En dag for MIG

Har glædet mig hele ugen til søndag. Kalenderen var nemlig tom. Fuldtstændig tom. Intet som helst har der været på programmet i dag. Ikke engang en vask, eftersom den nye vaskemaskine først kommer i morgen (ja, den vi har, har opgivet ævred).

Så dagen i dag har været min.

I går kimede vækkeuret som det gør på hverdagene kl. 06:15. Så i dag ville jeg sove til jeg vågnede af mig selv. Og det blev først klokken halv elleve. Ah det er luksus. Et dejligt bad. En lækker smoothie med banan og hindbær og en portion havregryn med mandler og rosiner. Fødderne op på nabostolen, mens morgenkaffen nydes og søndagsberlingeren gennempløjes. Tulle lidt rundt. Holde øje med fjæsbogen. Bage lidt boller. Og en portion kanelsnegle. "Kom til" at kigge ud af vinduet. Og straks kræver kroppen en løbetur i det skønne solskin. Det var egentlig ikke lige det jeg havde tænkt mig, men pyt. Kroppen har talt.


Benene var godt nok lidt tunge og vejrtrækningen var mildest talt temmelig anstrengende i det frostklare vejr, så det blev kun til 5 kolde kilometer. Men vel hjemme igen stod den på dagens andet varme bad. Kroppen havde fortjent lidt ekstra. Så frem kom saltet og kroppen blev skrubbet fra top til tå for derefter at blive smurt blød og lækker i babyolie.

Født på ny.

Konfektjul

Ingen rigtig jul uden konfekt. Hjemmelavet konfekt. Meget konfekt. I dag var det så store-konfekt-dag. Pigerne og jeg begyndte kl. 12 og den sidste trøffelkugle var først dækket af hakkede hasselnødder kl. 17. Nu er ryggen øm og maven har pine. Men det blev til 327 lækre stykker - 12 forskellige slags, som er klar til at blive nydt de kommende uger.


Der er bl.a. toscamarcipan, nøddekugler, kaffetrøfler og harlekintern og så min favorit: Cognacmarcipan. Mums!

Julen er skudt i gang

For mit vedkommende, blev julen skudt i gang i fredags med julefrokost på fabrikken. Herhjemme blev den skudt i gang i dag - 1. søndag i advent. Her er blevet pyntet op så manden overvejer at flytte hjemmefra. Han føler sig overfaldet af nisser hvor han end bevæger sig. Stakkels ham. Vi andre nyder det i fulde drag.

I år får han også en pakkekalender. Så er der håb for, at lidt julestemning vil indfinde sig i hans stivfrosne nissehjerte. Yngstedatteren har også fået tiltusket sig en pakkekalender. Mens ældstedatteren foretrækker adventskalender.


Nu ligger jeg på sofaen og nyder min caramel macchiato, mens rygsmerterne forsøges lindret med lidt is. Ja, jeg har sørme fået ondt i ryggen igen. Øv! Satser på, at det er hurtigt overstået, for gider ligesom ikke have ondt og rende rundt med et forpint udtryk i fjæset, mens alle andre springer rundt som lalleglade nisser. Jeg vil også springe rundt. Men det er nok straffen for at være en ægte dansepingvin i fredags. Så kan jeg lære det

Av, av, aaaaaav

Selvfølgelig vidste jeg at bolchemasse blev varm. Meget varm. Begge pigerne har lavet bolcher bl.a. i Den Gamle By i Århus, så de har skam berettet om, hvor varm massen er. Men at den skulle blive SÅ varm, at man ligefrem får brandvabler på fingrene, havde jeg ikke forestillet mig. Kun er jeg glad for, at det er mig, der fik dem og hverken mine egne to piger eller de to veninder, der var med.

Når den klagesang så er sunget, kan jeg sige, at det var hyggeligt at lave bolcher og de smager glimrende Kongen af Danmark, TuttiFrutti og karamelsmag. En slikkepind til hver blev det også til.

Hjemme igen

Sikke en tur. Det kan anbefales!

Landede i morges; tyve i syv - en halv time før end annonceret. Har hele dagen gået rundt i noget nær zombi-tilstand. Nu er klokken halv fem om morgenen og JEG KAN IKKE SOVE OG HAR VÆRET VÅGEN SIDEN KL. 23. Argh! Hvor dum er man også at gå i seng sammen med børnene kl. 20? Nå men så kan jeg jo sidde her og kigge på de 290 billeder jeg har taget af den seneste uges fantastiske tur til New York. Skønt at genopleve det hele igen gennem billederne.


