Opvisning for alle pengene

Begge døtrene går til springgymnastik - i hver deres forening. "Selvfølgelig" skulle de begge to til den årlige opvisning lige netop i dag. Det betød, at vi måtte dele os, så manden tog med yngstedatteren, og jeg tog med ældstedatteren. Så søndagen blev tilbragt i hallen fra 12-18. Det er godt nok en lang dag. Havde dog taget en taske fyldt med gode ting med: grøn te, mine yndlingsspeltboller, rosiner, mandler og frisk frugt.

Det eneste man kan få i sådan en hal, er hapsdog, sodavand og slik. Fatter simpelthen ikke, at man vil være det bekendt over for ungerne. De burde som minimum tilbydes et alternativ til alt det junk - det er trods alt gymnastik, de går til.

Nå men vi overlevede da og det var såmænd helt ok og et fint arrangement.

Selskabsorden

For mange år siden stiftede jeg bekendtskab med Piet Heins Gruk "Selskabsorden". Den har fulgt mig i mange år og jeg fremsiger den for mig selv, hver gang vi skal have besøg og jeg styrter rundt og ordner og arrangerer. I de senere år er jeg blevet væsentlig bedre til at acceptere, at alt ikke står på snorlige rækker.

Min mor kunne ikke huske ordlyden og bad mig om hjælp. Selvfølgelig kunne jeg huske den, så her er den:

Vi gemmer al den hygge væk,
som flyder her til dagligt.
Og sørger for at alt er tomt
og vinkelret og sagligt.
Her ligner et sterilt og ubeboeligt kontor,
for der kommer et par mennesker,
som skal se hvordan vi bor.

Let indkøb

Leveringen fra Aarstiderne var skudt en dag grundet påsken, så det kom i dag. Den øverste hvide kasse er "Madkassekassen" og de to næste er "Den moderne" og "Den traditionelle", begge med kød. De to trækasser er med frugt, grønt og kolonial, så nu er størstedelen af næste uges indkøb klaret. Herligt!

Den nye stil

Ved ikke helt hvad der er sket, men pludselig har jeg fået nok af kemi og tilsætningsstoffer, så nu er jeg gået økologisk. Og nej, hvor det føles godt. Det er nok kommet lidt af, at jeg er kommet fuldstændigt af med min sukkerafhængighed. I 5 uger har jeg ikke spist sukker, næsten ikke spist hvid brød eller drukket sodavand - heller ikke light. Den eneste undtagelse har været kage på ferien og til min fars fødselsdag. Ellers intet overhovedet. Slet ikke. Og hold da op, hvor kan jeg mærke forskel. Har det bare helt fantastisk. Det begyndte med Udfordringen, og så er jeg bare fortsat.

Varerne på billedet, har jeg købt i dag. Og alt er økologisk. Selv rødvinen, håndsæben, balsam og vingummierne. Grøntsager, frugt, kød og madpakkemad har jeg i nogle uger købt hos Aarstiderne. Jeg siger ikke, at jeg bliver ved, men mon ikke? Det føles i hvert fald godt, ikke mindst overfor børnene.

Jeg har også købt øko. granatæble-saft og hold da op, hvor det smager. Det kan helt klart anbefales.

Hvilken skøn morgen

Har sovet heeelt fantastisk. Solen brager frem derude.

Speltbollerne - som har koldhævet i nat - dufter vidunderligt.


Og smilet fandt vej til læberne da jeg så, at yngstedatteren havde gjort klar til fødselsdagen i aften hos en af drengene fra klassen. Yndlingsfestkjolen, den fine hårbøjle og - ikke mindst - den lille fine taske er hængt frem, så det er parat til hun skal afsted. Hun glæder sig. Det gør jeg også. For det betyder, at jeg får mulighed for lidt enetid med ældstedatteren. Vi har aftalt at vi tager på Sticks'n'Sushi (IGEN!) og spiser aftensmad. Manden kommer nemlig heller ikke hjem til aftensmad i dag, så det er den perfekte anledning.

Om fem kvarter venter frisøren og om nogle timer er jeg toplækker. Helt sikkert!

Det bliver en god dag!

Mat i sokkerne

Det er vist lidt hårdt sådan at begynde på nyt job. Jeg er i hvert fald pænt træt i øjenlågene. Måske har det også lidt at gøre med, at jeg oksede hjem fra fabrikken for at tage med yngstedatteren på Strygerskole. Og der var så liiige en lille overraskelse i dag: Efter de 2 timers strygerskole var der.... taaadaaaah... en ekstra halv times øvning, da de skal holde børnekoncert den 17. april. Interessant men altså også lidt hårdt med 2½ time sidst på eftermiddagen. Yngstedattern tog det flot og bevarede faktisk koncentrationen i al tiden - imponerende.

