Hjemme igen

Sikke en tur. Det kan anbefales!

Landede i morges; tyve i syv - en halv time før end annonceret. Har hele dagen gået rundt i noget nær zombi-tilstand. Nu er klokken halv fem om morgenen og JEG KAN IKKE SOVE OG HAR VÆRET VÅGEN SIDEN KL. 23. Argh! Hvor dum er man også at gå i seng sammen med børnene kl. 20? Nå men så kan jeg jo sidde her og kigge på de 290 billeder jeg har taget af den seneste uges fantastiske tur til New York. Skønt at genopleve det hele igen gennem billederne.


Perfekt hotelværelse til nogle gode nætters søvn. Og hotellet lå dejlig centralt, så ingen unødvendig tid på transport.



Vejret kunne vi ikke klage over. Den ene dag gik vi i t-shirts i 20 graders varme og nød solen i øjnene. Den næste dag, mens vi spiste morgenmad, stod regnen ned i lårtykke stråler - indtil vi købte et par paraplyer. Så holdt det op og var skønt, omend koldt, derefter. Lucky us! Dagens plan var Central Park. En vidunderlig oase midt i den massive storby med larm og jag. Underligt pludselig at være så fredfyldt et sted med udsigt til alle de kæmpe højhuse rundt om hele parken.


Meget flot skulptur af vores egen H.C. Andersen.


En ordentlig klump i halsen skulle lige synkes, da vi læste dette indskription i fliserne foran H.C.Andersen.

Fra en god veninde, som har boet flere år i NY var vi blevet anbefalet et besøg søndag morgen i Times Square Church.


Det fortrød vi bestemt ikke. Sikke en oplevelse. Kirken var stuvende fuld, så vi blev noget forundrede vist ovenpå. Der var så et kæmpe lokale med omkring 10 meget store storskærme, hvor man så kunne følge begivenhederne i selve kirkerummet. Og det var der mange der ønskede. Også dette store lokale blev stuvende fuldt af troende og turister. Det var mildest talt noget anderledes end et dansk kirkebesøg. Vi kom der for sangens skyld. Og sikke de kunne synge. Koret var stort og sang så taget nærmest lettede. På storskærmene var der tekster i bedste sing-a-long stil, og alle - også os - skrålede med af fuld hals. De troende - og dem var der rigtig, rigtig mange af, stod op med hænderne rejst mod himlen, lukkede øjne og vuggede og rockede i takt til musikken. Meget bevægende.



Vi valgte den perfekte aften til at bestige "Top of the Rock". Udsigten var ubeskrivelig, for vejret var klart, så man kunne se det hele.


Massiv shopping i T-I-M-E-V-I-S fordrer opfyldning af batterierne. Og hvad er bedre til det, end en stor bøf på Gallaghers Steakhouse?



Noget af tiden var det overskyet, men den dag vi havde planlagt at bestige Empire State Building var vejret igen med os. Det smukkeste vejr, man kunne ønske sig. Godt nok bidende koldt, men himlen var klar og blå og man kunne se laaaaangt.


Den smukke, grønne dame hilste pænt på os, da vi sejlede forbi med Staten Island Ferry.

Jeg er fuldstændig fascineret af de ekstremt mange taxaer, som gadebilledet hele tiden er prydet af.

Indrømmet: Begrænsningens kunst... ligger ikke til os. "Kom til" at købe alt, alt for mange af de fristende og farvestrålende CupCakes på Crumbs med fortjent mavepine til følge. Lærer vi det dog aldrig???

Vores diskrete bagage da vi skulle hjem.

Det er jo ingen hemmelighed at veninden og jeg er perfekte shoppingveninder. Vi er RIGTIG gode til at shoppe igennem. Og det gjorde vi i stor stil. Dog har vi åbenbart langt igen førend vi kan kalde os rigtige shoppere: Da vi den første dag var på Outlet-shopping kunne vi slet, slet ikke være med. De andre SLÆBTE bunker og atter bunker op på disken, når de skulle betale og de havde kæmpe rullende kufferter med, så de slap for at slæbe uhandy poser. Vi grinede af dem i starten, men måtte bøje hovedet sidst på aftenen og erkende, at det egentlig var ret smart. Jeg må sige, at vi dog kom pænt efter det i løbet af ugen.


