I morgen aften skal vi til forældrefest i 0B. Det er første gang vi skal prøve sådan en forældrefest, trods det, at vi også har en datter i 4.
Vi skal have en ret med til den fælles buffet, samt en kage til kagebordet. No problemo. Bortset fra, at jeg er fuldstændig og total tom for idéer. Mon et par sammenklappede rugbrødsmadder vil bliver værdsat?
torsdag den 31. januar 2008
onsdag den 30. januar 2008
En svær beslutning
Nogle gange byder livet på nogle svære beslutninger. Sådan en har jeg lige taget.
Har i knap to år været ansat på et lille bureau. Jeg har haft det som blommen i et æg. Super fede og spændende opgaver. Herlige kunder. Søde kolleger. Og - ikke mindst - en rigtig, rigtig god chef, som har forstået at lytte, aflaste, vejlede, sparre, give luft og alt muligt andet.
Nu har jeg sagt op og underskrevet kontrakt med et nyt firma. Det var som sagt en svær beslutning, når man faktisk slet ikke har været utilfreds. Men det er ikke hver dag man får et tilbud, man ikke kan sige nej til. 25-timers jobs med stor fleksibilitet, perfekt stillingsbeskrivelse, god geografisk beliggenhed og god løn hænger bestemt ikke på træerne.
Og så hører det også med til historien, at det har været et par turbulente år i det firma jeg forlader. Mange opsigelser, usikkerhed omkring kunderne og ingen direktør i en periode har gjort, at man har følt sig en smule usikker på fremtiden. Og årene på arbejdsmarkedet har (desværre) lært mig, at man er sig selv nærmest og at man er nødt til at tænke på sig selv.
Jeg har dog aftalt at jeg bliver det meste af marts måned med, så de har en ekstra måned til at finde en ny medarbejder og så kan jeg også nå at få afsluttet nogle af de igangværende projekter på en ordentlig måde.
Pyha- sikken dag. Det er hårdt at sige op. Og det er hårdt at se sin chef, kunder og kolleger kede af det. Men det føles - trods alt - rigtig i maven og jeg glæder mig helt vildt til det nye job. Så må man jo bare håbe, at det lever op til forventningerne.
Har i knap to år været ansat på et lille bureau. Jeg har haft det som blommen i et æg. Super fede og spændende opgaver. Herlige kunder. Søde kolleger. Og - ikke mindst - en rigtig, rigtig god chef, som har forstået at lytte, aflaste, vejlede, sparre, give luft og alt muligt andet.
Nu har jeg sagt op og underskrevet kontrakt med et nyt firma. Det var som sagt en svær beslutning, når man faktisk slet ikke har været utilfreds. Men det er ikke hver dag man får et tilbud, man ikke kan sige nej til. 25-timers jobs med stor fleksibilitet, perfekt stillingsbeskrivelse, god geografisk beliggenhed og god løn hænger bestemt ikke på træerne.
Og så hører det også med til historien, at det har været et par turbulente år i det firma jeg forlader. Mange opsigelser, usikkerhed omkring kunderne og ingen direktør i en periode har gjort, at man har følt sig en smule usikker på fremtiden. Og årene på arbejdsmarkedet har (desværre) lært mig, at man er sig selv nærmest og at man er nødt til at tænke på sig selv.
Jeg har dog aftalt at jeg bliver det meste af marts måned med, så de har en ekstra måned til at finde en ny medarbejder og så kan jeg også nå at få afsluttet nogle af de igangværende projekter på en ordentlig måde.
Pyha- sikken dag. Det er hårdt at sige op. Og det er hårdt at se sin chef, kunder og kolleger kede af det. Men det føles - trods alt - rigtig i maven og jeg glæder mig helt vildt til det nye job. Så må man jo bare håbe, at det lever op til forventningerne.
søndag den 27. januar 2008
Elektriker bliver jeg aldrig
Kan lige så godt indrømme det med det samme: "Elektriker bliver jeg aldrig!"
Nu er det officielt og råbt ud til hele verden. Altså ikke fordi jeg har haft nogle hemmelige drømme og at blive sådan en, der render rundt i blå dragt og med en skruetrækker i munden. Men alligevel! Det er jo rart at have styr på hvad man vil og især hvad man ikke vil.
Og hvordan er jeg så nået frem til den erkendelse? Jo, der skulle skiftes halogenpære i den ene køkkenlampe. Manden havde bestilt nogle stykker på nettet, og de ankom da han ikke var hjemme. Jeg ville overraske ham og gøre det. Helt af mig selv! Skamlen bliver fundet frem. Jeg kravler op på køkkenbordet. Får med møje og besvær skilt lampen ad UDEN at noget smadrer. Pæren ud. Ny pære i. Virker ikke! Argh! Opgiver!
Da manden kommer hjem overtager han opgaven. Og griner! Højlydt! "Jamen pæreren er jo helt sort!" griner han.
Jeg har simpelthen taget den defekte pære ud og erstattet den med.... den selvsamme defekte pære. Så er det jeg spørger: "Hvor lam kan man være????"
Nu er det officielt og råbt ud til hele verden. Altså ikke fordi jeg har haft nogle hemmelige drømme og at blive sådan en, der render rundt i blå dragt og med en skruetrækker i munden. Men alligevel! Det er jo rart at have styr på hvad man vil og især hvad man ikke vil.
