En dag for MIG

Har glædet mig hele ugen til søndag. Kalenderen var nemlig tom. Fuldtstændig tom. Intet som helst har der været på programmet i dag. Ikke engang en vask, eftersom den nye vaskemaskine først kommer i morgen (ja, den vi har, har opgivet ævred).

Så dagen i dag har været min.

I går kimede vækkeuret som det gør på hverdagene kl. 06:15. Så i dag ville jeg sove til jeg vågnede af mig selv. Og det blev først klokken halv elleve. Ah det er luksus. Et dejligt bad. En lækker smoothie med banan og hindbær og en portion havregryn med mandler og rosiner. Fødderne op på nabostolen, mens morgenkaffen nydes og søndagsberlingeren gennempløjes. Tulle lidt rundt. Holde øje med fjæsbogen. Bage lidt boller. Og en portion kanelsnegle. "Kom til" at kigge ud af vinduet. Og straks kræver kroppen en løbetur i det skønne solskin. Det var egentlig ikke lige det jeg havde tænkt mig, men pyt. Kroppen har talt.


Benene var godt nok lidt tunge og vejrtrækningen var mildest talt temmelig anstrengende i det frostklare vejr, så det blev kun til 5 kolde kilometer. Men vel hjemme igen stod den på dagens andet varme bad. Kroppen havde fortjent lidt ekstra. Så frem kom saltet og kroppen blev skrubbet fra top til tå for derefter at blive smurt blød og lækker i babyolie.

Født på ny.

Julen er skudt i gang

For mit vedkommende, blev julen skudt i gang i fredags med julefrokost på fabrikken. Herhjemme blev den skudt i gang i dag - 1. søndag i advent. Her er blevet pyntet op så manden overvejer at flytte hjemmefra. Han føler sig overfaldet af nisser hvor han end bevæger sig. Stakkels ham. Vi andre nyder det i fulde drag.

I år får han også en pakkekalender. Så er der håb for, at lidt julestemning vil indfinde sig i hans stivfrosne nissehjerte. Yngstedatteren har også fået tiltusket sig en pakkekalender. Mens ældstedatteren foretrækker adventskalender.


Nu ligger jeg på sofaen og nyder min caramel macchiato, mens rygsmerterne forsøges lindret med lidt is. Ja, jeg har sørme fået ondt i ryggen igen. Øv! Satser på, at det er hurtigt overstået, for gider ligesom ikke have ondt og rende rundt med et forpint udtryk i fjæset, mens alle andre springer rundt som lalleglade nisser. Jeg vil også springe rundt. Men det er nok straffen for at være en ægte dansepingvin i fredags. Så kan jeg lære det

New York, New York

Den årlige shoppingtur er nær. De seneste mange år er turen gået til London, som vi elsker. Men i morgen stikker vi næsen mod New York. "Vi" er mig og min gode veninde. Vi er top-gode til at være på ferie sammen. Og shoppingferie er bestemt ingen undtagelse. I mange år har vi haft en stående aftale om, at når alle vores børn var blevet store nok, til at vi kunne være væk en uge fra dem, skulle det være NY. Og det er det så tid til nu.

Flyet letter i morgen ved middagstid og så kan vi se frem til en lille uges tid på The Big Apple. Vi skal på sightseeing, vi skal se musical, vi skal snakke, vi skal hygge og vi skal powershoppe. Big Time!

Jeg glæder mig som et lille barn til fødselsdag.

Rekord kl. 13:21

Dagens Røde Kors indsamling slutter kl. 14. Vi var færdige med vores rute omkring kl. 13 og 13:21 fik vi talt det indsamlede beløb op.

Kr. 1.864,75

blev det til. Det var rekorden på det tidspunkt. Det er da meget godt gået, synes vi selv. Det var vådt. det var koldt. Men folk var søde og venlige og stort set alle kastede noget i bøssen. Kun 4 sagde høfligt nej tak.

Hjemme ventede far og yngste med dejlig frokost. Lige hvad vi trængte til. Nu skal vi have en dejlig portion æbletrifli og lidt varm kakao med flødeskum.

Weekend i ældstes tegn

Denne weekend står primært i ældstedatterens tegn, hvis man kan sige det sådan. I går var vi til hyggelig privat middagstam-tam i skøjteklubregi. Vi var ca 20 voksne og 20 børn i et stort telt i en have. Der blev grillet lækkert kød og tilbehøret kom udefra. Super hyggeligt var det, at være sammen med alle de andre, som vi jo er sammen med i flere timer i løbet af ugen i skøjtehallen. Men at lære dem at kende under under hyggelige, private former var dejligt.

I morges var det så afsted klokken mega tidligt inden en hvis herre får sko på. Klokken halv otte stod ældste og jeg i skøjtehallen klar til halvanden times træning. Altså hun trænede og jeg hygge-snakkede. Fin fordeling.



I morgen har ældste tilmeldt os til Dansk Røde Kors landsindsamling,og da hun ikke er fyldt 11 endnu, skal der en voksen med. Det gør jeg naturligvis også meget gerne. Bliver da varm om hjertet over at have en datter der synes det er hendes pligt at hjælpe andre der har det svært. Må jo med sænket blik indrømme, at det ikke er det jeg selv er bedst til, i en hverdag hvor jeg forsøger at få det hele til at hænge sammen.

Men jeg glæder mig til i morgen, hvor vi skal gå hånd i hånd i tre timer og støtte en god sag.

Diamanter i det jyske

Han er 96 og hun er 92. Min mors ferieforældre på Djursland, fra da hun var en lille københavnerpige. De har været en del af mit liv altid og jeg har altid tænkt på dem, som en slags ekstra bedsteforældre.



De har nu været gift i 60 år og holdt diamantbryllup i weekenden. Jeg var med og jeg nød hvert et minut. Hele deres store dejlige familie var med - ikke et eneste afbud, fra hverken unge eller gamle. Det vidner også om, hvilket fantastisk par de er. Man har lyst til at være sammen med dem og fejre dem.

Weekenden bød på en tur ned ad Memory Lane. At være sammen med dem bød på mange skønne minder fra min barndom.


Stenene her, var min oldefar med til at lægge for mange, mange år siden. Mærkeligt at tænke sig, at han har gået og stået på selv samme strand, som jeg nu nyder udsigten fra en dejlig lørdag morgen med solen spillende i vandoverfladen.


Gårdspladsen, som han så fint har revet for fint skal der jo være, når der kommer gæster. Tænk et overskud. Og tænk nogle "kriterier" man har, for hvad man skal og ikke skal selv når man er blevet 96 år.



Bag den ene røde dør, holdt grisene øffende til, da jeg var barn. Og bag den anden røde dør var værkstedet, for en landmand skal kunne fixe lidt af hvert. Og fix på fingrene var han i hvert fald. Oppe under loftet i værkstedet hænger stadig de buer og pile, som han lavede til os unger. De var store og solide og ikke så lette at bruge for sådan en lille pige som mig.


I haven står det mest fantastiske kastanjetræ. Perfekt til at bygge huler. Og det gjorde vi meget som børn.



Frugthaven bugnede af de sprødeste, lækre æbler i mange forskellige sorter. Min favorit var helt sikkert det søde, røde ananasæble.




Haven har altid været et helt kapitel for sig selv. Ikke et står vendte den gale vej. Og blomster i alverdens farver strålede om kap med solen og grøntsagerne i drivhuset. Haven er stadig flottere end de fleste haver man ser nu om dage. Han var dog langt fra selv tilfreds. Kræfterne rækker ikke helt til egne krav mere. Men det forhindrer ikke os almindelige mennesker i at være grønne af misundelse. For hold da op en have.

Muahahahahahah

Findes der noget så godt som et godt grin? Ikke meget, tror jeg. Og i går fik jeg mavekramper af grin og tårerne trillede lystigt ned ad kinderne. Sikken aften. Vi så Anden og jeg tror vi grinede højlydt i 95% af tiden - og det er alligvel en del, når showet varer 2 timer. Han er simpelthen genial og hans humor rammer lige i skabet. Små bitte dagligdags ting bliver blæst op og bliver hylende grinagtige. Og der er også plads til lidt eftertænksomhed, så man også føler man får noget med hjem i posen.

Showet begyndte halv ti og inden da havde vi indtaget en forrygende middag på Sticks'n'sushi samt en Latté på Kruts Karport (mændene valgte dog et par spidser i form af nogle yderst røgede whisky'er, som vi piger helst var foruden.

Sikken aften i gode venners lag - så fås det ikke bedre.

Fantastisk Fredag

Fredag er altid en god dag. Med udsigt til tre dage i rap, hvor jeg mere eller mindre selv kan disponere over døgnets 24 timer, er der dømt AH. Og denne fredag fås ikke bedre, end jeg har udsigt til i dag.


Om lidt kommer mine forældre. Derfor er der bagt hytteostboller, for de kan godt lide at få lidt til formiddagskaffen. Så bliver yngstedatteren hentet i skolen og halv to er det så ældstes tur til at blive hentet. Hun har været på hyttetur med sin klasse i tre dage. Det bliver dejligt at få hende hjem igen. Her er lidt mærkeligt, når familien ikke er fuldtallige.

I aften bliver det også en godt. Skal mødes med vores rigtig gode venner på Sticks'n'sushi og derefter skal vi ind og se Anden. Ham er jeg ret vild med. Han er altid mand for et stak gode grin og der er også plads til lidt eftertænksomhed. Det skal nok blive en oplevelse af de bedre.

Mine forældre skal sove her, så pigerne er i trygge, velkendte hænder. De elsker heldigvis at være sammen alle sammen, og jeg synes det er så hyggeligt, når vi er sammen om morgenen. De har bedt om at komme på Ældstes Restaurant, så hun har selv planlagt middagen i aften og skal selv lave det hele, så det skal jeg ikke engang tænke på. Men hvis hun er for træt efter hytteturen, skal jeg selvfølgelig nok træde til eller også gør mormor. Ingen problemer. Bare det at hun har lyst til at planlægge maden er skønt.

Nå, må hellere få sat en spand kaffe over, så den kan være klar når de dukker op om lidt.

God weekend derude i blogland.

Endelig ovenpå igen

Sikke nogle dage. Halsen blev aldrig til mere end bare øv - men det var sådan set også øv nok. Bagefter blev det så næsen. En mega forkølelse, som heldigvis allerede er på retur. Troede sådan noget varede flere dage, men jeg klager ikke. Overhovedet ikke. Er træt af ikke at være på toppen.

Og så er den herlige hverdag ellers begyndt for fuld hammer, så ugen er et stort koordineringsprojekt, med at køre børn til aktiviteter, forældremøder og så videre. Men med planlægning går det hele fint.

"Tivoli-gulerødder" fra Torvet.dk
Smager som almindelig gulerødder, men fås i lilla, lysgul og hvide. Ret sjove.

Især på madfronten er planlægning guld værd. Det gør, at vi får lækker og fornuftig mad, selvom vi har travlt og styrter fra det ene til det andet. Forleden fik vi f.eks. Tivoli-gulerødder vendt i æblecidereddike og friskrevet citron, råstegte kartofler, mini hakkebøffer med wasabi og grillede asparges med kapersmarinade. Lidt mere spændende, end det ellers ville være blevet til på en hverdag, hvis der ingen madplan havde været.


I forbindelse med ældstedatterens skøjteløb, skal hun hjemme-træne hver uge med blandt andet en løbetur på min. 2 km. Så vidt det er muligt løber vi den sammen og det bliver som regel til 4-5 km. I dag var yngstedatteren så med på cykel.




Det er ikke så tit vi kan få hende lokket med, men hun fik kameraet i cykelkurven og så havde hun lidt at se frem til på turen. Det var hårdt at løbe med en forkølelse, der kun lige er på retur, men det var et fantastisk vejr, og pigerne var søde, så det var virkelig skønt.

I morgen kommer mine forældre. Jeg har lagt dej til brød, som skal koldhæve natten over. Kødet er lagt i marinaden og alt der ellers kan forberedes er forberedt, så vi kan hygge så meget som muligt. Det er alt, alt for længe siden, at de har været her, så der skal virkelig hygges igennem. Det bliver herligt.

Slut med søndag

Søndagen er synger på sidste vers. Jeg nyder stadig.


Yngstedatteren spurgte om jeg ville læse godnathistorie for hende, når hun havde været i bad. Selvfølgelig. Ældstedatteren kom også og hørte med.

I øjeblikket læser vi "Danmarkshistorier for børn" som er nogle fantastiske fortællinger der strækker sig fra sagnkongerne og frem til 1960'erne. Der er flere ord og begreber, hun ikke kender, men så får vi os en lille snak om dem. Det er hyggeligt. Arm i arm ligger vi. Og jeg snuser til hendes nyvaskede hår, mens jeg læser og forklarer. "Mor, læs et kapitel mere" og jeg overgiver mig hurtigt og læser et mere.


Yngste fik - som så ofte før - lov til at falde i søvn i vores seng. Det elsker hun. Med prinsesse Mary knuget i sin badekåbeklædte favn og sovebrillerne på plads i panden (!!!!)


De små fødder, som bliver så hurtigt store, havde det vist varmt og havde søgt uden for i den kølige soveværelsesluft, hvor vinduet står på klem. Fik helt lyst til at kysse dem, men lod være, da hun jo lige er faldet i søvn, og det er ikke pænt at vække nogen der sover.



Nu sidder jeg bag skærmen. Nyder roen. Og min kaffe. Har dejlig musik i ørerne. Og et par paranødder med mørk chokolade i mundhulen. Gør mig mentalt klar til at daffe i seng. Har ikke rigtig lyst endnu. Burde. Min ryg skriger på hvile. Har rullet en pude og placeret den i lænden. Den lindrer lidt. Overgiver mig snart, men ikke endnu. Skal liiige have lidt mere af søndagen.

I morgen begynder hverdagen. Den bliver også god.

Lykkelig søndag

Engang hadede jeg søndage. Både som barn og i rigtige mange år ind i voksenlivet, kunne jeg simpelthen ikke fordrage søndage. Jeg hadede at alt og alle gik i dvale og der bare skete minus.

Sådan har jeg det heldigvis ikke mere. Nu er søndag et af ugens absolutte højdepunkter. Tænk at have en hel, lang dag, hvor man bare kan gøre præcis hvad man har lyst til i det tempo man synes passer. Man kan sove til kroppen vågner af sig selv, frisk og veludhvilet. Man kan nyde sin søndagsavis i ro og mag, mens man slubrer dejlig varm kaffe. Og når formiddagen så har fået ben at gå på, kan man beslutte sig til hvilken slags det skal være. Skal det være en aktiv dag. Skal man invitere gæster. Skal man i haven. Skal man ligge på sofaen. Skal man spille spil med ungerne. Skal man bage. Skal man til bunds i vasketøjsbunkerne. Mulighederne er mange.

I dag har solen stået højt og flot på himlen, og haven kaldte højlydt på min tilstedeværelse. Det var længe siden jeg havde lyttet til den kalden. Og den savnede mig. Meget. Det var tydeligt at se. I dag fik den så endelig min fulde og veltortjente opmærksomhed. Og den kvitterede ved at give mig en skøn fornemmelse i af ro i krop og sind.



De fleste af krukkerne var temmelig ynkelige - for at sige det mildt. Så manden blev booket til at tage med i Havecentret for at indkøbe nyt. Og for at slæbe. Det gjorde han godt. Så nu er haven inkl. krukkerne præsentable og klar til at gå sensommeren pænt i møde.


Da jeg var færdig og drømte om et varmt bad med efterfølgende morfar på sofaen med is på den ømme lænd, spurgte ældstedatteren om jeg ville med ud at løbe. Hun skal løbe 3 km. hver uge, som hjemmetræning til hendes skøjtetræning.



Havde bestemt ikke lyst til at løbe, men gjorde det alligevel og det var selvfølgelig skønt, når man først kom afsted. Og hyggeligt at løbe og tale med ældste.

Men NU ligger jeg på sofaen med is på. Det er tiltrængt.

Ældstedatteren har tilbudt at lave aftensmad. Et tilbud jeg ikke kan sige nej til. Hun har også ordnet vasketøj og hængt det op. Er man heldig, når man har sådan et pragteksemplar af en datter? Jeg synes!

Skoindkøb og lørdagsmiddag

Ældstedatteren er vokset. Hendes fødder er blevet større. Det sker jo. Konsekvensen er, at fodtøjet bliver for småt, og der skal indkøbes nyt. Dragede afsted mod Fields og 2 ud af 4 fodtøj på listen lykkedes det at få. Kawasaki med nye fancy snørrebånd, samt et par flotte sorte gummistøvler med hvide prikker var hvad det blev til. Crocs i den rigtige størrelse og farve var udsolgt og Converse-skoene var heller ikke helt rigtige. Aftensmenuen stod på lækre hjortemedaljoner med svampe sauté, marinerede squash, grov guacamole samt ostebrød.



Og rødvinen...uuuh, den var sørme også god "og det selvom den er økologisk", som manden tørt sagde.

Hallooooooooo

Blev vækket for lidt siden. Af telefonen. På en søndag morgen. Argh. Kan høre der er nogen i den anden ende, men ingen reagerer på mit "Halloooo". Hm, det er nok bare nogen, der er kommet til at rammen en tast, uden at de har opdaget det.

Weekendindkøb og madplaner

Om en uges tid begynder ungernes stramme fritidsprogram og jeg kan ligeså godt forberede mig på, at hverdagen bliver lidt mere hektisk. Madplanerne skal forberedes og fryseren skal fyldes op med godt økologisk kød. Indkøbet fra Aarstiderne til næste uge kan jeg ligeså godt klare med det samme. Denne gang var der mange kasser med ting, som vi godt kan lide, så det blev til følgende kasser.