Da vi kom hjem ventede endnu en overraskelse: Ældstedatteren og hendes veninde havde selv lavet den lækreste lasagne, jeg længe har smagt. Tænk at komme træt hjem og så står maden bare på bordet. Det er da drømmen om lykken.


Billedet er den flotte velkomstbuket, jeg fik i tirsdags på mit nye arbejde. Jeg har været der tre dage og det føles næsten allerede som jeg har været der altid. Jeg har masser af opgaver og de glider bare derudaf. Mac'en er stadig en udfordring, men mine nye kolleger er knalddygtige, og vil gerne lære fra sig, så det skal jeg nok få styr på inden længe.

Alle spiser frokost sammen og samtalen glider bare og jeg er en del af det hele. Det eneste minus der er, er så selve maden. Æv, den er trist. Men det forlyder, at der bliver ansat en kok i løbet af en måned eller to, så mon ikke det vil højne niveauet? Det satser jeg på.

I morgen har jeg fri. Ah hvor jeg glæder mig. Frisøren venter til et par timers forvandling, hvilket er hårdt tiltrængt efter en uge i sol og klor. Satser på at blive rigtig lækkersmækker.

Nu vil jeg daffe i seng, for hvis jeg for alvor skal blive smækkerlækker kræves det vist, at skønhedssøvnen ikke syltes.

Godnat og sov godt!

Første dag på den nye fabrik

Super fed dag! Blomster, fælles morgenmad, mail-konto, mentor, introplan og søde kolleger, så man følte sig meget velkommen med det samme. Og der lå ovenikøbet en opgave, så jeg kunne komme i gang med det samme - cool!

Glæder mig allerede til i morgen - det skal nok blive rigtig godt. Det føles i hvert fald helt rigtigt.

Manden blev kuppet

Fik kuppet manden på den fede måde . Var nemlig ret vild for at tage på Sticks'n'Sushi, men det havde han ikke lige lyst til "men hvis pigerne ville, kunne vi da godt". Og det ville de heldigvis. Begge to. Så bord blev bestilt til børnevenligt tidspunkt (kl. 18) for så kan man nemlig være hjemme i fornuftigt sengetid - det er jo trods alt skoledag i morgen.


Manden og jeg fik en super lækker påskemenu, der pirrede smagsløgene til fulde og synet var ikke mindre fantastisk. De kan altså noget med de der ris og fisk.

"Hells kitchen roll"... øj de var yummi!

Et lidt specielt indslag: makirulle med boghvedenudler.

Ungerne fik hver en sticks-box med sticks. Yngstedatteren valgte sticks med kyllingekødboller og ældstedatteren kyllingevinger. Men de kom til at servere kødboller til begge, men den søde servitrice opdagede selv fejlen og sagde, at ældstedatteren bare kunne spise kødbollerne, hvis hun ville og så ville hun få sine kyllingevinger hurtigst muligt. Meget fint. De kunne selvfølgelig ikke spise så meget, så resten fik de med hjem i en doggybag til madpakken i morgen.



Af drikkevarer valgte tøsepigerne hyldeblomst samt vand, manden alm. Carls og jeg valgte Sapporo samt en granatæblevand.

Selvom manden var lidt modvillig mod "projekt ud-at-spise-sushi" endte det heldigvis med at blive rigtig, rigtig hyggeligt og en dejlig afslutning på en helt igennem perfekt påskeferie.

Nu med top!

Da jeg i sin tid oprettede denne blog, lavede jeg også et image til toppen af siden. Men til mega irritation kunne jeg ikke få det til at funke. Prøvede så igen i dag og vupti... MrsCute - nu med top! (Der må gerne klappes!)

Hov, hvad er nu det?

Nyt legetøj

Matriklen har fået nyt legetøj!

Manden har vundet en Playstation 3 og han er som en lille dreng med en stor slikpose. Han er helt vild. Har selv ret svært ved at se finten i sådan en tingest, men derfor kan jeg jo godt synes, at den ser flot ud. Og det gør den.


Næææ, så hellere mit nye legetøj. Eller... nyt og nyt... den er faktisk nogle uger gammel. Jeg er blevet Mac-bruger!!! Har ellers altid sværget til pc, men på mit nye arbejde - som jeg begynder på i morgen - bruger man Mac og de tilbød, at jeg kunne få min nye forbundsfælle med hjem et par uger inden, så jeg lige kunne lære den at kende.


Må indrømme, at den er top-nice og heldigvis ikke så anderledes end jeg er vant til, men det er nok forbi jeg mest bruger de grafiske produkter, som Adobe Creative Suite og de ligner efterhånden hinanden på begge platforme.

Der ventes på mig!

Er lige kommet i tanke om, at det nyeste IForm ligger på natbordet og venter, så jeg vil straks lukke ned og daffe ovenpå.

