Morfar mad

To rugbrødsmadder - en med sild og en med blå ost og peberfrugt. Egentlig en lidt mærkelig combo og ikke særlig cafétrendy - og jeg er jo ellers MEGET trendy ;-)
men nøj hvor mine smagsløg holder af det. Og ovenpå super lækker cafémad i NY er det rart med noget nede-på-jorden-mad.

Og så er der en anden ting...

Maden her minder mig om min morfar. Jeg holdt meget af min morfar. Han var fra 1901. Han holdt meget af sild og blå ost. Mest roquefort, så vidt jeg husker. Den stod på en tallerken i køkkenskabet og udsendte en kvalmende dunst. Men han nød sin ost. Ligesom jeg nyder min nu. Kan dog ikke erindre, at der sneg sig noget som helst i retning af grønt - eller rødt - med på hans tallerken. Og han røg som en skorsten. Viking, uden filter. Men det forhindrede ham ikke i at blive over 80 år. Han var en glad og smilende mand. Og altid sød og sjov for os unger. Hans bukselomme var altid fyldt med mønter og når han stak hånden ned i lommen og vi hørte det klirrede, vidste vi, at der faldt lidt af til os. Så fik vi lidt håndører til at snolde for i ismejeriet på hjørnet. Bagefter gik vi gerne på legepladsen, mens mormor og morfar sad på bænken og talte med de andre damer og mænd. Da vi blev ældre fik vi lov at gå derover alene og der var altid andre børn at lege med.

Min mormor og morfar var nogle dejlige mennesker, og jeg holdt rigtig meget af dem og har rigtig mange dejlige minder fra min tid sammen med.