mor, mor, din hånd er helt gul

For næsten syv år siden var jeg til en fantastisk firmafest i Göteborg. Under en dans, faldt jeg og landede med hånden oven i et drikkeglas, der stod på gulvet. Tog på skadestuen og blev syet to steder i håndfladen og alt var godt...troede man. Men en uge senere var der store smerter i hånden og jeg blev opereret i 1½ time for at få 5 glasskår ud. Jeg måtte ikke bruge hånden og skulle også passe meget på bakterier. Lidt svært, når man havde to børn, hvoraf den yngste på under ét år stadig brugte ble. Det blev klaret ved, at pigerne og jeg flyttede ind hos mormor og morfar i nogle dage og så kom mormor hjem i sin frokostpause og skiftede ble på yngstedatteren. Meget fin og vellykket ordning.


Jeg gik til genoptræning på Rigshospitalet i laaaang tid (sådan føltes det i hvert fald) og skulle også træne hånden hjemme. Med tiden blev den næsten så god som ny, men pludselig i dag føles senen i hånden stiv og øm.

Gad vide hvad det betyder? Forhåbentlig ikke noget særligt.

Spildt arbejde

Har netop vandet den meget tørstige have, rullet vandslangen sammen og hvad sker der så? Himlen åbner sig og regnen V-Æ-L-T-E-R ned.


Hm!

Sommer og strandbesøg

Efter en skøn pluk-selv-jordbær-dag, kørte vi forbi stranden og pigerne sprang straks i det iskolde vand - forstå det hvem der kan.





Jeg skulle ikke nyde noget. I stedet gik jeg rundt og skød lidt billeder, mens jeg holdt øje med dem.

Fødselsdagsmenu

Jeg lovede vist lidt billeder fra den fire retters fødselsdagsmenue, jeg lavede forleden, så de kommer her:


Karamelliserede kammuslinger svøbt i parmaskinke og grillet, pyntet med chilimarineret tigerreje og lagt på rucolasalat med citronolie. Dertil hjemmebagt brød.

Svampefyldt oksemørbrad med gremolata, dampede forårsløg og grillede solsikkekerner...

... grillede asparges med dressing...

... rødbedequinoa...
3. ret var lidt ost: økologisk emmenthaler, og fyldt daddel med blå ost.

Desserten var hjemmelavet trippelchokoladekage på markonbund med jordbærcoulis og friske jordbær.

En middag, præcis som jeg selv holder af.