Sov godt!

At lytte til kroppen

Trænger til at røre mig. Savner min boksning. Men ryggen siger, at jeg hellere må lytte til den og vente lidt endnu. Måske jeg skulle løbe en tur. Nej, det føles heller ikke som en løsning.


Heldigvis kan løbeskoene bruges til andet end at løbe. Nemlig en god, lang gåtur i det fantastiske forårsvejr.

Med raske skridt begav jeg mig mod Vestskoven og i ørerne havde jeg en ny oplevelse... en violinkoncert. Det havde jeg aldrig troet skulle overgå mig. Men jeg havde tidligere bedt yngstedatterens bratsch-lærer om at foreslå nogle stykker, som yngstedatteren kunne lytte til, og nu fik jeg selv lyst til at høre hvad det var. Er spændt hvad hvad yngstedatteren siger til det og til om hun bliver inspireret af det.

Det var en dejlig, afslappende tur. Havde ingen behov for at få vendt tunge tanker - har ingen, altså af de tunge - så tankerne flød bare let og dejligt, mens den ene dybe vejrtræning afløste den anden med masser af frisk, klar luft. Det er simpelthen balsam for sjælen med sådan en tur.




Da jeg havde gået i tre kvarters tid skrev ældstedatteren en sms, om hun måtte møde mig på turen. Selvfølgelig måtte hun det. Ingen i familien havde ønsket at gå med, og så ville hun pludselig gerne alligevel. Herlig overraskelse. Elsker når hun går ved siden af mig og vi kan hyggesludre eller bare være stille sammen.

Aftensmaden er indtaget - krondyrfilet med grøntsager - og roen er ved at sænke sig på matriklen.

Det har været en ualmindelig vidunderlig dag. Propfyldt med energi og gode ting for mig selv. Det er lykke!

Krigen er begyndt

I avisen står der, at man allerede nu skal begynde krigen mod ukrudtet og så vil man takke sig selv mange gange i løbet af sommeren.


Solen bragede frem og kaldte mig udendørs med handsker, hakke og havehumør og det var ganske vidunderligt.


Fik også lige genplantet det lille bed ude foran, hvor de flinke mænd havde gravet det hele op. Det øverste lag var stenhårdt, men med lidt stædig gik det. Kunne dog godt mærke, at jeg hellere måttet holde lidt igen. Bare fordi ryggen artede sig, er det jo ikke sikkert at de ville blive ved med det, hvis jeg voldbrugte den.

Sprudlende morgenfrisk

Det var lige præcis hvad jeg var i morges, da jeg vågnede lidt over seks. Og det selv om jeg først gik i seng efter midnat. Blev dog liggende i sengen og gassede den en halv times tid, for lige at være sikker på, at jeg var helt vågen. Det var jeg! Og maven føltes næsten normal og ryggen ligeså. Ah - god dag i vente!

Da jeg kom på badeværelset skreg brusekabinen på en kærlig hånd, så det fik den, og nu skinner den fin og blank. (Har flere gange bedt rengøringshjælpen om at ordne den, men vi har vist ikke helt samme standard - selvom jeg dog ikke mener min er særlig høj).

Inden jeg gik i bad havde jeg dog lige været forbi køkkenet og sat fuldkornsspeltbollerne - som havde koldthævet i køleskabet natten over - til efterhævning på bagepladen.

"Fuldkornsspeltboller"... øj det lyder sundt. Og det er de vist også. Fyldt med groft speltmel, nødder og rosiner. Og øj hvor de smagte. Især lune med øko. smør på.



Og det bedste af det hele. Ungerne kunne også lide dem. Har virkelig gerne ville finde et alternativ til de kedelige hvide boller, de plejer at indtage. Har forsøgt med alle mulige varianter af grove boller med højt fiberindhold osv. i et forsøg på at give den en fornuftig start på dagen, og endelig ser det ud til at det er lykkedes. Bliver aldrig selv træt af havregryn og -grød, men det gør ungerne jævnligt.


Mixede også lige en vidunderlig morgensmoothie til ældstedatteren og jeg med både friske blåbær og banan. Yngstedatteren fik en mikroportion i håb om at vænne hendes smagsløg til den, men desværre forgæves.

Når jeg nu skriver, at jeg også fik tømt opvaskemaskinen og sat en vask over og alt dette inden klokken havde slået otte, ja så tror jeg næsten ikke selv på det. Hold op hvor lyder det bare helligt og overskudsagtigt, men det var præcis sådan jeg følte mig da jeg stod op. Overskudsagtig!

Selvforkælelse

Inspireret af en opskrift i avisen i morges, lavede jeg mine egne selvforkælelseskugler. I avisen kaldte de dem dog "trøfler", men jeg synes mit navn passer bedre.
Og det er KUN mig, der kan lide dem, men det kan jeg til gengæld også. Big time! Mums det er godt!

