Er man først afhængig, vil det altid ligge latent i en. Har jeg hørt. Det er dog (heldigvis) ikke alkohol, jeg er afhængig af. Men sukker! I alle former. Hvidt sukker. Sodavand. Slik. Kager. You name it.
I flere måneder har jeg pralet af, at jeg er blevet sukker-uafhængig. Min krop har accepteret, at det ikke var et giftstof, som den behøvede mere. Det var skønt. Jeg havde absolut ingen problemer med at sige nej, når jeg blev budt noget. Kunne sagtens dufte til et stykke lækker, fyldt chokolade uden overhovedet at overveje at åbne munden og stoppe det inden for.
Jeg var så stolt og imponeret over mig selv. Pludselig knækker filmen. Min krop SKRIGER på sukker og min mund åbner sig fuldstændig automatisk, mens min hånd fører det ene stykke gift op til den efter det andet.
HVAD SKER DER??? HVORFOR???
Min mave råber desperat på hjælp. Den kan ikke klare det. Mit hoved værker med den ondeste hovedpine. Det er ved at sprænge. Alligevel vågner jeg op - stadig med hoved- og mavepine og det eneste jeg tænker på er slik/sukker/gift.
Jeg fatter det ikke. Jeg VED det er gift. Min krop ved det er gift. Jeg har i måneder oplevet, hvor skønt jeg havde det uden al den gift i kroppen. Og så pludselig BANG, forstanden bliver koblet fra og dybereliggende instikter tager over.
GIV MIG MIN UAFHÆNGIGHED TILBAGE NU!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Den tid på måneden?
Jeg får cravings når hormonerne raser. Den er sikker hver gang ;-) Som regel kan jeg dysse dem ned med rosiner og mandler, men det er sgu ikke altid det lykkes. Så er saltlakrids og chokolade det eneste, der duer :-D
Hvor længe kan man bruge undskyldningen "Den tid på måneden?" ;-)
Kan godt se en sammenhæng, men synes bare det har varet liiiidt for længe til at det stadig kan være det.
Send en kommentar