To Føtex, to Netto, én SuperBest, én Aldi og én SuperBrugs har jeg besøgt i jagten på et skaldet lille bæger mascarpone. HELT ÆRLIGT HVAD SKER DER??? Har hele Danmarks befolkning pludselig besluttet sig for at lave tiramisu nytåraften eller hvad?
Lucky me - jeg fandt på at ringe til min gode ven og han var heldigvis på vej i Bilka (er man mon synsk?) og [trommehvirvel] der havde de et bæger.
Pyyyh kan nu ånde lettet op, da alle nytårsindkøb er i hus (såvidt jeg har overblik over det)
søndag den 30. december 2007
Man ved man har store børn, når...
... man bliver vækket kl. 11 efter et nytårarrangement med bokseholdet natten før, og ens børn har lavet brunch med pandekager, æg, bacon og kaffe. Ah!
fredag den 28. december 2007
Sum sum sum
Nytårsmiddagen er bestemt. Det meste er indkøbt og resten er bestilt hos fiskemanden. Julen er pakket i kasser. Vasketøjsbunkerne nærmer sig nul og vi er i det hele taget godt på vej til et helt nyt og ubrugt år.
Det er altid interessant hvad et nyt år bringer. Personligt går jeg ikke ind for nytårsforsætter. Jeg foretrækker at justere mit liv og mine mål løbende.
Generelt vil jeg sige, at jeg forsøger at leve mit liv, så der ikke er behov for nytårsforsættere. Det er ikke altid det lykkes, men som regel gør det. Jeg gør i hvert fald hvad jeg kan. Jeg ryger ikke. Forsøger at spise sundt. Dyrker motion. Undgår stress og alt det de kloge siger man skal. Elsker min familie. Er vild med mit job. Hvad mere kan man ønske sig?
Det er altid interessant hvad et nyt år bringer. Personligt går jeg ikke ind for nytårsforsætter. Jeg foretrækker at justere mit liv og mine mål løbende.
Generelt vil jeg sige, at jeg forsøger at leve mit liv, så der ikke er behov for nytårsforsættere. Det er ikke altid det lykkes, men som regel gør det. Jeg gør i hvert fald hvad jeg kan. Jeg ryger ikke. Forsøger at spise sundt. Dyrker motion. Undgår stress og alt det de kloge siger man skal. Elsker min familie. Er vild med mit job. Hvad mere kan man ønske sig?
Kollegie-middag
Om lidt er middagsmaden klar. Maden kalder det "kollegie-middag": Roastbeef med flødekartofler og broccoli. En dejlig jordnær kontrast til den nytårsmenu, jeg er ved at planlægge, som drejer sig om at finde på retter og ingredienser vi normalt ikke benytter.
torsdag den 27. december 2007
Jagten er gået ind
Alle de gode madblade er indkøbt og fundet frem af gemmerne og den perfekte nytårsmenu er ved at blive sammensat. Den bliver omfattende og lækker. Præcis som sådan en skal være. Jeg glæder mig!
Fætter-inspiration
Da vi var i USA i sommer serverede fætter Keld hjemmelavet salsa. Siden da har vi ikke købt færdiglavet salsa, men lavet det selv, for nøj hvor det smager.
Vores opskrift fra fri fantasi:
- Blommetomater i små tern
- Rødløg i små tern
- Jalepenõs i små tern
- Hakket hvidløg
- Hakket, frisk koriander
Holder det ikke ud!
Mangler omkring 60 sider af "Pigen der legede med ilden". Hader at være så tæt på en afslutning. Læser l-a-n-g-s-o-m-t i håb om, at den varer lidt længere. Sjældent har jeg læst så fantastisk en bog. Nyder et køligt glas øl, mens jeg alligevel glæder mig over, at når jeg bliver færdig med denne, venter der bog nr. 3 i serien.
Mon den er ligeså fascinerende, som de to forrige?
onsdag den 26. december 2007
Hjemme igen
Hjemme igen efter en fantastisk skøn juleferie i det vestsjællandske.
Yngstedatteren syntes dog, at denne jul havde været knap så god. Hvorfor dog det, spurgte jeg undrende. Jo mor, den er gået, alt, alt for hurtigt. Det kan jeg sådan set kun give henne ret i. Jeg er slet ikke færdig med jul og december. Men sådan er det jo. Slut er det for denne gang. Så må vi bare nyde, at det har været en skøn jul i familiens skød. Lige præcis som vi bedst kan lide.
Juleaften gjorde vi os ekstra umage med at tage det stille og roligt. Pakke én gave op af gangen, så alle kunne følge med. Frygten for at vi først ville blive færdige i det nye år var til stede, da der var MAAANGE gaver, men på overraskende vis gik det og alle pakker blev klaret. (Måske var det også en medvirkende årsag, at jeg havde glemt en helt sæk med gaver herhjemme. Pinligt! Underligt nok var der ingen der opdagede det, så det betyder vel, at der var rigeligt i forvejen!)
1. juledag med den traditionelle julefrokost i familiens skød og 2. juledag sammen med svigerfamilien. Præcis som det skal være og som vi kan lide det. Vi føler os meget heldige, at vi har sådan nogle dejlige familier, som vi nyder at være sammen med. Det er bestemt ikke alle der kan sige det. Det er skrækkeligt, hvad man hører om, at folk har af ballade og problemer i deres familier. Godt det ikke er os!
Nu står den på et par dage med fred og ro i det lille hjem.
Yngstedatteren syntes dog, at denne jul havde været knap så god. Hvorfor dog det, spurgte jeg undrende. Jo mor, den er gået, alt, alt for hurtigt. Det kan jeg sådan set kun give henne ret i. Jeg er slet ikke færdig med jul og december. Men sådan er det jo. Slut er det for denne gang. Så må vi bare nyde, at det har været en skøn jul i familiens skød. Lige præcis som vi bedst kan lide.
Juleaften gjorde vi os ekstra umage med at tage det stille og roligt. Pakke én gave op af gangen, så alle kunne følge med. Frygten for at vi først ville blive færdige i det nye år var til stede, da der var MAAANGE gaver, men på overraskende vis gik det og alle pakker blev klaret. (Måske var det også en medvirkende årsag, at jeg havde glemt en helt sæk med gaver herhjemme. Pinligt! Underligt nok var der ingen der opdagede det, så det betyder vel, at der var rigeligt i forvejen!)
1. juledag med den traditionelle julefrokost i familiens skød og 2. juledag sammen med svigerfamilien. Præcis som det skal være og som vi kan lide det. Vi føler os meget heldige, at vi har sådan nogle dejlige familier, som vi nyder at være sammen med. Det er bestemt ikke alle der kan sige det. Det er skrækkeligt, hvad man hører om, at folk har af ballade og problemer i deres familier. Godt det ikke er os!
Nu står den på et par dage med fred og ro i det lille hjem.
søndag den 23. december 2007
Åh hvor er det hyggeligt
Der er simpelthen dømt julehygge for alle pengene. Det er så skønt. Vi tuller bare rundt og glæder os til i morgen. Vi kan næsten ikke vente!
fredag den 21. december 2007
Ingen ubudne gæster
Der er lus i 0-klasse, så yngstedatteren skulle naturligvis lige tjekkes igen efter aftenens bad. To små sorte fætre gjorde deres entre på kontrolpapiret. De blev inspiceret under ældstedatterens mikroskop. Pyyy... heldigvis var det bare håndklædefnuller.
