Halvt fuldendt

I børnenes verden indebærer en sommerferie i Danmarksland en tur til BonBon-land.
Det er ok. Det kan jeg godt leve med.

Vi plejer at smøre nogle lækre sandwiches, og ankomme når dørene slår op. Således også i dag. Vi benede rundt og fik prøvet en masse ting inden køerne blev alt for ulidelig lange.

Vejret var desværre ikke med os. Det var køligt og efter et besøg i "Rejen*" var min trøje blevet godt gennemblødt og jeg frøs. Ret meget! Det lagde en dæmper på fornøjelsen, men heldigvis var der håndtørrer på toilettet, som kunne benyttes som trøjetørrer i en snæver vending.

Planen var at vi - som vi plejer - skulle blive til de lukkede og spise aftensmad. Men klokken fem havde vi alle fået nok og vi enedes om at drage nordpå igen. Det var en god beslutning. Alle var trætte og sad og faldt godt hen i bilen på vej hjem (dog ikke manden som sad bag rattet). Jeg har altså også frygtelig svært ved at forstå, at udbuddet af mad og drikke sådan et sted, er så forfærdelig ringe. Det var ikke til at opdrive et eneste stykke lødigt ernæring. Ja, ja, ja, det er jo ferie og ja, ja, ja, det skal ikke være så helligt det hele. Men lader man blikket glide rundt i sådan en park og ser det ene overvægtige barn efter det andet, er det altså skræmmende, at det er umuligt at tilbyde noget fornuftigt at spise. Hvorfor ikke have bare én bod med noget spændende og sundt, i stedet for 20 boder med junk?

Nu er jeg træt træt træt, men ungerne er glade og tilfredse og det er dejligt.

En ferie, der er godt begyndt, føles som halvt fuldendt.