Det var dog ikke shopping det hele. Et interessant besøg påMOMA, fik vi sørme også presset ind i den stramme tidsplan. Og Guggenheim - men det var dog kun få at låne The Restroom inden Park Avenue og resten af Uptown skulle besigtiges.

Ground Zero så vi den dag vi var i Downtown - men der var nu ikke noget særligt at se. Det var blot en stor byggeplads. Men tid til lidt eftertanke gav det da.

Nu begynder øjnene endelig så småt at blive fyldt med grus. Om et par timer ringer vækkeuret, så mon ikke det er en god idé at daffe ovenpå og forsøge at få et par timer inden resten af familien skal sendes ud i det pulveriserende liv? Jeg tror det. Håber så bare at jeg kan modstå fristelsen til at sove hele dagen væk i morgen. Selvom jeg har fri gør jeg nok klogest i at holde mig igang, så jeg kan få overstået dette #€%&(*'@ jetlag hurtigst muligt.

Jeg er i New York!!!

Byen er lige præcis så berusende, som jeg har hørt. Det er SÅ fedt endelig at være her, når man har glædet sig så længe.

Turen herovre gik fuldstændig helt og aldeles uden problemer eller forsinkelser af nogen art. Da vi havde kastet kufferterne på værelset daffede fri straks ud i nærområdet for at se det lidt an. Vi bor perfekt. I Midtown. Det bliver ikke meget bedre. Vi aftalte at gå lidt rundt og kigge, spise aftensmad kl. 20 og så ellers holde den gående til kl. 22 i hop om, at vi ville kunne sove til den lyse morgen. Det holdt ikke helt. Klokken fire var vi begge vågne og grinede lidt fjollet over, at man endelig havde chancen for at sove, for så blot at ligge og stirre op i det mørke loft. Well, vi gav det en chance til, men halv syv opgav jeg og nu er vi begge oppe og har været i bad.

Dagen i dag står på Outlet shopping. I går var vi også et smut på 5th Avenue... fiiiiine butikker..... dyyyyyre butikker. Så passer Outlet-priserne nok lidt bedre til os.

Nu er den halv otte og bussen kører om en time. Vi skal først nå at have lidt morgenmad.

Tænk jeg endelig er her....

Kriller i maven

Nu er det snart. Om lige om lidt tager jeg afsted. Vi har glædet os i måneder - ja faktisk lige siden sidste år ved samme tid, hvor vi var i London. Nu er det New York, der venter.

Om lidt!

New York, New York

Den årlige shoppingtur er nær. De seneste mange år er turen gået til London, som vi elsker. Men i morgen stikker vi næsen mod New York. "Vi" er mig og min gode veninde. Vi er top-gode til at være på ferie sammen. Og shoppingferie er bestemt ingen undtagelse. I mange år har vi haft en stående aftale om, at når alle vores børn var blevet store nok, til at vi kunne være væk en uge fra dem, skulle det være NY. Og det er det så tid til nu.

Flyet letter i morgen ved middagstid og så kan vi se frem til en lille uges tid på The Big Apple. Vi skal på sightseeing, vi skal se musical, vi skal snakke, vi skal hygge og vi skal powershoppe. Big Time!

Jeg glæder mig som et lille barn til fødselsdag.

Blid start

Så er jeg landet på fabrikken.

Morgenen derhjemme foregik stille og roligt. Yngste var frisk og fredig. Ældste noget mere stille og simulerede lidt morgenmuthed.

Trafikken var nærmest ikke eksisterende. Havde set frem til at cykle, men min cykel nægtede at komme ud af skuret, eftersom regnen væltede ned, så jeg blev nødt til at tage bilen.

