Var på lagersalg i går. Elsker lagersalg. Er vild med mærkevarer og vild med tøj+accessories, men er ikke så vild med priserne. Derfor er lagersalg geniale.
Mit yndlings er
Benedikte Utzon. Har efterhånden været fast kunde de seneste mange år og altså også i går. Jeg er vild med hendes snit og hendes materialer. Og pasformen er bare perfekt til mig. Og så det allerbedste. Hun er bare så sød og behagelig.
Hun er stort set altid selv til stede. Og hvad er bedre end at få designerens eget touch? Hun viser hvordan skjorten skal kombineres med vesten, hvordan bæltet skal hvile på hoften, hvad der passer med det jeg købte sidst og bedst af det hele... hvad der lige præcis vil se godt ud på MIG og hvad der ikke gør.
Hun er ikke bleg for at sige, når der er noget jeg ikke må købe. Fx falder jeg altid for en masse småbluser:
"Nej, glem dem. Brug dine penge på nogle få, lidt dyrere basisting og køb så småbluserne et andet sted". Hun har har jo ret. Det har hun hver gang. Tror faktisk aldrig jeg har lavet fejlkøb hos hende. Jeg er super glad for det hele og har glæde af det i årevis.
I går veg hun ikke fra min side i de to timer jeg var der. Hun var
så sød. Hun stylede mig og vejledte mig og det både med seriøse ting og ting for sjov. Herligt, når man elsker tøj. Onde tunger ville nok hviske, at det jo er klart når jeg altid køber så meget. Men sådan synes jeg ikke det er. Jo jeg køber da tit en del. Og jeg køber nok også mere end jeg ville gøre, hvis hun ikke mandsopdækkede mig. Men de andre kunder køber jo også for mange penge - det er jo ikke discountvarer, der sælges. Tror bare hun nyder, at der er en kunde (mig!) som virkelig sætter pris på hendes vejledning og som har så stor glæde af de køb jeg gør hos hende.
Ved det sidste lagersalg i forsommeren hang der en kæmpe plakat på væggen af en smuk cremefarvet skindfrakke, som ville være med i vinterkollektionen. Jeg blev straks forelsket. I går prøvede jeg den så. Wauh, den ville bare ikke af mig igen (lidt løgn, for den var vaaaarm, så jeg blev nødt til at tage den af igen, inden jeg fik hedeslag). Den skulle bare med mig hjem. Og det kom den.
Med hjem kom også en stor, fræk pelstaske og et par sjove luffer, der helt sikkert sikrer, at jeg ikke vil fryse selv i den strengeste polarvinter.
Og så var der overraskelsen. Der er altid en overraskelse, når jeg er på Benediktes lagersalg. Hun overbeviser mig altid om at jeg skal prøve noget jeg ikke havde regnet med. "Prøv nu bare. Du ved jeg har ret!". Denne gang var det et par skindbukser i det lækreste blødeste skind. "Jamen skindbukser er da bare SÅ 80'er agtigt" forsvarede jeg mig. Men på kom de og jeg må indrømme, at jeg var solgt. De smøg sig om kroppen og flere af de andre kunder udbrød et højlydt "Wauh!". Jeg ved de bliver mine yndlingsbukser. Det er de allerede.
Savnede dog at have min mor med. Hun plejer at være med og er også god til at finde det rigtige til mig - og sig selv. Aldrig har hun været så lækker og velklædt som efter hun er begyndt at gå i Utzon-tøj. Da jeg gik derfra var afskeds salutten: "Hils din søde mor!" Det har jeg allerede gjort og håber hun kan være med næste gang. (Faktisk er det min skyld at hun ikke er med, for hun passer jo mine unger i denne ferie - tak mor! :-) )
Rullet ind i et lagen på stranden.
For et par uger siden, da solen skinnede vidunderligt og der næsten var forår i luften brugte jeg et par skønne timer på planteskolen samt i haven. Det blev lagt foråsløg i store baner og jeg har nu store forventninger til at de dukker frem af jorden om nogle måneder.
Det er første gang jeg sådan rigtig lægger løg, men jeg synes det er så vidunderligt når de pipler op af jorden rundt omkring, så der da også burde være nogle i min egen have. Omkring 50 forskellige tulipanløg og ligeså mange krokus. Gad vide hvor mange der bliver til noget?
Ah, solen skinner, det er køligt men friskt. Dytten er parkeret det sædvanlige sted ved Bremerholm og jeg er klar til at indtage byen. Nikolaj Kirke tårner sig flot op i den blå himmel.
Med hjem kom også en stor, fræk pelstaske og et par sjove luffer, der helt sikkert sikrer, at jeg ikke vil fryse selv i den strengeste polarvinter.
Det var møg-koldt, men nok mest fordi jeg ikke havde den rette påklædning på, men lyset var simpelthen så fantastisk, at jeg endte med næsten at glemme at jeg frøs.
Skolen afholdt den årlige motionsdag og jeg var traditionen tro at finde sammen med ældste-datterens klasse. Jeg elsker den dag. Det er skønt at få lov til at være med og bevæge sig sammen med ungerne. Det er ikke alle der er lige begejstrede, men de fleste går til den med entusiasme. Især en pige fra klassen, som stort set aldrig bevæger sig, klarede de 5 km til ug. Hun kunne næsten ikke mere, men hun ville bare klare det, og det var så flot.
Da vi kom hjem fik pigerne lyst til lidt kagebagning og det er jo liiiiige hvad man trænger til ovenpå sådan en gang legemesudfoldelse.
"Den glade løve" fandt yngste-datteren på biblioteketsbesøget. Den vakte søde minder om en svunden barndom og den var heldigvis lige så sød, som jeg mindedes.
Vejret var skøøøønt, ungerne vidunderlige, samværet perfekt og alt-i-alt bare en helt igennem herlig dag.
