På min iPod ligger der noget musik, som går lige i hjertet på mig. The Phantom of the Opera. Det er normalt slet ikke en type musik jeg lytter til, men lige præcis dette er fløde for min øregang.
For et par år siden havde vi besøg af en af pigernes små veninder - hun var vist 7 år. Hun gik og nynnede og sang nogle af sangene. Og jeg blev nysgerrig. Hvad var dog det for toner, den bløde pigestemme kunne frembringe? Det lød interessant. Jeg fik fat i en cd og wauh... jeg var solgt.
Da jeg var med bedsteveninden på den årlige shoppetur til London om efteråret, skulle vi naturligvis i teatret og se den. Og London kan jo heldigvis noget med musicals. Det var en helt igennem suveræn oplevelse. Meget smukt og fantastisk.
Nu lytter jeg til det, når jeg har brug for at kravle lidt ind i mig selv. Det er ikke så tit, det sker, men det hænder. Her til morgen har jeg ryddet lidt op i mit walk-in closet. Det var tiltrængt. Med "Angel of Music" i min øregang gik det let og smertefrit. Og sjælen fik lidt ro. Nu er jeg ved at være klar til en fredagsfridag. Lad os se hvad dagen bringer.
1 kommentar:
Jeg ejer ikke en iPod, og har desuden ikke på hverken LP, kassettebånd, CD eller nyere tiltag dit beskrevne musik, men jo for pokker da, jeg kender musikken og giver 100% ret i, at den med rette sangere/musikere bare er noget, der varmer ens indre ;-)
Send en kommentar