Perfekt hotelværelse til nogle gode nætters søvn. Og hotellet lå dejlig centralt, så ingen unødvendig tid på transport.



Vejret kunne vi ikke klage over. Den ene dag gik vi i t-shirts i 20 graders varme og nød solen i øjnene. Den næste dag, mens vi spiste morgenmad, stod regnen ned i lårtykke stråler - indtil vi købte et par paraplyer. Så holdt det op og var skønt, omend koldt, derefter. Lucky us! Dagens plan var Central Park. En vidunderlig oase midt i den massive storby med larm og jag. Underligt pludselig at være så fredfyldt et sted med udsigt til alle de kæmpe højhuse rundt om hele parken.


Meget flot skulptur af vores egen H.C. Andersen.


En ordentlig klump i halsen skulle lige synkes, da vi læste dette indskription i fliserne foran H.C.Andersen.

Fra en god veninde, som har boet flere år i NY var vi blevet anbefalet et besøg søndag morgen i Times Square Church.


Det fortrød vi bestemt ikke. Sikke en oplevelse. Kirken var stuvende fuld, så vi blev noget forundrede vist ovenpå. Der var så et kæmpe lokale med omkring 10 meget store storskærme, hvor man så kunne følge begivenhederne i selve kirkerummet. Og det var der mange der ønskede. Også dette store lokale blev stuvende fuldt af troende og turister. Det var mildest talt noget anderledes end et dansk kirkebesøg. Vi kom der for sangens skyld. Og sikke de kunne synge. Koret var stort og sang så taget nærmest lettede. På storskærmene var der tekster i bedste sing-a-long stil, og alle - også os - skrålede med af fuld hals. De troende - og dem var der rigtig, rigtig mange af, stod op med hænderne rejst mod himlen, lukkede øjne og vuggede og rockede i takt til musikken. Meget bevægende.



Vi valgte den perfekte aften til at bestige "Top of the Rock". Udsigten var ubeskrivelig, for vejret var klart, så man kunne se det hele.


Massiv shopping i T-I-M-E-V-I-S fordrer opfyldning af batterierne. Og hvad er bedre til det, end en stor bøf på Gallaghers Steakhouse?



Noget af tiden var det overskyet, men den dag vi havde planlagt at bestige Empire State Building var vejret igen med os. Det smukkeste vejr, man kunne ønske sig. Godt nok bidende koldt, men himlen var klar og blå og man kunne se laaaaangt.


Den smukke, grønne dame hilste pænt på os, da vi sejlede forbi med Staten Island Ferry.

Jeg er fuldstændig fascineret af de ekstremt mange taxaer, som gadebilledet hele tiden er prydet af.

Indrømmet: Begrænsningens kunst... ligger ikke til os. "Kom til" at købe alt, alt for mange af de fristende og farvestrålende CupCakes på Crumbs med fortjent mavepine til følge. Lærer vi det dog aldrig???

Vores diskrete bagage da vi skulle hjem.

Det er jo ingen hemmelighed at veninden og jeg er perfekte shoppingveninder. Vi er RIGTIG gode til at shoppe igennem. Og det gjorde vi i stor stil. Dog har vi åbenbart langt igen førend vi kan kalde os rigtige shoppere: Da vi den første dag var på Outlet-shopping kunne vi slet, slet ikke være med. De andre SLÆBTE bunker og atter bunker op på disken, når de skulle betale og de havde kæmpe rullende kufferter med, så de slap for at slæbe uhandy poser. Vi grinede af dem i starten, men måtte bøje hovedet sidst på aftenen og erkende, at det egentlig var ret smart. Jeg må sige, at vi dog kom pænt efter det i løbet af ugen.


Det var dog ikke shopping det hele. Et interessant besøg påMOMA, fik vi sørme også presset ind i den stramme tidsplan. Og Guggenheim - men det var dog kun få at låne The Restroom inden Park Avenue og resten af Uptown skulle besigtiges.

Ground Zero så vi den dag vi var i Downtown - men der var nu ikke noget særligt at se. Det var blot en stor byggeplads. Men tid til lidt eftertanke gav det da.

Nu begynder øjnene endelig så småt at blive fyldt med grus. Om et par timer ringer vækkeuret, så mon ikke det er en god idé at daffe ovenpå og forsøge at få et par timer inden resten af familien skal sendes ud i det pulveriserende liv? Jeg tror det. Håber så bare at jeg kan modstå fristelsen til at sove hele dagen væk i morgen. Selvom jeg har fri gør jeg nok klogest i at holde mig igang, så jeg kan få overstået dette #€%&(*'@ jetlag hurtigst muligt.

Jeg er i New York!!!

Byen er lige præcis så berusende, som jeg har hørt. Det er SÅ fedt endelig at være her, når man har glædet sig så længe.

Turen herovre gik fuldstændig helt og aldeles uden problemer eller forsinkelser af nogen art. Da vi havde kastet kufferterne på værelset daffede fri straks ud i nærområdet for at se det lidt an. Vi bor perfekt. I Midtown. Det bliver ikke meget bedre. Vi aftalte at gå lidt rundt og kigge, spise aftensmad kl. 20 og så ellers holde den gående til kl. 22 i hop om, at vi ville kunne sove til den lyse morgen. Det holdt ikke helt. Klokken fire var vi begge vågne og grinede lidt fjollet over, at man endelig havde chancen for at sove, for så blot at ligge og stirre op i det mørke loft. Well, vi gav det en chance til, men halv syv opgav jeg og nu er vi begge oppe og har været i bad.

Dagen i dag står på Outlet shopping. I går var vi også et smut på 5th Avenue... fiiiiine butikker..... dyyyyyre butikker. Så passer Outlet-priserne nok lidt bedre til os.

Nu er den halv otte og bussen kører om en time. Vi skal først nå at have lidt morgenmad.

Tænk jeg endelig er her....

Kriller i maven

Nu er det snart. Om lige om lidt tager jeg afsted. Vi har glædet os i måneder - ja faktisk lige siden sidste år ved samme tid, hvor vi var i London. Nu er det New York, der venter.

Om lidt!

New York, New York

Den årlige shoppingtur er nær. De seneste mange år er turen gået til London, som vi elsker. Men i morgen stikker vi næsen mod New York. "Vi" er mig og min gode veninde. Vi er top-gode til at være på ferie sammen. Og shoppingferie er bestemt ingen undtagelse. I mange år har vi haft en stående aftale om, at når alle vores børn var blevet store nok, til at vi kunne være væk en uge fra dem, skulle det være NY. Og det er det så tid til nu.

Flyet letter i morgen ved middagstid og så kan vi se frem til en lille uges tid på The Big Apple. Vi skal på sightseeing, vi skal se musical, vi skal snakke, vi skal hygge og vi skal powershoppe. Big Time!

Jeg glæder mig som et lille barn til fødselsdag.

Familiefølelse i hjertet

Det var så årets sidste familiefødselsdag. Yngstedatterens 8 års fødselsdag. Trods fravalg (6 ud af 19), var det alligevel rigtig hyggeligt. Som altid!

Jeg elsker at have min familie omkring mig og det sker slet, slet ikke ofte nok. Men sådan er det. Alle har så meget at gøre, så man skal bare være glad for den tid man har sammen. Det er jeg så. Ungerne leger. Vi voksne taler. Og taler. Og taler. Tænk, at der kan blive ved med at være emner at tale om. Det er egentlig utroligt. Men skønt. Tænk hvis vi bare sad der er gloede på hinanden og ikke havde noget at sige. Det ville da være rædselsfuldt. Næ, så hellere have følelsen af, at man ikke blev færdig, så der er også er noget at tale om næste gang man mødes.

Og hvad er det så vi taler om? Tjae, alt og intet, vil jeg sige. Men mest vores hverdag og hvad vi oplever. En masse om børnene. En del om arbejdet. Og så'en. Politik og de store ting i samfundet og universet, blevet yderst sjældent berørt. Sådan er vi ikke. Men hverdagen. Det nærværende. Den kan vi forholde os til. Og jeg får i hvert fald utroligt meget ud at få vendt dagligdagens store og små op- og nedture, med folk, der kender mig godt og hvis mening, jeg ved jeg kan stole på.

Nu ligger jeg på sofaen med et af mosters dejlige tæpper om mig, mens den friske luft blidt suser ind af terrassendøren. Opvaskemaskinen kører den sidste omgang - manden var super til at få hele køkkenet ryddet undervejs - bordene er ryddet og sat på plads, børnene sover udmattede i deres senge og manden har også kapituleret. I morgen skal jeg tidligt op, for ældstedatteren skal til skøjt halv ni, men jeg er ligesom ikke rigtig klar til dyner endnu. Har bare brug for at sidde - øh ligge - lidt her og nyde stilheden og roen og den dejlige følelse i hjertet af en skøn familiedag.

Halloween-hygge

Pigerne og jeg har haft gang i de store knive og kreeret nogle uhyyyyyggelige græskarlygter. En herlig tradition, som vi hygger os meget med.

Diamanter i det jyske

Han er 96 og hun er 92. Min mors ferieforældre på Djursland, fra da hun var en lille københavnerpige. De har været en del af mit liv altid og jeg har altid tænkt på dem, som en slags ekstra bedsteforældre.



De har nu været gift i 60 år og holdt diamantbryllup i weekenden. Jeg var med og jeg nød hvert et minut. Hele deres store dejlige familie var med - ikke et eneste afbud, fra hverken unge eller gamle. Det vidner også om, hvilket fantastisk par de er. Man har lyst til at være sammen med dem og fejre dem.

Weekenden bød på en tur ned ad Memory Lane. At være sammen med dem bød på mange skønne minder fra min barndom.


Stenene her, var min oldefar med til at lægge for mange, mange år siden. Mærkeligt at tænke sig, at han har gået og stået på selv samme strand, som jeg nu nyder udsigten fra en dejlig lørdag morgen med solen spillende i vandoverfladen.


Gårdspladsen, som han så fint har revet for fint skal der jo være, når der kommer gæster. Tænk et overskud. Og tænk nogle "kriterier" man har, for hvad man skal og ikke skal selv når man er blevet 96 år.



Bag den ene røde dør, holdt grisene øffende til, da jeg var barn. Og bag den anden røde dør var værkstedet, for en landmand skal kunne fixe lidt af hvert. Og fix på fingrene var han i hvert fald. Oppe under loftet i værkstedet hænger stadig de buer og pile, som han lavede til os unger. De var store og solide og ikke så lette at bruge for sådan en lille pige som mig.


I haven står det mest fantastiske kastanjetræ. Perfekt til at bygge huler. Og det gjorde vi meget som børn.



Frugthaven bugnede af de sprødeste, lækre æbler i mange forskellige sorter. Min favorit var helt sikkert det søde, røde ananasæble.




Haven har altid været et helt kapitel for sig selv. Ikke et står vendte den gale vej. Og blomster i alverdens farver strålede om kap med solen og grøntsagerne i drivhuset. Haven er stadig flottere end de fleste haver man ser nu om dage. Han var dog langt fra selv tilfreds. Kræfterne rækker ikke helt til egne krav mere. Men det forhindrer ikke os almindelige mennesker i at være grønne af misundelse. For hold da op en have.

Det var så det

Havemøblerne er pakket sammen i skuret og det er så beviset for, at sommeren definitiv er slut for denne gang. Sørgerligt. Ærgerligt. Bittert. Men sådan er årstidernes gang. Og vi kan jo egentlig godt lide det på den måde. Årstidernes skiften. Nu kommer der noget andet. Nu vil vi - om muligt - endnu mere nyde, når der dukker en solrig dag op med blå himmel og syngende fugle. Træer og buske vil skifte farver og dufte og mørket vil komme nærmere og nærmere.

Vi vi begynde at iklæde os lidt varmere tøj, og måske et par støvler som har været gemt væk i nogle måneder. Det er også dejligt. Det står i hvert fald ikke til at ændre.

Efteråret varsler hygge indendørs. Levende lys. Tæpper. Fængslende bøger. Varm te. Hygge. Ah.

Det er ok. Og man kan jo altid glæde sig til næste år.

Muahahahahahah

Findes der noget så godt som et godt grin? Ikke meget, tror jeg. Og i går fik jeg mavekramper af grin og tårerne trillede lystigt ned ad kinderne. Sikken aften. Vi så Anden og jeg tror vi grinede højlydt i 95% af tiden - og det er alligvel en del, når showet varer 2 timer. Han er simpelthen genial og hans humor rammer lige i skabet. Små bitte dagligdags ting bliver blæst op og bliver hylende grinagtige. Og der er også plads til lidt eftertænksomhed, så man også føler man får noget med hjem i posen.

