
Heldigvis kan løbeskoene bruges til andet end at løbe. Nemlig en god, lang gåtur i det fantastiske forårsvejr.

Med raske skridt begav jeg mig mod Vestskoven og i ørerne havde jeg en ny oplevelse... en violinkoncert. Det havde jeg aldrig troet skulle overgå mig. Men jeg havde tidligere bedt yngstedatterens bratsch-lærer om at foreslå nogle stykker, som yngstedatteren kunne lytte til, og nu fik jeg selv lyst til at høre hvad det var. Er spændt hvad hvad yngstedatteren siger til det og til om hun bliver inspireret af det.





Da jeg havde gået i tre kvarters tid skrev ældstedatteren en sms, om hun måtte møde mig på turen. Selvfølgelig måtte hun det. Ingen i familien havde ønsket at gå med, og så ville hun pludselig gerne alligevel. Herlig overraskelse. Elsker når hun går ved siden af mig og vi kan hyggesludre eller bare være stille sammen.
Aftensmaden er indtaget - krondyrfilet med grøntsager - og roen er ved at sænke sig på matriklen.
Det har været en ualmindelig vidunderlig dag. Propfyldt med energi og gode ting for mig selv. Det er lykke!
2 kommentarer:
Man bliver så glad efter en vellykket dag med sund kost og motion - tænk der ikke skal mere til :-)
Præcis!
Det der skræmmer mig er, at jeg har så let ved at falde tilbage til de dårlige vaner, når jeg nu VED for godt denne fornuftige livsstil er for mig. :-)
Send en kommentar