Viser opslag med etiketten Pinligt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pinligt. Vis alle opslag

lørdag den 1. november 2008

En gang alkoholiker, altid alkoholiker

Er man først afhængig, vil det altid ligge latent i en. Har jeg hørt. Det er dog (heldigvis) ikke alkohol, jeg er afhængig af. Men sukker! I alle former. Hvidt sukker. Sodavand. Slik. Kager. You name it.

I flere måneder har jeg pralet af, at jeg er blevet sukker-uafhængig. Min krop har accepteret, at det ikke var et giftstof, som den behøvede mere. Det var skønt. Jeg havde absolut ingen problemer med at sige nej, når jeg blev budt noget. Kunne sagtens dufte til et stykke lækker, fyldt chokolade uden overhovedet at overveje at åbne munden og stoppe det inden for.

Jeg var så stolt og imponeret over mig selv. Pludselig knækker filmen. Min krop SKRIGER på sukker og min mund åbner sig fuldstændig automatisk, mens min hånd fører det ene stykke gift op til den efter det andet.

HVAD SKER DER??? HVORFOR???

Min mave råber desperat på hjælp. Den kan ikke klare det. Mit hoved værker med den ondeste hovedpine. Det er ved at sprænge. Alligevel vågner jeg op - stadig med hoved- og mavepine og det eneste jeg tænker på er slik/sukker/gift.

Jeg fatter det ikke. Jeg VED det er gift. Min krop ved det er gift. Jeg har i måneder oplevet, hvor skønt jeg havde det uden al den gift i kroppen. Og så pludselig BANG, forstanden bliver koblet fra og dybereliggende instikter tager over.

GIV MIG MIN UAFHÆNGIGHED TILBAGE NU!

mandag den 3. december 2007

Find lugten

Hvis der er nogen, der har kigget ind ad vores vinduer de seneste dage, vil de se en hel familie trampe rundt med næsen stukket langt frem. Vi sniffer og sniffer, men forgæves. Det er helt umuligt at finde ud af hvor den klamme ostelugt kommer fra.

Det nærmeste vi er kommet er på SIDEN af køleskabet. Ikke inden i. Ikke nedenunder. Ikke ovenpå. Men på siden. Det er meget mærkeligt. Det er umuligt at flytte det og eftersom selv det mindste støvsugermundstykke er for stort til at komme ind under køleskabet, har vi gravet alskens skidt frem med en lang lineal. Bl.a. en minivingummipose og en orange Trivial Pursuit-ost. Desværre var det ingen af de ting, der var årsag til lugten. Nu har vi ligesom opgivet.
Man kan vel vænne sig til det. Måske vi skal overveje udlevering af næseklemmer til evt. gæster.

mandag den 8. oktober 2007

Gulerødder eller gummibamser


Tænk hvis man havde lige så gode vaner som sine børn. Skræller man en håndfuld gulerødder til dem, siger de "uhm" og gufler løs. Jeg lister tilbage til køkkenet og napper en håndfuld vingummi.

søndag den 7. oktober 2007

Don't do it

Det kan ikke anbefales at pille næse lige efter man har rørt ved frisk chili.

mandag den 1. oktober 2007

Kender du det?

Man står et offentligt sted og pludselig ser man en man kender. Man smiler glad, men kan ikke lige komme i tanke om navnet på personen. Man smiler lidt mere, mens det knager og knager og heldigvis - inden det bliver alt for pinligt - kommer man i tanke om, at personen "bare" er en kendt politiker/skuespiller/tv-vært.