Showet begyndte halv ti og inden da havde vi indtaget en forrygende middag på Sticks'n'sushi samt en Latté på Kruts Karport (mændene valgte dog et par spidser i form af nogle yderst røgede whisky'er, som vi piger helst var foruden.

Sikken aften i gode venners lag - så fås det ikke bedre.

Fantastisk Fredag

Fredag er altid en god dag. Med udsigt til tre dage i rap, hvor jeg mere eller mindre selv kan disponere over døgnets 24 timer, er der dømt AH. Og denne fredag fås ikke bedre, end jeg har udsigt til i dag.


Om lidt kommer mine forældre. Derfor er der bagt hytteostboller, for de kan godt lide at få lidt til formiddagskaffen. Så bliver yngstedatteren hentet i skolen og halv to er det så ældstes tur til at blive hentet. Hun har været på hyttetur med sin klasse i tre dage. Det bliver dejligt at få hende hjem igen. Her er lidt mærkeligt, når familien ikke er fuldtallige.

I aften bliver det også en godt. Skal mødes med vores rigtig gode venner på Sticks'n'sushi og derefter skal vi ind og se Anden. Ham er jeg ret vild med. Han er altid mand for et stak gode grin og der er også plads til lidt eftertænksomhed. Det skal nok blive en oplevelse af de bedre.

Mine forældre skal sove her, så pigerne er i trygge, velkendte hænder. De elsker heldigvis at være sammen alle sammen, og jeg synes det er så hyggeligt, når vi er sammen om morgenen. De har bedt om at komme på Ældstes Restaurant, så hun har selv planlagt middagen i aften og skal selv lave det hele, så det skal jeg ikke engang tænke på. Men hvis hun er for træt efter hytteturen, skal jeg selvfølgelig nok træde til eller også gør mormor. Ingen problemer. Bare det at hun har lyst til at planlægge maden er skønt.

Nå, må hellere få sat en spand kaffe over, så den kan være klar når de dukker op om lidt.

God weekend derude i blogland.

Endelig ovenpå igen

Sikke nogle dage. Halsen blev aldrig til mere end bare øv - men det var sådan set også øv nok. Bagefter blev det så næsen. En mega forkølelse, som heldigvis allerede er på retur. Troede sådan noget varede flere dage, men jeg klager ikke. Overhovedet ikke. Er træt af ikke at være på toppen.

Og så er den herlige hverdag ellers begyndt for fuld hammer, så ugen er et stort koordineringsprojekt, med at køre børn til aktiviteter, forældremøder og så videre. Men med planlægning går det hele fint.

"Tivoli-gulerødder" fra Torvet.dk
Smager som almindelig gulerødder, men fås i lilla, lysgul og hvide. Ret sjove.

Især på madfronten er planlægning guld værd. Det gør, at vi får lækker og fornuftig mad, selvom vi har travlt og styrter fra det ene til det andet. Forleden fik vi f.eks. Tivoli-gulerødder vendt i æblecidereddike og friskrevet citron, råstegte kartofler, mini hakkebøffer med wasabi og grillede asparges med kapersmarinade. Lidt mere spændende, end det ellers ville være blevet til på en hverdag, hvis der ingen madplan havde været.


I forbindelse med ældstedatterens skøjteløb, skal hun hjemme-træne hver uge med blandt andet en løbetur på min. 2 km. Så vidt det er muligt løber vi den sammen og det bliver som regel til 4-5 km. I dag var yngstedatteren så med på cykel.




Det er ikke så tit vi kan få hende lokket med, men hun fik kameraet i cykelkurven og så havde hun lidt at se frem til på turen. Det var hårdt at løbe med en forkølelse, der kun lige er på retur, men det var et fantastisk vejr, og pigerne var søde, så det var virkelig skønt.

I morgen kommer mine forældre. Jeg har lagt dej til brød, som skal koldhæve natten over. Kødet er lagt i marinaden og alt der ellers kan forberedes er forberedt, så vi kan hygge så meget som muligt. Det er alt, alt for længe siden, at de har været her, så der skal virkelig hygges igennem. Det bliver herligt.

Sommer og strandbesøg

Efter en skøn pluk-selv-jordbær-dag, kørte vi forbi stranden og pigerne sprang straks i det iskolde vand - forstå det hvem der kan.





Jeg skulle ikke nyde noget. I stedet gik jeg rundt og skød lidt billeder, mens jeg holdt øje med dem.