Og hvordan er jeg så nået frem til den erkendelse? Jo, der skulle skiftes halogenpære i den ene køkkenlampe. Manden havde bestilt nogle stykker på nettet, og de ankom da han ikke var hjemme. Jeg ville overraske ham og gøre det. Helt af mig selv! Skamlen bliver fundet frem. Jeg kravler op på køkkenbordet. Får med møje og besvær skilt lampen ad UDEN at noget smadrer. Pæren ud. Ny pære i. Virker ikke! Argh! Opgiver!
Da manden kommer hjem overtager han opgaven. Og griner! Højlydt! "Jamen pæreren er jo helt sort!" griner han.
Jeg har simpelthen taget den defekte pære ud og erstattet den med.... den selvsamme defekte pære. Så er det jeg spørger: "Hvor lam kan man være????"
lørdag den 26. januar 2008
Lad der blive lys
Ja, ja, ja, jeg ved godt vi ikke er så hurtige her på matriklen. Det er tre måneder siden, at jeg glad og fro skrev, at NU sker der endelig noget. Men NU sker det. Altså næsten. I hvert fald har vi fået det sidste detaljer på plads omkring projekt nyt bryggers, så nu mangler vi bare at få det endelige tilbud fra Køkken-Kenneth, så tingene kan blive bestilt og vi kan få hyret vvs-manden, mureren, maleren og hvem der ellers skal til for at få det til at spille.
Og nu kommer det bedste: Aftalte med Køkken-Kenneth at han skal få deres lys-designer til at kontakte os. Er nemlig bare SÅ træt af, at vi ikke har noget ordentligt lys nogle steder i hytten. Jo, jo, vi går da ikke rundt i mørke, men der mangler ligesom noget rundt omkring. Og det håber jeg så, at han kan hjælpe med. Han skal både foreslå hvilken type belysning, der vil være bedst egnet de forskellige steder, indkøbe lamperne og - mest vigtigt - sørge for at de bliver hængt op.
Ih hvor jeg glæder mig.
Og nu kommer det bedste: Aftalte med Køkken-Kenneth at han skal få deres lys-designer til at kontakte os. Er nemlig bare SÅ træt af, at vi ikke har noget ordentligt lys nogle steder i hytten. Jo, jo, vi går da ikke rundt i mørke, men der mangler ligesom noget rundt omkring. Og det håber jeg så, at han kan hjælpe med. Han skal både foreslå hvilken type belysning, der vil være bedst egnet de forskellige steder, indkøbe lamperne og - mest vigtigt - sørge for at de bliver hængt op.
Ih hvor jeg glæder mig.
fredag den 25. januar 2008
onsdag den 23. januar 2008
En enkelt ulempe
Når man arbejder tæt på, hvor man bor, er der rigtig mange fordele. Indtil videre er jeg kun kommet på én ulempe!
Manglende morgenradio!
Jeg hører radio på arbejdet, men det er ikke helt det samme, som at sidde i bilen og skråle af hjertens lyst, mens de øvrige bilister får sig et billigt grin (på arbejdet beder de mig klappe-kaje når jeg forsøger mig som X-factor kandidat!)
Nogle gange (i øjeblikket ret ofte) kører jeg i bil til fabrikken, men det er altså ret frustrende når turen højst tager 6 minutter og der så slet ikke når at komme et eneste sølle lille godt nummer man bare kan nynne lidt med på. Så ser man mig sidde febrilsk og trykke på alle knapperne på radioen i håb om, at bare én station har noget godt at byde på.
Manglende morgenradio!
Jeg hører radio på arbejdet, men det er ikke helt det samme, som at sidde i bilen og skråle af hjertens lyst, mens de øvrige bilister får sig et billigt grin (på arbejdet beder de mig klappe-kaje når jeg forsøger mig som X-factor kandidat!)
Nogle gange (i øjeblikket ret ofte) kører jeg i bil til fabrikken, men det er altså ret frustrende når turen højst tager 6 minutter og der så slet ikke når at komme et eneste sølle lille godt nummer man bare kan nynne lidt med på. Så ser man mig sidde febrilsk og trykke på alle knapperne på radioen i håb om, at bare én station har noget godt at byde på.
tirsdag den 22. januar 2008
Lækkermund
Pigerne er lagt i seng. Manden ser tv med den bærbar på skødet. Jeg sidder her ved min stationære og hyggesurfer lidt.
Har lidt lækkermund!
Hvad mon jeg skal finde på?
I dag vil jeg være rigtig god ved mig selv. Et stort glas latté lavet af Økologisk Peter Larsen Kaffe (ikke fordi jeg kan smage forskel, men det lyder da smart, ikk?) og ét stykke mørk chokolade med chili. Det lyder også smart. Men det smager faktisk rigtig godt. Og det gode er, at det er umuligt at spise mere end ét stykke.
Da jeg første gang hørte om, at man skulle spise god, mørk chokolade, når man var lækkersulten lo jeg og sagde, at det ville aldrig ske for mig. Chokolade skal være lys - basta! Men da jeg fandt ud af, at det var svært ikke at spise en hel toblerone hver gang, så jeg mig nødsaget til at finde et alternativ. Og dette er faktisk et rigtig fint alternativ. Ikke fordi jeg ikke stadig spiser lys chokolade i store mængder - åh jo. Men man kan jo ikke voldæde HVER dag, uden at komme til at havde din regnorme-rygrad.
[Et øjeblik senere...]
Nu har jeg nydt mit ene stykke chilichokolade, min lækkermund har fået stillet sin sult og min samvittighed er god.
Har lidt lækkermund!
Hvad mon jeg skal finde på?
I dag vil jeg være rigtig god ved mig selv. Et stort glas latté lavet af Økologisk Peter Larsen Kaffe (ikke fordi jeg kan smage forskel, men det lyder da smart, ikk?) og ét stykke mørk chokolade med chili. Det lyder også smart. Men det smager faktisk rigtig godt. Og det gode er, at det er umuligt at spise mere end ét stykke.
