Så er jeg landet på fabrikken.
Morgenen derhjemme foregik stille og roligt. Yngste var frisk og fredig. Ældste noget mere stille og simulerede lidt morgenmuthed.
Trafikken var nærmest ikke eksisterende. Havde set frem til at cykle, men min cykel nægtede at komme ud af skuret, eftersom regnen væltede ned, så jeg blev nødt til at tage bilen.
Har allerede fået gennemgået mine arbejdsmails. Det er jo fordelen ved at have mange kolleger, der laver det samme som en selv. De har lavet alle hasteopgaverne, så der er rent bord, når man kommer retur. Luksus!
Nu sidder jeg her og lumrer indendørs, mens jeg kigger på syndfloden uden for vinduerne og har ondt af ungerne. De er nemlig i Badesøen hele ugen og det var jo ligesom meningen, at der skulle være høj sol og jubelskrig. Håber det snart klarer op, så de da får badet lidt alligevel.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Fedt at der ikke lå fælt store bjerge og ventede på dig efter ferien!
Her på min fabrik er der ikke meget blidhed over dagene. Det har været dejligt med ro, mens de andre har holdt ferie, men nu glæder jeg mig til at de kommer tilbage, så jeg igen kan koncentrere mig om mine EGNE opgaver.
Ja, ferien kan være hård, når man er nødt til at være den der er tilbage og ordne alle de andres opgaver. Hils de andre :-)
Send en kommentar