tirsdag den 15. juli 2008

Svære valg


I fødselsdagsgave fik jeg et par lækre bøger og lige siden har jeg bladret og savlet og bladret lidt mere. Det er bagebøger lige efter mit hoved. Lækre opskrifter. Gode forklaringer, smukke billeder og appetitelige billeder og enkelt og overskueligt layout (man er vel fagnørd).

Jeg har lyst til at bage. Men skal det være grove boller med bid, søde kanelsnegle, luftigt kærnemælksbrød eller måske nogle nøddeboller med æble. Der er så mange muligheder. Heldigvis har jeg bageskuffen fyldt godt op, så jeg har næsten alle ingredienser til rådighed, så det er ikke det, der er begrænsningen. Nærmere samvittigheden. Det er jo ikke godt med for meget brød, siger de kloge og slet ikke af den søde slags. Til gengæld har jeg lovet mig selv ikke at blive FOR fanatisk og det ER jo ferie.

Hvad mon det ender med?

2 kommentarer:

anjoe sagde ...

Bare dit foto her frembragte duften af det lækreste nybagte brød. Der er vist dømt bagning i legehuset i morgen ;-)

Unknown sagde ...

God fornøjelse. Både duften og smagen af nybagt brød er uovertruffen :-)