En bid af himlen

Yngstedatteren har fået ny dyne + betræk af mormor og morfar.
"Mor, du skal altså prøve at sove med den en nat!"
Det prøvede jeg så i nat.
"Det er næsten som om det er en af himlens skyer man ligger med, synes du ikke mor?"
Jeg kunne kun give hende ret.

Konfektjul

Ingen rigtig jul uden konfekt. Hjemmelavet konfekt. Meget konfekt. I dag var det så store-konfekt-dag. Pigerne og jeg begyndte kl. 12 og den sidste trøffelkugle var først dækket af hakkede hasselnødder kl. 17. Nu er ryggen øm og maven har pine. Men det blev til 327 lækre stykker - 12 forskellige slags, som er klar til at blive nydt de kommende uger.


Der er bl.a. toscamarcipan, nøddekugler, kaffetrøfler og harlekintern og så min favorit: Cognacmarcipan. Mums!

Julen er skudt i gang

For mit vedkommende, blev julen skudt i gang i fredags med julefrokost på fabrikken. Herhjemme blev den skudt i gang i dag - 1. søndag i advent. Her er blevet pyntet op så manden overvejer at flytte hjemmefra. Han føler sig overfaldet af nisser hvor han end bevæger sig. Stakkels ham. Vi andre nyder det i fulde drag.

I år får han også en pakkekalender. Så er der håb for, at lidt julestemning vil indfinde sig i hans stivfrosne nissehjerte. Yngstedatteren har også fået tiltusket sig en pakkekalender. Mens ældstedatteren foretrækker adventskalender.


Nu ligger jeg på sofaen og nyder min caramel macchiato, mens rygsmerterne forsøges lindret med lidt is. Ja, jeg har sørme fået ondt i ryggen igen. Øv! Satser på, at det er hurtigt overstået, for gider ligesom ikke have ondt og rende rundt med et forpint udtryk i fjæset, mens alle andre springer rundt som lalleglade nisser. Jeg vil også springe rundt. Men det er nok straffen for at være en ægte dansepingvin i fredags. Så kan jeg lære det

Av, av, aaaaaav

Selvfølgelig vidste jeg at bolchemasse blev varm. Meget varm. Begge pigerne har lavet bolcher bl.a. i Den Gamle By i Århus, så de har skam berettet om, hvor varm massen er. Men at den skulle blive SÅ varm, at man ligefrem får brandvabler på fingrene, havde jeg ikke forestillet mig. Kun er jeg glad for, at det er mig, der fik dem og hverken mine egne to piger eller de to veninder, der var med.

Når den klagesang så er sunget, kan jeg sige, at det var hyggeligt at lave bolcher og de smager glimrende Kongen af Danmark, TuttiFrutti og karamelsmag. En slikkepind til hver blev det også til.

Endnu en medalje

Yngstedatterens ihærdighed er blevet belønnet. Hun er nu medlem af 250-klubben og meget stolt og glad.

Juledigt

Ældstedatteren har skrevet et juledigt, som jeg har fået lov at publicere.

Vi er midt i november,
snart er det december.
Vi skal juleklippe-klistre,
julehyggen gnistrer.

Det er en fantastisk tid,
for julesneen falder hvid.
Gaver under træet ligger,
et barn om julekager tigger.

Juletræets pynt det stråler,
et julekor en salme skråler.
Julepynten glitrer
og englehåret sitrer.

Vi skal alle hygge os.
Julehyggen den går los.
Vi skal lave julemad.
Man bliver bare rigtig glad.

Vi skal lave julebag,
som vi skal spise juledag.
julesneen falder hvid,
vi glæder os til juletid.

Og så til juleaftensdag,
der kan vi julekager ta'
Vi skal pakke gaver op,
og dem vi får er helt i top!

Pludselig kom jeg helt i julestemning

Familiefølelse i hjertet

Det var så årets sidste familiefødselsdag. Yngstedatterens 8 års fødselsdag. Trods fravalg (6 ud af 19), var det alligevel rigtig hyggeligt. Som altid!

Jeg elsker at have min familie omkring mig og det sker slet, slet ikke ofte nok. Men sådan er det. Alle har så meget at gøre, så man skal bare være glad for den tid man har sammen. Det er jeg så. Ungerne leger. Vi voksne taler. Og taler. Og taler. Tænk, at der kan blive ved med at være emner at tale om. Det er egentlig utroligt. Men skønt. Tænk hvis vi bare sad der er gloede på hinanden og ikke havde noget at sige. Det ville da være rædselsfuldt. Næ, så hellere have følelsen af, at man ikke blev færdig, så der er også er noget at tale om næste gang man mødes.

Og hvad er det så vi taler om? Tjae, alt og intet, vil jeg sige. Men mest vores hverdag og hvad vi oplever. En masse om børnene. En del om arbejdet. Og så'en. Politik og de store ting i samfundet og universet, blevet yderst sjældent berørt. Sådan er vi ikke. Men hverdagen. Det nærværende. Den kan vi forholde os til. Og jeg får i hvert fald utroligt meget ud at få vendt dagligdagens store og små op- og nedture, med folk, der kender mig godt og hvis mening, jeg ved jeg kan stole på.

Nu ligger jeg på sofaen med et af mosters dejlige tæpper om mig, mens den friske luft blidt suser ind af terrassendøren. Opvaskemaskinen kører den sidste omgang - manden var super til at få hele køkkenet ryddet undervejs - bordene er ryddet og sat på plads, børnene sover udmattede i deres senge og manden har også kapituleret. I morgen skal jeg tidligt op, for ældstedatteren skal til skøjt halv ni, men jeg er ligesom ikke rigtig klar til dyner endnu. Har bare brug for at sidde - øh ligge - lidt her og nyde stilheden og roen og den dejlige følelse i hjertet af en skøn familiedag.

Kagen er klar

Den sidste tid har jeg surfet kager i stor stil for at finde inspiration til yngstedatterens fødselsdagskage. Efterhånden var jeg kommet frem til, at jeg ville forsøge mig med et slot med fire tårne og det hele. Jeg fremviste nogle billeder for tøsen, men nej tak. Hun ville hellere have noget mere enkelt. Øøøøh okay så. Flere billeder blev surfet og til sidst faldt valget på en "gift box" med sløjfer og roser i lyserød.



Hold op hvor jeg hygger mig med at lave kage. Det irriterer mig godt nok en del, at jeg ikke kan lave den perfekt. At den bliver så bulet og at jeg nogle gange får lavet tingene i den forkerte rækkefølge, men jeg ved jo også godt. at "'øvelse gør mester" og at jeg bare skal få lavet en masse kager, for at blive bedre. Nu må vi se, om det bliver til noget. Sjovt er det i hvert fald.

Lige som min første kage er denne også lagt sammen med hindbærmousse og skildpaddecreme og smurt op med chokoladesmørcreme. Opskrifterne er fra Kageklovn.


I Panduro Hobby faldt jeg over en tusch til brug på fødevarer. Den er perfekt til at skrive på gavemærkatet.

Fødselsdagsforberedelser

Yngstedatteren er blevet 8 år og familien kommer forbi i morgen. Konceptet ligger helt fast. Boller, lagkage og kakao og senere aftensmad. Sådan har det været i mange år. Og sådan bliver det også i år. Den eneste forskel bliver nok lagkagen. Nåja, det stadig en kage i lag. Men den kommer til se lidt anderledes ud og indholdet bliver også anderledes.



Yngstedatteren har selv været med til at lave forberedelserne og hun har delvis bestemt hvordan den skal se ud. Jeg håber jeg kan lave den, så hun bliver tilfreds.

Cremen er lavet og det er ved at være tid til at lægge den sammen. Og bagefter skal den pyntes. Det er det bedste og jeg glæder mig.

Hvilken duft

Ældstedatteren har tilbudt at træde til, mens jeg ligger her og er ynkelig. Hun fandt en pakke kød i fryseren, og nu laver hun forloren hare. Tror jeg vil forsøge at få lidt indenbords. Dagens indtag har begrænset sig til et minimum. Min morgensmoothie, et par mundfulde havregryn, en kop grøn te og to revne æbler. Det kan jo ikke siges at være meget. Men nu dufter her helt fantastisk, så jeg tror jeg vil forsøge mig nedenunder og se om jeg ikke kan få lidt af hendes mad ned.

