lørdag den 23. august 2008

Hulk og snøft

Arvestykker er ikke noget jeg har gjort det så meget i. Da vi boede i en herskabslejlighed i København havde vi lidt mere end i dag. Det passede ligesom bedre der, end i et betonrækkehus fra 1970. Noget af det der "overlevede" flytningen, var en smuk glasskål og 12 asietter fra min mormor. I aften er det slut. Glasskålen er ikke mere.


Den ofrede sig til gengæld for en skøn, fed hjemmelavet bearnaisesauce. Manden siger, at det er godt den er blevet brugt og at det er godt jeg har været glad for den. Og det har jeg. Meget. Men derfor synes jeg godt man må blive lidt trist, når den pludselig flækker. Jeg troede helt ærligt godt, at den kunne tåle at blive brugt til et vandbad. Jeg blev klogere. Det kunne den ikke. Den flækkede. Midt over. Der sørges. "Mor du kan jo bare købe en ny" Jamen det kan jeg da. Men det er ikke det samme. Slet ikke.

Well, jeg har jo heldigvis stadig asietterne. De blev her til aften brug til servering af karamellliserede blommer.

4 kommentarer:

Unknown sagde ...

Av, jeg blev også lidt trist over at se den kendte skål døde. Men min mor, din mormor ville sige "Du tuder vel ikke over noget materielt er gået i stykker, det skal du ikke, det er ikke vigtigt, vi har haft glæde af den ting i mange år". Jeg ved det, for det sagde hun til mig da jeg var barn og slog noget i stykker.
Ære være min moder.
LOVE til dig niece.
Moster Bodil

MrsCute sagde ...

Ja, det er bare en død ting, men ting gør jo, at man husker og mindes. "Ude af øje, ude af sind". Heldigvis har jeg andre ting, der kan minde mig om min mormor :-)

Unknown sagde ...

Ja, helt sikkert, ting bringer mange minder frem. Mor havde æblekage i den skål, med flødeskum, yum. Og når jeg ser skålen, kommer mange minder fra mit barndomshjem frem. Heldigvis har jeg også mange minder om min mor. Ikke mindst hendes ring som jeg glæder mig over daglig. Og hendes gener bærer jeg jo :)

Anonym sagde ...

jeg er helt sikker paa at du kunne finde een paa et "Loppemarket" :)