fredag den 11. april 2008

Pause

Jeg har styrtet rundt hele formiddagen, så nu må det være tid til en lille formiddagspause med indtagelse af en frisklavet smoothie, mens jeg studerer Årstidernes nyhedsblad.

Om lidt skulle der gerne dukke en VVS-mand op, som skal besigtige de ændringer der skal foretages i forbindelse med bryggersrenoveringen.

Ældstedatteren skal holde fødselsdag for alle pigerne fra klassen, så der skal naturligvis også lige nogle forberedelser til i den anledning.

Der er blevet vasket, ryddet op, hentet pakker på posthuset, lavet plakat til Albertslundkorets jubilæum, mugget ud i køleskabet, tømt skabe i bryggerset, talt i telefon og og og...

Terrassedøren står på vid gab og fuglene synger i takt med at jeg spænner rundt.

Det er en god dag at have fri fra fabrikken.

2 kommentarer:

Marianne sagde ...

Hold op hvor du rykker på en fridag :-)

MrsCute sagde ...

Hehe, det er vel det man har en fridag til ;-)