Jeg undres ofte over, hvor meget vanemenneske jeg egentlig er. Jeg praler gerne med, at jeg holder af at være impulsiv. Men jeg må indrømme, at det ofte er så som så med den der fantastiske impulsivitet. Jeg er et vanemenneske. Så er det sagt! Jeg tænker meget ens og gør som jeg plejer. Det er trygt, godt og nemt. Må jo også indrømme, at det fungerer fint, når man er mor og hausfrau. Ofte går det så stærkt, at jeg slet ikke når at tænke, om det nu også er den smarteste måde jeg gør tingene på. Om jeg ville få mere ud af at gøre det på en anden måde.
Lige nu, for eksempel, sidder jeg og skriver på den bærbar. OG JEG ER IKKE ENGANG HJEMME!!!! Ja, ja, jeg ved godt at en bærbar er designet til AT BÆRE. Men hos os bor den altså bare derhjemme. Indtil i dag, hvor den fik lov at komme med på tur. Jeg fik simpelthen den geniale tanke, at i stedet for at sidde i 45 minutter og "finde på noget at lave" mens ældstedatteren er til kunstskøjteløb, kunne jeg tage den bærbar med og skrive lidt. Nu kan jeg både følge med i hvor dygtig hun bliver på isen OG få lidt fra hånden. Det føles underligt at sidde og skrive i det offentlige rum, når man nu har haft for vane kun at gøre det hjemme. Men det føles rart og effektivt. Og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg benytter mig af den mulighed.
En vane er brudt og en ny opstået - helt sikkert!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
jamen saa tillykke med at bryde een vane, det har jeg ogsaa MEGET svaert ved, min yngste soen saa gerne at jeg fik mig anskaffet en baerbar, jeg bruger ofte han's det er jo hyggeligt naar man kan tage den med ud i koekknet, men jeg er ikke klar endnu....
der var da ogsaa engang hvor jeg ihvert-tilfaelde ikke skulle have en computer i huset, nu har den vaeret her i 21 aar og hvad skulle vi dog goere foruden.
m. Ier
Og jeg er SÅ glad for at du blev overtalt til at få en computer i sin tid. Tænk hvor let det er at holde kontakten på den måde. :-))))
Send en kommentar