søndag den 2. november 2008

NU tør jeg sige det


I årevis har jeg drømt om at blive løber. Det er en let måde at få motion på, da det ikke kræver det store i hverken forberedelse, tid eller udstyr, så det ville være så fedt, synes jeg. Har prøvet alt muligt. Løbet om morgenen. Om eftermiddagen. Om aftenen. Med børnene i klapvognen. Og på cykel ved siden af. Jeg har løbet alene og sammen med andre.

Og hvert eneste skridt har været en overvindelse. Har nærmest løbet til lyden af takten: "Arj-hvor-er-det-hårdt-øv-hvor-er-det-hårdt".

MEN IKKE MERE!

Nu løber jeg snildt 10 km uden anden pause end når jeg lige skal have et sug af min astmaspray. Og jeg nyder hvert eneste skridt. Nyder som kroppen arbejder for mig. Nyder musikken i ørerne. Nyder træernes farveskiften. Og nyder den dejlige ro i kroppen, når turen er veloverstået.

Endelig føler jeg mig som en rigtig løber!

3 kommentarer:

Lise sagde ...

Velkommen i klubben - jeg kan blive næsten syg hvis jeg ikke får mine 3-4 løbeture om ugen :-)

Kagekonen sagde ...

jeg er også på vej derhen... men kommer dog ikke over 5 km endnu. Oplevede faktisk lørdag morgen, at jeg på trods af lidt sygdom i kroppen bare måtte løbe og at det gik hæderligt.

Unknown sagde ...

Lise > Takker :-)
Ja, det er mærkeligt pludselig at opdage, at kroppen bare VIL bevæge sig.

Kagekonen > Jeg troede ALDRIG jeg skulle over 5 km, men en god kollega "trak" mig med, og det var slet ikke svært. Meget overraskende opdagelse.