Hun har altid haft meget svært ved at falde i søvn og har aldrig haft noget specielt stort søvnbehov. Allerede da hun var 1 år gammel var det slut med at sove til middag.
Begge pigerne har førhen haft sengetid kl. 20:00 og det sidste års tid kl. 20:30. På det tidspunkt er ældstedatteren soveklar og vi voksne var færdige med børn for den dag.
Yngstedatteren har efterhånden lært, at hun ikke er velkommen i stuen efter der er sagt godnat. Og hvad gør man så, når man bare ikke er træt, når alle bøgerne i reolen er "læst" og man har vendt og drejet sig 100 gange. Tjae, så lister man da lidt rundt i huset og finder et nyt sovested, i håb om at man kan finde ro for natten der.
Ikke så få gange har vi ligefrem måtte lede efter hende, for så at finde hende liggende gemt under et lag tæpper et eller andet sted.

Ligeså her til aften, hvor hun dukkede frem under al overtøjet under trappen.















Under vores seng har vi få såmænd også fundet hende.

Fra hun var helt lille har hun været en "alternativ sover".
10 kommentarer:
Aiii hvor herligt! Skønne skønne billeder og jeg fik mig lige et supergodt grin inden sengetid.
Dét var bestemt ikke så dårligt ;o)
PS. jeg kan ikke hamle op med pigebarnets sovestillinger/placeringer vil jeg bare lige sige, altså...
Well, måske ville det hele blive lidt sjovere, hvis vi også turde gøre noget andet end det vi plejer.
På den anden side er jeg nu pænt tilfreds med min dejlige, bløde seng.
Sov godt :-)
Jamen det er da fantastisk fantasifuldt, herligt at se, og sjoooooovt :) vi griner helt her ovre på Maui!
Knuzzer fra moster Bodil
For at blive til en sovetryne
må sådan en bette tøs
knogle ihærdigt løs
med at finde plads til sin dyne.
Tænk hvis søvnløse kunne bruge datterlils metode, så ville kursen på sovepilleaktier gå i bund.
PS Kig gerne indenfor på min blog.
Nogen kan sove hvor-som-helst og når-som-helst andre bare hvor-som-helst... Det er nogle skønne billeder af den sovende datter.
Rimkogeren: Tak for det søde rim. Det glæder jeg mig til at læse for hende.
Kagekonen: Tak! Manden og jeg sad i går aftes og hyggede os gevaldigt med at finde dem frem og mindes.
Hun er sgu da en kreativ én :)
Simpel hen BEDAARENDE.
moster Ier
Det er bare SÅ typisk min kusine det der!
Hun er min egen lille sovetryne :)
Fantasticmus: Du har HELT ret... det ER typisk hende :-)
Send en kommentar