Da jeg første gang hørte om, at man skulle spise god, mørk chokolade, når man var lækkersulten lo jeg og sagde, at det ville aldrig ske for mig. Chokolade skal være lys - basta! Men da jeg fandt ud af, at det var svært ikke at spise en hel toblerone hver gang, så jeg mig nødsaget til at finde et alternativ. Og dette er faktisk et rigtig fint alternativ. Ikke fordi jeg ikke stadig spiser lys chokolade i store mængder - åh jo. Men man kan jo ikke voldæde HVER dag, uden at komme til at havde din regnorme-rygrad.
[Et øjeblik senere...]
Nu har jeg nydt mit ene stykke chilichokolade, min lækkermund har fået stillet sin sult og min samvittighed er god.
Som en 18-årig
I maj måned sidste år fik jeg et knæk i ryggen. Øv, hvor gjorde det ondt. Kom straks til kiropraktor
og der går jeg i øvrigt stadig. Ryggen er fin igen, men nu går jeg bare til en slags vedligeholdelse hver 6. uge. Det koster selvfølgelig noget, men jeg har virkelig fået respekt for min ryg. Den SKAL bare være i orden.
Et af de råd jeg fik var at sidde på en bold i stedet for en kontorstol. Og det har jeg så gjort siden. Det er helt fantastisk og jeg vil ikke undvære den. Og nu kommer det bedste: Hun sagde, at det at jeg sidder på en bold samt at jeg træner så meget gør, at jeg har bevægelighed i ryggen som en 18-årig. EN ATTEN ÅRIG!!! Hvad gi'r I? Fedt, hva'!? :-)
og der går jeg i øvrigt stadig. Ryggen er fin igen, men nu går jeg bare til en slags vedligeholdelse hver 6. uge. Det koster selvfølgelig noget, men jeg har virkelig fået respekt for min ryg. Den SKAL bare være i orden.
Et af de råd jeg fik var at sidde på en bold i stedet for en kontorstol. Og det har jeg så gjort siden. Det er helt fantastisk og jeg vil ikke undvære den. Og nu kommer det bedste: Hun sagde, at det at jeg sidder på en bold samt at jeg træner så meget gør, at jeg har bevægelighed i ryggen som en 18-årig. EN ATTEN ÅRIG!!! Hvad gi'r I? Fedt, hva'!? :-)
mandag den 21. januar 2008
Hård regel
Lotten har kastet en udfordring i blog-luften. Jeg har meget svært ved at sige nej til sådan en udfording, så her kommer mit bud.
Reglen er, at man kun må svare med ét ord... ÉT ORD! Det kan kan da ikke!!! Det er da en vildt hård regel - nå pyt. Det er jo det, der er udfordringen :-)
Reglen er, at man kun må svare med ét ord... ÉT ORD! Det kan kan da ikke!!! Det er da en vildt hård regel - nå pyt. Det er jo det, der er udfordringen :-)
- Hvor er din mobil? Baglommen
- Din kæreste? Genial
- Dit hår? Englefint
- Din mor? Skøn
- Din far? Dejlig
- Din favoritting? DanHans
- Hvad drømte du om i nat? Sex(!)
- Hvad drikker du helst? ColaLight
- Drømmebilen? Lamborghini
- Hvilket rum er du i nu? Fabrikken (=kontoret)
- Din eks? Hvilken?
- Din største skræk? Ingen
- Hvad vil du være om ti år? 47
- Hvem var du sammen med i går aftes? Familien
- Hvad er du ikke? Tålmodig
- Det sidste du gjorde? Mavebøjninger
- Hvad har du på? Lipgloss
- Din favoritbog? Mange
- Det sidste du spiste? Frokost
- Dit liv? Tilfredsstillende
- Dit humør? Sprudlende
- Dine bedste venner? Uundværlige
- Hvad tænker du på lige nu? Tankekaos
- Din bil? Megane Scenic
- Hvad gør du lige nu? Overspringshandler
- Din sommer? Solrig
- Civilstatus? Gift
- Hvad er der på dit tv lige nu? Fjernbetjeningen (ligger ovenPÅ)
- Hvornår lo du sidst? Konstant
- Hvornår græd du sidst? Totusindogsyv
- Skole? Børnenes
Vil du også udfordres? Bare gå i gang.
lørdag den 19. januar 2008
Ah!
Sidder her og føler mig nærmest lykkelig.
Har sovet helt fantastisk og vågnede af mig selv kl. 9. Ah!
Badet var dejligt. Langt og varmt. Ah!
Solen skinner ind ad vinduerne, som næsten ikke trænger til at blive pudset. Ah!
Morgenkaffen smager intet mindre end fantastisk. Ah!
De nye morgenmadsboller smagte min gane. Ah!
Både yngste- og ældstedatter er i dejligt humør. Ah!
Neglene har endelig fået en længde, så der kan komme lidt fin lak på. Ah!
Der er købt ind, så Føtex må undvære mit besøg i dag. Ah!
Vasketøjsbunkerne har en anstændig størrelse, så de behøver ikke blive mindre i dag. Ah!
Om snart skal jeg være sammen med min dejlige familie - forældre og brødre. Ah!
Dagen er begyndt helt perfekt. Og den fortsætter helt perfekt. Ah!
Har sovet helt fantastisk og vågnede af mig selv kl. 9. Ah!
Badet var dejligt. Langt og varmt. Ah!
Solen skinner ind ad vinduerne, som næsten ikke trænger til at blive pudset. Ah!