Har allerede fået gennemgået mine arbejdsmails. Det er jo fordelen ved at have mange kolleger, der laver det samme som en selv. De har lavet alle hasteopgaverne, så der er rent bord, når man kommer retur. Luksus!

Nu sidder jeg her og lumrer indendørs, mens jeg kigger på syndfloden uden for vinduerne og har ondt af ungerne. De er nemlig i Badesøen hele ugen og det var jo ligesom meningen, at der skulle være høj sol og jubelskrig. Håber det snart klarer op, så de da får badet lidt alligevel.

Om få timer...

... triller jeg ind på fabrikken efter 3 ugers vidunderlig ferie. Plejer at glæde mig til at begynde igen. Det gør jeg ikke rigtig denne gang. Det er ikke fordi, der er noget i vejen med arbejdet. Slet ikke. Jeg er bare ikke rigtig færdig med at holde ferie. Synes det er fantastisk at gå herhjemme og bare daffe rundt og have god tid og lave ingenting. Og have hele familien samlet rundt om mig.

Heldigvis er der ikke noget i vejen med vores hverdag, så det skal nok blive helt ok at få den tilbage. Men behøvede det bare at være allerede?

Familieudfordring gennemført

3 ugers ferie er ved at være slut. Det har været 3 fantastiske uger, hvor vi ingen - absolut ingen - planer havde ved feriens begyndelse. I den anden uge daffede vi afsted vestover i bil mod Fyn, Als og Jylland. De bærbar kom med i bagagerummet for "de er jo meget gode til at bruge til at se adresser, åbningstider og så'en". Men desværre - eller skal jeg sige heldigvis - var der pivringe netforbindelse de fleste steder, så det endte med, at de blev i bilen i størstedelen af ferien.

Da vi kom hjem efter en skøn uge, indgik vi en familieaftale, som gik ud på, at vi IKKE måtte se fjernsyn overhovedet i den sidste uge af vores ferie og kun måtte være på computerne i en halv time hver aften fra 20:00 - 20:30. Og det har vi holdt.

Det har været mærkeligt og nogle har man følt sig lidt amputeret. Især den yngste har savnet sit weekend morgen-fjernsyn, men ellers har det været næsten smertefrit og vi har alle fået læst maaaange bøger og spillet en del spil. Det var været underligt ikke at kunne følge med i de blogs jeg plejer og heller ikke selv opdatere, men min pc-tid er primært blevet brugt til mails og netbank.

Men nu er ferien slut og jeg "må" gå online igen.

Nem planlægning

Uha, jeg er altså vild med det der internet. Tænk, at man kan sidde mageligt i sin sofa, med den bærbar på skødet, et glas latté i hånden, mens regnen siler ned uden for og så bare søge og booke.

Hvilke muligheder er der?
Hvad lyder spændende?
Hvor langt er der?
Hvad koster det?
Hvordan ser der ud?

Og 1-2-3 er ferien planlagt, bestemt, booket og arrangeret - med indlagt mulighed for impulsivitet. Præcis som vi bedst kan lide det.

Det er da fedt!

P.S. Det sværeste er at vælge mellem alle valgene, men med lidt vilje og beslutsomhed går det såmænd også.

Hun overvandt sin uvilje

Vejret har mildest talt været noget skiftende i dag. Ikke havevejr, men dog rimelig tørt. Netop som vi skulle du på vores løbetur, stod regnen ned i lårtykke stråler. Okay, sagde vi til hinanden. Vi giver det en time, og hvis det så stadig regner gør vi det sgu alligevel. Så seje er vi nemlig. Basta!

Ældstedatteren var ikke helt overbevist, men jeg kunne se hun krydsede fingre bag ryggen. Heldigvis besindede regnen sig og holdt en pause, lige som vil skulle ud. I skoven dryppede det kraftigt på os. og jeg overbeviste ældste om, at det bare var dråber fra bladene.

Det holdt tørt! Og vi havde en dejlig løbetur på de obligatoriske 5 km.

