Her havde vi valgt at holde en uges ferie. Vi var samme sted - dog på et andet hotel - for 3 år siden og vidste hvad vi gik ind til.
Som jeg plejer at sige er dette som Lalandia , bare i Egypten. Jeg hader Lalandia for et godt ord. Synes det er et rædselsfuldt sted, men som koncept er det egentlig ok. Denne type ferie minder om Lalandia-konceptet, bare i nogle væsentlig federe omgivelser og så er det udendørs.
Når man ikke bryder sig om at dykke, er der ikke meget andet at lave end at solbade. Og det passede os fint. Engang vil vi gerne se pyramiderne og de andre kulturskatte, men ikke denne gang. Denne gang drejede det sig KUN om solbadning, afslapning, svømning i poolen, hygge og afslapning. Og det fik vi for alle pengene. Nøj det var godt! Og afstressende! Vi var afsted med et vennepar og deres to drenge. Super hyggeligt!
Området består stort set kun af bjerge og ørken og er temmelig tørt og trist, men også ret fascinerende.
Og når man så kommer til et hotelområde, bryder der pludselig et farveorgie løs af de flotteste blomster og smukkeste grønne græsplæner.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget vand der bliver brugt, for at gøre forvandle denne ørken til et smukt paradis.
Dog vil jeg tro, at det på en eller anden måde er genbrugsvand, der benyttes, for det var bestemt ikke duften af viol der ramte næseborene, når sprinklerne gik i gang.
Når vi er på charterferie - hvad vi har fundet ud af en er ganske glimerende rejseform, når man har børn - tager vi IKKE på de arrangerede udflugter. Det HAR vi prøvet og det er IKKE noget for os! Men... sidste gang vi var i Egypten fik vi anbefalet en kameltur i ørkenen og den forsøgte vi os med denne gang. Og det var da bestemt en oplevelse. Ja, det var da temmelig turistet, men hvis man kneb øjnene tæt sammen og ignorede de mange andre turister, kunne man sagtens fornemme lidt af den storslåede ørken og det var sjovt og anderledes at ride på kamel i den lave eftermiddagssol.
Beduinerne, som lever i dette område, er et meget fattigt folkefærd, og jeg kunne ikke helt undgå at have en dårlig smag i munden over at komme trampende ind i deres liv på denne måde. På den anden side, er det også os - turisterne - der er med til at brødføde dem.
Solnedgangen i ørkenen var helt fantastisk.
Tilbage igen i civilisationen kunne jeg ikke helt sige mig fri for at føle mig som en meget heldig og priviligeret person, når jeg kunne ligge i skyggen i 30 graders varme med udsigt til smuk blå himmel og vajende grønne palmer og tage mine daglige strækkere og mavebøjninger, mens ungernes latterbrøl fra poolen lød som sød musik i ørerne.
4 kommentarer:
Borset fra Cairo-quickstep i maven, så lyder det som en rar måde at få varmet knoglerne igennem og få lidt kulør i kinderne.
Velkommen hjem - og GOD BEDRING!
Takker! Og åh jo, det var skam lige hvad familien trængte til... at få varmet knoglerne igennem. Massiv dosis af sollys på denne årstid gør underværker.
Synes bare, at det er SÅ flot, at du holder ved strækkerne og mavebøjningerne - keep up the good work....
Og god bedring med maven:)
Tak Lilli. Det sjove er, at jeg slet ikke KAN lade være med at lave øvelserne. Og nu hvor jeg både har ondt i ryggen og maven er jeg jo nødt til at lade være. Og det huer mig ikke. Jeg trænger og glæder mig til jeg kan lave dem igen.
Havde aldrig troet, at jeg skulle blive afhængig af sådan nogle øvelser :-)
Send en kommentar