Chokeret og målløs

Den "rigtige" hverdag er så småt begyndt at indfinde sig. Med det mener jeg, at pigerne er begyndt i skole og nogle af deres fritidsinteresser er begyndt.

I går var jeg til opstartsmøde i skøjteklubben. Jeg er stadig målløs. I chok. Og dybt forundret. Men nok mest på den positive måde.

Kender absolut intet til skøjte"branchen", så alt er nyt. Altså ældstedatteren begyndte til kunstskøjteløb i januar måned, så hun har gået der i 3 måneder plus lidt ekstra i sommerferien. Men fordi hun begyndte midt i en sæson, er vi kommet sådan lidt ind fra sidelinien.

Hun blev hurtigt spottet, som et særligt talent, som de på sigt gerne vil have som konkurrenceløber, og derfor er hun blevet "Iskrystal". Øøøøh, det er jeg stadig i målløs over. Men selvfølgelig også stolt. Tænk at hun er så dygtig, at de vil ovre klubbens allerbedste trænere på hende. Nå, men i går var jeg så til det her opstartsmøde, sammen med de øvrige Iskrystal-forældre, og jeg må sige, at de har styr på det og det virker som om det er en rigtig god og fornuftig klub med nogle sunde værdier for pigerne.

Men hvis man vil blive til noget, må man også gøre en indsats. En stor indsats. Hele familien! Hun skal nemlig træne fire gange om ugen, hvoraf de to ligger meget tidligt lørdag og søndag morgen. Og da der er for langt, skal hun køres hver gang. Well, hun vil rigtig, rigtig gerne, og hun har trænet spring og hop hele sommeren, så vi kan vist konstatere, at hun brænder for det. Så hun får lov. Så må vi bare se, hvor længe interessen er der .

Vi får også en udfordring i forhold til kørsel om onsdagen. Yngstedatteren skal nemlig gå til springgymnastik og jeg går til boksemotion, og ældste til skøjter. Men det må vi lige se på, når alle tiderne er på plads.

Yngstedatteren er stadig vild med at spille bratsch, og der går hun to gange om ugen, plus jeg øver med hende 20 minutter hver evig eneste dag året rundt. Så der er nok at se til. Godt jeg er på deltid. Fatter ikke hvordan folk på fuldtid får tingene til at hænge sammen.

Update: Har netop fundet ud af, at der var en fejl i programmet for yngstedatterens gymnastik, så hun skal gå tirsdag i stedet for onsdag. Det er jo fint, for så bliver det lettere at få det hele til at gå op i en højere enhed. Det er alligevel bare lidt ærgerligt, for det var dejligt, at have en ugentlig "fridag", hvor vi alle var hjemme.