torsdag den 13. december 2007

Meget lidt populær

Det er Lucia-dag. Ældste-datteren skal gå Lucia i skolen. Hun har øvet lystigt de seneste dage på følgende sang:

Her I den mørke tid ser vi dig komme
Lysende varm og hvid
Natten er omme
Lysenes mangt er stor
Varme og fred på jord
Santa Lucia
Santa Lucia

Jeg har glædet mig til at komme med på skolen for at se dem gå. Det er en smuk sang og en dejlig tradition.

Desværre er jeg ikke egnet endnu til at lukke ud i verden. Faktisk er det blevet værre. Har lidt feber, ryster og er svimmel. Det er rigtig skidt. Og ældstedatteren er godt og grundig skuffet. Hun havde slet ikke lyst til at stå op. Heldigvis tager manden med og han har højt og helligt lovet at tage en stribe billeder til mig. Det hjalp en lille, bitte smule.

I eftermiddag skal ældste- og yngstedatteren gå Lucia på fritteren. Ældste har gået før, men det er første gang for yngste. Især yngste glæder sig voldsomt. Arrangementet er udendørs fra 15-17. Der bliver kogt kæmpe klejner på bål og varm gløgg. Det plejer at være rigtig hyggeligt. Jeg har aftalt med manden, at han slår på tråden når det er ved at være tid til at de skal gå. Så håber jeg, at jeg lige kan slæbe mig de få meter derover og se dem gå. Det bør ikke tage så lang tid, så det burde kunne lade sig gøre. Det vil nok også gøre mig godt med en mundfuld frisk luft.

Chefen har også lige ringet. Jeg har en stor sag, som er på vej i trykken. Den er han nu nødt til at overtage. Det er noget rigtig møg og meget uheldigt og jeg har mega dårlig samvittighed. Jeg ved bare ikke rigtig hvad jeg skal gøre ved det andet end at hjælpe så godt jeg kan over telefonen.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Rigtig god bedring til dig. Sygdom kommer aldrig belejligt. Håber manden din får taget nogle gode billeder til dig. Der er krydsede fingre herfra til at du kan overkomme Luciadagen på Fritteren.
Vores ældste har for tiden skoldkopper, og træt af dem er hun, men mest fordi hun ikke kan komme til gymnastikjuleafslutning i dag.

Helle K. sagde ...

Øv hvor trist, at du ikke kommer med, men billeder er da bedre end slet ikke at se... Godt at far kunne tage over.

God bedring til dig. Godt at influenza ikke kan smitte via nettet, jeg har set, at det florerer rigtig mange steder...

MrsCute sagde ...

Lilli: Tak! Og god bedring med skoldkopperne. Dem har vi haft her... ikke spor sjovt. Og nej, sygdom er aldrig belejligt.

Helle K: Takker! Ja, det var dejligt at farmand kunne træde til med kameraet. Og rigtig godt at man ikke smitte via nettet. Tænk hvis man ikke engang kunne ligge her på sofaen med den bærbar, af frygt for at smitte andre. Så ville det da først være rigtig sørgeligt :-)

Lotte sagde ...

Aii altså!
Håber manden din kan finde ud af at tage nogle ordentlige billeder, men jeg forstår godt at både du og yngsten er skuffede :-(
Mere god bedring herfra!

MrsCute sagde ...

Lotten: Tak skal du ha'! Manden har lige været forbi med kameraet, inden han tog videre på arbejde. Billederne er vist ok, så det er helt fint. :-)