tirsdag den 5. august 2008

Indrømmelse der bragte glæde


I mors dags gave gav jeg bl.a. min mor et par dåser Kusmi Te. Desværre kunne hun ikke lide den ene, men det gode er, at hun spurgte om jeg ville have den. Jeg måtte indrømme, at jeg syntes den stank noget så forfærdeligt, men jeg tog den alligevel med hjem og bryggede mig en kop. Og en til. Og en til. Jeg er nu helt vild med den. Min mor drikker te om morgenen. Der dur denne ikke. Det er Grøn te med mandel og den stinker af marcipan. Hvis man drikker den om morgenen. Jeg drikker den om eftermiddagen og om aftenen og der DUFTER den af marcipan. Slurp, siger jeg bare.

Dejligt, hun indrømmede, at hun ikke kunne lide min gave.

4 kommentarer:

Lotte sagde ...

Der findes teer til enhver lejlighed. Jeg kunne fx ikke finde på at drikke darjeeling til morgenmaad, hvor jeg er meget mere til keemun. Assam på nogle dage, men det kan godt være lidt barskt at starte dagen på. Men sort te til at begynde med og så forskellige i løbet af dagen for til sidst at slutte med grøn, hvid eller urtete. Aldrig sort om aftenen.

Godt hun indrømmede :-D

Unknown sagde ...

Det er da godt nok noget avanceret noget, det der te-valg. Jeg har vist meget at lære endnu :-)

Anonym sagde ...

Jeg giver dig ret i, at de mere sødligt duftende teer er bedst om eftermiddagen ;-)

Jeg har en "Fitness te", der lugter så kraftigt, at selv katten i haven vrænger næse, men den er skøn som godnat-te, fordi den beroliger mave og sind ;)

Jeg har endnu til gode at prøve Kusmi te, men jeg synes at dåserne er smukke.

Unknown sagde ...

Mrsbaloui > tænk at selv katten vrænger næse. Den må godt nok være fæl.