Simulerer et liv

Er nu nået dertil, hvor jeg simulerer at være i live. I morges gik jeg på gåben (var stadig for svimmel til at risikere at sætte mig op på en cykel endsige ind i en bil). Ældstedatteren havde en hovedrolle som drillenisse i årets dramastykke og det skulle naturligvis nydes. Bortset fra, at de små søde piger havde svært ved at tal H Ø J T og langsomt, så var de super seje og dygtige.

Yngstedatteren blev ringet hjem, da hun var blevet sløj. Mon det nu er hendes tur?

Inden da havde jeg nået at lægge dej til brunkager og kaste nogle ingredienser sammen til klejner. De blev så kogt da ældstedatteren kom fra skole - berettiget stolt over dagens skuespilpræstation. I klejneopskriften stod der cognac. Cognac..... mon det ville hjælpe på halsen???....klukklukkluk.... en lille spids i et fint glas og ned i halsen. Aaah... ikke dårligt! Tænk at sidde og pimpe for sig selv. Well, en enkelt spids eller to er vist ikke kriminelt og halsen fik det faktisk bedre. Lidt!

Gør dog stadig som en gal hund og vejrtrækningen lyder som et astmaanfald på vej. Men det går fremad. Langsomt men sikkert. Har endda også kreeret 10 meter guirlande med yngstedatteren og forsøgt mig ud flette-jule-hjerte-kunsten (gik dog ikke nævneværdigt godt).

Manden er til firmajulefrokosten. Pigerne er puttet. Og jeg sidder og nyder mit simulerede liv. Det er ikke værst!