mandag den 8. september 2008

Træt, men glad

En lang, men dejlig dag synger på sidste vers. Sofaen kæler kærligt for mit trætte kadaver og jeg nyder at ligge med benene oppe, mens min stadig lidt ømme hals blive forkælet med en dampende kop grøn te.

Hvorfor er jeg så så træt?

Nå ja.... drønede hjem fra arbejde. Hentede yngstedatteren og kørte med hende til eneundervisning i bratsch. Derfra på biblioteket og bestille en bratsch-nodebog til hende og hente en reserveret bog til mig selv. Derefter hjem og lave lidt mad og så videre med ældstedatteren til kunstskøjteløb. I stedet for "bare" at sidde på den flade og kigge på, havde jeg været forudseende og taget løbetøj på. Fik anvist en rute på 5 km og stoppede iPod'en i ørerne og benede derud af. Bagefter lagde jeg mig i et hjørne i klubhuset og lavede mave- og rygøvelser. Perfekt, når kroppen alligevel er varm. Da datteren var færdig tog vi hjem og nu ligger jeg her og puster ud.

Jeg tror jeg sover godt i nat.

3 kommentarer:

Pernille sagde ...

Jeg synes du har fortjent en god nats søvn.
Drøm sødt :)

Kagekonen sagde ...

Du er simpelthen så super sej. Og hvor er det i øvrigt smart at bruge "ventetiden" på en løbetur og lidt mave/ryg-øvelser.

Unknown sagde ...

Tak Pernille.

Kagekonen: Det gælder jo om at udnytte tiden, når man synes den er lidt sparsom.