søndag den 30. september 2007

Jeg vandt!

Jeg fik først mavepine :-(

Yggenykkager



Yngste-datteren har læst en historie skolen, hvori der indgik nogle Yggenykker og "Den lange bager" som bagte Yggenykkager. Dem skulle vi selvfølgelig prøve og mums, de smagte godt. Og er ret lette at lave. Prøv selv!
  • 250 g sukker
  • 250 g margarine
  • 3 æg
  • ½ kg mel
  • 1 knsp salt
  • 1 knsp hjortetakssalt
  • 100 g chokoladestumper
Tænd ovnen på 180 grader og smør 2 bageplader.
Alt alle ingredienserne sammen. Rul dejen ud og udstik kagerne.

Når kagerne er bagt i ca. 15 min afkøles de og smøres evt. med chokoladeglasur rørt af:
  • flormelis
  • cacao
  • vand

Kom bare an





Bedene er luget, bærbuskene er bundet op, de sidste sommerblomster er nydt, skuret er fyldt til randen og ligeså er havesækkene, så nu kan den der vinter altså bare komme an.

Ja, ja, jeg kommer nu

Solen skinner og ukrudtet kalder.

Der skal vist trænes lidt mere


Her går man og tror, at man er i rimelig form og hvad sker der... man bliver løbet bagud af sin niårige datter.

Manden chokerer



Køkkenet er bestemt ikke stedet, hvor manden plejer at husere. Men pludselig finder man ham derude i fuld gang med at rense hyben og hyldebær og i løbet af et øjeblik står der to farvestrålende syltetøjsglas på bordet fyldt med smukke bær overhældt med vodka.

Hvad skete der lige der?

Fest søndag morgen

Blev vækket for en time siden af naboen der holdt fest. Der var skrål og sang og jeg vaklede ud af sengen, mens jeg kiggede ud bag gardinet. På kanten af taget sad 3 små gråssenolliker og festede og i trætoppen sad resten af selskabet og stemte i. Det var nu egentlig meget hyggeligt og man glemte helt, at det er efterår og vådt og koldt.

lørdag den 29. september 2007

Godtnat

Jeg er træt - ligesom i rigtig, rigtig træt. Og selvom jeg elsker min seng og elsker at sove, synes jeg også det er lidt spild af tid. Men på den anden side bliver dagen i morgen så meget bedre, hvis jeg får lidt søvn, så derfor....

- ses i morgen!

Det troede jeg aldrig skulle ske


For mange år siden var jeg til en fin reception på et smart reklamebureau, hvor alle rendte rundt i sort tøj og med firkantede sorte briller.

Der stiftede jeg bekendtskab med sushi for første gang.

Selvom jeg hverken var vild med ris eller fisk skulle jeg naturligvis prøve de der trendy små dimser. Ind i munden kom den første makirulle, og så så man mig kigge forvildet rundt. For hvor spytter man hav-affald ud blandt lutter topcheckede reklamefolk? Svar: Ingen steder. Man synker! Jeg troede jeg skulle kvæles over den væmmelig smag og svor at jeg ever skulle på'en igen.

Men sørme og ikke også jeg er gået hen og blevet trendy. Var nemlig på Sticks'n'Sushi igår og nu er jeg solgt. Det var bare SÅ lækkert og SÅ smukt anrettet, at det bestemt ikke er sidste gang jeg indtager mit aftensmåltid der.

Hvorfor nu også mig?


Jeg ved det ikke... jeg ved det virkelig ikke!

Manden mener, at de bestemt ikke er in mere, men jeg læser selv en del rundt omkring og finder stor horisontudvidelse i det, og nu kan jeg altså ikke holde mig tilbage mere. Min mening presser på, for at komme ud. Den kan ikke holdes tilbage længere. Så nu har jeg altså gjort det!

MrsCute - nu med blog...

Og velkommen til!