Farveldag
Sikken farveldag! Ældstedatterens yndlingslærer, som hun har i hele fem fag har valgt at sige op grundet skolesammenlægning. Det er super trist, da vi har været meget, meget glade for hende. Jeg tror samtlige elever i klassen var kede af det - det bugnende gavebord vidnede i hvert fald om en meget afholdt lærer.
Ældstedatteren skulle også sige farvel på frit, da det var sidste dag i dag. Efter nytår begynder hun i Klub. Tænk at hun allerede er blevet så stor, at hun skal i klub. Det er slet ikke til at forstå. Heldigvis skal vi ikke sige helt farvel til fritten, eftersom lillesøster jo stadig går der.
Forleden læste jeg i avisen, at vores læge har solgt sin praksis og stopper som praktiserende læge. Iiiiiih... Det blev jeg rigtig ked af. Han har været en fantastisk læge, som altid har haft tid og overskud til at lytte. Altid har man følt sig hørt og forstået. Jeg var et smut forbi klikken med en farvel-flaske og en lille hilsen til ham. Det blev han glad for. Det var dejligt at få sagt pænt farvel og så fik jeg samtidig lejlighed til at hilse på det par. som har overtaget praksis.
Nu har juleroen sænket sig over matriklen. Pigerne slapper af til et afsnit af sidste års julekalender "Absalons hemmelighed" oven på en følelsesladet dag. Jeg nyder også, at jeg kan ligge-sidde her i sofaen med den bærbar og nyde, at jeg slet, slet ikke har travlt med noget som helst. Aaah.
Ældstedatteren skulle også sige farvel på frit, da det var sidste dag i dag. Efter nytår begynder hun i Klub. Tænk at hun allerede er blevet så stor, at hun skal i klub. Det er slet ikke til at forstå. Heldigvis skal vi ikke sige helt farvel til fritten, eftersom lillesøster jo stadig går der.
Forleden læste jeg i avisen, at vores læge har solgt sin praksis og stopper som praktiserende læge. Iiiiiih... Det blev jeg rigtig ked af. Han har været en fantastisk læge, som altid har haft tid og overskud til at lytte. Altid har man følt sig hørt og forstået. Jeg var et smut forbi klikken med en farvel-flaske og en lille hilsen til ham. Det blev han glad for. Det var dejligt at få sagt pænt farvel og så fik jeg samtidig lejlighed til at hilse på det par. som har overtaget praksis.
Nu har juleroen sænket sig over matriklen. Pigerne slapper af til et afsnit af sidste års julekalender "Absalons hemmelighed" oven på en følelsesladet dag. Jeg nyder også, at jeg kan ligge-sidde her i sofaen med den bærbar og nyde, at jeg slet, slet ikke har travlt med noget som helst. Aaah.
torsdag den 20. december 2007
Julestress, nej tak!
Juleferien er skudt i gang for mit vedkommende. Det er en rar fornemmelse. Især at der ingen - og jeg mener absolut ingen - stress er overhovedet.
Jeg var heldig, at jeg kunne slippe afsted fra arbejdet med ren røv.
Ingen uafsluttede opgaver.
Ingen hængepartier.
Ingen utilfredse kunder.
Tværtimod var jeg heldig, at et par kunder gad ulejlige sig med at give ros videre. Når der er noget galt, skal de nok være hurtige til at give lyd. Det kniber mere, når det er ros. Det er ikke altid let at huske at give videre. Men jeg er heldig. Jeg har nogle rigtige gode kunder, som er gode til at give ros. Og jeg labber det i mig med største velbehag.
Herhjemme er der heller ingen stress. Der er skruet voldsomt ned for juleblusset, og alt det der stresser. Vi gør stort set kun ting vi har lyst til og det har indtil videre vist sig at være en rigtig klog strategi. Alligevel har vi både fået bagt småkager, kogt klejner, lavet konfekt, klippet og klistret, købt alle gaver, sendt lidt julekort og deltaget i de vigtigste arrangementer i skole og på frit.
Så nu har jeg juleferie - helt indtil 2. januar. Aaaah, hvor føler jeg mig bare som verdens heldigste mor.
Jeg var heldig, at jeg kunne slippe afsted fra arbejdet med ren røv.
Ingen uafsluttede opgaver.
Ingen hængepartier.
Ingen utilfredse kunder.
Tværtimod var jeg heldig, at et par kunder gad ulejlige sig med at give ros videre. Når der er noget galt, skal de nok være hurtige til at give lyd. Det kniber mere, når det er ros. Det er ikke altid let at huske at give videre. Men jeg er heldig. Jeg har nogle rigtige gode kunder, som er gode til at give ros. Og jeg labber det i mig med største velbehag.
Herhjemme er der heller ingen stress. Der er skruet voldsomt ned for juleblusset, og alt det der stresser. Vi gør stort set kun ting vi har lyst til og det har indtil videre vist sig at være en rigtig klog strategi. Alligevel har vi både fået bagt småkager, kogt klejner, lavet konfekt, klippet og klistret, købt alle gaver, sendt lidt julekort og deltaget i de vigtigste arrangementer i skole og på frit.
Så nu har jeg juleferie - helt indtil 2. januar. Aaaah, hvor føler jeg mig bare som verdens heldigste mor.
Hååååår
Jeg både elsker og hader det. Nok mest det første. Var til frisør i går. Selve besøget er altid en stor fornøjelse. De er allesammen så herlige og vi griner og fjoller meget. Det er skægt.
Så er der jo liiiige det der med håret. Det er jo ligesom derfor man går til frisør... for at få sat skik på lokkerne. I mange, mange år var netop håret kilde til megen frustration. Jeg har altid haft noget tyndt sjask, som bare ikke rigtig ville noget. Og slet ikke som jeg ville i hvert fald. Da jeg var barn klippede min mor mig og det var sådan set fint nok. Dengang var der jo heller ikke så meget fokus på toppen af kroppen, som der er i dag.
Da jeg skulle til konfirmation hos min kusine som 11-årig fik jeg valget mellem en ny kjole og et besøg hos den dyre frisør med danmarksmestermedalje. Jeg valgte det sidste og ih hvor blev jeg fin.
Som teenager havde jeg en bedsteveninde, som bare havde det flotteste og mest beundringsværdige lange, lyse hår med fald, som alle vente sig om efter. Nøj, hvor jeg var misundelig. Lige indtil min kloge mor gjorde mig opmærksom på, at hun slet ikke var så heldig. Der var nemlig ingen frisør der ville sætte saksen i hendes hårpragt og klippe det af. Ingen frisør ville farve hende og ingen ville permanente hende. Beskeden var, at det var synd når nu det var så flot. Jeg derimod, prøvede alskens ting. Nævn en farve og jeg har haft den. Selv pink striber! Jeg har haft krøller, strit, karset, bundesligahår. tern-i-nakken, you name it. Langt fra alt har været pænt, men det har været sjovt og fornyende. Og selvom jeg nogle gange synes at jeg altid har den samme kedelige frisure, kan jeg jo konstatere ved et hurtigt blik i albummet, at det har jeg bestemt ikke.
Jeg kan stadig drømme om flot modelhår, men har erkendt, at sådan bliver det aldrig. Og sådan skal det heller ikke være. Nu findes der godt nok extentions, men det er ikke noget for mig. Nej, jeg er og bliver en korthårspige med variende hårfarve. Sådan er det bare. Godt jeg ikke er skolepige i dag, for 9,9 ud af10 tøser har i dag langt hår. Det ville aldrig få for mig. Har forgæves forsøgt flere gange, men det er om muligt endnu værre en det korte look.
