fredag den 18. juli 2008

Så godt som jul

Det er ikke så ofte, at manden laver mad. Altså rigtig mad. Det gjorde han i går. Med god hjælp fra ældstedatteren. Og hvis der er noget de to i forening kan lave, er det flæskesteg med sprød svær og lækker brun sauce.

Stegen var blevet gnedet grundigt med flagesalt og flæskestegssalt, indkøbt i Den Gamle By i Århus ved juletid. Stegen havde simret på weberen i en times tid og den var præcis så saftig, som sådan en bør være.Og sværen! Den er næsten et helt kapitel for sig. Har aldrig været specielt vild med svær, men denne, som manden og ældstedatteren kan frembringe, får englene til at synge. Hver en milimeter af den er præcis så knasende og luftig, som sådan en skal være. Ikke for meget fedt. Og flagesalt drysset med rund hånd.

Hold op et fantastisk måltid.

Og det aller, aller bedste... flæskestegsmadder dagen derpå.

Ingen kommentarer: