tirsdag den 22. januar 2008

Lækkermund

Pigerne er lagt i seng. Manden ser tv med den bærbar på skødet. Jeg sidder her ved min stationære og hyggesurfer lidt.

Har lidt lækkermund!

Hvad mon jeg skal finde på?


I dag vil jeg være rigtig god ved mig selv. Et stort glas latté lavet af Økologisk Peter Larsen Kaffe (ikke fordi jeg kan smage forskel, men det lyder da smart, ikk?) og ét stykke mørk chokolade med chili. Det lyder også smart. Men det smager faktisk rigtig godt. Og det gode er, at det er umuligt at spise mere end ét stykke.

Da jeg første gang hørte om, at man skulle spise god, mørk chokolade, når man var lækkersulten lo jeg og sagde, at det ville aldrig ske for mig. Chokolade skal være lys - basta! Men da jeg fandt ud af, at det var svært ikke at spise en hel toblerone hver gang, så jeg mig nødsaget til at finde et alternativ. Og dette er faktisk et rigtig fint alternativ. Ikke fordi jeg ikke stadig spiser lys chokolade i store mængder - åh jo. Men man kan jo ikke voldæde HVER dag, uden at komme til at havde din regnorme-rygrad.

[Et øjeblik senere...]
Nu har jeg nydt mit ene stykke chilichokolade, min lækkermund har fået stillet sin sult og min samvittighed er god.

Ingen kommentarer: