Fantastisk Fredag

Fredag er altid en god dag. Med udsigt til tre dage i rap, hvor jeg mere eller mindre selv kan disponere over døgnets 24 timer, er der dømt AH. Og denne fredag fås ikke bedre, end jeg har udsigt til i dag.


Om lidt kommer mine forældre. Derfor er der bagt hytteostboller, for de kan godt lide at få lidt til formiddagskaffen. Så bliver yngstedatteren hentet i skolen og halv to er det så ældstes tur til at blive hentet. Hun har været på hyttetur med sin klasse i tre dage. Det bliver dejligt at få hende hjem igen. Her er lidt mærkeligt, når familien ikke er fuldtallige.

I aften bliver det også en godt. Skal mødes med vores rigtig gode venner på Sticks'n'sushi og derefter skal vi ind og se Anden. Ham er jeg ret vild med. Han er altid mand for et stak gode grin og der er også plads til lidt eftertænksomhed. Det skal nok blive en oplevelse af de bedre.

Mine forældre skal sove her, så pigerne er i trygge, velkendte hænder. De elsker heldigvis at være sammen alle sammen, og jeg synes det er så hyggeligt, når vi er sammen om morgenen. De har bedt om at komme på Ældstes Restaurant, så hun har selv planlagt middagen i aften og skal selv lave det hele, så det skal jeg ikke engang tænke på. Men hvis hun er for træt efter hytteturen, skal jeg selvfølgelig nok træde til eller også gør mormor. Ingen problemer. Bare det at hun har lyst til at planlægge maden er skønt.

Nå, må hellere få sat en spand kaffe over, så den kan være klar når de dukker op om lidt.

God weekend derude i blogland.

Endelig ovenpå igen

Sikke nogle dage. Halsen blev aldrig til mere end bare øv - men det var sådan set også øv nok. Bagefter blev det så næsen. En mega forkølelse, som heldigvis allerede er på retur. Troede sådan noget varede flere dage, men jeg klager ikke. Overhovedet ikke. Er træt af ikke at være på toppen.

Og så er den herlige hverdag ellers begyndt for fuld hammer, så ugen er et stort koordineringsprojekt, med at køre børn til aktiviteter, forældremøder og så videre. Men med planlægning går det hele fint.

"Tivoli-gulerødder" fra Torvet.dk
Smager som almindelig gulerødder, men fås i lilla, lysgul og hvide. Ret sjove.

Især på madfronten er planlægning guld værd. Det gør, at vi får lækker og fornuftig mad, selvom vi har travlt og styrter fra det ene til det andet. Forleden fik vi f.eks. Tivoli-gulerødder vendt i æblecidereddike og friskrevet citron, råstegte kartofler, mini hakkebøffer med wasabi og grillede asparges med kapersmarinade. Lidt mere spændende, end det ellers ville være blevet til på en hverdag, hvis der ingen madplan havde været.


I forbindelse med ældstedatterens skøjteløb, skal hun hjemme-træne hver uge med blandt andet en løbetur på min. 2 km. Så vidt det er muligt løber vi den sammen og det bliver som regel til 4-5 km. I dag var yngstedatteren så med på cykel.




Det er ikke så tit vi kan få hende lokket med, men hun fik kameraet i cykelkurven og så havde hun lidt at se frem til på turen. Det var hårdt at løbe med en forkølelse, der kun lige er på retur, men det var et fantastisk vejr, og pigerne var søde, så det var virkelig skønt.

I morgen kommer mine forældre. Jeg har lagt dej til brød, som skal koldhæve natten over. Kødet er lagt i marinaden og alt der ellers kan forberedes er forberedt, så vi kan hygge så meget som muligt. Det er alt, alt for længe siden, at de har været her, så der skal virkelig hygges igennem. Det bliver herligt.

Indrømmelse der bragte glæde

I mors dags gave gav jeg bl.a. min mor et par dåser Kusmi Te. Desværre kunne hun ikke lide den ene, men det gode er, at hun spurgte om jeg ville have den. Jeg måtte indrømme, at jeg syntes den stank noget så forfærdeligt, men jeg tog den alligevel med hjem og bryggede mig en kop. Og en til. Og en til. Jeg er nu helt vild med den. Min mor drikker te om morgenen. Der dur denne ikke. Det er Grøn te med mandel og den stinker af marcipan. Hvis man drikker den om morgenen. Jeg drikker den om eftermiddagen og om aftenen og der DUFTER den af marcipan. Slurp, siger jeg bare.

Dejligt, hun indrømmede, at hun ikke kunne lide min gave.

Alene hjemme

Når man har familie og en mand, der holder mest af at være hjemme, er det sjældent at man er hjemme helt, helt alene. Og da slet ikke i flere dage. Men det var jeg næsten i weekenden. Ungerne blev sendt med toget til mormor og morfar om fredagen, og blev tilbageleveret søndag eftermiddag. Lørdag klokken enormt tidligt daffede Manden til Innsbruck for at se fodbold og han kom først hjem søndag midnat.

Det betød, at jeg havde næsten to hele dage for mig selv. Helt alene. Jeg elsker min familie, men nøj hvor var det skønt bare at være sig selv. Lørdag var der lagt op til stor festivitas med sommerfest med bokseholdet. Forventningen var tårnhøj, for det plejer at være super spas og vare hele natten. Men ikke denne gang. Var hjemme allerede lidt over elleve. Men så kom jeg til gengæld hjem til et tomt og helt stille hus. Og jeg vågnede op til et tomt og helt stille hus. Det er ikke ofte jeg har prøvet det, de senere år. Det var skønt. Og jeg nød det til fulde.

Men indrømmet... da pigerne ankom sidst på eftermiddagen og der igen kom liv i huset, føltes det helt rigtig og præcis sådan som det skal være.

Så nu er hverdagen tilbage og det er dejligt.

... og lækker røv!

Var på lagersalg i går. Elsker lagersalg. Er vild med mærkevarer og vild med tøj+accessories, men er ikke så vild med priserne. Derfor er lagersalg geniale.

Mit yndlings er Benedikte Utzon. Har efterhånden været fast kunde de seneste mange år og altså også i går. Jeg er vild med hendes snit og hendes materialer. Og pasformen er bare perfekt til mig. Og så det allerbedste. Hun er bare så sød og behagelig.

Hun er stort set altid selv til stede. Og hvad er bedre end at få designerens eget touch? Hun viser hvordan skjorten skal kombineres med vesten, hvordan bæltet skal hvile på hoften, hvad der passer med det jeg købte sidst og bedst af det hele... hvad der lige præcis vil se godt ud på MIG og hvad der ikke gør.

Hun er ikke bleg for at sige, når der er noget jeg ikke må købe. Fx falder jeg altid for en masse småbluser: "Nej, glem dem. Brug dine penge på nogle få, lidt dyrere basisting og køb så småbluserne et andet sted". Hun har har jo ret. Det har hun hver gang. Tror faktisk aldrig jeg har lavet fejlkøb hos hende. Jeg er super glad for det hele og har glæde af det i årevis.

I går veg hun ikke fra min side i de to timer jeg var der. Hun var så sød. Hun stylede mig og vejledte mig og det både med seriøse ting og ting for sjov. Herligt, når man elsker tøj. Onde tunger ville nok hviske, at det jo er klart når jeg altid køber så meget. Men sådan synes jeg ikke det er. Jo jeg køber da tit en del. Og jeg køber nok også mere end jeg ville gøre, hvis hun ikke mandsopdækkede mig. Men de andre kunder køber jo også for mange penge - det er jo ikke discountvarer, der sælges. Tror bare hun nyder, at der er en kunde (mig!) som virkelig sætter pris på hendes vejledning og som har så stor glæde af de køb jeg gør hos hende.

Foto fra www.benedikteutzon.dk

Ved det sidste lagersalg i forsommeren hang der en kæmpe plakat på væggen af en smuk cremefarvet skindfrakke, som ville være med i vinterkollektionen. Jeg blev straks forelsket. I går prøvede jeg den så. Wauh, den ville bare ikke af mig igen (lidt løgn, for den var vaaaarm, så jeg blev nødt til at tage den af igen, inden jeg fik hedeslag). Den skulle bare med mig hjem. Og det kom den.


Med hjem kom også en stor, fræk pelstaske og et par sjove luffer, der helt sikkert sikrer, at jeg ikke vil fryse selv i den strengeste polarvinter.


Og så var der overraskelsen. Der er altid en overraskelse, når jeg er på Benediktes lagersalg. Hun overbeviser mig altid om at jeg skal prøve noget jeg ikke havde regnet med. "Prøv nu bare. Du ved jeg har ret!". Denne gang var det et par skindbukser i det lækreste blødeste skind. "Jamen skindbukser er da bare SÅ 80'er agtigt" forsvarede jeg mig. Men på kom de og jeg må indrømme, at jeg var solgt. De smøg sig om kroppen og flere af de andre kunder udbrød et højlydt "Wauh!". Jeg ved de bliver mine yndlingsbukser. Det er de allerede.

Savnede dog at have min mor med. Hun plejer at være med og er også god til at finde det rigtige til mig - og sig selv. Aldrig har hun været så lækker og velklædt som efter hun er begyndt at gå i Utzon-tøj. Da jeg gik derfra var afskeds salutten: "Hils din søde mor!" Det har jeg allerede gjort og håber hun kan være med næste gang. (Faktisk er det min skyld at hun ikke er med, for hun passer jo mine unger i denne ferie - tak mor! :-) )

Den begyndte godt...

... og sørme om ikke den fortsatte godt. Weekenden altså! Vi tog nemlig "hjem" - altså der hvor jeg er opvokset - for at aflevere pigerne til en hel uges efterårsferie. Og der var bare top-point til hyggen og ikke mindst vejret, som blev nydt til fulde på en skøn gåtur.




Det var møg-koldt, men nok mest fordi jeg ikke havde den rette påklædning på, men lyset var simpelthen så fantastisk, at jeg endte med næsten at glemme at jeg frøs.
Midt under den skønne skoldhede oksekødssuppe udbrød yngste-datteren: "Mor, mor skynd dig at tage et billede af den flotte himmel". Så mig på med mormors træsko og ud og fotografere, mens de andre sad indenfor og brændte læberne på suppen.

Kaffe, kortspil og kærligt besøg

Ældste-datteren og jeg koger æbler til æblekage. "Skal vi ikke invitere mormor og morfar?" "Jooo!" Og i løbet af godt 1 time står de her... 80 km har de og alligevel kommer de bare med det samme. Det er da herligt. Så æblekagen blev indtaget i dejligt sollys og bagefter var der kortspil. Om lidt er ovn-maden klar.

Ah herlig søndag.