En ting der morer mig er at se folks reation på mine skiftende frisurer/hårfarver. Heldigvis betyder det ikke så meget for mig mere, hvad andre mener og jeg kan sagtens lave grin med det. Folk synes jo, at de skal sige noget, når der er sket en tydelig forandring, men det er ikke alle der kan finde ud af det. Især ikke hvis de ikke synes det er pænt : "Æææh, du har godt nok fået nyt hår, hva'?" er en typisk kommentar. Jeg kan så finde på at svare, at hvis de er i tvivl kan jeg fortælle, at det er rasende smart!
Jeg er ligeglad med om andre kan lide det. Det er heller ikke altid jeg selv kan. Men når der er gået et par dage, er både farve og lokker faldet lidt til og så ender det gerne med at være helt ok. Og så tænker jeg på min mors gode råd. Og glæder mig over, at jeg muligheden for sjov og ballade i håret.
Så er der jo liiiige det der med håret. Det er jo ligesom derfor man går til frisør... for at få sat skik på lokkerne. I mange, mange år var netop håret kilde til megen frustration. Jeg har altid haft noget tyndt sjask, som bare ikke rigtig ville noget. Og slet ikke som jeg ville i hvert fald. Da jeg var barn klippede min mor mig og det var sådan set fint nok. Dengang var der jo heller ikke så meget fokus på toppen af kroppen, som der er i dag.
Da jeg skulle til konfirmation hos min kusine som 11-årig fik jeg valget mellem en ny kjole og et besøg hos den dyre frisør med danmarksmestermedalje. Jeg valgte det sidste og ih hvor blev jeg fin.
Som teenager havde jeg en bedsteveninde, som bare havde det flotteste og mest beundringsværdige lange, lyse hår med fald, som alle vente sig om efter. Nøj, hvor jeg var misundelig. Lige indtil min kloge mor gjorde mig opmærksom på, at hun slet ikke var så heldig. Der var nemlig ingen frisør der ville sætte saksen i hendes hårpragt og klippe det af. Ingen frisør ville farve hende og ingen ville permanente hende. Beskeden var, at det var synd når nu det var så flot. Jeg derimod, prøvede alskens ting. Nævn en farve og jeg har haft den. Selv pink striber! Jeg har haft krøller, strit, karset, bundesligahår. tern-i-nakken, you name it. Langt fra alt har været pænt, men det har været sjovt og fornyende. Og selvom jeg nogle gange synes at jeg altid har den samme kedelige frisure, kan jeg jo konstatere ved et hurtigt blik i albummet, at det har jeg bestemt ikke.
Jeg kan stadig drømme om flot modelhår, men har erkendt, at sådan bliver det aldrig. Og sådan skal det heller ikke være. Nu findes der godt nok extentions, men det er ikke noget for mig. Nej, jeg er og bliver en korthårspige med variende hårfarve. Sådan er det bare. Godt jeg ikke er skolepige i dag, for 9,9 ud af10 tøser har i dag langt hår. Det ville aldrig få for mig. Har forgæves forsøgt flere gange, men det er om muligt endnu værre en det korte look.
En ting der morer mig er at se folks reation på mine skiftende frisurer/hårfarver. Heldigvis betyder det ikke så meget for mig mere, hvad andre mener og jeg kan sagtens lave grin med det. Folk synes jo, at de skal sige noget, når der er sket en tydelig forandring, men det er ikke alle der kan finde ud af det. Især ikke hvis de ikke synes det er pænt : "Æææh, du har godt nok fået nyt hår, hva'?" er en typisk kommentar. Jeg kan så finde på at svare, at hvis de er i tvivl kan jeg fortælle, at det er rasende smart!
Jeg er ligeglad med om andre kan lide det. Det er heller ikke altid jeg selv kan. Men når der er gået et par dage, er både farve og lokker faldet lidt til og så ender det gerne med at være helt ok. Og så tænker jeg på min mors gode råd. Og glæder mig over, at jeg muligheden for sjov og ballade i håret.
onsdag den 19. december 2007
Trist besked
Fik her til aften besked om, at pigernes oldemor ikke magter at komme til Sjælland i julen alligevel. Det var ellers meningen, at manden og hans bror skulle hente hende lillejuleaften. De har nok ikke noget imod at slippe for turen på omkring 9 timer, men alligevel er det jo lidt trist, at hun ikke kommer. Men hun er gammel - bliver 84 næste gang - og helbredet er bestemt ikke som det kunne være. Tænk at blive så gammel, at man ikke kan holde jul med sin familie - oh gru. Det kan jeg næsten ikke forestille mig. Heldigvis er hun nabo til sin søster og hendes familie bor i nærheden. Håber de så kan nyde at være sammen i juledagene. Så bliver der da lidt familiejul for hende, omend på en anden måde end det plejer.
Vågnede for lidt siden og kom i tanke om, at så måtte jeg da vist hellere få sendt hendes julegave afsted. Det er jo sidste chance i morgen, hvis man skal være så heldig at nå det inden jul. Stod op med det samme i stedet for at ligge og irritere mig over, at jeg ikke kunne sove. Og så får jeg lige ordnet et par småting, som jeg så slipper for at ordne, om lidt tidlig, når resten af huset vågner.
Vågnede for lidt siden og kom i tanke om, at så måtte jeg da vist hellere få sendt hendes julegave afsted. Det er jo sidste chance i morgen, hvis man skal være så heldig at nå det inden jul. Stod op med det samme i stedet for at ligge og irritere mig over, at jeg ikke kunne sove. Og så får jeg lige ordnet et par småting, som jeg så slipper for at ordne, om lidt tidlig, når resten af huset vågner.
tirsdag den 18. december 2007
Kan man det?
Er det et skidt tegn, når man har helt vildt lyst til at tage i byen og feste en tirsdag formiddag?
mandag den 17. december 2007
At opgive er ikke en option
Endelig kunne jeg komme til træning igen. Jeg havde adviceret familien i forvejen, så da jeg var færdig på arbejdet et par timer efter normalt, drønede jeg hjem, pakkede min taske og så afsted igen. Den stod på to timers spinning og én times boksning. Den første time var en elite-time, og det plejer at være hårdt. Rigtig hårdt! Men i dag var det helt u-b-e-s-k-r-i-v-e-l-i-g-t hårdt. Jeg er blevet rigtig god til at styre min astma, men i dag var det som om, at der bare slet ikke var hul igennem til at trække vejret. Forkølelsen sad åbenbart stadig i kroppen og det burde jo ikke komme bag på mig, eftersom jeg stadig gør som en hund. En halv time inden i timen var jeg på nippet til at opgive, men det er noget jeg bare ikke gør. Så jeg ved tænderne sammen og kørte videre, omend på noget lavere blus. Efter en time måtte jeg dog erkende, at min krop sagde stop og jeg droppede den næste time og også boksningen.
Jeg hader virkelige at give op, men samtidig synes jeg også at andre er direkte latterlige, når de ikke lytter til deres krop. Så sådan blev det. I morgen springer jeg også over og satser jeg på, at jeg er klar igen på onsdag - yndlingstræningsdagen.