Hun er kun 10 år men allerede fantastisk til at lave mad. Hvor er vi heldige, at vi har hende.

Hip hip

I går sagde vi: "Godnat Freja 7 år". I morges: "Godmorgen Freja 8 år".
Præcis som de siger i Karla-bøgerne.

Yngstedatteren har fødselsdag og hun blev fejret i morges, som det hører sig til med flag og morgensang. Morgenbrød fra bageren og masser af gaver og dejlige kort.

Om lidt skal vi ud at spise med farmor og farfar. De har inviteret os alle på yngstedatterens yndlingsrestaurant - hun hoppede af glæde da hun hørte det.

Dødsriget overlevede

Uuuuuh hvilken fest.

Yngstedatterens 8 års halloween-fødselsdagsfest er veloverstået. Med alle pigerne var klassen + naboens datter + ældstedatteren var her 12 piger. Ingen afbud - dejligt at alle kunne.

Festen var en stor succes. Ingen konflikter. Ingen skænderier. Bare hygge og skæg i samtlige 5½ time. Herligt. Af lege havde vi udendørs skattejagt, Kims Leg og Ballon dans.

"Velkomstskilt" over hoveddøren

Et af gravstederne

Hvem mon det er, der er ved at stå op fra graven?
Lavet af en engangshandske, fyldt med vand, et par dråber rød+gul frugtfarve
og så i fryseren natten over.

Det er godt nok længe siden, at der er blevet gjort rent,
med al det spindelvæv alle vegne.

Grønne larver = agurkestave
Bussemænd = ærter
Babytænder = Majs
Frøtarme = Peberfrugt
Drageblod = Ketchup

Rottehjerner = Frikadeller

Afskårne fingre = Pølser

Tomatsuppe med makaroni = Blodsuppe med grønne orme

Af drikkevarer kunne de vælge mellem:
Dragetis = Squash
Heksespyt = Sportsvand
Tynd mave = Cola
Spøgelsestårer = Mælk

Heksekage til dessert

Manden havde skrevet et fantastisk eventyr, som optakt til skattejagten.

Skatten var en kiste fuld af moneter (penge), og for dem kunne man handle i slikboden,
hvor man kunne købe hundelorte, væmmelige vampyrer, giftige svampe, indtørrede fluer (rosiner), troldeøjne (cherrytomater)

Slangetunger og edderkoppeben.

Nu er festen slut. Her er ryddet op og manden har åbnet os en dejlig flaske rødvin. Yngstedatteren er uden med naboens datter og stemme dørklokker.

Når der bliver ringet på døren hos os og råbt Slik eller Ballade, får de udleveret en hel håndfuld popcorn (i en engangshandske).

Halloween-hygge

Pigerne og jeg har haft gang i de store knive og kreeret nogle uhyyyyyggelige græskarlygter. En herlig tradition, som vi hygger os meget med.

140 længe ventede centimeter

En stor dag er langt om længe kommet. Ældstedatteren har rundet de 140 cm i højden og det betyder, at hun nu må sidde på forsædet, selvom vi har airbag.

Hold da op, hvor er hun stolt! (Og moderen tænker: "Behøver hun blive SÅ stor SÅ hurtigt!")

Rekord kl. 13:21

Dagens Røde Kors indsamling slutter kl. 14. Vi var færdige med vores rute omkring kl. 13 og 13:21 fik vi talt det indsamlede beløb op.

Kr. 1.864,75

blev det til. Det var rekorden på det tidspunkt. Det er da meget godt gået, synes vi selv. Det var vådt. det var koldt. Men folk var søde og venlige og stort set alle kastede noget i bøssen. Kun 4 sagde høfligt nej tak.

Hjemme ventede far og yngste med dejlig frokost. Lige hvad vi trængte til. Nu skal vi have en dejlig portion æbletrifli og lidt varm kakao med flødeskum.

Weekend i ældstes tegn

Denne weekend står primært i ældstedatterens tegn, hvis man kan sige det sådan. I går var vi til hyggelig privat middagstam-tam i skøjteklubregi. Vi var ca 20 voksne og 20 børn i et stort telt i en have. Der blev grillet lækkert kød og tilbehøret kom udefra. Super hyggeligt var det, at være sammen med alle de andre, som vi jo er sammen med i flere timer i løbet af ugen i skøjtehallen. Men at lære dem at kende under under hyggelige, private former var dejligt.

I morges var det så afsted klokken mega tidligt inden en hvis herre får sko på. Klokken halv otte stod ældste og jeg i skøjtehallen klar til halvanden times træning. Altså hun trænede og jeg hygge-snakkede. Fin fordeling.



I morgen har ældste tilmeldt os til Dansk Røde Kors landsindsamling,og da hun ikke er fyldt 11 endnu, skal der en voksen med. Det gør jeg naturligvis også meget gerne. Bliver da varm om hjertet over at have en datter der synes det er hendes pligt at hjælpe andre der har det svært. Må jo med sænket blik indrømme, at det ikke er det jeg selv er bedst til, i en hverdag hvor jeg forsøger at få det hele til at hænge sammen.

Men jeg glæder mig til i morgen, hvor vi skal gå hånd i hånd i tre timer og støtte en god sag.

Bare tæer og støvler

Hvert år lover jeg mig selv, at i år skal vi være tidligt ude for at ekvipere tøsepigerne til den kommende vinter. Og det blev så i dag - troede jeg. Men andre havde været hurtigere end jeg. Der er allerede begyndt at blive udsolgt i vinterstøvler. Jeg fatter det simpelthen ikke. Vi har kun lige nøjagtig rundet oktober-månedsskiftet og vinteren er altså ikke specielt kort i lille Danmark. Hvordan kan det så være, at at de kun har vinterstøvler i det tidligste efterår? Hvorfor får de ikke flere par hjem i løbet af sæsonen? Det er jo nok fordi de er bange for at brænde inde med dem. Hvad ved jeg?

Yngstes vinterstøvler med fancy lyserød sten, der blinker når hun går

Yngstes efterårsstøvler

Yngstes vest

Nå men helt skidt var det heldigvis ikke. Yngste fik både et par efterårsstøvler, et par vinterstøvler, en vest og noget alm. tøj. Hun har to vinterfrakker og en anorak fra sidste år, så det behøves vist ikke endnu, men mindre hun pludselig skyder mere i vejret.

Ældstes vinterstøvler

Ældstes vinterjakke

Ældste fik vinterstøvler og -jakke og en stak alm. tøj.

Men jeg vil stadig mene, at det er liiiidt tidligt at købe vintertøj, når yngste stadig tramper rundt i bare tæer og crocs og en lille trøje. Men nu er det i hvert fald i orden og vinteren kan bare komme an. Vi er klar!

Træt, men glad

En lang, men dejlig dag synger på sidste vers. Sofaen kæler kærligt for mit trætte kadaver og jeg nyder at ligge med benene oppe, mens min stadig lidt ømme hals blive forkælet med en dampende kop grøn te.

Hvorfor er jeg så så træt?

Nå ja.... drønede hjem fra arbejde. Hentede yngstedatteren og kørte med hende til eneundervisning i bratsch. Derfra på biblioteket og bestille en bratsch-nodebog til hende og hente en reserveret bog til mig selv. Derefter hjem og lave lidt mad og så videre med ældstedatteren til kunstskøjteløb. I stedet for "bare" at sidde på den flade og kigge på, havde jeg været forudseende og taget løbetøj på. Fik anvist en rute på 5 km og stoppede iPod'en i ørerne og benede derud af. Bagefter lagde jeg mig i et hjørne i klubhuset og lavede mave- og rygøvelser. Perfekt, når kroppen alligevel er varm. Da datteren var færdig tog vi hjem og nu ligger jeg her og puster ud.

Jeg tror jeg sover godt i nat.

Endelig ovenpå igen

Sikke nogle dage. Halsen blev aldrig til mere end bare øv - men det var sådan set også øv nok. Bagefter blev det så næsen. En mega forkølelse, som heldigvis allerede er på retur. Troede sådan noget varede flere dage, men jeg klager ikke. Overhovedet ikke. Er træt af ikke at være på toppen.

Og så er den herlige hverdag ellers begyndt for fuld hammer, så ugen er et stort koordineringsprojekt, med at køre børn til aktiviteter, forældremøder og så videre. Men med planlægning går det hele fint.

"Tivoli-gulerødder" fra Torvet.dk
Smager som almindelig gulerødder, men fås i lilla, lysgul og hvide. Ret sjove.

Især på madfronten er planlægning guld værd. Det gør, at vi får lækker og fornuftig mad, selvom vi har travlt og styrter fra det ene til det andet. Forleden fik vi f.eks. Tivoli-gulerødder vendt i æblecidereddike og friskrevet citron, råstegte kartofler, mini hakkebøffer med wasabi og grillede asparges med kapersmarinade. Lidt mere spændende, end det ellers ville være blevet til på en hverdag, hvis der ingen madplan havde været.


I forbindelse med ældstedatterens skøjteløb, skal hun hjemme-træne hver uge med blandt andet en løbetur på min. 2 km. Så vidt det er muligt løber vi den sammen og det bliver som regel til 4-5 km. I dag var yngstedatteren så med på cykel.




Det er ikke så tit vi kan få hende lokket med, men hun fik kameraet i cykelkurven og så havde hun lidt at se frem til på turen. Det var hårdt at løbe med en forkølelse, der kun lige er på retur, men det var et fantastisk vejr, og pigerne var søde, så det var virkelig skønt.

I morgen kommer mine forældre. Jeg har lagt dej til brød, som skal koldhæve natten over. Kødet er lagt i marinaden og alt der ellers kan forberedes er forberedt, så vi kan hygge så meget som muligt. Det er alt, alt for længe siden, at de har været her, så der skal virkelig hygges igennem. Det bliver herligt.

Lykkelig søndag

Engang hadede jeg søndage. Både som barn og i rigtige mange år ind i voksenlivet, kunne jeg simpelthen ikke fordrage søndage. Jeg hadede at alt og alle gik i dvale og der bare skete minus.

Sådan har jeg det heldigvis ikke mere. Nu er søndag et af ugens absolutte højdepunkter. Tænk at have en hel, lang dag, hvor man bare kan gøre præcis hvad man har lyst til i det tempo man synes passer. Man kan sove til kroppen vågner af sig selv, frisk og veludhvilet. Man kan nyde sin søndagsavis i ro og mag, mens man slubrer dejlig varm kaffe. Og når formiddagen så har fået ben at gå på, kan man beslutte sig til hvilken slags det skal være. Skal det være en aktiv dag. Skal man invitere gæster. Skal man i haven. Skal man ligge på sofaen. Skal man spille spil med ungerne. Skal man bage. Skal man til bunds i vasketøjsbunkerne. Mulighederne er mange.

I dag har solen stået højt og flot på himlen, og haven kaldte højlydt på min tilstedeværelse. Det var længe siden jeg havde lyttet til den kalden. Og den savnede mig. Meget. Det var tydeligt at se. I dag fik den så endelig min fulde og veltortjente opmærksomhed. Og den kvitterede ved at give mig en skøn fornemmelse i af ro i krop og sind.



De fleste af krukkerne var temmelig ynkelige - for at sige det mildt. Så manden blev booket til at tage med i Havecentret for at indkøbe nyt. Og for at slæbe. Det gjorde han godt. Så nu er haven inkl. krukkerne præsentable og klar til at gå sensommeren pænt i møde.


Da jeg var færdig og drømte om et varmt bad med efterfølgende morfar på sofaen med is på den ømme lænd, spurgte ældstedatteren om jeg ville med ud at løbe. Hun skal løbe 3 km. hver uge, som hjemmetræning til hendes skøjtetræning.



Havde bestemt ikke lyst til at løbe, men gjorde det alligevel og det var selvfølgelig skønt, når man først kom afsted. Og hyggeligt at løbe og tale med ældste.

Men NU ligger jeg på sofaen med is på. Det er tiltrængt.

Ældstedatteren har tilbudt at lave aftensmad. Et tilbud jeg ikke kan sige nej til. Hun har også ordnet vasketøj og hængt det op. Er man heldig, når man har sådan et pragteksemplar af en datter? Jeg synes!