torsdag den 10. januar 2008

Familieændring på et splitsekund

I går blev familiens størrelse ændret fra 4 til 3!

Yngstedatteren flyttede hjemmefra. Iført nattøj, vinterfrakke og kuffert drog hun hulkende ud af døren, med afskedssaluten:

"Så kan jeg også bare flytte hjemmefra,
når jeg slet ikke hører til her"

Der gik dog kun et blikøje, så stak hun hovedet ind af døren:

"Vil bare lige fortælle jer, at skraldespanden er væltet"

Øh tak for info. Så smækkede døren igen.

Vi efterladte kiggede lidt på hinanden. Det er jo ikke første gang, at den unge dame beslutter sig til at forlade familien. Og heldigvis plejer der ikke at gå så lang tid, førend hun vender hjem i folden igen.

Således også denne gang. Få minutter efter kom hun - stadig stor-hulkende - ind til morgenbordet. Hun blev trøstet, men skældte os stadig ud. Så fik hun besked på, at hun skulle holde op, eller komme tilbage, når hun var færdig med at hyle og skælde ud.

Få minutter efter kom hun ind til morgenbordet iført tøj, mens hun tørrede tårerne af kinderne og fuldstændig lod som ingenting.

Familien var igen fuldtallig!

[Det skal lige siges, at den eneste grund til at hun var så gal var, at der ikke var nogen der ville give hende - en 7 års pige - tøj på!]

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

jamen lille Freja,
taenkte du paa at komme til moster Ier i America ?

Mette kender I "Flugten til America" ??

Love fra moster Ier

Lotte sagde ...

ROTFLMAO!!!

Unknown sagde ...

Moster Ier: Ja, du kan tro jeg kender den. Og selv her mere end 150 år efter er det skægt, som den stadig holder.

Lotten: hehehe

anjoe sagde ...

Om ikke at jeg godt forstår den pige; uhyrligt at ingen vil hjælpe en 7-årig i tøjet. Uhørt, ganske simpelt *LOL*