Jeg hader virkelige at give op, men samtidig synes jeg også at andre er direkte latterlige, når de ikke lytter til deres krop. Så sådan blev det. I morgen springer jeg også over og satser jeg på, at jeg er klar igen på onsdag - yndlingstræningsdagen.
lørdag den 15. december 2007
Moralsk dilemma
Kommer "drønende" ind på supermarkedets parkeringsplads et kvart sekund i lukketid. Får kastet bilen fra mig, på en ret så kællingeagtig måde, så jeg ikke kan komme ud af døren i min egen side. Ew! Kravler over forsæderne og ud ad den anden fordør. Der står en flink fyr ved sin store, røde kassevogn. Vi griner lidt sammen og gør nar ad min parkering. Han mumler, at det gør ikke noget... han har nemlig lige røget en joint, så han har det fint.
WHAAAT! Ud af min mor kommer der så den største skideballe. Godt nok med at glip i øjet (der er jo ingen grund til at han skal blive hidsig) men alligevel. Han skal i hvert fald have at vide, at jeg ikke synes det er særlig kløgtigt at blande joints og bilkørsel. Han lover højt og helligt at han nok skal lade være med at køre.
Jeg flintrer ind i Føtex inden de lukker, så familien kan få noget aftensmad, altimens jeg spekulerer over, om jeg burde ringe til politiet i sådan en situation. Da jeg kommer ud igen holder bilen der stadig, men fyren er væk. Jeg håber han har fulgt mit råd og er gået hjem.
Men ih hvor er det dog svært, hvornår og hvordan man skal gribe ind. Jeg synes i hvert fald.
WHAAAT! Ud af min mor kommer der så den største skideballe. Godt nok med at glip i øjet (der er jo ingen grund til at han skal blive hidsig) men alligevel. Han skal i hvert fald have at vide, at jeg ikke synes det er særlig kløgtigt at blande joints og bilkørsel. Han lover højt og helligt at han nok skal lade være med at køre.
Jeg flintrer ind i Føtex inden de lukker, så familien kan få noget aftensmad, altimens jeg spekulerer over, om jeg burde ringe til politiet i sådan en situation. Da jeg kommer ud igen holder bilen der stadig, men fyren er væk. Jeg håber han har fulgt mit råd og er gået hjem.
Men ih hvor er det dog svært, hvornår og hvordan man skal gribe ind. Jeg synes i hvert fald.
Det bli'r en god dag
Først nat i flere dag, hvor jeg ikke har været oppe og drikke varm mælk med honning. Nå ja, det var så det første jeg gjorde, da jeg vågende, men alligevel. Et lille fremskridt skal vel også noteres.
Kaster et blik ud af vinduet. Sikken vidunderlig himmel. Sikke lys. Napper en lille havevandring og indsnuer den skønne friske luft. Altså så meget det nu kan lade sig gøre med stoppet næse.
Det er ikke alle der har opdaget, at det er vinter og midt i december. Et par enkelte roser er stivnet i forsøget på at bibeholde lidt glans. De minder mig om, hvor smukt rosenbedet er, når det står i fuldt flor. Jeg længes ikke endnu efter forår og sommer og det må jo siges at være heldigt, eftersom der er l-æ-n-g-e til, at det bliver den tid. Nej, jeg synes hver årstid er smuk på sin måde og nyder at se forandringerne.
Om lidt går vi i gang med årets vigtigste juleopgave: Julekonfekt! Det plejer at blive til en hel del og det gør det sikkert også i år. Vi elsker at lave konfekt og hygger med det i timevis.
Hov forresten, vi skal da også lige have bagt de brunkager, som blev forberedt i går.
Uha, det bliver en god dag.
Kaster et blik ud af vinduet. Sikken vidunderlig himmel. Sikke lys. Napper en lille havevandring og indsnuer den skønne friske luft. Altså så meget det nu kan lade sig gøre med stoppet næse.
Det er ikke alle der har opdaget, at det er vinter og midt i december. Et par enkelte roser er stivnet i forsøget på at bibeholde lidt glans. De minder mig om, hvor smukt rosenbedet er, når det står i fuldt flor. Jeg længes ikke endnu efter forår og sommer og det må jo siges at være heldigt, eftersom der er l-æ-n-g-e til, at det bliver den tid. Nej, jeg synes hver årstid er smuk på sin måde og nyder at se forandringerne.
Om lidt går vi i gang med årets vigtigste juleopgave: Julekonfekt! Det plejer at blive til en hel del og det gør det sikkert også i år. Vi elsker at lave konfekt og hygger med det i timevis.
Hov forresten, vi skal da også lige have bagt de brunkager, som blev forberedt i går.
Uha, det bliver en god dag.
fredag den 14. december 2007
Simulerer et liv
Er nu nået dertil, hvor jeg simulerer at være i live. I morges gik jeg på gåben (var stadig for svimmel til at risikere at sætte mig op på en cykel endsige ind i en bil). Ældstedatteren havde en hovedrolle som drillenisse i årets dramastykke og det skulle naturligvis nydes. Bortset fra, at de små søde piger havde svært ved at tal H Ø J T og langsomt, så var de super seje og dygtige.
Yngstedatteren blev ringet hjem, da hun var blevet sløj. Mon det nu er hendes tur?
Inden da havde jeg nået at lægge dej til brunkager og kaste nogle ingredienser sammen til klejner. De blev så kogt da ældstedatteren kom fra skole - berettiget stolt over dagens skuespilpræstation. I klejneopskriften stod der cognac. Cognac..... mon det ville hjælpe på halsen???....klukklukkluk.... en lille spids i et fint glas og ned i halsen. Aaah... ikke dårligt! Tænk at sidde og pimpe for sig selv. Well, en enkelt spids eller to er vist ikke kriminelt og halsen fik det faktisk bedre. Lidt!
Gør dog stadig som en gal hund og vejrtrækningen lyder som et astmaanfald på vej. Men det går fremad. Langsomt men sikkert. Har endda også kreeret 10 meter guirlande med yngstedatteren og forsøgt mig ud flette-jule-hjerte-kunsten (gik dog ikke nævneværdigt godt).
Manden er til firmajulefrokosten. Pigerne er puttet. Og jeg sidder og nyder mit simulerede liv. Det er ikke værst!
Yngstedatteren blev ringet hjem, da hun var blevet sløj. Mon det nu er hendes tur?
Inden da havde jeg nået at lægge dej til brunkager og kaste nogle ingredienser sammen til klejner. De blev så kogt da ældstedatteren kom fra skole - berettiget stolt over dagens skuespilpræstation. I klejneopskriften stod der cognac. Cognac..... mon det ville hjælpe på halsen???....klukklukkluk.... en lille spids i et fint glas og ned i halsen. Aaah... ikke dårligt! Tænk at sidde og pimpe for sig selv. Well, en enkelt spids eller to er vist ikke kriminelt og halsen fik det faktisk bedre. Lidt!
Gør dog stadig som en gal hund og vejrtrækningen lyder som et astmaanfald på vej. Men det går fremad. Langsomt men sikkert. Har endda også kreeret 10 meter guirlande med yngstedatteren og forsøgt mig ud flette-jule-hjerte-kunsten (gik dog ikke nævneværdigt godt).
Manden er til firmajulefrokosten. Pigerne er puttet. Og jeg sidder og nyder mit simulerede liv. Det er ikke værst!
torsdag den 13. december 2007
Kan man takke nej til julegaver?
Har lige modtaget faktura fra værkstedet. Kr. 6.939,11 PLUS moms!!!! Sikken julegave!!!!
Helt ærligt. Det var jo bare lige en lille udstødning, nogle tændspoler, en systemtest (?) og sådan lidt forskelligt. Hvordan i alverden kan det blive til så meget? Ja, ja, jeg ved godt jeg ikke har spor forstand på mekanikerarbejde og selvfølgelig sætter jeg pris på, at de går det hele grundigt igennem, så jeg kan køre vinteren i møde med ro i maven. Men alligevel.
Det errrråme mange penge :-(
Helt ærligt. Det var jo bare lige en lille udstødning, nogle tændspoler, en systemtest (?) og sådan lidt forskelligt. Hvordan i alverden kan det blive til så meget? Ja, ja, jeg ved godt jeg ikke har spor forstand på mekanikerarbejde og selvfølgelig sætter jeg pris på, at de går det hele grundigt igennem, så jeg kan køre vinteren i møde med ro i maven. Men alligevel.
Det errrråme mange penge :-(
Laaaang kø
Var lige inde på bibliotekets hjemmeside for at reservere "Pigen der legede med ilden" af Stieg Larsson. Aiii helt ærlig... jeg er nr. 79 på ventelisten. NIOGHALVFJERDS!!!!! Det holder jo ingen steder. Jeg vil ha' den nu!
Meget lidt populær
Det er Lucia-dag. Ældste-datteren skal gå Lucia i skolen. Hun har øvet lystigt de seneste dage på følgende sang:
Her I den mørke tid ser vi dig komme
Lysende varm og hvid
Natten er omme
Lysenes mangt er stor
Varme og fred på jord
Santa Lucia
Santa Lucia
Jeg har glædet mig til at komme med på skolen for at se dem gå. Det er en smuk sang og en dejlig tradition.
Desværre er jeg ikke egnet endnu til at lukke ud i verden. Faktisk er det blevet værre. Har lidt feber, ryster og er svimmel. Det er rigtig skidt. Og ældstedatteren er godt og grundig skuffet. Hun havde slet ikke lyst til at stå op. Heldigvis tager manden med og han har højt og helligt lovet at tage en stribe billeder til mig. Det hjalp en lille, bitte smule.
I eftermiddag skal ældste- og yngstedatteren gå Lucia på fritteren. Ældste har gået før, men det er første gang for yngste. Især yngste glæder sig voldsomt. Arrangementet er udendørs fra 15-17. Der bliver kogt kæmpe klejner på bål og varm gløgg. Det plejer at være rigtig hyggeligt. Jeg har aftalt med manden, at han slår på tråden når det er ved at være tid til at de skal gå. Så håber jeg, at jeg lige kan slæbe mig de få meter derover og se dem gå. Det bør ikke tage så lang tid, så det burde kunne lade sig gøre. Det vil nok også gøre mig godt med en mundfuld frisk luft.
Chefen har også lige ringet. Jeg har en stor sag, som er på vej i trykken. Den er han nu nødt til at overtage. Det er noget rigtig møg og meget uheldigt og jeg har mega dårlig samvittighed. Jeg ved bare ikke rigtig hvad jeg skal gøre ved det andet end at hjælpe så godt jeg kan over telefonen.
Her I den mørke tid ser vi dig komme
Lysende varm og hvid
Natten er omme
Lysenes mangt er stor
Varme og fred på jord
Santa Lucia
Santa Lucia
Jeg har glædet mig til at komme med på skolen for at se dem gå. Det er en smuk sang og en dejlig tradition.
Desværre er jeg ikke egnet endnu til at lukke ud i verden. Faktisk er det blevet værre. Har lidt feber, ryster og er svimmel. Det er rigtig skidt. Og ældstedatteren er godt og grundig skuffet. Hun havde slet ikke lyst til at stå op. Heldigvis tager manden med og han har højt og helligt lovet at tage en stribe billeder til mig. Det hjalp en lille, bitte smule.
I eftermiddag skal ældste- og yngstedatteren gå Lucia på fritteren. Ældste har gået før, men det er første gang for yngste. Især yngste glæder sig voldsomt. Arrangementet er udendørs fra 15-17. Der bliver kogt kæmpe klejner på bål og varm gløgg. Det plejer at være rigtig hyggeligt. Jeg har aftalt med manden, at han slår på tråden når det er ved at være tid til at de skal gå. Så håber jeg, at jeg lige kan slæbe mig de få meter derover og se dem gå. Det bør ikke tage så lang tid, så det burde kunne lade sig gøre. Det vil nok også gøre mig godt med en mundfuld frisk luft.
Chefen har også lige ringet. Jeg har en stor sag, som er på vej i trykken. Den er han nu nødt til at overtage. Det er noget rigtig møg og meget uheldigt og jeg har mega dårlig samvittighed. Jeg ved bare ikke rigtig hvad jeg skal gøre ved det andet end at hjælpe så godt jeg kan over telefonen.
onsdag den 12. december 2007
Tom følelse
En af fordelene ved at ligge underdrejet på sofaen en hel dag er, at jeg kan læse.
Lånte "Mænd der hader kvinder" af min bokseveninde og er netop blevet færdig med den. Den sidste tredjedel læste jeg helt vildt langsomt. Både fordi jeg ikke havde kræfter til at tænke så meget, og det er man nødt til for at kunne følge med. Men især fordi jeg ville have den til at vare. Rigtig længe. Nu er sidste blad vendt og jeg bliver altid lidt trist, når en god bog slutter. En meget tom følelse.
Lånte "Mænd der hader kvinder" af min bokseveninde og er netop blevet færdig med den. Den sidste tredjedel læste jeg helt vildt langsomt. Både fordi jeg ikke havde kræfter til at tænke så meget, og det er man nødt til for at kunne følge med. Men især fordi jeg ville have den til at vare. Rigtig længe. Nu er sidste blad vendt og jeg bliver altid lidt trist, når en god bog slutter. En meget tom følelse.
Unfair
Jeg både spiser frugt og grønt. Spiser fisk. Dyrker motion. Tager min vitaminpille hver dag. Cykler på arbejde. Lufter ud. Vasker hænder. Får min søvn. Er glad. Er ikke stresset.
HVORFOR ER JEG SÅ SÅ SKIDT??????????
Det er altså unfair, ja det er så! Snøft!
HVORFOR ER JEG SÅ SÅ SKIDT??????????
Det er altså unfair, ja det er så! Snøft!
Snydt!
Vågnede i nat med en hals der bare sagde spar to og en næse der løb, som om den skulle vinde maraton for snotnæser. Trissede nedenunder, varmede noget mælk i mikroen, dumpede en skefuld honning i kruset og lagde mig under tæppet på sofaen. Blundede lidt. Læste lidt. Da klokken blev syv slæbte jeg mig ovenpå og vækkede familien. Det er mit job at få alle op. Det kan godt være, at jeg har svært ved at høre vækkeuret, men de andre er da totalt natdøve.
Ringede på fabrikken og meldte mig syg. Heldigvis fik jeg sendt den store sag til 2. korrektur i går, og forventer først noget retur i morgen. Min chef er fantastisk og der er aldrig sure mine fra ham og han overtager også gerne de opgaver, jeg måtte efterlade i sådan en situation. Men derfor kan man jo godt have det lidt dårligt over at svigte. Bryder mig ikke om, at andre får ekstraarbejde pga. mig.
I min barndom var man ikke syg, når man "bare" var forkølet og lidt småsløj. Det sidder stadig dybt i mig. Men nu-til-dags er det ikke populært at troppe op med rindende øjne og løbende næse. Man skal jo helst ikke smitte sine kolleger. Det er jeg helt, helt enig i. Men derfor føles det stadig som lidt pjæk. Når jeg kan ligge her på sofaen med den bærbar kan jeg vil også sidde på arbejdet og arbejde.
På den anden side går verden jo ikke under, fordi jeg napper en dag på langs med te, dyne og snotpapir. Håber så bare på en hurtig tilbagevenden til den virkelige verden.
Ringede på fabrikken og meldte mig syg. Heldigvis fik jeg sendt den store sag til 2. korrektur i går, og forventer først noget retur i morgen. Min chef er fantastisk og der er aldrig sure mine fra ham og han overtager også gerne de opgaver, jeg måtte efterlade i sådan en situation. Men derfor kan man jo godt have det lidt dårligt over at svigte. Bryder mig ikke om, at andre får ekstraarbejde pga. mig.
I min barndom var man ikke syg, når man "bare" var forkølet og lidt småsløj. Det sidder stadig dybt i mig. Men nu-til-dags er det ikke populært at troppe op med rindende øjne og løbende næse. Man skal jo helst ikke smitte sine kolleger. Det er jeg helt, helt enig i. Men derfor føles det stadig som lidt pjæk. Når jeg kan ligge her på sofaen med den bærbar kan jeg vil også sidde på arbejdet og arbejde.
På den anden side går verden jo ikke under, fordi jeg napper en dag på langs med te, dyne og snotpapir. Håber så bare på en hurtig tilbagevenden til den virkelige verden.
tirsdag den 11. december 2007
Det tegner lovende
Drog afsted med tasken pakket til spinning + box velvidende, at jeg måske blev nødt til at opgive pga. af skrantende helbred. Jeg HADER at give op, men nogle gange er man jo nødt til det. Når man tager til træning og har det skidt, kan det gå to veje:
Enten bliver det værre eller også bliver det bedre.
Det ser ud til, at jeg var heldig i dag.
Jeg gav mig næsten fuldt du til en Spinning Øvet og bagefter var der event i 1½ time med ny bokseinstruktør. Vi var omkring 7 stykker, der havde talt sammen om at møde op og støtte ham... give ham en chance. Og det viste sig, at det var givet godt ud. Han var rimelig nervøs, men det havde han ingen grund til. Han havde forberedt sig mega grundigt og var super cool.
Bagefter fandt vi ud af, at han var lært op af min gamle bokseinstruktør fra den rigtige bokseklub, jeg gik i sidste år. Og han havde gjort et flot stykke arbejde. Efter træning kom min gamle bokseinstrutør faktisk forbi og vi fik lige en sludder. Nice!
Nu sidder jeg så her. Træt helt ind i marven. Hænderne ryster, som de altid gør efter god træning. Teen med honning er drukket, for halsen er ikke helt god. Men jeg satser stærkt på, at jeg ikke er ved at blive syg, for så kan man altså ikke træne max i 2½ time.
Sååå... på gensyn til en super dag i morgen - fit-4-fight!
Enten bliver det værre eller også bliver det bedre.
Det ser ud til, at jeg var heldig i dag.
Jeg gav mig næsten fuldt du til en Spinning Øvet og bagefter var der event i 1½ time med ny bokseinstruktør. Vi var omkring 7 stykker, der havde talt sammen om at møde op og støtte ham... give ham en chance. Og det viste sig, at det var givet godt ud. Han var rimelig nervøs, men det havde han ingen grund til. Han havde forberedt sig mega grundigt og var super cool.
Bagefter fandt vi ud af, at han var lært op af min gamle bokseinstruktør fra den rigtige bokseklub, jeg gik i sidste år. Og han havde gjort et flot stykke arbejde. Efter træning kom min gamle bokseinstrutør faktisk forbi og vi fik lige en sludder. Nice!
Nu sidder jeg så her. Træt helt ind i marven. Hænderne ryster, som de altid gør efter god træning. Teen med honning er drukket, for halsen er ikke helt god. Men jeg satser stærkt på, at jeg ikke er ved at blive syg, for så kan man altså ikke træne max i 2½ time.
Sååå... på gensyn til en super dag i morgen - fit-4-fight!
Jeg nægter!
Mine øjenlåg brænder og min hals er tyk. Jeg hoster og drikker spandevis af te.
Tørklædet er svunget kæk om halsen (det luner, men det er nok mest fordi det ser rasende smart ud!) Jeg føler mig ikke syg, men måske en lille smule sløj.
Jeg NÆGTER at blive syg. Det bruger jeg ikke! Og i aften skal jeg til spinning og boksning. Så kan man jo ikke være syg.
Tørklædet er svunget kæk om halsen (det luner, men det er nok mest fordi det ser rasende smart ud!) Jeg føler mig ikke syg, men måske en lille smule sløj.
Jeg NÆGTER at blive syg. Det bruger jeg ikke! Og i aften skal jeg til spinning og boksning. Så kan man jo ikke være syg.
mandag den 10. december 2007
Hvilken juletype er du?
Det kom som en stor, stor overraskelse, at jeg er den...Den traditionelle!
"Rør blot ikke ved min gamle Jul, er dit mantra. Din jul skal være som den altid har været. Du glæder dig til højtiden, og er perfektionistisk og gavmild i dit juleri. Du er typen der bager den samme krydderikage, år efter år, på trods af at den ikke bliver spist, for den hører sig til i julens kulisse. Du er nostalgisk og værner om familiens traditioner. Og julen er først og fremmest en højtid for familiens småfolk."
Sådan er beskrivelsen af sådan en som mig på BT/kvinder.
Hvilken juletype er du?
"Rør blot ikke ved min gamle Jul, er dit mantra. Din jul skal være som den altid har været. Du glæder dig til højtiden, og er perfektionistisk og gavmild i dit juleri. Du er typen der bager den samme krydderikage, år efter år, på trods af at den ikke bliver spist, for den hører sig til i julens kulisse. Du er nostalgisk og værner om familiens traditioner. Og julen er først og fremmest en højtid for familiens småfolk."
Sådan er beskrivelsen af sådan en som mig på BT/kvinder.
Hvilken juletype er du?
søndag den 9. december 2007
Jeg trænger!
Jeg kan næsten ikke holde det ud. Hele min krop skriger og jeg hungrer. Hungrer efter en god omgang motion. I den forgangne uge var jeg til træning både mandag, tirsdag og onsdag. Og nu er det søndag. Og jeg længes efter at bruge min krop. I går gik vi og gik og gik i timevis. Men det var hyggeligt og ikke rigtig motion i min bog.
Jeg kunne bare løbe en tur, men min astma er temmelig uvenner med det kolde vejr, og i øvrigt er det ikke helt det samme som en hård omgang spinning eller boksning. Af mangel på bedre er det blevet til nogle mavebøjninger og strækkere, men jeg vil have mere. Meget mere! Godt det er mandag i morgen, så jeg kan komme afsted igen. Kan næsten ikke vente.
Mon der er tale om et afhængighedsforhold?
Jeg kunne bare løbe en tur, men min astma er temmelig uvenner med det kolde vejr, og i øvrigt er det ikke helt det samme som en hård omgang spinning eller boksning. Af mangel på bedre er det blevet til nogle mavebøjninger og strækkere, men jeg vil have mere. Meget mere! Godt det er mandag i morgen, så jeg kan komme afsted igen. Kan næsten ikke vente.
Mon der er tale om et afhængighedsforhold?
Rigtig jul
Det er ikke hel rigtig jul, førend jeg har været på besøg i mit barndomshjem. Denne gang var jeg heldig at få fornøjelsen af at være med til at pynte op og al pynten skal helst hænge præcis der hvor den altid har hængt. Ellers er det ikke rigtigt.
Mine absolutte favoritter er musene. Min mor syede dem da vi var børn og de har altid hængt over sofaen ved de store vinduer. Da jeg flyttede hjemmefra var hun sød og syede nogle til mig, så jeg kunne få rigtig jul i mit eget hjem.
Uden for juletid blev de opbevaret i en pose, som igen blev opbevaret i en kuffert i kælderen. Desværre indtraf den store ulykke!!!
Jeg fik indbrud i kælderen!
Hvem gider stjæle julepynt, som ingen anden værdi har end affektionsværdi. Ingen! Og jeg tror heller ikke det var derfor mine elskede mus forsvandt. Nej, min teori er, at de skulle bruge mine kufferter til at fragte alt "guldet" væk i, og så var det bare uheldigt, at mine mus røg med. ÆV!!
Så nu nøjes jeg med at nyde bedstefar og de andre familiemedlemmer, når jeg kommer på besøg.
Nogle af de andre nisser, der hører julen til , er fjernsynsnisserne (de bor ovenpå fjernsynet). De er hverken særlig kønne eller særlig lækre, men de har altid været der og vender man dem om kan man læse, at de er fra 1964. Så det ER altid!
Og honningkagehjerter. Åh, hvor jeg dog nyder sådan et. Købte et i går i Den gamle By og har lige guflet det i mig. Det smagte præcis så meget af jul, som det skal. Det tykke overtræk af chokolade og det bløde, søde indre. Mums, det er godt.
Mine absolutte favoritter er musene. Min mor syede dem da vi var børn og de har altid hængt over sofaen ved de store vinduer. Da jeg flyttede hjemmefra var hun sød og syede nogle til mig, så jeg kunne få rigtig jul i mit eget hjem.
Uden for juletid blev de opbevaret i en pose, som igen blev opbevaret i en kuffert i kælderen. Desværre indtraf den store ulykke!!!
Jeg fik indbrud i kælderen!
Hvem gider stjæle julepynt, som ingen anden værdi har end affektionsværdi. Ingen! Og jeg tror heller ikke det var derfor mine elskede mus forsvandt. Nej, min teori er, at de skulle bruge mine kufferter til at fragte alt "guldet" væk i, og så var det bare uheldigt, at mine mus røg med. ÆV!!
Så nu nøjes jeg med at nyde bedstefar og de andre familiemedlemmer, når jeg kommer på besøg.
Nogle af de andre nisser, der hører julen til , er fjernsynsnisserne (de bor ovenpå fjernsynet). De er hverken særlig kønne eller særlig lækre, men de har altid været der og vender man dem om kan man læse, at de er fra 1964. Så det ER altid!
Og honningkagehjerter. Åh, hvor jeg dog nyder sådan et. Købte et i går i Den gamle By og har lige guflet det i mig. Det smagte præcis så meget af jul, som det skal. Det tykke overtræk af chokolade og det bløde, søde indre. Mums, det er godt.
Juleudflugt til Smilets By
Juleudflugten begyndte med en tur til Marselisborg Slot. Det hele så lidt vintertrist ud og en omgang smuk sne ville have gjort underværker. Men man kunne nu sagtens forestille sig, hvordan slottet ville lyse op mit i en vidunderlig grøn skov om foråret.
Jeg var helt vild med den smukke port, som var åben og gjorde parken tilgængelig for publikum, eftersom regentparret først ankommer den 13. Det er da fantastisk, at vi lever i et land, hvor man kan bevæge sig så tæt på deres residens.
I haven nød vi at gå på opdagelse i de anderledes figurer og vi forestillede os Dronning Margrethe sidde på bænken mens de små prinser benene rundt om skulpturerne og legede gemmer.
Piet Heins superellipse ... en form jeg er helt vild med. Synes simpelthen den er genial.
Derefter gik turen til Den gamle By i Århus - målet for vores juleudflugt.
Købmandsbutikken, hvor man kunne undre sig over, at den kunne tilfredsstille datidens shopppere. Man kan jo ikke helt undgå at få tanken, at det er noget af et overflodssamfund, det har udviklet sig til .
Et xylografisk kontor, hvor der blev fremstillet fine bogillustrationer.
Når man selv er i en beslægtet branche, kan man ikke helt lade være med at blive facineret af det håndelag det krævedes datidens illustratorer at frembringe grafik til bøger.
Jeg var helt vild med den smukke port, som var åben og gjorde parken tilgængelig for publikum, eftersom regentparret først ankommer den 13. Det er da fantastisk, at vi lever i et land, hvor man kan bevæge sig så tæt på deres residens.
I haven nød vi at gå på opdagelse i de anderledes figurer og vi forestillede os Dronning Margrethe sidde på bænken mens de små prinser benene rundt om skulpturerne og legede gemmer.
Piet Heins superellipse ... en form jeg er helt vild med. Synes simpelthen den er genial.
Derefter gik turen til Den gamle By i Århus - målet for vores juleudflugt.
Købmandsbutikken, hvor man kunne undre sig over, at den kunne tilfredsstille datidens shopppere. Man kan jo ikke helt undgå at få tanken, at det er noget af et overflodssamfund, det har udviklet sig til .
Et xylografisk kontor, hvor der blev fremstillet fine bogillustrationer.
Når man selv er i en beslægtet branche, kan man ikke helt lade være med at blive facineret af det håndelag det krævedes datidens illustratorer at frembringe grafik til bøger.
onsdag den 5. december 2007
Svedigt, stønnede og udmattende
Hvad er det lige der får tre personer til at lukke sig inde i en ildelugtende sal med bragende høj musik og tre sandsække på rad og række?
Jeg ved det ikke rigtig, men jeg ved, at jeg nærmest bliver helt høj af det. Jeg lukker alt, virkelig ALT ude. Koncentrerer mig 100% om sækken og mine slag. Fokuserer på kraften i slagene. På intensiteten. Finder den gode rytme. Den høje hastighed. På vejrtræningen. Glemt er træthed. Glemt er evt. utilfredshed. Tilbage er kun den rene fokusering. At mærke kroppen, der bare arbejder og arbejder. Ignorerer smerten på knoerne. Fortrænger ømheden i armene, der mere og mere føles tunge som bly. Kører de forskellige serier. Dybe stød. Høje knæløftninger. Hook. Uppercut. Hårde lige stød. Jap - jap - cross - undvig - dyb venstre. Smark.
Puuuust uuuud og træk vejret. Få pulsen ned inden næste runde går i gang.
I går havde vi tre fået lov at låne salen ekstraordinært. Vi kørte 3x10 min på sæk. Det havde været meningen, at vi skulle køre 3x12 som i en rigtig boksekamp, men centeret lukker kl. 22, så vi kunne desværre ikke nå de sidste to runder. Man får pludselig en hel anden respekt for en rigtig boksekamp. 3x12 lyder ikke af meget, men når man giver den fuld spade er det faktisk pææænt lang tid.
Bagefter er man træt. Træt i hver eneste lige fiber i kroppen. Fuldstændig udmattet. Og gennemsvedig. Men glad. Helt ned i maven. Man har det bare SÅ godt og glæder sig allerede til næste træningstime. Man tager hjem og sover som en sten med et smil på læben.
Det er derfor man gør det.
