Julen er skudt i gang

For mit vedkommende, blev julen skudt i gang i fredags med julefrokost på fabrikken. Herhjemme blev den skudt i gang i dag - 1. søndag i advent. Her er blevet pyntet op så manden overvejer at flytte hjemmefra. Han føler sig overfaldet af nisser hvor han end bevæger sig. Stakkels ham. Vi andre nyder det i fulde drag.

I år får han også en pakkekalender. Så er der håb for, at lidt julestemning vil indfinde sig i hans stivfrosne nissehjerte. Yngstedatteren har også fået tiltusket sig en pakkekalender. Mens ældstedatteren foretrækker adventskalender.


Nu ligger jeg på sofaen og nyder min caramel macchiato, mens rygsmerterne forsøges lindret med lidt is. Ja, jeg har sørme fået ondt i ryggen igen. Øv! Satser på, at det er hurtigt overstået, for gider ligesom ikke have ondt og rende rundt med et forpint udtryk i fjæset, mens alle andre springer rundt som lalleglade nisser. Jeg vil også springe rundt. Men det er nok straffen for at være en ægte dansepingvin i fredags. Så kan jeg lære det

Hvilken duft

Ældstedatteren har tilbudt at træde til, mens jeg ligger her og er ynkelig. Hun fandt en pakke kød i fryseren, og nu laver hun forloren hare. Tror jeg vil forsøge at få lidt indenbords. Dagens indtag har begrænset sig til et minimum. Min morgensmoothie, et par mundfulde havregryn, en kop grøn te og to revne æbler. Det kan jo ikke siges at være meget. Men nu dufter her helt fantastisk, så jeg tror jeg vil forsøge mig nedenunder og se om jeg ikke kan få lidt af hendes mad ned.

Hun er kun 10 år men allerede fantastisk til at lave mad. Hvor er vi heldige, at vi har hende.

Ååååååh

Det er så synd for mig. Jeg er syg og jeg er ynkelig. Man skulle tro jeg var en mand, så ynkelig jeg er.

Var lige et smut på arbejdet i morges, men kapitulerede med det samme og daffede hjem under dynen igen. Øv. Synes lige som ikke det er sjovt at ligge her og være dårlig.

En misundelsesværdig krop

Det er hvad jeg har, sagde min kiropraktor her til morgen, hvor jeg var til mit månedlige tjek.

Jeg vil byttes!

Nu er jeg gået i stykker igen. Igen-igen kan man fristes til at hvæse. Denne gang er det dog lidt selvforskyldt. Skulle skære noget sort karton til, til en præsentation på fabrikken og skifter bladet på skalpen, så den kan skære pænt og lige uden flossede kanter. Og det må jeg sige den gjorde. I min finger. Argh! Nøj, der er meget blod i sådan en bitte fingerspids.

Herregud... den skal da bare have et plaster,tænkte jeg, men da der var gået et par timer og blodet stadig væltede ud, overtalte mine kære kolleger mig til at daffe forbi skadestuen på vej hjem. Som lovet så gjort og efter 1 times tid var jeg en fin forbinding rigere. Snittet sad så tæt på neglen, at det ikke kunne sys, så i stedet fik jeg tre fine sommerfugleplastre og en lille forbinding.


Desværre betød det, at jeg gik glip af et arrangement hos en af mine gode venner, som har skrevet en bog. Bogen skulle præsenteres i dag og jeg havde glædet mig til at være med, men sådan skulle det så ikke være. Æv.

Endelig ovenpå igen

Sikke nogle dage. Halsen blev aldrig til mere end bare øv - men det var sådan set også øv nok. Bagefter blev det så næsen. En mega forkølelse, som heldigvis allerede er på retur. Troede sådan noget varede flere dage, men jeg klager ikke. Overhovedet ikke. Er træt af ikke at være på toppen.

Og så er den herlige hverdag ellers begyndt for fuld hammer, så ugen er et stort koordineringsprojekt, med at køre børn til aktiviteter, forældremøder og så videre. Men med planlægning går det hele fint.

"Tivoli-gulerødder" fra Torvet.dk
Smager som almindelig gulerødder, men fås i lilla, lysgul og hvide. Ret sjove.

Især på madfronten er planlægning guld værd. Det gør, at vi får lækker og fornuftig mad, selvom vi har travlt og styrter fra det ene til det andet. Forleden fik vi f.eks. Tivoli-gulerødder vendt i æblecidereddike og friskrevet citron, råstegte kartofler, mini hakkebøffer med wasabi og grillede asparges med kapersmarinade. Lidt mere spændende, end det ellers ville være blevet til på en hverdag, hvis der ingen madplan havde været.


I forbindelse med ældstedatterens skøjteløb, skal hun hjemme-træne hver uge med blandt andet en løbetur på min. 2 km. Så vidt det er muligt løber vi den sammen og det bliver som regel til 4-5 km. I dag var yngstedatteren så med på cykel.




Det er ikke så tit vi kan få hende lokket med, men hun fik kameraet i cykelkurven og så havde hun lidt at se frem til på turen. Det var hårdt at løbe med en forkølelse, der kun lige er på retur, men det var et fantastisk vejr, og pigerne var søde, så det var virkelig skønt.

I morgen kommer mine forældre. Jeg har lagt dej til brød, som skal koldhæve natten over. Kødet er lagt i marinaden og alt der ellers kan forberedes er forberedt, så vi kan hygge så meget som muligt. Det er alt, alt for længe siden, at de har været her, så der skal virkelig hygges igennem. Det bliver herligt.

Først ryggen, nu halsen...

I forrige uge blev jeg sendt til tælling af ryggen. I går aftes begyndte halsen så at lave ballade, så nu ligger jeg her på sofaen under tæppet med en balje te med honning ved siden af mig. Ældstedatteren har også kapituleret. Vi er lidt ynkelige. Og ærgerlige. Hun skulle have haft diktat og det er hun ked af at gå glip af. Jeg havde nogle gode opgaver på fabrikken, som jeg nu er nødt til at overgive til nogle andre. Og i aften er der DHL-stafet. Møg. Endnu et firma-arrangement, som jeg er nødt til at melde fra til. Mig som elsker sådan nogle arrangementer. Men sådan er det jo, når kroppen sætter dagsordenen.

Straffet

I dag er det ældstedatterens halvårs fødselsdag. Det er bestemt ikke noget vi fejrer, men hun havde et stort ønske om at få bagerbrød til morgenmad. Manden i huset forbarmede sig og indkøbte lækre sprøde tebirkes med remonce og chokoladeboller. Der var også et kedeligt luftbrød (de der hvide bagerbrød, som smager af ingenting og fylder endnu mindre i maven). Jeg nappede mine sædvanlige havregryn og så en tebirkes og en chokoladebolle. I eftermiddags var vi så inviteret til kaffe med boller, kakao og mega lækkerchokoladekage, som jeg selvfølgelig skulle smage. Mere fanatisk end som så, gider jeg altså heller ikke at være.

Nu er straffen så kommet. Jeg har den ondeste mavepine og de vildeste mavekramper.

Det gode er, at jeg jo så bliver mindet kraftigt om, at alt det sukker IKKE er godt for mig.

Rosende optur

YES... det er den følelse jeg sidder med nu. Mogenens besøg hos kiropraktoren var ren fornøjelse. Min ryg/lænd er nu igen helt fin. Jeg fik stor ros for at jeg havde gjort som hun anbefalede og har ligget ned hele ugen. Hun sagde også, at jeg faktisk har en god, stærk ryg, som bare en gang imellem låser i lænden og som så kræver, at jeg ligger ned et stykke tid. Gør jeg det, vil jeg komme mig lige så hurtigt fremover, vurderede hun.

Jeg kan gøre som jeg plejer. Dyrke masser af motion - også boksning og spinning. Jeg skal bare blive ved med at lytte til kroppen og hvile den den kræver det. Det er jo en dejlig besked at få. Man bliver jo altid lidt nervøs, når man har voldsomme smerter.

Og nu er det vist på sin plads at sende en venlig tanke til fabrikken, som "krævede" at jeg blev liggende hjemme og IKKE arbejdede, så jeg i stedet kunne komme mig hurtigt.

Slut med "sjov"

Dagen i dag har været s-t-i-l-l-e og r-o-l-i-g, primært præget af sofaligning og netsurfing. Er godt nok ved at være alvorlig træt af det. Det lyder som en drømmesituation.... bare at ligge og ligge. Drikke kaffe, surfe, se fjernsyn (argh hvorfor er der så kun kedelig OL?), læse bog, tale i telefon, blunde.

Men... nu er det ikke sjovt længere (hvis det overhovedet har været det) Det positive er, at det ser ud til, at det har virket. Har næsten ikke haft ondt i ryggen i dag og kun haft is på et par gange.

Gik også en lille tur til biblioteket og hentede en hjemkommet bog og det gik også fint. Ingen problemer.

I morgen tidlig er der kiropraktor-besøg igen. Er sikker på, at ryggen får ros.

Mon jeg så må begynde at løbe lidt igen? Det håber jeg.

Ligger, ligger, ligger

Er ved at være træt af at ligge. Så nu vover jeg forsøget og tager på en lille gåtur rundt i kvarteret. Lidt frisk luft og bevægelse skal der til.

Langsomt fremad

Har på forunderligvis sovet som en baby i nat og vågnede frisk og veludhvilet her til morgen. Det er jo i sig selv et godt tegn.

Kiropraktorbesøget i morges gik som det skulle. Ryggen er rimelig og der er intet alvorligt i vejen,. Pyha, man bliver jo altid lidt svedt, når sådan noget sker. De kloge siger jo, at jeg har en begyndende diskusprolaps, og man frygter jo, at det pludselig er blevet rigtig alvorligt.

Well, jeg blev anbefalet på det kraftigste at ligge ned resten af ugen. "Jamen, jeg sidder jo både på bold og kan stå op og arbejde" forsvarede jeg mig. No way.... det er ikke holdbart, sagde hun. "Du risikerer, at det bliver meget værre!" Møg!

Heldigt jeg så har mulighed for at arbejde hjemmefra.

Så er den gal - igen!

Ligger her på sofaen med is på og MEGA smerter i ryggen.

Cyklede på arbejde i morges - det gik fint. Da jeg så ankom til fabrikken og skulle op ad trappen gik det galt. Ryggen "knækkede" og tårerne sprang ud af øjnene på mig. Receptionisten kom løbende og hjalp mig ned at ligge. Der lå jeg så. Efter ca. 10 minutter hjalp hun mig op til min arbejdsplads. Heldigvis har jeg hæve-/sænkebord, så jeg kan stå op. Det gik rimeligt. Ja, jeg burde nok være taget hjem med det samme, men det gjorde så ondt, at det kunne jeg ikke rigtig overskue.

Og så var der også liiiiiige det, at den kæmpe sag, som jeg har arbejdet på i flere måneder skulle til tryk i dag, så jeg synes jo jeg blev nødt til at blive. Efter et par timer brød jeg helt sammen af smerter og tårerne væltede igen ud af øjnene på mig. Jeg blev hjulpet ned at ligge igen og ringede til kiropraktoren. Heldigvis kunne jeg få en akut-tid og så kom Manden ellers drønende i bil og agerede sygetransport. Point til ham.

På arbejdet var de bare SÅ søde. Det er jo en møgsituation, men der er jo ligesom ikke så meget at gøre ved det. Jeg fik hurtigt sat de andre ind i jobbet og aftalte så, at jeg ville ringe når jeg var hjemme igen. Heldigvis har jeg været i stand til at ligge ned og arbejde hele dagen, så jeg har næsten nået det hele. I morgen guider jeg så en kollega igennem de sidste ting pr. telefon. Det skal nok gå.

Jeg har endnu en tid til kiropraktor i morgen tidlig og en mere på fredag. Hold hvor er jeg bare træt af den ryg.

Nogen der vil bytte?

Brystsmerter

Jeg har de ondeste brystsmerter. Du ved, lige der hvor BH'en strammer. Det vil sige, normalt strammer den ikke, men i dag føles det som om den er ved at klemme alt liv ud af mig. Jeg kan dårligt rejse mig fra liggende stilling og jeg ømmer mig, når jeg skal bukke mig.

Hvad pokker sker der?

Tænke tænke...

Nåååå, vi trænede jo ekstraordinært meget mave i onsdags til boksning.

Så forstår jeg bedre!

Ind og ud på kun 4 minutter

Det månedlige kiropraktor-besøg er vel overstået - på kun fire minutter. Der var ros til ryg og nakke og det er jo herligt. Har heller ikke haft nogle problemer den seneste måned og sådan må det gerne blive ved.

Mor, mor, din hånd er helt gul

For næsten syv år siden var jeg til en fantastisk firmafest i Göteborg. Under en dans, faldt jeg og landede med hånden oven i et drikkeglas, der stod på gulvet. Tog på skadestuen og blev syet to steder i håndfladen og alt var godt...troede man. Men en uge senere var der store smerter i hånden og jeg blev opereret i 1½ time for at få 5 glasskår ud. Jeg måtte ikke bruge hånden og skulle også passe meget på bakterier. Lidt svært, når man havde to børn, hvoraf den yngste på under ét år stadig brugte ble. Det blev klaret ved, at pigerne og jeg flyttede ind hos mormor og morfar i nogle dage og så kom mormor hjem i sin frokostpause og skiftede ble på yngstedatteren. Meget fin og vellykket ordning.


Jeg gik til genoptræning på Rigshospitalet i laaaang tid (sådan føltes det i hvert fald) og skulle også træne hånden hjemme. Med tiden blev den næsten så god som ny, men pludselig i dag føles senen i hånden stiv og øm.

Gad vide hvad det betyder? Forhåbentlig ikke noget særligt.

Laaaang nat

Yngstedatteren var hårdt ramt i nat. Hun kastede op i et væk, når hun altså ikke var på toilettet. Jeg havde taget hende ind i dobbeltsengen, så jeg kunne hjælpe og trøste hende. Manden sov så i hendes seng.

Og der blev god brug for mit moderlige omsorg. Hun var så skidt, at hun på et tidspunkt midt i en voldsom opkastning hulkede. "Jeg kan ikke mere. Jeg vil bare dø". Det stakkels pus. Jeg mindede hende om, at resten af familen var kommet helskindet igennem det, og vi alle vidste præsis hvad hun gik igennem.

Henad halv fem-tiden faldt der lidt ro over hendes mave og vi lå faktisk og hyggede lidt inden vi eeeeeendelig kunne overgive os til søvnen.

Må indrømme, at jeg en anelse klatøjet, da vækkeuret ringede kl. 6. Og nu... ja nu føler jeg mig som noget fra en uhyggelig film.

Håber det kan blive til en lille morfar på sofaen, når jeg kommer hjem om et par timer.

En efter en

Jeg var syg tirsdag, onsdag, torsdag.
Ældstedatteren fredag og lørdag.
Manden lørdag, søndag og sikkert også i morgen mandag.
Og nu har yngstedatteren netop ofret sig for første gang.
Pyyyyh, det er noget af en omgang.

Langt til toppen

Jeg er ikke på toppen. Slet, slet ikke. Har ligget ned indenfor hele dagen. Har hverken spist eller drukket særlig meget. Har ikke haft kræfter til noget. Har hverken læst eller surfet og kun set et lille smule fjernsyn. Stod dog op og lavede en rissalat og en pandefuld frikadeller af det kød der blev leveret i morges fra Torvet.dk. Det skulle jo bruges.

Sad før og zappede lidt tekst-tv. Læste om salmonella-forgiftningerne, som hærger landet i øjeblikket. Fik tanken, at det måske er sådan en jeg er ramt af. Symptomerne passer i hvert fald perfekt. Yngstedatterens spurgte, hvorfor jeg dog ikke bare lagde en madras ud på badeværelset, og sov der, så var der ikke så langt at rende hele tiden. Det kan hun selvfølgelig have ret i. Heldigvis er besøgene til det lille hus stilnet noget af. Jeg satser på snarlig bedring. Det er da skrækkeligt at skulle ligge indenfor og lide, når vejret er så fantastisk. Men jeg kan slet ikke udholde tanken om at bevæge mig udenfor.

Nederen

Ældstedatteren har været hjemme i dag. Hun havde meget slem allergi i nat, så hun fik lov at sove i morges. Jeg havde heldigvis mulighed for at arbejde hjemme, så det gjorde jeg.
Datteren har det bedre nu. Dejligt. Noget, der ikke er så dejligt, er til gengæld min mave. Den er helt, helt ødelagt. Præcis som jeg havde overstået dagens arbejde, loggede af og skulle på velfortjent hvil i hængekøjen, stejlede min mave. Jeg kunne ikke engang overskue at ligge i hængekøjen (SÅ er jeg syg!)

Så nu ligger jeg her i sengen og lider, mens resten af familien hygger på terrassen. Vinduet står åbent, og jeg kan høre deres blide stemmer og dufte den dejlige aftensmad, Manden blev nødt til at kreere, da jeg har meldt mig fuldstændigt ud.

Satser på at få det bedre hurtigt. Orker altså ikke at ligge her indenfor, når det er så pragtfuldt vejr.