tirsdag den 4. december 2007

Yes - det lykkes!

Da vi kom hjem i dag stank der om muligt endnu værre. Stanken var stadig umulig at lokalisere. Jeg sniffede mig frem til, at det kunne være bag på den væghængte reol. Måske var der løbet et eller andet ned bagved - ikke fordi vi nogensinde stiller noget derpå, der kunne løbe ned, men det kunne godt lugte som om det kom derfra.

Reolen blev tømt og pillet ned. Ingenting!

Så tog fanden ved mig. Nu måtte al den boksetræningen bevise, at det ikke er helt spildt. Jeg talte til tre og så flyttede jeg det dobbelte køle-/fryseskab. Yes.. nu kunne jeg se hvad det var der lå neden under og lugtede. WHAT! Ingenting andet end klamme nullermænd.

Snif - snif - snif... og så løb jeg ud på toilettet og brækkede mig.

I en kondensbeholder bag på køleskabet var der en tyk, misfarvet portion grød, som bare vold-stank!!! Adr! Sjældent har jeg oplevet noget så rædselsfuldt.

Det viser sig så, at vi har haft noget mælk i køleskabet, som er løbet ud, ned gennem det lille rør inden i køleskabet og videre ned i denne kondensopsamler.

Vand fordamper.
Det gør mælk ikke.
Mælk rådner.
Råden mælk stinker.

"Selvfølgelig" var den beholder umulig at få vredet ud (selv med en god portion vold), så jeg måtte side med en gammel tandbørste, en stor stak vatpinde og en balje med klorin vand og tage det lidt af gangen.

Men nu er lugten væk, køleskabet sat på plads. Og den gode lugt genoprettet i det lille hjem.

11 kommentarer:

Anonym sagde ...

HURRA HURRA HURRA, så er jeg glad igen, det var dog ganske forfærdeligt at tænke på, jeg var helt dårlig her!!!!!!!!!!
Good job niece-love.
Knuzzer,
moster Bodil

MrsCute sagde ...

Thx... ja, det er en hel befrielse, at her endelig lugter godt igen. Man er godt nok på herrens mark, når man ikke ved hvor sådan en stank kommer fra.

Helle K. sagde ...

Sikke et detektivarbejde - og hvor lyder det klamt... Heldigt at du fandt ud af hvad det var der stank. :-)

Unknown sagde ...

Helle k: Det var SÅ klamt. Ønsker det ikke for min værste fjende.

Rimkogeren sagde ...

Og det blev jul i det lille hjem
for borte er stanken så rigtig slem.
Sorg er til glæde vendt,
stinkbomben er til langbortistan sendt.

TILLYKKE

Lotte sagde ...

:-D
Million dollar cleaning baby slår en proper clorinnæve!!!
Mon Clinten kunne overtales til at lave endnu en boksefilm??? Så ville du vist være selvskreven i hovedrollen :-)

MrsCute sagde ...

Rimkogeren: Tusind tak for det finde vers.

Lotten: LOL ... Ingen drømme om skuespilkarriere herfra, men hvis Clinten er på, er jeg også. :-))))9

Kagekonen sagde ...

oh my, hvor kan jeg se det for mig... en hel familie på jagt efter stanken. Godt du fandt den og hvor lyder det bare klamt med det der rådne mælk i kondensbeholderen :-(

Anonym sagde ...

Det var så den lektion! Du bliver altså også klogere og klogere . Tillykke tillykke :-)

Helle K. sagde ...

Jeg vil med til premieren...

MrsCute sagde ...

anonymous: Yeps, jeg blive SÅ klog. Dejligt!

Helle K: Jeg lover, jeg sender dig billetter til gallapremieren på forreste række :-)