Diamanter i det jyske

Han er 96 og hun er 92. Min mors ferieforældre på Djursland, fra da hun var en lille københavnerpige. De har været en del af mit liv altid og jeg har altid tænkt på dem, som en slags ekstra bedsteforældre.



De har nu været gift i 60 år og holdt diamantbryllup i weekenden. Jeg var med og jeg nød hvert et minut. Hele deres store dejlige familie var med - ikke et eneste afbud, fra hverken unge eller gamle. Det vidner også om, hvilket fantastisk par de er. Man har lyst til at være sammen med dem og fejre dem.

Weekenden bød på en tur ned ad Memory Lane. At være sammen med dem bød på mange skønne minder fra min barndom.


Stenene her, var min oldefar med til at lægge for mange, mange år siden. Mærkeligt at tænke sig, at han har gået og stået på selv samme strand, som jeg nu nyder udsigten fra en dejlig lørdag morgen med solen spillende i vandoverfladen.


Gårdspladsen, som han så fint har revet for fint skal der jo være, når der kommer gæster. Tænk et overskud. Og tænk nogle "kriterier" man har, for hvad man skal og ikke skal selv når man er blevet 96 år.



Bag den ene røde dør, holdt grisene øffende til, da jeg var barn. Og bag den anden røde dør var værkstedet, for en landmand skal kunne fixe lidt af hvert. Og fix på fingrene var han i hvert fald. Oppe under loftet i værkstedet hænger stadig de buer og pile, som han lavede til os unger. De var store og solide og ikke så lette at bruge for sådan en lille pige som mig.


I haven står det mest fantastiske kastanjetræ. Perfekt til at bygge huler. Og det gjorde vi meget som børn.



Frugthaven bugnede af de sprødeste, lækre æbler i mange forskellige sorter. Min favorit var helt sikkert det søde, røde ananasæble.




Haven har altid været et helt kapitel for sig selv. Ikke et står vendte den gale vej. Og blomster i alverdens farver strålede om kap med solen og grøntsagerne i drivhuset. Haven er stadig flottere end de fleste haver man ser nu om dage. Han var dog langt fra selv tilfreds. Kræfterne rækker ikke helt til egne krav mere. Men det forhindrer ikke os almindelige mennesker i at være grønne af misundelse. For hold da op en have.

En misundelsesværdig krop

Det er hvad jeg har, sagde min kiropraktor her til morgen, hvor jeg var til mit månedlige tjek.

Nedprioritering

Hvad sker der lige... den ene dag tager bare den anden og pludselig er der gået jeg ved ikke hvor mange dage. Jeg synes egentlig jeg har meget på hjertet, men jeg drøner rundt fra det ene til det andet, så det er ikke lige bloggen, der bliver prioriteret højest i øjeblikket.

I dag efter arbejde har jeg været til bratsch-undervisning med yngste, købt ind, ordnet vasketøj, smurt aftensmadsmadpakke, kørt ældste til kunstskøjteløb, løbet en tur på 10 km og været til møde i skøjteklubben. Pyyyyh. Jeg klager ikke. Det har været hyggeligt og dejligt og skønt, at jeg selv kan bruge ventetiden til en løbetur, men der ER bare nogle andre ting, man så ikke kan nå. Det må så komme på et senere tidspunkt. Sådan må det være.

Så smukt så smukt

I bryllupsgave i går fik jeg den smukkeste hævekurv og den blev afprøvet i dag. Brødet hævede flot og heftigt, og jeg var spændt på og dejen ville falde totalt sammen, når jeg vendte den ud på bagepladen.


Det gjorde den en lille smule, men ikke mere, end at brødet blev superFflot og meget, meget smukt.


Krummen blev helt perfekt og smagen var i top. Og duften.... uuuuhm det var kræs for næseborene. Brødet blev nydt med mormors hjemmelavede brombær syltetøj og ungerne åd og åd - og det gjorde vi andre også. Hold da op en lækkerbisken. Jeg vidste at jeg ville blive glad for en hævekurv, men at den skulle vise sig at være SÅ fantastisk havde jeg ikke forestillet mig.

Jeg glæder mig allerede til at hæve mange, mange flere brød i den.

N-I-K-O-M-M-A-O-T-T-E-K-I-L-O-M-E-T-E-R

Mens ældstedatteren er til kunstskøjteløb har jeg besluttet at benytte ventetiden til en løbetur. Sidste mandag løb jeg en tur på fem km. En ok-tur, men også lidt kedelig, da det var langs vejen. Heldigvis har jeg en god kollega, som spurgte om vi ikke skulle løbe sammen. Hun bor nemlig lige i nærheden af skøjtehallen og hun løber meget og kender nogle gode ruter i nærheden.

Som aftalt så gjort.

Sikken tur. Vejret var perfekt. Ruten, hun havde valgt var på nogle smukke skovstier, og fås ikke meget bedre. Tempoet var præcis som det skulle være. Snakken flød uhindret kun afbrudt af et par pust med astmasprayen efter et par kilometers løb. Og det benene kørte bare derudad for fulde gardiner. Jeg blev simpelthen helt høj og havde slet ikke lyst til at stoppe igen.

Var ikke helt klar over, hvor langt turen egentlig blev, da hendes iPod løbesensor-dims strejkede midt i det hele, men da jeg var kommet hjem fik jeg en sms fra hende... 9,8 km.

N-I-K-O-M-M-A-O-T-T-E-K-I-L-O-M-E-T-E-R!!!!!

Så langt har jeg ALDRIG i livet løbet før. Kan næsten ikke få armene ned af bar' begejstring.

Søndagsmiddag

Citronmarineret kylling, dampet broccoli, romanescopuré, ovnbagte kartofler, rodfrugtchips og speltflûte. Romanesco er en blanding af broccoli og blomkål og meget mildt i smagen.



Det tager lidt tid at lave rodfrugtchips, men de smager rigtig godt. I dag lavede jeg dem af alm. rødbeder, gule rødbeder, orange og hvide gulerødder samt persillerødder. Jeg synes de er lidt svære at få sprøde, men derfor smager de nu godt alligevel.

Det var så det

Havemøblerne er pakket sammen i skuret og det er så beviset for, at sommeren definitiv er slut for denne gang. Sørgerligt. Ærgerligt. Bittert. Men sådan er årstidernes gang. Og vi kan jo egentlig godt lide det på den måde. Årstidernes skiften. Nu kommer der noget andet. Nu vil vi - om muligt - endnu mere nyde, når der dukker en solrig dag op med blå himmel og syngende fugle. Træer og buske vil skifte farver og dufte og mørket vil komme nærmere og nærmere.

Vi vi begynde at iklæde os lidt varmere tøj, og måske et par støvler som har været gemt væk i nogle måneder. Det er også dejligt. Det står i hvert fald ikke til at ændre.

Efteråret varsler hygge indendørs. Levende lys. Tæpper. Fængslende bøger. Varm te. Hygge. Ah.

Det er ok. Og man kan jo altid glæde sig til næste år.

Muahahahahahah

Findes der noget så godt som et godt grin? Ikke meget, tror jeg. Og i går fik jeg mavekramper af grin og tårerne trillede lystigt ned ad kinderne. Sikken aften. Vi så Anden og jeg tror vi grinede højlydt i 95% af tiden - og det er alligvel en del, når showet varer 2 timer. Han er simpelthen genial og hans humor rammer lige i skabet. Små bitte dagligdags ting bliver blæst op og bliver hylende grinagtige. Og der er også plads til lidt eftertænksomhed, så man også føler man får noget med hjem i posen.

Showet begyndte halv ti og inden da havde vi indtaget en forrygende middag på Sticks'n'sushi samt en Latté på Kruts Karport (mændene valgte dog et par spidser i form af nogle yderst røgede whisky'er, som vi piger helst var foruden.

Sikken aften i gode venners lag - så fås det ikke bedre.

Fantastisk Fredag

Fredag er altid en god dag. Med udsigt til tre dage i rap, hvor jeg mere eller mindre selv kan disponere over døgnets 24 timer, er der dømt AH. Og denne fredag fås ikke bedre, end jeg har udsigt til i dag.


Om lidt kommer mine forældre. Derfor er der bagt hytteostboller, for de kan godt lide at få lidt til formiddagskaffen. Så bliver yngstedatteren hentet i skolen og halv to er det så ældstes tur til at blive hentet. Hun har været på hyttetur med sin klasse i tre dage. Det bliver dejligt at få hende hjem igen. Her er lidt mærkeligt, når familien ikke er fuldtallige.

I aften bliver det også en godt. Skal mødes med vores rigtig gode venner på Sticks'n'sushi og derefter skal vi ind og se Anden. Ham er jeg ret vild med. Han er altid mand for et stak gode grin og der er også plads til lidt eftertænksomhed. Det skal nok blive en oplevelse af de bedre.

Mine forældre skal sove her, så pigerne er i trygge, velkendte hænder. De elsker heldigvis at være sammen alle sammen, og jeg synes det er så hyggeligt, når vi er sammen om morgenen. De har bedt om at komme på Ældstes Restaurant, så hun har selv planlagt middagen i aften og skal selv lave det hele, så det skal jeg ikke engang tænke på. Men hvis hun er for træt efter hytteturen, skal jeg selvfølgelig nok træde til eller også gør mormor. Ingen problemer. Bare det at hun har lyst til at planlægge maden er skønt.

Nå, må hellere få sat en spand kaffe over, så den kan være klar når de dukker op om lidt.

God weekend derude i blogland.

Jeg vil byttes!

Nu er jeg gået i stykker igen. Igen-igen kan man fristes til at hvæse. Denne gang er det dog lidt selvforskyldt. Skulle skære noget sort karton til, til en præsentation på fabrikken og skifter bladet på skalpen, så den kan skære pænt og lige uden flossede kanter. Og det må jeg sige den gjorde. I min finger. Argh! Nøj, der er meget blod i sådan en bitte fingerspids.

