Mat i sokkerne

Det er vist lidt hårdt sådan at begynde på nyt job. Jeg er i hvert fald pænt træt i øjenlågene. Måske har det også lidt at gøre med, at jeg oksede hjem fra fabrikken for at tage med yngstedatteren på Strygerskole. Og der var så liiige en lille overraskelse i dag: Efter de 2 timers strygerskole var der.... taaadaaaah... en ekstra halv times øvning, da de skal holde børnekoncert den 17. april. Interessant men altså også lidt hårdt med 2½ time sidst på eftermiddagen. Yngstedattern tog det flot og bevarede faktisk koncentrationen i al tiden - imponerende.

Da vi kom hjem ventede endnu en overraskelse: Ældstedatteren og hendes veninde havde selv lavet den lækreste lasagne, jeg længe har smagt. Tænk at komme træt hjem og så står maden bare på bordet. Det er da drømmen om lykken.


Billedet er den flotte velkomstbuket, jeg fik i tirsdags på mit nye arbejde. Jeg har været der tre dage og det føles næsten allerede som jeg har været der altid. Jeg har masser af opgaver og de glider bare derudaf. Mac'en er stadig en udfordring, men mine nye kolleger er knalddygtige, og vil gerne lære fra sig, så det skal jeg nok få styr på inden længe.

Alle spiser frokost sammen og samtalen glider bare og jeg er en del af det hele. Det eneste minus der er, er så selve maden. Æv, den er trist. Men det forlyder, at der bliver ansat en kok i løbet af en måned eller to, så mon ikke det vil højne niveauet? Det satser jeg på.

I morgen har jeg fri. Ah hvor jeg glæder mig. Frisøren venter til et par timers forvandling, hvilket er hårdt tiltrængt efter en uge i sol og klor. Satser på at blive rigtig lækkersmækker.

Nu vil jeg daffe i seng, for hvis jeg for alvor skal blive smækkerlækker kræves det vist, at skønhedssøvnen ikke syltes.

Godnat og sov godt!