Hjemme igen

Sikke en tur. Det kan anbefales!

Landede i morges; tyve i syv - en halv time før end annonceret. Har hele dagen gået rundt i noget nær zombi-tilstand. Nu er klokken halv fem om morgenen og JEG KAN IKKE SOVE OG HAR VÆRET VÅGEN SIDEN KL. 23. Argh! Hvor dum er man også at gå i seng sammen med børnene kl. 20? Nå men så kan jeg jo sidde her og kigge på de 290 billeder jeg har taget af den seneste uges fantastiske tur til New York. Skønt at genopleve det hele igen gennem billederne.


Perfekt hotelværelse til nogle gode nætters søvn. Og hotellet lå dejlig centralt, så ingen unødvendig tid på transport.



Vejret kunne vi ikke klage over. Den ene dag gik vi i t-shirts i 20 graders varme og nød solen i øjnene. Den næste dag, mens vi spiste morgenmad, stod regnen ned i lårtykke stråler - indtil vi købte et par paraplyer. Så holdt det op og var skønt, omend koldt, derefter. Lucky us! Dagens plan var Central Park. En vidunderlig oase midt i den massive storby med larm og jag. Underligt pludselig at være så fredfyldt et sted med udsigt til alle de kæmpe højhuse rundt om hele parken.


Meget flot skulptur af vores egen H.C. Andersen.


En ordentlig klump i halsen skulle lige synkes, da vi læste dette indskription i fliserne foran H.C.Andersen.

Fra en god veninde, som har boet flere år i NY var vi blevet anbefalet et besøg søndag morgen i Times Square Church.


Det fortrød vi bestemt ikke. Sikke en oplevelse. Kirken var stuvende fuld, så vi blev noget forundrede vist ovenpå. Der var så et kæmpe lokale med omkring 10 meget store storskærme, hvor man så kunne følge begivenhederne i selve kirkerummet. Og det var der mange der ønskede. Også dette store lokale blev stuvende fuldt af troende og turister. Det var mildest talt noget anderledes end et dansk kirkebesøg. Vi kom der for sangens skyld. Og sikke de kunne synge. Koret var stort og sang så taget nærmest lettede. På storskærmene var der tekster i bedste sing-a-long stil, og alle - også os - skrålede med af fuld hals. De troende - og dem var der rigtig, rigtig mange af, stod op med hænderne rejst mod himlen, lukkede øjne og vuggede og rockede i takt til musikken. Meget bevægende.



Vi valgte den perfekte aften til at bestige "Top of the Rock". Udsigten var ubeskrivelig, for vejret var klart, så man kunne se det hele.


Massiv shopping i T-I-M-E-V-I-S fordrer opfyldning af batterierne. Og hvad er bedre til det, end en stor bøf på Gallaghers Steakhouse?



Noget af tiden var det overskyet, men den dag vi havde planlagt at bestige Empire State Building var vejret igen med os. Det smukkeste vejr, man kunne ønske sig. Godt nok bidende koldt, men himlen var klar og blå og man kunne se laaaaangt.


Den smukke, grønne dame hilste pænt på os, da vi sejlede forbi med Staten Island Ferry.

Jeg er fuldstændig fascineret af de ekstremt mange taxaer, som gadebilledet hele tiden er prydet af.

Indrømmet: Begrænsningens kunst... ligger ikke til os. "Kom til" at købe alt, alt for mange af de fristende og farvestrålende CupCakes på Crumbs med fortjent mavepine til følge. Lærer vi det dog aldrig???

Vores diskrete bagage da vi skulle hjem.

Det er jo ingen hemmelighed at veninden og jeg er perfekte shoppingveninder. Vi er RIGTIG gode til at shoppe igennem. Og det gjorde vi i stor stil. Dog har vi åbenbart langt igen førend vi kan kalde os rigtige shoppere: Da vi den første dag var på Outlet-shopping kunne vi slet, slet ikke være med. De andre SLÆBTE bunker og atter bunker op på disken, når de skulle betale og de havde kæmpe rullende kufferter med, så de slap for at slæbe uhandy poser. Vi grinede af dem i starten, men måtte bøje hovedet sidst på aftenen og erkende, at det egentlig var ret smart. Jeg må sige, at vi dog kom pænt efter det i løbet af ugen.


Det var dog ikke shopping det hele. Et interessant besøg påMOMA, fik vi sørme også presset ind i den stramme tidsplan. Og Guggenheim - men det var dog kun få at låne The Restroom inden Park Avenue og resten af Uptown skulle besigtiges.

Ground Zero så vi den dag vi var i Downtown - men der var nu ikke noget særligt at se. Det var blot en stor byggeplads. Men tid til lidt eftertanke gav det da.

Nu begynder øjnene endelig så småt at blive fyldt med grus. Om et par timer ringer vækkeuret, så mon ikke det er en god idé at daffe ovenpå og forsøge at få et par timer inden resten af familien skal sendes ud i det pulveriserende liv? Jeg tror det. Håber så bare at jeg kan modstå fristelsen til at sove hele dagen væk i morgen. Selvom jeg har fri gør jeg nok klogest i at holde mig igang, så jeg kan få overstået dette #€%&(*'@ jetlag hurtigst muligt.