Morgenkaffen smager intet mindre end fantastisk. Ah!
De nye morgenmadsboller smagte min gane. Ah!
Både yngste- og ældstedatter er i dejligt humør. Ah!
Neglene har endelig fået en længde, så der kan komme lidt fin lak på. Ah!
Der er købt ind, så Føtex må undvære mit besøg i dag. Ah!
Vasketøjsbunkerne har en anstændig størrelse, så de behøver ikke blive mindre i dag. Ah!
Om snart skal jeg være sammen med min dejlige familie - forældre og brødre. Ah!
Dagen er begyndt helt perfekt. Og den fortsætter helt perfekt. Ah!
fredag den 18. januar 2008
Lidt forbudt
Da jeg var barn fik vi nogle gange pandekager til aftensmad. Det var tider. Min twinbror og jeg lavede så konkurrence om, hvem der kunne spise flest. Jeg husker tallet 18. Erindrer til gengæld intet om mavepine, men den har højst sandsynligt være en del af det.
I disse tider, hvor man er så fokuseret på sund kost, 300 g. grønt til aftensmåltidet og så videre, er der ligesom ikke rigtig plads til pandekager på menuen. Broccoli, syltetøj og pandekager er ikke rigtig en combo jeg har lyst til at afprøve. Ej heller noget jeg har mod på at servere for familien.
Men i dag er har vi glemt alt om kostpyramider og sukkerreduktion. I dag stod menuen nemlig på pandekager til aftensmad. Med syltetøj. Med sukker. Og kold mælk til.
Det føles rigtig godt at slække på reglerne og gøre noget "forbudt". Det skal ikke ske for tit, men engang i mellem er det dejligt.
Amputeret
Jeg føler mig fuldstændig amputeret. Er blevet svigtet på det groveste. Efterladt i stikken. Ved slet ikke hvordan jeg skal komme igennem resten af dagen, for slet ikke at tale om resten af weekenden.
DanHans har svigtet mig! Det er omkring 15 år siden det skete sidst, og da var det fordi det knækkede. Dennegang er der ingen der ved hvorfor.
Jeg forsøgte at benytte det på apoteket og det blev afvist. JEG blev afvist! Tre gange. Aaaargh! Det er ikke sjovt. Jeg ved, at pin-koden er rigtig og jeg ved at der er rigeligt med penge på kontoen.
Ringede straks til banken. Næææ, de kunne sørme ikke se, at der var noget galt. Men hun ville da prøve at ringe til PBS - måske de kunne fortælle noget. Havde også forgæves prøvet mit MasterCard, som er udstedt i en anden bank. Den bank kunne heller ikke se, at der var noget galt med det kort. Ventede en time. Ingen ringede. Så ringede jeg igen til banken. Ingen vidste noget om nogen. Hm. Den flinke bankmand lovede at ringe tilbage. Vente vente vente.
Endelig ringede han igen. Mit kort var blevet spærret af PBS, men de havde været meget sparsomme med oplysninger, sagde han. Men han kunne sige så meget at, det ikke havde noget med mig at gøre eller min konto. Der havde været forsøg på at foretage nogle hævninger, som så mistænkelige ud. Noget med, at der var forsøgt hævet i to lande næsten samtidigt. Og så havde PBS altså spærret kortet, uden at give hverken banken eller kunden (=mig) besked. Lidt irriterende. Men jeg må da indrømme, at jeg er pænt tilfreds med, at de spærrer kortet INDEN kontoen bliver totalt lænset.
Well, nu går altså en weekend i møde uden adgang til min penge. Banken har bestilt et nyt kort og ny kode, som jeg håber dukker op hurtigt. Bankmanden var rigtig sød. Og spurgte bekymret, om jeg kunne klare mig uden kort. Det går nu nok. Har lidt kontanter og manden har heldigvis også kort til kontoen, så helt uden midler er vi ikke.
Men jeg føler mig godt nok noget amputeret, når jeg ikke har mit kort.
DanHans har svigtet mig! Det er omkring 15 år siden det skete sidst, og da var det fordi det knækkede. Dennegang er der ingen der ved hvorfor.
Jeg forsøgte at benytte det på apoteket og det blev afvist. JEG blev afvist! Tre gange. Aaaargh! Det er ikke sjovt. Jeg ved, at pin-koden er rigtig og jeg ved at der er rigeligt med penge på kontoen.
Ringede straks til banken. Næææ, de kunne sørme ikke se, at der var noget galt. Men hun ville da prøve at ringe til PBS - måske de kunne fortælle noget. Havde også forgæves prøvet mit MasterCard, som er udstedt i en anden bank. Den bank kunne heller ikke se, at der var noget galt med det kort. Ventede en time. Ingen ringede. Så ringede jeg igen til banken. Ingen vidste noget om nogen. Hm. Den flinke bankmand lovede at ringe tilbage. Vente vente vente.
Endelig ringede han igen. Mit kort var blevet spærret af PBS, men de havde været meget sparsomme med oplysninger, sagde han. Men han kunne sige så meget at, det ikke havde noget med mig at gøre eller min konto. Der havde været forsøg på at foretage nogle hævninger, som så mistænkelige ud. Noget med, at der var forsøgt hævet i to lande næsten samtidigt. Og så havde PBS altså spærret kortet, uden at give hverken banken eller kunden (=mig) besked. Lidt irriterende. Men jeg må da indrømme, at jeg er pænt tilfreds med, at de spærrer kortet INDEN kontoen bliver totalt lænset.
Well, nu går altså en weekend i møde uden adgang til min penge. Banken har bestilt et nyt kort og ny kode, som jeg håber dukker op hurtigt. Bankmanden var rigtig sød. Og spurgte bekymret, om jeg kunne klare mig uden kort. Det går nu nok. Har lidt kontanter og manden har heldigvis også kort til kontoen, så helt uden midler er vi ikke.
Men jeg føler mig godt nok noget amputeret, når jeg ikke har mit kort.
torsdag den 17. januar 2008
Uoverensstemmelser
HAVES:
Mandler
Hasselnødder
Cashewnødder
Tørrede abrikoser
Figenguf
Figenstænger
Nøddemix
Proteinbarer
Bananer (omend lidt for brune)
Snackpeberfrugter
Mørkt chokolade med ultrahøjt kakaoindhold
ØNSKES:
Toblerone
Matadormix
Chokofanter
Snickers
Lagkage
Ostepops
Labre larver
Bløde vingummi
Nachos med smeltet ost
Yankiebar
Mandler
Hasselnødder
Cashewnødder
Tørrede abrikoser
Figenguf
Figenstænger
Nøddemix
Proteinbarer
Bananer (omend lidt for brune)
Snackpeberfrugter
Mørkt chokolade med ultrahøjt kakaoindhold
ØNSKES:
Toblerone
Matadormix
Chokofanter
Snickers
Lagkage
Ostepops
Labre larver
Bløde vingummi
Nachos med smeltet ost
Yankiebar
Puttehygge
Af med make-uppen. Aftenhyggetøjet på. Børste tænder på yngstedatteren. Ind på hendes værelse. Ordne hendes seng med en god ekstradyne i ryggen og en dyne der er rystet og klar til indtagelse. Kravle ned under dynen. Finde højtlæsningsbogen frem. (I øjeblikket læser vi tredje bind af Karlas Kabale "Karlas svære valg".) Ligge arm i arm. Læse. Tale om det vi læser. Efter et par kapitler er stemmen ru og bogmærket placeres, så der kan fortsættes en anden dag. Der krammes. Kildes. Kysses og nusses.
Det er indbegrebet af dejligt godnat-ritual!
Det er indbegrebet af dejligt godnat-ritual!
onsdag den 16. januar 2008
Den rigtige træthed
Jeg melder stort set aldrig afbud til træning, hvis jeg først har bestemt for at troppe op. Jeg har næsten aldrig behov for at overtale mig selv til at komme ud af døren. Har jeg først lavet en aftale med mig selv, så gør jeg det også.
I dag var det lidt anderledes. Jeg var træt. Meget træt. Da jeg kom hjem til et tomt hus i eftermiddags, lagde jeg mig på sofaen med den bærbar. Ah, der lå jeg dejligt. Sofaen klæbede skønt til min ryg og jeg loggede på, for at melde afbud til spinning-timen kl. 19 (jeg end ikke overvejede at melde afbud til boxning - det er ALDRIG en option).
Nå, men inden jeg nåede så langt poppede der en besked op på messenger fra min yndlingstræningsveninde: "Kommer du til spin i dag? Det er xx der er instruktør!" Både hende OG xx som instruktør. Det kunne jeg ikke sige nej til, så jeg løsrev mig fra sofaen (min krop var liiidt modvillig stadigvæk, men jeg vandt!) fik pakket tøj til to timer og ud af døren.
Det er altså lidt mærkeligt. I det jeg tager tasken på skuldren og begiver mig afsted glemmer jeg ALT om evt. træthed og ugidelighed. Og når jeg først er i centret og får tøjet på kan jeg slet ikke vente med at komme i gang. Således også i dag. Det var et par super timer. Jeg gav mig max og nød at min krop blev brugt maximalt.
Nu er min krop fyldt med den "rigtige" træthed. Ikke bare den der "jeg-har-siddet-stille-på-kontoret-hele-dagen"-træthed. Men god, fysisk træthed. Hver eneste lille fiber i kroppen er træt. Det er sådan det skal være. Det er sådan jeg har det allerbedst.
Om snart skal jeg i seng. Min krop trænger. Jeg trænger. Og mig og min krop har fortjent en god lang nattesøvn.
Godnat!
I dag var det lidt anderledes. Jeg var træt. Meget træt. Da jeg kom hjem til et tomt hus i eftermiddags, lagde jeg mig på sofaen med den bærbar. Ah, der lå jeg dejligt. Sofaen klæbede skønt til min ryg og jeg loggede på, for at melde afbud til spinning-timen kl. 19 (jeg end ikke overvejede at melde afbud til boxning - det er ALDRIG en option).
Nå, men inden jeg nåede så langt poppede der en besked op på messenger fra min yndlingstræningsveninde: "Kommer du til spin i dag? Det er xx der er instruktør!" Både hende OG xx som instruktør. Det kunne jeg ikke sige nej til, så jeg løsrev mig fra sofaen (min krop var liiidt modvillig stadigvæk, men jeg vandt!) fik pakket tøj til to timer og ud af døren.
Det er altså lidt mærkeligt. I det jeg tager tasken på skuldren og begiver mig afsted glemmer jeg ALT om evt. træthed og ugidelighed. Og når jeg først er i centret og får tøjet på kan jeg slet ikke vente med at komme i gang. Således også i dag. Det var et par super timer. Jeg gav mig max og nød at min krop blev brugt maximalt.
Nu er min krop fyldt med den "rigtige" træthed. Ikke bare den der "jeg-har-siddet-stille-på-kontoret-hele-dagen"-træthed. Men god, fysisk træthed. Hver eneste lille fiber i kroppen er træt. Det er sådan det skal være. Det er sådan jeg har det allerbedst.
Om snart skal jeg i seng. Min krop trænger. Jeg trænger. Og mig og min krop har fortjent en god lang nattesøvn.
Godnat!
Luksusproblem
Det er onsdag.
Det betyder, at hele familien bener rundt som vanvittige og rydder op.
Det betyder, at hele familien bener rundt som vanvittige og rydder op.
Senge redes.
Dimser samles op.
Jakker hænges på knager.
Aviser lægges i papircontaineren.
DVDer gemmes i skuffen.
Papirer sættes i mapper.
Bamser kastes op på hylden til de andre bamser.
Hårelastikker (der er bare SÅ mange) samles i hårelastikbøtten.
Sko finder deres makkere på skohylden.
Tomme flasker deporteres til skuret.
Stole lines pænt op under bordet.
Tæpper (dem har vi så også en pæn del af) lægges nydeligt sammen.
Tasker finder en ledig knage.
Pyyyh!
Dimser samles op.
Jakker hænges på knager.
Aviser lægges i papircontaineren.
DVDer gemmes i skuffen.
Papirer sættes i mapper.
Bamser kastes op på hylden til de andre bamser.
Hårelastikker (der er bare SÅ mange) samles i hårelastikbøtten.
Sko finder deres makkere på skohylden.
Tomme flasker deporteres til skuret.
Stole lines pænt op under bordet.
Tæpper (dem har vi så også en pæn del af) lægges nydeligt sammen.
Tasker finder en ledig knage.
Pyyyh!
Ankommer lettere udmattet til fabrikken.
Bepbep...sms tikker ind. [Yes, jeg har venner lige fra morgenstunden]
Smilet blegner.
Det var fra rengøringsalfen. Hun er syg og kommer ikke i dag.
DET KAN HUN DA IKKE!!!!! Hvad så med vores nullermænd. De vil da savne hende!
(Okay, det er synd for hende og det skrev jeg selvfølgelig også til hende, men alligevel - ÆV!)
Bepbep...sms tikker ind. [Yes, jeg har venner lige fra morgenstunden]
Smilet blegner.
Det var fra rengøringsalfen. Hun er syg og kommer ikke i dag.
DET KAN HUN DA IKKE!!!!! Hvad så med vores nullermænd. De vil da savne hende!
(Okay, det er synd for hende og det skrev jeg selvfølgelig også til hende, men alligevel - ÆV!)
tirsdag den 15. januar 2008
ArnoldArme
Hvis jeg bliver ved med at drikke så meget kedelig automatkaffe ender det med, at jeg får ArnoldArme
mandag den 14. januar 2008
Bikini, bøllehat og bedstevenner
Modtog en sms i går fra bedsteveninden: "Vil I med på ferie i påsken?"
Manden og konen kiggede kort på hinanden og så var det vedtaget. Det der nok gjorde udslaget var, at bedsteveninden er gift med bedstevennen. Ret heldigt, må man konkludere! Og når de to bare kan få lov til at lege sammen, er alt andet ligegyldigt.
Vi er 4 voksne og 4 børn, der vil bo på samme hotel, og når man bestiller så sent, er der ikke så meget at vælge imellem. Faktisk slet ikke nogle valg. Overhovedet. Det er bare at sige pænt ja tak til det den flinke rejsemand foreslår. Så det gjorde vi!
Om to måneder skal vi til 'Gypten.
Det bliver nice!
Manden og konen kiggede kort på hinanden og så var det vedtaget. Det der nok gjorde udslaget var, at bedsteveninden er gift med bedstevennen. Ret heldigt, må man konkludere! Og når de to bare kan få lov til at lege sammen, er alt andet ligegyldigt.
Vi er 4 voksne og 4 børn, der vil bo på samme hotel, og når man bestiller så sent, er der ikke så meget at vælge imellem. Faktisk slet ikke nogle valg. Overhovedet. Det er bare at sige pænt ja tak til det den flinke rejsemand foreslår. Så det gjorde vi!
Om to måneder skal vi til 'Gypten.
Det bliver nice!
Er du et monster?
Det spørgsmål blev jeg mødt med, da jeg lige så blidt og sødt vækkede yngstedatteren med et kys og en øm hånd på kinden i morges.
søndag den 13. januar 2008
Ombytning ønskes
Hvem er det liiige, der har bestemt, at en weekend kun skal vare to dage og arbejdsugen fem dage? Jeg er slet, slet ikke færdig med at holde weekend, så jeg stemmer helt klart for, at der skal byttes om.
Må gerne træde i kraft med øjeblikkelig virkning. Tak!
Må gerne træde i kraft med øjeblikkelig virkning. Tak!
fredag den 11. januar 2008
Nogle fordele er der da
En af fordelene ved at være den, der stort set altid køber ind og laver mad er, at man kan bestemme menuen.
Således også i aften, hvor menuen er en af fruens livretter: røde bøffer med bagte rodfrugter.
Således også i aften, hvor menuen er en af fruens livretter: røde bøffer med bagte rodfrugter.
torsdag den 10. januar 2008
Familieændring på et splitsekund
I går blev familiens størrelse ændret fra 4 til 3!
Yngstedatteren flyttede hjemmefra. Iført nattøj, vinterfrakke og kuffert drog hun hulkende ud af døren, med afskedssaluten:
Vi efterladte kiggede lidt på hinanden. Det er jo ikke første gang, at den unge dame beslutter sig til at forlade familien. Og heldigvis plejer der ikke at gå så lang tid, førend hun vender hjem i folden igen.