Yes - vi gjorde det sgu. Og vi nød det. Jeg gjorde i hvert fald. Og er glad over, at ældste også tog sig sammen og løb med, selvom hun egentlig undslog sig i første omgang.

I feel lucky

Tænk at jeg har to så vidunderlige tøsebørn. Jeg må knibe mig i armen. Mens jeg var til spinning (i øvrigt en super fed time) var pigerne alene hjemme. De hjalp hinanden med at lave en ualmindelig lækker pizza ud af den dej, jeg havde lavet tidligere på dagen. Så da jeg kom hjem fra træning, stod maden på bordet og køkkenet var ryddet op. Jeg var glubende sulten, så jeg glemte helt at tage billeder af kreationerne. Men jeg kan godt afsløre, at de var helt perfekte.

I øvrigt havde ældstedatteren haft rengøringshandskerne på tidligere i dag og skuret oven, brusekabinen, badeværelset, pudset alle hårde hvidevarer i køkkenet og og og...

Nu ligger de arm-i-arm i sofaen under dynen og fredagshygger til Disney Show.

De er glade for hinanden. Og jeg... ja jeg er LYKKELIG for at jeg har to så pragtfulde piger. Lucky me!

En sej tøs

Den aftalte løbetur er tilendebragt. Ældstedatteren var iført sine nyindkøbte løbesko, og de var som de skulle være. Hun er en sej lille tøs. Tager de 5 km. i stiv arm og er spurgte selv, om vi ikke skulle indlægge lidt intervaller på ruten.

Der er flere fordele ved at løbe med hende. Den største er, at det bare er super hyggeligt. At løbe der ved siden af hinanden og bare være sammen. Mærke at man er tæt på hinanden. Og så løber vi ikke hurtigere, end at vi kan tale sammen - altså undtagen når vi spurter i intervallerne. Og man får talt så godt på sådan en tur. Og kan også være stille sammen. En anden fordel er, at jeg skal simulere totalt overskud. Ikke fordi det er specielt påkrævet, hun klarer det fint selv. Men alligevel er det godt at kunne motivere og opmuntre. Det gør, at jeg "slipper" for tænke på mig selv, og om jeg selv er træt eller tung i benene.

Jeg glæder mig allerede til vores næste løbetur.

Kulturel i nordsjælland

Manden har længe talt om at besøge Teknisk Museum i Helsingør.





Det blev så i dag, og det gjorde vi så i dag. Pigernes begejstring var til at overse, men der var en skattejagt med en metaldetektor, og det kunne da fange deres opmærksomhed et stykke tid. Er man interesseret i gamle biler, fly, og historie er det et super sted og man kan snildt få sin lyst styret. Med tre piger i familien er det så som så med den tekniske interesse, men vi fik da et par timer til at gå og det var ok-hyggeligt.

Når vi alligevel var på de nordlige kanter, var det naturligvis nærliggende at nappe et besøg på Kronborg. Det er et smukt gammelt slot, som sagtens kunne fange pigernes interesse. Der var blevet lavet en flot brochure "Kronborg for børn" med spørgsmål, man skulle finde svarene på rundt omkring i salene. Yngstedatteren var meget interesseret i de flotte malerier, der hang i dansesalen, så jeg læste og læste.

En aftale er indgået

Ældstedatteren og jeg har netop tilbagelagt 5 km i adstadigt tempo, mens snakken gik lystigt. Tænk at hun gider. Jeg gider godt og jeg gider især godt at hun også gider. Det er en god måde at være sammen på. Vi indgik en aftale. I ferien skal vi løbe hver anden dag. Den aftale skal vi nok holde. Håber jeg!

Halvt fuldendt

I børnenes verden indebærer en sommerferie i Danmarksland en tur til BonBon-land.
Det er ok. Det kan jeg godt leve med.

Vi plejer at smøre nogle lækre sandwiches, og ankomme når dørene slår op. Således også i dag. Vi benede rundt og fik prøvet en masse ting inden køerne blev alt for ulidelig lange.

Vejret var desværre ikke med os. Det var køligt og efter et besøg i "Rejen*" var min trøje blevet godt gennemblødt og jeg frøs. Ret meget! Det lagde en dæmper på fornøjelsen, men heldigvis var der håndtørrer på toilettet, som kunne benyttes som trøjetørrer i en snæver vending.

Planen var at vi - som vi plejer - skulle blive til de lukkede og spise aftensmad. Men klokken fem havde vi alle fået nok og vi enedes om at drage nordpå igen. Det var en god beslutning. Alle var trætte og sad og faldt godt hen i bilen på vej hjem (dog ikke manden som sad bag rattet). Jeg har altså også frygtelig svært ved at forstå, at udbuddet af mad og drikke sådan et sted, er så forfærdelig ringe. Det var ikke til at opdrive et eneste stykke lødigt ernæring. Ja, ja, ja, det er jo ferie og ja, ja, ja, det skal ikke være så helligt det hele. Men lader man blikket glide rundt i sådan en park og ser det ene overvægtige barn efter det andet, er det altså skræmmende, at det er umuligt at tilbyde noget fornuftigt at spise. Hvorfor ikke have bare én bod med noget spændende og sundt, i stedet for 20 boder med junk?

Nu er jeg træt træt træt, men ungerne er glade og tilfredse og det er dejligt.

En ferie, der er godt begyndt, føles som halvt fuldendt.

Så er den her

Ferie!

Ah!

Jeg trænger sådan set ikke. Men når den nu ligger lige her for mine fødder, skal den da være så hjertelig velkommen. Planer har vi ingen af. Sådan set. For det er vel også en slags plan, ingen plan at have? Vi vil nyde at være langsomme. Daffe rundt i nattøj og hygge. Være impulsive. Smutte en tur i BonBon-land. Tage over broen og aflægge Legoland et visit. Og så er vi lidt hooked på at tjekke Danfoss Universe ud. Men ellers ikke rigtig noget. Det bliver en dejlig ferie.

Min lille oase

Det blev lige præcis så godt, som det var lovet, og jeg har nærmest boet i min skønne hængekøje hele pinseferie, kun afbrudt af et pinsefrokost søndag og en lækker brunch hos svigerpatruljen i dag. Jeg var blevet anbefalet denne bog og bestilte den straks på biblioteket. Siden jeg fik den hjem, har jeg næsten ikke kunnet ligge den fra mig. Den handler om Englands historie i 1100-tallet og er dybt fascinerende og fantastisk godt skrevet.

En kontrastfyldt oplevelse

På spidsen af Sinai-halvøen ligger Sharm el-Sheikh - en af Egyptens største turistbyer.

Her havde vi valgt at holde en uges ferie. Vi var samme sted - dog på et andet hotel - for 3 år siden og vidste hvad vi gik ind til.


Som jeg plejer at sige er dette som Lalandia , bare i Egypten. Jeg hader Lalandia for et godt ord. Synes det er et rædselsfuldt sted, men som koncept er det egentlig ok. Denne type ferie minder om Lalandia-konceptet, bare i nogle væsentlig federe omgivelser og så er det udendørs.

Når man ikke bryder sig om at dykke, er der ikke meget andet at lave end at solbade. Og det passede os fint. Engang vil vi gerne se pyramiderne og de andre kulturskatte, men ikke denne gang. Denne gang drejede det sig KUN om solbadning, afslapning, svømning i poolen, hygge og afslapning. Og det fik vi for alle pengene. Nøj det var godt! Og afstressende! Vi var afsted med et vennepar og deres to drenge. Super hyggeligt!

Området består stort set kun af bjerge og ørken og er temmelig tørt og trist, men også ret fascinerende.

Og når man så kommer til et hotelområde, bryder der pludselig et farveorgie løs af de flotteste blomster og smukkeste grønne græsplæner.







Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget vand der bliver brugt, for at gøre forvandle denne ørken til et smukt paradis.
Dog vil jeg tro, at det på en eller anden måde er genbrugsvand, der benyttes, for det var bestemt ikke duften af viol der ramte næseborene, når sprinklerne gik i gang.


Når vi er på charterferie - hvad vi har fundet ud af en er ganske glimerende rejseform, når man har børn - tager vi IKKE på de arrangerede udflugter. Det HAR vi prøvet og det er IKKE noget for os! Men... sidste gang vi var i Egypten fik vi anbefalet en kameltur i ørkenen og den forsøgte vi os med denne gang. Og det var da bestemt en oplevelse. Ja, det var da temmelig turistet, men hvis man kneb øjnene tæt sammen og ignorede de mange andre turister, kunne man sagtens fornemme lidt af den storslåede ørken og det var sjovt og anderledes at ride på kamel i den lave eftermiddagssol.





Beduinerne, som lever i dette område, er et meget fattigt folkefærd, og jeg kunne ikke helt undgå at have en dårlig smag i munden over at komme trampende ind i deres liv på denne måde. På den anden side, er det også os - turisterne - der er med til at brødføde dem.

Solnedgangen i ørkenen var helt fantastisk.


Tilbage igen i civilisationen kunne jeg ikke helt sige mig fri for at føle mig som en meget heldig og priviligeret person, når jeg kunne ligge i skyggen i 30 graders varme med udsigt til smuk blå himmel og vajende grønne palmer og tage mine daglige strækkere og mavebøjninger, mens ungernes latterbrøl fra poolen lød som sød musik i ørerne.

Udsigten skifter

I går var udsigten...

I dag er den unægtelig noget mere trist.
Efter en uge med 30 dejlige varmegrader og lysende blåt poolvand i Egypten er det trist at lande i regnvåde Danmark medbringende Faraos Forbandelse (=diarré) samt massivt ondt i ryggen. Så nu er udsigten mest en skål revet æble i håb om at diarrén snart er ovre.

Men pyt!

Det er alligevel dejligt at være hjemme med udsigten til endnu nogle dejlige fridage og med tanke på alle de skønne dage i det solrige syd, hvor formålet med ferien blev opfyldt til fulde: Total afslapning uden noget som helst på programmet.

Fortsættelse følger...

Egoist-uge i sigte

Har netop afleveret begge pigerne hos deres elskede mormor og morfar. Dem skal de være sammen med lige til lørdag formiddag. De skal bl.a. en tur til Ribe og overnatte der i tre nætter.
Oprindeligt havde jeg tænkt mig at holde ferie i denne uge sammen med dem, men da de så blev inviteret på ferie, var der jo ligesom ingen grund til, at jeg også tog ferie. Det føles næsten sådan lidt forkert at aflevere dem, når det ikke er nødvendigt.

På den anden siden... det er bestemt nødvendigt for dem. De elsker nemlig af være sammen med mormor og morfar - og det er heldigvis gensidigt. De nyder hinandens selskab og det er deres andet hjem.


Men her er der godt nok tomt og stille. Jeg ville da være et skarn, hvis jeg ikke nød stilheden. Men det er også mærkeligt, at de ikke er her. Og måske også lidt mærkelig, at jeg ikke nyder det mere end jeg gør. Men det er nok mest fordi at jeg har det godt nok til hverdag. Der er mange der drømmer om tid uden børn, men sådan synes jeg ikke rigtigt jeg har det. Jo, det er da dejligt, at man i nogle dage ikke skal tage hensyn. At man kan spise når man har lyst. Blive på arbejdet i så lang tid man har lyst til. Og i det hele taget bare være lidt egoist. Men jeg synes også, at vi har fået indrettet vores hverdag så fleksibel, at det ikke er noget stort friheds-savn i dagligdagen, at have børn - og det er jo egentligt ret heldig, når nu vi har dem :-)

På vejen hjem fra afleveringsforretningen fik jeg manden til at holde ind til siden. Himlen var simpelthen så smuk, at jeg lige måtte nappe et par skud inden alt blev sort.