I en mini-blender kom jeg en lille håndfuld hasselnødder, cashewnødder, mandler, tørrede øko. abrikoser, et par tørrede øko. dadler, mørke øko. rosiner, et par spiseskefulde øko. kakao.
Op i en skål og få det til at hænge sammen med lidt appelsinsaft samt æblesaft.
På køl i en times time.
Rulles i kokos.
Nydes.
Mums.

Kalenderen siger forår

Men det ved vejret vist ikke, for udenfor er der sne. Ikke så meget, men nok til, at yngste kunne være på kælkebakken i morges.


Nu er sneen så småt ved at smelte, om man kan jo håbe på, at så betyder, at foråret nu endelig er på vej. Vi længes! Meget!




Mens vi var på ferie er vandlåsen udenfor blevet skiftet til en fin, blå en. Desværre skulle det være lige i vores bed, men heldigvis har de været så betænksomme, at de sat det de opgravede planter lige ved siden af. (Skulle smilet have nået helt op til ørerne, skulle de nok have sat dem i jorden igen med det samme, men træerne vokser som bekendt ikke helt ind i himlen). Så må man jo blot krydse fingre for, at de overlever indtil de kan komme i jorden igen.


Havde jo egentlig håbet på, at tulipanerne var sprunget ud og tog pænt imod os, da vi kom hjem fra 'Gypten, men sådan skulle det ikke gå.

Jeg VAR garderet!

Havde været på apoteket og købt desinficerende håndgelé, forebyggende mavetabletter og tabletter mod diarré og hvad gør jeg så? Glemmer det hele!!!!

Æv!

Og straffen... Faraos Forbandelse!

Hvor længe skal jeg regne med at straffen varer?

En kontrastfyldt oplevelse

På spidsen af Sinai-halvøen ligger Sharm el-Sheikh - en af Egyptens største turistbyer.

Her havde vi valgt at holde en uges ferie. Vi var samme sted - dog på et andet hotel - for 3 år siden og vidste hvad vi gik ind til.


Som jeg plejer at sige er dette som Lalandia , bare i Egypten. Jeg hader Lalandia for et godt ord. Synes det er et rædselsfuldt sted, men som koncept er det egentlig ok. Denne type ferie minder om Lalandia-konceptet, bare i nogle væsentlig federe omgivelser og så er det udendørs.

Når man ikke bryder sig om at dykke, er der ikke meget andet at lave end at solbade. Og det passede os fint. Engang vil vi gerne se pyramiderne og de andre kulturskatte, men ikke denne gang. Denne gang drejede det sig KUN om solbadning, afslapning, svømning i poolen, hygge og afslapning. Og det fik vi for alle pengene. Nøj det var godt! Og afstressende! Vi var afsted med et vennepar og deres to drenge. Super hyggeligt!

Området består stort set kun af bjerge og ørken og er temmelig tørt og trist, men også ret fascinerende.

Og når man så kommer til et hotelområde, bryder der pludselig et farveorgie løs af de flotteste blomster og smukkeste grønne græsplæner.







Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget vand der bliver brugt, for at gøre forvandle denne ørken til et smukt paradis.
Dog vil jeg tro, at det på en eller anden måde er genbrugsvand, der benyttes, for det var bestemt ikke duften af viol der ramte næseborene, når sprinklerne gik i gang.


Når vi er på charterferie - hvad vi har fundet ud af en er ganske glimerende rejseform, når man har børn - tager vi IKKE på de arrangerede udflugter. Det HAR vi prøvet og det er IKKE noget for os! Men... sidste gang vi var i Egypten fik vi anbefalet en kameltur i ørkenen og den forsøgte vi os med denne gang. Og det var da bestemt en oplevelse. Ja, det var da temmelig turistet, men hvis man kneb øjnene tæt sammen og ignorede de mange andre turister, kunne man sagtens fornemme lidt af den storslåede ørken og det var sjovt og anderledes at ride på kamel i den lave eftermiddagssol.





Beduinerne, som lever i dette område, er et meget fattigt folkefærd, og jeg kunne ikke helt undgå at have en dårlig smag i munden over at komme trampende ind i deres liv på denne måde. På den anden side, er det også os - turisterne - der er med til at brødføde dem.

Solnedgangen i ørkenen var helt fantastisk.


Tilbage igen i civilisationen kunne jeg ikke helt sige mig fri for at føle mig som en meget heldig og priviligeret person, når jeg kunne ligge i skyggen i 30 graders varme med udsigt til smuk blå himmel og vajende grønne palmer og tage mine daglige strækkere og mavebøjninger, mens ungernes latterbrøl fra poolen lød som sød musik i ørerne.