Således også denne gang. Få minutter efter kom hun - stadig stor-hulkende - ind til morgenbordet. Hun blev trøstet, men skældte os stadig ud. Så fik hun besked på, at hun skulle holde op, eller komme tilbage, når hun var færdig med at hyle og skælde ud.
Få minutter efter kom hun ind til morgenbordet iført tøj, mens hun tørrede tårerne af kinderne og fuldstændig lod som ingenting.
Familien var igen fuldtallig!
[Det skal lige siges, at den eneste grund til at hun var så gal var, at der ikke var nogen der ville give hende - en 7 års pige - tøj på!]
Yngstedatteren flyttede hjemmefra. Iført nattøj, vinterfrakke og kuffert drog hun hulkende ud af døren, med afskedssaluten:
"Så kan jeg også bare flytte hjemmefra,
når jeg slet ikke hører til her"
Der gik dog kun et blikøje, så stak hun hovedet ind af døren:når jeg slet ikke hører til her"
"Vil bare lige fortælle jer, at skraldespanden er væltet"
Øh tak for info. Så smækkede døren igen.Vi efterladte kiggede lidt på hinanden. Det er jo ikke første gang, at den unge dame beslutter sig til at forlade familien. Og heldigvis plejer der ikke at gå så lang tid, førend hun vender hjem i folden igen.
Således også denne gang. Få minutter efter kom hun - stadig stor-hulkende - ind til morgenbordet. Hun blev trøstet, men skældte os stadig ud. Så fik hun besked på, at hun skulle holde op, eller komme tilbage, når hun var færdig med at hyle og skælde ud.
Få minutter efter kom hun ind til morgenbordet iført tøj, mens hun tørrede tårerne af kinderne og fuldstændig lod som ingenting.
Familien var igen fuldtallig!
[Det skal lige siges, at den eneste grund til at hun var så gal var, at der ikke var nogen der ville give hende - en 7 års pige - tøj på!]
Overraskende arbejdsdag
Yngstedatteren havde indfundet sig på tværs i fodenden i nat og i stedet for at vælte hende ned, affandt jeg mig bare i min natlige-zoombie-tilstand med, at hun lå og sparkede mig og tog min dyne. Resultat: 1 stk. meget træt mor, der mødte på arbejde med øjnene hængende helt nede ved hagen. Jeg så frem til en dag med nogle ikke så spændende opgaver, jeg kunne sidde og nøkle med i fred og ro. Ingen deadline-ting på programmet. Ah!
Men så siger chefen, at han havde en hasteopgave til mig.
Jeg skulle lave en 8-siders brochure til en ny kunde og den skal være færdig i morgen!!!!
Og 1-2-knipseslag var al træthed som blæst væk. Det er præcis sådan en opgave, jeg elsker. Og når den så ovenikøbet skal være færdig, næsten førend man er begyndt, er det bare endnu bedre.
Nu er den sendt til print, og jeg håber kunden er tilfreds.
Det endte med at blive en rigtig super arbejdsdag.
Flere af dem, tak!
Men så siger chefen, at han havde en hasteopgave til mig.
Jeg skulle lave en 8-siders brochure til en ny kunde og den skal være færdig i morgen!!!!
Og 1-2-knipseslag var al træthed som blæst væk. Det er præcis sådan en opgave, jeg elsker. Og når den så ovenikøbet skal være færdig, næsten førend man er begyndt, er det bare endnu bedre.
Nu er den sendt til print, og jeg håber kunden er tilfreds.
Det endte med at blive en rigtig super arbejdsdag.
Flere af dem, tak!
10 for 1
Jeg træner en del. Mest boksning. Og derfor irritererer det mig voldsomt, at jeg er så dårlig til at tage strækkere - også kaldet armbøjninger.
Derfor har jeg nu indgået en aftale med mig selv, som går ud på, at hver gang jeg napper en kop usmagelig automatkaffe på arbejdet, skal jeg også nappe 10 triceps-strækkere.
Det må da hjælpe!
Derfor har jeg nu indgået en aftale med mig selv, som går ud på, at hver gang jeg napper en kop usmagelig automatkaffe på arbejdet, skal jeg også nappe 10 triceps-strækkere.
Det må da hjælpe!
søndag den 6. januar 2008
Januar-nisser på spil
På gulvet i bryggerset ligger pludselig et lille spækbrædt, en kniv og en åben pakke blød nougat. I stedet for at skælde ud, spørger jeg bare yngstedatteren, om hun er færdig med det.
"Det må være nisserne!" er hendes svar
fredag den 4. januar 2008
Afsavn
Noget af det jeg savner allermest ved ikke at bo i København er spisestederne. Dengang var der aldrig særlig langt til hvad man end måtte ønske at indtage. Og alt var i gå-afstand. Der var masser af up-coming caféer. Etniske restauranter. Sofistikerede gourmetsteder. Lousy burger-barer. Kiksede kineser-grill. Usmagelige pizzarier. Nu er der stort set ikke noget at vælge imellem og det der er, skal man bruge bil for at frekventere. Nederen!
Giv mig sommer. Giv mig varme i vejret.
Holder meget af min 2,75 km. korte cykeltur til arbejde. Under normale omstændigheder. Ikke nu. For lige nu er det koldt. Meget koldt. Det har jeg - under normale omstændigheder - heller ikke spor imod. Har nemlig både yderst sexede ørevarmere, dejlig lun halsklud samt frække vamsede vinterstøvler.
Det, der fraviger fra det normale på nuværende tidspunkt, er at jeg hoster som en mangeårig, storrygende værtshusejer. Og når jeg hoster, hygger min astma sig for alvorlig. Det gør jeg ikke. For det er pænt anstrengende ikke at kunne trække vejret ordentligt.
