Det er hvad man kan forvente, når man stikker næsen for langt frem.
Eller når man glemmer paraderne og glemmer at dukke sig.
Det var præcis hvad jeg glemte i går, da jeg var til boksning. Så nu har jeg en fin og øm læbe. Avs!
Men så kan jeg lære det!
Egentlig er det noget underligt noget, det der med at slå på hinanden og ikke mindst blive slået på. Har altid hadet boksning. Syntes det var latterligt at kalde det sport og synes de var ekstremt latterlige, dem der gad stille sig frivilligt op i en ring og få tæv til de bløder. Synes sådan set stadig det et latterligt. Men er selv blevet ret vild med det.
Det er ikke så tit, at vi slår på hinanden. Det ER mest selve den hårde motion, vi kommer for. Men alligevel!
En gang i mellem er det fedt at se, om al den træning har lært en noget.
Om man er blevet hurtigere.
Om man har fået mere kraft i slagene.
Om man kan få et slag ind på modstanderen.
Om al den mavetræning gør, at man kan tage nogle gode stød i maven.
Og om man ser, når modstanderens hook kommer flyvende gennem luften.
Det gjorde jeg ikke i går. Der er stadig meget at lære - heldigvis!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Takket være min yngste storebror, der blev grebet af boksning i starten af Tom Bogs' karriere, fulgte jeg en del danske samt udenlandske boksere fra da af og vel en 12 år frem. Må indrømme at jeg syntes bedst om at se proff., det er ligesom at undertrøjer (til mænd) og hjelme ikke passer helt...
Som konditionsforbedrende er den træning lige sagen, men det ved du jo godt ;-)
God bedring med skaden...
Tak skal du ha' :-)
Send en kommentar