• Blå Fiskekasse
• MonsterFrugtKassen
• Stor Basiskasse
• Den Traditionelle Kødkasse
• Den Moderne Kødkasse
• Madkassekassen

Tre timer i helvede

Manden har noget med Bilka. Har aldrig helt forstået hvad det er, men ofte ytrer han ønske om at tage dertil, når det er søndag. Det er ikke ofte vi gør det, men i dag fik han da overtalt hele familien til at tage afsted.

Det skulle vi ALDRIG have gjort.

Vi skulle egentlig ikke have noget. Ugens indkøb var allerede klaret og der stod kun nogle ligegyldige småting på listen. Alligevel endte vi med at spendere præcis og nøjagtig tre timer i helvede sammen med det meste af Sjællands øvrige befolkning. Vi stod i kø i langt over halvanden time. Det er jo sindssygt.

Og hvor skred vi ikke bare igen. Tjae.... primært, fordi er i kurven lå en farvepatron til printeren, vi virkelig gerne ville have med hjem. Og så var der 40% på Lego, så yngste havde på uforklarligvis fået tiltusket sig en af de store kasser.

Sådan kan man også bruge en søndag. Jeg gør det ALDRIG mere.
Ama'r halshug.

Alene hjemme

Når man har familie og en mand, der holder mest af at være hjemme, er det sjældent at man er hjemme helt, helt alene. Og da slet ikke i flere dage. Men det var jeg næsten i weekenden. Ungerne blev sendt med toget til mormor og morfar om fredagen, og blev tilbageleveret søndag eftermiddag. Lørdag klokken enormt tidligt daffede Manden til Innsbruck for at se fodbold og han kom først hjem søndag midnat.

Det betød, at jeg havde næsten to hele dage for mig selv. Helt alene. Jeg elsker min familie, men nøj hvor var det skønt bare at være sig selv. Lørdag var der lagt op til stor festivitas med sommerfest med bokseholdet. Forventningen var tårnhøj, for det plejer at være super spas og vare hele natten. Men ikke denne gang. Var hjemme allerede lidt over elleve. Men så kom jeg til gengæld hjem til et tomt og helt stille hus. Og jeg vågnede op til et tomt og helt stille hus. Det er ikke ofte jeg har prøvet det, de senere år. Det var skønt. Og jeg nød det til fulde.

Men indrømmet... da pigerne ankom sidst på eftermiddagen og der igen kom liv i huset, føltes det helt rigtig og præcis sådan som det skal være.

Så nu er hverdagen tilbage og det er dejligt.

Yngste på Plænen

Dagen i dag blev tilbragt i Tivoli. Måske ikke det foretrukne valg, når man tænker på det pragtfulde vejr. Men Albertslund Musikskole skulle modtage en pris som Årets Musikskolekommune 2008, og derfor skulle strygerne (inkl. yngstedatteren) spille på Plænen i dag kl. 15.

Og så tropper man naturligvis op.
Med glæde.
Det var en stor dag og meget, meget spændende og de gjorde det super, super godt. Der var vist ikke et eneste forældre øje, der var tørt der.

Da Danmark blev født

På GeoCenter Møns Klint - som er et geologi- og naturcenter, fortælles den spændende historie om Danmarks geologiske udvikling og om naturen på Møns Klint. For ca. 70 mill. var der et hav, der hvor Danmark er i dag. Det er en fantastisk flot og interessant udstilling, og der fik vi et par timer til at gå i dag, sammen med mine forældre.


Vi travede også en skøn tur på Klinten. Vejret var simpelthen fantastisk. Blæsende og køligt, men meget flot. Det var lidt hårdt for ryggen, men med et fast greb i rækværket og mandens hånd som støtte, gik det uden uheld.

Er der noget skønnnere, end når ens unger er nyder at være sammen?

Ved indgangen til museet stod disse seks skulpturer udført i marksten og rustent jern af Jørgen Minor.
Jeg forelskede mig straks i ham her, men kr. 5.600,- synes jeg alligevel var lige i overkanten. Men skøn er han da.

Broen til Møn hedder Dronning Alexandrines Bro og er tegnet af bro-professoren Anker Engelund. Den er blevet kaldt Danmarks smukkeste bro, og jeg er bestemt tilbøjelig til at være enig.