Herregud... den skal da bare have et plaster,tænkte jeg, men da der var gået et par timer og blodet stadig væltede ud, overtalte mine kære kolleger mig til at daffe forbi skadestuen på vej hjem. Som lovet så gjort og efter 1 times tid var jeg en fin forbinding rigere. Snittet sad så tæt på neglen, at det ikke kunne sys, så i stedet fik jeg tre fine sommerfugleplastre og en lille forbinding.


Desværre betød det, at jeg gik glip af et arrangement hos en af mine gode venner, som har skrevet en bog. Bogen skulle præsenteres i dag og jeg havde glædet mig til at være med, men sådan skulle det så ikke være. Æv.

Træt, men glad

En lang, men dejlig dag synger på sidste vers. Sofaen kæler kærligt for mit trætte kadaver og jeg nyder at ligge med benene oppe, mens min stadig lidt ømme hals blive forkælet med en dampende kop grøn te.

Hvorfor er jeg så så træt?

Nå ja.... drønede hjem fra arbejde. Hentede yngstedatteren og kørte med hende til eneundervisning i bratsch. Derfra på biblioteket og bestille en bratsch-nodebog til hende og hente en reserveret bog til mig selv. Derefter hjem og lave lidt mad og så videre med ældstedatteren til kunstskøjteløb. I stedet for "bare" at sidde på den flade og kigge på, havde jeg været forudseende og taget løbetøj på. Fik anvist en rute på 5 km og stoppede iPod'en i ørerne og benede derud af. Bagefter lagde jeg mig i et hjørne i klubhuset og lavede mave- og rygøvelser. Perfekt, når kroppen alligevel er varm. Da datteren var færdig tog vi hjem og nu ligger jeg her og puster ud.

Jeg tror jeg sover godt i nat.

Fuldstændig afhængig

Jeg er blevet afhængig. Af min morgensmoothie og af hjemmebagt brød. Brødet spiser jeg ikke til hverdag, men det min smoothie skal jeg bare have hver morgen. I dag blev den lavet af frosne hindbær, appelsin, banan, blomme og lidt æblesaft. Alt økologisk (naturligvis).




Fuldkornsspeltbollerne er mest til fryseren. De er perfekte til den hurtige sult - efter nogle minutter i micro'en. Nu vil jeg nappe en til morgenmad med iskoldt Thiese smør og et par tynde skiver Gouda.

Himmel venter - mums.

Endelig ovenpå igen

Sikke nogle dage. Halsen blev aldrig til mere end bare øv - men det var sådan set også øv nok. Bagefter blev det så næsen. En mega forkølelse, som heldigvis allerede er på retur. Troede sådan noget varede flere dage, men jeg klager ikke. Overhovedet ikke. Er træt af ikke at være på toppen.

Og så er den herlige hverdag ellers begyndt for fuld hammer, så ugen er et stort koordineringsprojekt, med at køre børn til aktiviteter, forældremøder og så videre. Men med planlægning går det hele fint.

"Tivoli-gulerødder" fra Torvet.dk
Smager som almindelig gulerødder, men fås i lilla, lysgul og hvide. Ret sjove.

Især på madfronten er planlægning guld værd. Det gør, at vi får lækker og fornuftig mad, selvom vi har travlt og styrter fra det ene til det andet. Forleden fik vi f.eks. Tivoli-gulerødder vendt i æblecidereddike og friskrevet citron, råstegte kartofler, mini hakkebøffer med wasabi og grillede asparges med kapersmarinade. Lidt mere spændende, end det ellers ville være blevet til på en hverdag, hvis der ingen madplan havde været.


I forbindelse med ældstedatterens skøjteløb, skal hun hjemme-træne hver uge med blandt andet en løbetur på min. 2 km. Så vidt det er muligt løber vi den sammen og det bliver som regel til 4-5 km. I dag var yngstedatteren så med på cykel.




Det er ikke så tit vi kan få hende lokket med, men hun fik kameraet i cykelkurven og så havde hun lidt at se frem til på turen. Det var hårdt at løbe med en forkølelse, der kun lige er på retur, men det var et fantastisk vejr, og pigerne var søde, så det var virkelig skønt.

I morgen kommer mine forældre. Jeg har lagt dej til brød, som skal koldhæve natten over. Kødet er lagt i marinaden og alt der ellers kan forberedes er forberedt, så vi kan hygge så meget som muligt. Det er alt, alt for længe siden, at de har været her, så der skal virkelig hygges igennem. Det bliver herligt.

Først ryggen, nu halsen...

I forrige uge blev jeg sendt til tælling af ryggen. I går aftes begyndte halsen så at lave ballade, så nu ligger jeg her på sofaen under tæppet med en balje te med honning ved siden af mig. Ældstedatteren har også kapituleret. Vi er lidt ynkelige. Og ærgerlige. Hun skulle have haft diktat og det er hun ked af at gå glip af. Jeg havde nogle gode opgaver på fabrikken, som jeg nu er nødt til at overgive til nogle andre. Og i aften er der DHL-stafet. Møg. Endnu et firma-arrangement, som jeg er nødt til at melde fra til. Mig som elsker sådan nogle arrangementer. Men sådan er det jo, når kroppen sætter dagsordenen.