torsdag den 10. januar 2008

Overraskende arbejdsdag

Yngstedatteren havde indfundet sig på tværs i fodenden i nat og i stedet for at vælte hende ned, affandt jeg mig bare i min natlige-zoombie-tilstand med, at hun lå og sparkede mig og tog min dyne. Resultat: 1 stk. meget træt mor, der mødte på arbejde med øjnene hængende helt nede ved hagen. Jeg så frem til en dag med nogle ikke så spændende opgaver, jeg kunne sidde og nøkle med i fred og ro. Ingen deadline-ting på programmet. Ah!

Men så siger chefen, at han havde en hasteopgave til mig.
Jeg skulle lave en 8-siders brochure til en ny kunde og den skal være færdig i morgen!!!!

Og 1-2-knipseslag var al træthed som blæst væk. Det er præcis sådan en opgave, jeg elsker. Og når den så ovenikøbet skal være færdig, næsten førend man er begyndt, er det bare endnu bedre.

Nu er den sendt til print, og jeg håber kunden er tilfreds.

Det endte med at blive en rigtig super arbejdsdag.
Flere af dem, tak!

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Skøn opgave, ville også elske den. Og det er da vist præcis sådan en der gør, at man vågner, trods en lidt fortumlet nat :)

Lotte sagde ...

Og du har oven i købet fået taget strækkere og mavebøjninger :-D

Unknown sagde ...

Johanna: Ja, jeg var helt oppe at ringe. Elsker sådan nogle fede opgaver.

Lotten: Yeps, og du var frisk. Det var super. Husk at klare det selv i morgen, når jeg har fri ;-)

Anonym sagde ...

Det lyder til at have været bedre end en energidrink ;)

MrsCute sagde ...

Frederikke: Det var SÅ meget bedre end en energidrik :-)