torsdag den 14. august 2008

Lidt for travlt

Jeg har haft smadder travlt på arbejdet de seneste dage - på den gode. Jeg sidder med et stort katalog på over 340 sider, som er på vej i trykken. I dag skulle den sidste korrektur så afsted til kunden. Jeg knokler og knokler og pludselig går det op for mig, at jeg jo ligesom har weekend lige om lidt. Nøj, en rar følelse. Men så bliver det også endnu mere presserende, at få korrekturen afsted, så kunden har helt til på mandag til at kigge den grundigt igennem.

Pludselig fik jeg kigget på klokken og så, at jeg ville få mere end travlt med at nå hjem til aftalte tid. Ældstedatteren havde nemlig første dag til ridning, og jeg havde lovet at være der. Jeg ringede og vi aftalte, at jeg bare mødte hende på rideskolen.

Jeg nåede korrekturen til kunden. Jeg nåede rideskolen. Jeg nåede at hente yngstedatteren på frit (som jeg næsten havde glemt i skyndingen) og jeg huskede at hente den mad i kantinen, som jeg havde bestilt til at tage med hjem til i aften.

Men nøj hvor hjulede jeg hurtigt hjem på cyklen - i strid modvind!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det kunne have været mig i går...
Efter 4 ugers ferie er der ret meget, der mangler at blive lavet - og nogle instanser finder sig ikke i forsinkelser...

Godt at du nåede det hele!

MrsCute sagde ...

Ups, havde helt overset denne :-s

4 ugers ferie lyder rigtig dejligt - bare en skam at tingene, der skal lave, ikke også holder ferie. :-)