Jeg ved det ikke rigtig, men jeg ved, at jeg nærmest bliver helt høj af det. Jeg lukker alt, virkelig ALT ude. Koncentrerer mig 100% om sækken og mine slag. Fokuserer på kraften i slagene. På intensiteten. Finder den gode rytme. Den høje hastighed. På vejrtræningen. Glemt er træthed. Glemt er evt. utilfredshed. Tilbage er kun den rene fokusering. At mærke kroppen, der bare arbejder og arbejder. Ignorerer smerten på knoerne. Fortrænger ømheden i armene, der mere og mere føles tunge som bly. Kører de forskellige serier. Dybe stød. Høje knæløftninger. Hook. Uppercut. Hårde lige stød. Jap - jap - cross - undvig - dyb venstre. Smark.
Puuuust uuuud og træk vejret. Få pulsen ned inden næste runde går i gang.
I går havde vi tre fået lov at låne salen ekstraordinært. Vi kørte 3x10 min på sæk. Det havde været meningen, at vi skulle køre 3x12 som i en rigtig boksekamp, men centeret lukker kl. 22, så vi kunne desværre ikke nå de sidste to runder. Man får pludselig en hel anden respekt for en rigtig boksekamp. 3x12 lyder ikke af meget, men når man giver den fuld spade er det faktisk pææænt lang tid.
Bagefter er man træt. Træt i hver eneste lige fiber i kroppen. Fuldstændig udmattet. Og gennemsvedig. Men glad. Helt ned i maven. Man har det bare SÅ godt og glæder sig allerede til næste træningstime. Man tager hjem og sover som en sten med et smil på læben.
Det er derfor man gør det.
tirsdag den 4. december 2007
Yes - det lykkes!
Da vi kom hjem i dag stank der om muligt endnu værre. Stanken var stadig umulig at lokalisere. Jeg sniffede mig frem til, at det kunne være bag på den væghængte reol. Måske var der løbet et eller andet ned bagved - ikke fordi vi nogensinde stiller noget derpå, der kunne løbe ned, men det kunne godt lugte som om det kom derfra.
Reolen blev tømt og pillet ned. Ingenting!
Så tog fanden ved mig. Nu måtte al den boksetræningen bevise, at det ikke er helt spildt. Jeg talte til tre og så flyttede jeg det dobbelte køle-/fryseskab. Yes.. nu kunne jeg se hvad det var der lå neden under og lugtede. WHAT! Ingenting andet end klamme nullermænd.
Snif - snif - snif... og så løb jeg ud på toilettet og brækkede mig.
I en kondensbeholder bag på køleskabet var der en tyk, misfarvet portion grød, som bare vold-stank!!! Adr! Sjældent har jeg oplevet noget så rædselsfuldt.
Det viser sig så, at vi har haft noget mælk i køleskabet, som er løbet ud, ned gennem det lille rør inden i køleskabet og videre ned i denne kondensopsamler.
Vand fordamper.
Det gør mælk ikke.
Mælk rådner.
Råden mælk stinker.
"Selvfølgelig" var den beholder umulig at få vredet ud (selv med en god portion vold), så jeg måtte side med en gammel tandbørste, en stor stak vatpinde og en balje med klorin vand og tage det lidt af gangen.
Men nu er lugten væk, køleskabet sat på plads. Og den gode lugt genoprettet i det lille hjem.
Reolen blev tømt og pillet ned. Ingenting!
Så tog fanden ved mig. Nu måtte al den boksetræningen bevise, at det ikke er helt spildt. Jeg talte til tre og så flyttede jeg det dobbelte køle-/fryseskab. Yes.. nu kunne jeg se hvad det var der lå neden under og lugtede. WHAT! Ingenting andet end klamme nullermænd.
Snif - snif - snif... og så løb jeg ud på toilettet og brækkede mig.
I en kondensbeholder bag på køleskabet var der en tyk, misfarvet portion grød, som bare vold-stank!!! Adr! Sjældent har jeg oplevet noget så rædselsfuldt.
Det viser sig så, at vi har haft noget mælk i køleskabet, som er løbet ud, ned gennem det lille rør inden i køleskabet og videre ned i denne kondensopsamler.
Vand fordamper.
Det gør mælk ikke.
Mælk rådner.
Råden mælk stinker.
"Selvfølgelig" var den beholder umulig at få vredet ud (selv med en god portion vold), så jeg måtte side med en gammel tandbørste, en stor stak vatpinde og en balje med klorin vand og tage det lidt af gangen.
Men nu er lugten væk, køleskabet sat på plads. Og den gode lugt genoprettet i det lille hjem.
mandag den 3. december 2007
Find lugten
Hvis der er nogen, der har kigget ind ad vores vinduer de seneste dage, vil de se en hel familie trampe rundt med næsen stukket langt frem. Vi sniffer og sniffer, men forgæves. Det er helt umuligt at finde ud af hvor den klamme ostelugt kommer fra.
Det nærmeste vi er kommet er på SIDEN af køleskabet. Ikke inden i. Ikke nedenunder. Ikke ovenpå. Men på siden. Det er meget mærkeligt. Det er umuligt at flytte det og eftersom selv det mindste støvsugermundstykke er for stort til at komme ind under køleskabet, har vi gravet alskens skidt frem med en lang lineal. Bl.a. en minivingummipose og en orange Trivial Pursuit-ost. Desværre var det ingen af de ting, der var årsag til lugten. Nu har vi ligesom opgivet.
Man kan vel vænne sig til det. Måske vi skal overveje udlevering af næseklemmer til evt. gæster.
Det nærmeste vi er kommet er på SIDEN af køleskabet. Ikke inden i. Ikke nedenunder. Ikke ovenpå. Men på siden. Det er meget mærkeligt. Det er umuligt at flytte det og eftersom selv det mindste støvsugermundstykke er for stort til at komme ind under køleskabet, har vi gravet alskens skidt frem med en lang lineal. Bl.a. en minivingummipose og en orange Trivial Pursuit-ost. Desværre var det ingen af de ting, der var årsag til lugten. Nu har vi ligesom opgivet.
Man kan vel vænne sig til det. Måske vi skal overveje udlevering af næseklemmer til evt. gæster.
søndag den 2. december 2007
Så blev det endelig december
Så blev det endelig december og hytten er pyntet op, og der er kommet nye farver på adventskransen. Pakkekalenderen til yngstedatteren er hængt op og adventskalenderen til ældstedatteren er også klar. De to første portioner æbleskiver er indtaget og vi er i det hele taget rigtig meget parate til masser af juleri i 3 uger.I fredags var jeg til julefrokost med apa-veninderne. Top-hyggeligt. Menuen var sushi og det var præcis så lækkert som forventet. Og selskabet... åh hvor var det godt. Vi grinede og pjattede og talte selvfølgelig også alvorligt. Nøjagtigt som det skal være.
I går stod den på den årlige julefrokost med bokseholdet. 20 personer med bred alderssammensætning. Jeg elsker de fester. Det er så fedt, at så mange forskellige mennesker i alderen under 20 til over 40 kan feste sammen en hel nat. Var ikke hjemme førend 7 i morges, så jeg må indrømme, at jeg er liiiidt slidt i dag. Men gløggen til eftermiddagens gløggarrangement hos yngstedatterens gymnastikveninde smagte ganske godt.
Tror jeg daffer til køjs med min nye bog "Mænd der hader kvinder", samtidig med ungerne. Det vil jeg nok have godt af.
Abonner på:
Opslag (Atom)