Da jeg troppede op på fabrikken i morges - storhivende efter vejret - blev jeg mødt med et: "Nå, der er nok en der har cyklet hurtigt!" NEEEJ, det har jeg ikke. Jeg har skam bare bevæget mig i slowmotion fra min bil hen over parkeringspladsen og ind i varmen. Æv. Jeg vil have at min hoste skal holde op. Det gør den, når vejret bliver bedre.
Derfor... giv mig sommer. Giv mig varme. Nu. Tak. Det er alt jeg be'r om.
Det, der fraviger fra det normale på nuværende tidspunkt, er at jeg hoster som en mangeårig, storrygende værtshusejer. Og når jeg hoster, hygger min astma sig for alvorlig. Det gør jeg ikke. For det er pænt anstrengende ikke at kunne trække vejret ordentligt.
Da jeg troppede op på fabrikken i morges - storhivende efter vejret - blev jeg mødt med et: "Nå, der er nok en der har cyklet hurtigt!" NEEEJ, det har jeg ikke. Jeg har skam bare bevæget mig i slowmotion fra min bil hen over parkeringspladsen og ind i varmen. Æv. Jeg vil have at min hoste skal holde op. Det gør den, når vejret bliver bedre.
Derfor... giv mig sommer. Giv mig varme. Nu. Tak. Det er alt jeg be'r om.
torsdag den 3. januar 2008
Deprimeret
Nå ja, deprimeret er måske en overdrivelse. Men jeg er i hvert fald temmelig øv over, at jeg er har vendt den sidste side i Millenium-trilogien.
De tre bøger: "Mænd der hader kvinder", "Pigen der legede med ilden" og "Luftkastellet der blev sprængt" har jeg slugt fra start til slut. Jeg har forsømt min familie og jeg har sovet alt for lidt. Nu er det slut. Desværre nåede Stieg Larsson kun at færdiggøre disse tre romaner ud af planlagte 10, inden han døde af hjertestop. Tænk hvis der havde været 10. Nøj så ville jeg være et omvandrende lig af træthed.
Men fantastiske var de i hvert fald og de kan klart anbefales!
De tre bøger: "Mænd der hader kvinder", "Pigen der legede med ilden" og "Luftkastellet der blev sprængt" har jeg slugt fra start til slut. Jeg har forsømt min familie og jeg har sovet alt for lidt. Nu er det slut. Desværre nåede Stieg Larsson kun at færdiggøre disse tre romaner ud af planlagte 10, inden han døde af hjertestop. Tænk hvis der havde været 10. Nøj så ville jeg være et omvandrende lig af træthed.
Men fantastiske var de i hvert fald og de kan klart anbefales!
Uvenner igen!
Åh, hvor er jeg træt af det. Det er ikke første gang og med ret stor sandsynlighed kan jeg sige, at det nok heller ikke er sidste gang. Jeg synes jeg forbereder mig og gør hvad jeg kan. Alligevel går det galt. Gang på gang. Har forgæves forsøgt med alternative løsninger. Det fungerede heller ikke.
Måske jeg bare må bide i det sure æble og anskaffe mig et - endnu et - nyt vækkeur, så der er en chance for, at familien ikke vågner en time for sent på en hverdag. Æv!
Måske jeg bare må bide i det sure æble og anskaffe mig et - endnu et - nyt vækkeur, så der er en chance for, at familien ikke vågner en time for sent på en hverdag. Æv!
tirsdag den 1. januar 2008
Fejlopdragelse?
1. januar er det næsten et krav, at maden skal være fra McDonalds. Således også i år. Yngstedatteren var med i bilen og konstaterede tørt, at der var mange der havde det lige som os.
"Mor, det er nok fordi det er årets første dag.
Så vil folk gerne have noget lækkert!"
Så er det man tænker tilbage på menuen og går og overvejer, hvad der mon er gået galt i opdragelsen.
Så vil folk gerne have noget lækkert!"
Så er det man tænker tilbage på menuen og går og overvejer, hvad der mon er gået galt i opdragelsen.
Det gamle år blev afsluttet med stil
Nytårsaften har de seneste mange år - siden fik vi børn - stået i den lækre mads tegn. Mormor og morfar har været kære gæster og jeg laver maden, som er forbeeredt i flere dage. I år var ingen undtagelse.
Vi begyndte kvart i fire med tapas.
I år bestod vores tapas af glaserede skalotteløg i serranoskinke med rosmarin.
Tigerrejer i baconsvøb med pestotomaterManchego-ost i olivenolie,
grissinier,
oliven med citron og oliven med hvidløg,
saltmandler,
chorizopølse og
blommetomater med mozeralla og basilikum.
Nytårsbordet.
1. forret:Vagtelæg med havtaskerogn.
2. forret:Merianmarinede frølår.
3. forret:Foie gras med citronmarinerede pære.
4. forret:Ærtesuppe med basilikumolie og grillede kammuslinger.
Ganerenser:Lynsorbet med hindbær, champagne og basiliumsirup.
Hovedret:Hjortefilét med kastanjer, selleri og svampe på demi glace.
Ostebord med blandt andet saint agur i dadler og bagt parmaskinke.
1. dessert:Panna cotta med ananasgazpacho og brombær
2. dessert:Pinje-citrustærte med kanelparfait og karamelliserede appelsiner.
Kl. 24 var der hjemmelavet kransekage med stjernekastere.
Her til morgen var det så fuglenes tur til at få lækker mad, som ældstedatteren stod for.
Abonner på:
Opslag (Atom)