Nu er det officielt og råbt ud til hele verden. Altså ikke fordi jeg har haft nogle hemmelige drømme og at blive sådan en, der render rundt i blå dragt og med en skruetrækker i munden. Men alligevel! Det er jo rart at have styr på hvad man vil og især hvad man ikke vil.

Og hvordan er jeg så nået frem til den erkendelse? Jo, der skulle skiftes halogenpære i den ene køkkenlampe. Manden havde bestilt nogle stykker på nettet, og de ankom da han ikke var hjemme. Jeg ville overraske ham og gøre det. Helt af mig selv! Skamlen bliver fundet frem. Jeg kravler op på køkkenbordet. Får med møje og besvær skilt lampen ad UDEN at noget smadrer. Pæren ud. Ny pære i. Virker ikke! Argh! Opgiver!
Da manden kommer hjem overtager han opgaven. Og griner! Højlydt! "Jamen pæreren er jo helt sort!" griner han.
Jeg har simpelthen taget den defekte pære ud og erstattet den med.... den selvsamme defekte pære. Så er det jeg spørger: "Hvor lam kan man være????"
4 kommentarer:
Rimeligt lam åbenbart :-D
Hvad laver du i dag?!?! Du er savnet!
Du må sætte et kryds på den pære du tager ud.. næste gang.. hahah..
Hov, johanna har brugt netop de ord, jeg ville have skrevet *LOL*
Ja, ja, ja, jeg ved det godt. :-D
Send en kommentar