mandag den 24. marts 2008

Manden blev kuppet

Fik kuppet manden på den fede måde . Var nemlig ret vild for at tage på Sticks'n'Sushi, men det havde han ikke lige lyst til "men hvis pigerne ville, kunne vi da godt". Og det ville de heldigvis. Begge to. Så bord blev bestilt til børnevenligt tidspunkt (kl. 18) for så kan man nemlig være hjemme i fornuftigt sengetid - det er jo trods alt skoledag i morgen.


Manden og jeg fik en super lækker påskemenu, der pirrede smagsløgene til fulde og synet var ikke mindre fantastisk. De kan altså noget med de der ris og fisk.

"Hells kitchen roll"... øj de var yummi!

Et lidt specielt indslag: makirulle med boghvedenudler.

Ungerne fik hver en sticks-box med sticks. Yngstedatteren valgte sticks med kyllingekødboller og ældstedatteren kyllingevinger. Men de kom til at servere kødboller til begge, men den søde servitrice opdagede selv fejlen og sagde, at ældstedatteren bare kunne spise kødbollerne, hvis hun ville og så ville hun få sine kyllingevinger hurtigst muligt. Meget fint. De kunne selvfølgelig ikke spise så meget, så resten fik de med hjem i en doggybag til madpakken i morgen.



Af drikkevarer valgte tøsepigerne hyldeblomst samt vand, manden alm. Carls og jeg valgte Sapporo samt en granatæblevand.

Selvom manden var lidt modvillig mod "projekt ud-at-spise-sushi" endte det heldigvis med at blive rigtig, rigtig hyggeligt og en dejlig afslutning på en helt igennem perfekt påskeferie.

Ingen kommentarer: