At ringe til en ven

I flere af de der quiz-programmer, der optræder på sendefladen i tide og utide, er der ofte en option der hedder "At ringe til en ven".
Sådan en option er guld værd at have.
Sådan en option har jeg.

• Hvordan tænder man lyset på lånebilen fra værkstedet?
• Hvorfor ligger der sorte "ledninger" tværs over vejen?
• Hvordan kommer jeg fra A til B?
• Hvorfor virker min Nike+ ikke?
• Hvad er det for en bro, de er ved at bygge her?
  
• Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat?

Ønsker jeg svar på de spørgsmål, ringer jeg ikke bare til en ven, nææ, jeg ringer skam til min tvillingebror. Altid har han tid til at hjælpe mig. Altid har han et svar på rede hånd. Altid er han der for mig - også når jeg er ked af det og "bare" har brug for at snakke.

Han er guld værd, ham min tvillingebror. Sådan en burde alle have.

Julen er skudt i gang

For mit vedkommende, blev julen skudt i gang i fredags med julefrokost på fabrikken. Herhjemme blev den skudt i gang i dag - 1. søndag i advent. Her er blevet pyntet op så manden overvejer at flytte hjemmefra. Han føler sig overfaldet af nisser hvor han end bevæger sig. Stakkels ham. Vi andre nyder det i fulde drag.

I år får han også en pakkekalender. Så er der håb for, at lidt julestemning vil indfinde sig i hans stivfrosne nissehjerte. Yngstedatteren har også fået tiltusket sig en pakkekalender. Mens ældstedatteren foretrækker adventskalender.


Nu ligger jeg på sofaen og nyder min caramel macchiato, mens rygsmerterne forsøges lindret med lidt is. Ja, jeg har sørme fået ondt i ryggen igen. Øv! Satser på, at det er hurtigt overstået, for gider ligesom ikke have ondt og rende rundt med et forpint udtryk i fjæset, mens alle andre springer rundt som lalleglade nisser. Jeg vil også springe rundt. Men det er nok straffen for at være en ægte dansepingvin i fredags. Så kan jeg lære det

Morfar mad

To rugbrødsmadder - en med sild og en med blå ost og peberfrugt. Egentlig en lidt mærkelig combo og ikke særlig cafétrendy - og jeg er jo ellers MEGET trendy ;-)
men nøj hvor mine smagsløg holder af det. Og ovenpå super lækker cafémad i NY er det rart med noget nede-på-jorden-mad.

Og så er der en anden ting...

Maden her minder mig om min morfar. Jeg holdt meget af min morfar. Han var fra 1901. Han holdt meget af sild og blå ost. Mest roquefort, så vidt jeg husker. Den stod på en tallerken i køkkenskabet og udsendte en kvalmende dunst. Men han nød sin ost. Ligesom jeg nyder min nu. Kan dog ikke erindre, at der sneg sig noget som helst i retning af grønt - eller rødt - med på hans tallerken. Og han røg som en skorsten. Viking, uden filter. Men det forhindrede ham ikke i at blive over 80 år. Han var en glad og smilende mand. Og altid sød og sjov for os unger. Hans bukselomme var altid fyldt med mønter og når han stak hånden ned i lommen og vi hørte det klirrede, vidste vi, at der faldt lidt af til os. Så fik vi lidt håndører til at snolde for i ismejeriet på hjørnet. Bagefter gik vi gerne på legepladsen, mens mormor og morfar sad på bænken og talte med de andre damer og mænd. Da vi blev ældre fik vi lov at gå derover alene og der var altid andre børn at lege med.

Min mormor og morfar var nogle dejlige mennesker, og jeg holdt rigtig meget af dem og har rigtig mange dejlige minder fra min tid sammen med.

Familiefølelse i hjertet

Det var så årets sidste familiefødselsdag. Yngstedatterens 8 års fødselsdag. Trods fravalg (6 ud af 19), var det alligevel rigtig hyggeligt. Som altid!

Jeg elsker at have min familie omkring mig og det sker slet, slet ikke ofte nok. Men sådan er det. Alle har så meget at gøre, så man skal bare være glad for den tid man har sammen. Det er jeg så. Ungerne leger. Vi voksne taler. Og taler. Og taler. Tænk, at der kan blive ved med at være emner at tale om. Det er egentlig utroligt. Men skønt. Tænk hvis vi bare sad der er gloede på hinanden og ikke havde noget at sige. Det ville da være rædselsfuldt. Næ, så hellere have følelsen af, at man ikke blev færdig, så der er også er noget at tale om næste gang man mødes.

Og hvad er det så vi taler om? Tjae, alt og intet, vil jeg sige. Men mest vores hverdag og hvad vi oplever. En masse om børnene. En del om arbejdet. Og så'en. Politik og de store ting i samfundet og universet, blevet yderst sjældent berørt. Sådan er vi ikke. Men hverdagen. Det nærværende. Den kan vi forholde os til. Og jeg får i hvert fald utroligt meget ud at få vendt dagligdagens store og små op- og nedture, med folk, der kender mig godt og hvis mening, jeg ved jeg kan stole på.

Nu ligger jeg på sofaen med et af mosters dejlige tæpper om mig, mens den friske luft blidt suser ind af terrassendøren. Opvaskemaskinen kører den sidste omgang - manden var super til at få hele køkkenet ryddet undervejs - bordene er ryddet og sat på plads, børnene sover udmattede i deres senge og manden har også kapituleret. I morgen skal jeg tidligt op, for ældstedatteren skal til skøjt halv ni, men jeg er ligesom ikke rigtig klar til dyner endnu. Har bare brug for at sidde - øh ligge - lidt her og nyde stilheden og roen og den dejlige følelse i hjertet af en skøn familiedag.

Diamanter i det jyske

Han er 96 og hun er 92. Min mors ferieforældre på Djursland, fra da hun var en lille københavnerpige. De har været en del af mit liv altid og jeg har altid tænkt på dem, som en slags ekstra bedsteforældre.



De har nu været gift i 60 år og holdt diamantbryllup i weekenden. Jeg var med og jeg nød hvert et minut. Hele deres store dejlige familie var med - ikke et eneste afbud, fra hverken unge eller gamle. Det vidner også om, hvilket fantastisk par de er. Man har lyst til at være sammen med dem og fejre dem.

Weekenden bød på en tur ned ad Memory Lane. At være sammen med dem bød på mange skønne minder fra min barndom.


Stenene her, var min oldefar med til at lægge for mange, mange år siden. Mærkeligt at tænke sig, at han har gået og stået på selv samme strand, som jeg nu nyder udsigten fra en dejlig lørdag morgen med solen spillende i vandoverfladen.


Gårdspladsen, som han så fint har revet for fint skal der jo være, når der kommer gæster. Tænk et overskud. Og tænk nogle "kriterier" man har, for hvad man skal og ikke skal selv når man er blevet 96 år.



Bag den ene røde dør, holdt grisene øffende til, da jeg var barn. Og bag den anden røde dør var værkstedet, for en landmand skal kunne fixe lidt af hvert. Og fix på fingrene var han i hvert fald. Oppe under loftet i værkstedet hænger stadig de buer og pile, som han lavede til os unger. De var store og solide og ikke så lette at bruge for sådan en lille pige som mig.


I haven står det mest fantastiske kastanjetræ. Perfekt til at bygge huler. Og det gjorde vi meget som børn.



Frugthaven bugnede af de sprødeste, lækre æbler i mange forskellige sorter. Min favorit var helt sikkert det søde, røde ananasæble.




Haven har altid været et helt kapitel for sig selv. Ikke et står vendte den gale vej. Og blomster i alverdens farver strålede om kap med solen og grøntsagerne i drivhuset. Haven er stadig flottere end de fleste haver man ser nu om dage. Han var dog langt fra selv tilfreds. Kræfterne rækker ikke helt til egne krav mere. Men det forhindrer ikke os almindelige mennesker i at være grønne af misundelse. For hold da op en have.

Træt, men glad

En lang, men dejlig dag synger på sidste vers. Sofaen kæler kærligt for mit trætte kadaver og jeg nyder at ligge med benene oppe, mens min stadig lidt ømme hals blive forkælet med en dampende kop grøn te.

Hvorfor er jeg så så træt?

Nå ja.... drønede hjem fra arbejde. Hentede yngstedatteren og kørte med hende til eneundervisning i bratsch. Derfra på biblioteket og bestille en bratsch-nodebog til hende og hente en reserveret bog til mig selv. Derefter hjem og lave lidt mad og så videre med ældstedatteren til kunstskøjteløb. I stedet for "bare" at sidde på den flade og kigge på, havde jeg været forudseende og taget løbetøj på. Fik anvist en rute på 5 km og stoppede iPod'en i ørerne og benede derud af. Bagefter lagde jeg mig i et hjørne i klubhuset og lavede mave- og rygøvelser. Perfekt, når kroppen alligevel er varm. Da datteren var færdig tog vi hjem og nu ligger jeg her og puster ud.

Jeg tror jeg sover godt i nat.

Tre timer i helvede

Manden har noget med Bilka. Har aldrig helt forstået hvad det er, men ofte ytrer han ønske om at tage dertil, når det er søndag. Det er ikke ofte vi gør det, men i dag fik han da overtalt hele familien til at tage afsted.

Det skulle vi ALDRIG have gjort.

Vi skulle egentlig ikke have noget. Ugens indkøb var allerede klaret og der stod kun nogle ligegyldige småting på listen. Alligevel endte vi med at spendere præcis og nøjagtig tre timer i helvede sammen med det meste af Sjællands øvrige befolkning. Vi stod i kø i langt over halvanden time. Det er jo sindssygt.

Og hvor skred vi ikke bare igen. Tjae.... primært, fordi er i kurven lå en farvepatron til printeren, vi virkelig gerne ville have med hjem. Og så var der 40% på Lego, så yngste havde på uforklarligvis fået tiltusket sig en af de store kasser.

Sådan kan man også bruge en søndag. Jeg gør det ALDRIG mere.
Ama'r halshug.

Familieudfordring gennemført

3 ugers ferie er ved at være slut. Det har været 3 fantastiske uger, hvor vi ingen - absolut ingen - planer havde ved feriens begyndelse. I den anden uge daffede vi afsted vestover i bil mod Fyn, Als og Jylland. De bærbar kom med i bagagerummet for "de er jo meget gode til at bruge til at se adresser, åbningstider og så'en". Men desværre - eller skal jeg sige heldigvis - var der pivringe netforbindelse de fleste steder, så det endte med, at de blev i bilen i størstedelen af ferien.

Da vi kom hjem efter en skøn uge, indgik vi en familieaftale, som gik ud på, at vi IKKE måtte se fjernsyn overhovedet i den sidste uge af vores ferie og kun måtte være på computerne i en halv time hver aften fra 20:00 - 20:30. Og det har vi holdt.

Det har været mærkeligt og nogle har man følt sig lidt amputeret. Især den yngste har savnet sit weekend morgen-fjernsyn, men ellers har det været næsten smertefrit og vi har alle fået læst maaaange bøger og spillet en del spil. Det var været underligt ikke at kunne følge med i de blogs jeg plejer og heller ikke selv opdatere, men min pc-tid er primært blevet brugt til mails og netbank.

Men nu er ferien slut og jeg "må" gå online igen.

Alene hjemme

Når man har familie og en mand, der holder mest af at være hjemme, er det sjældent at man er hjemme helt, helt alene. Og da slet ikke i flere dage. Men det var jeg næsten i weekenden. Ungerne blev sendt med toget til mormor og morfar om fredagen, og blev tilbageleveret søndag eftermiddag. Lørdag klokken enormt tidligt daffede Manden til Innsbruck for at se fodbold og han kom først hjem søndag midnat.

Det betød, at jeg havde næsten to hele dage for mig selv. Helt alene. Jeg elsker min familie, men nøj hvor var det skønt bare at være sig selv. Lørdag var der lagt op til stor festivitas med sommerfest med bokseholdet. Forventningen var tårnhøj, for det plejer at være super spas og vare hele natten. Men ikke denne gang. Var hjemme allerede lidt over elleve. Men så kom jeg til gengæld hjem til et tomt og helt stille hus. Og jeg vågnede op til et tomt og helt stille hus. Det er ikke ofte jeg har prøvet det, de senere år. Det var skønt. Og jeg nød det til fulde.

Men indrømmet... da pigerne ankom sidst på eftermiddagen og der igen kom liv i huset, føltes det helt rigtig og præcis sådan som det skal være.

Så nu er hverdagen tilbage og det er dejligt.

Da Danmark blev født

På GeoCenter Møns Klint - som er et geologi- og naturcenter, fortælles den spændende historie om Danmarks geologiske udvikling og om naturen på Møns Klint. For ca. 70 mill. var der et hav, der hvor Danmark er i dag. Det er en fantastisk flot og interessant udstilling, og der fik vi et par timer til at gå i dag, sammen med mine forældre.


Vi travede også en skøn tur på Klinten. Vejret var simpelthen fantastisk. Blæsende og køligt, men meget flot. Det var lidt hårdt for ryggen, men med et fast greb i rækværket og mandens hånd som støtte, gik det uden uheld.

Er der noget skønnnere, end når ens unger er nyder at være sammen?

Ved indgangen til museet stod disse seks skulpturer udført i marksten og rustent jern af Jørgen Minor.
Jeg forelskede mig straks i ham her, men kr. 5.600,- synes jeg alligevel var lige i overkanten. Men skøn er han da.

Broen til Møn hedder Dronning Alexandrines Bro og er tegnet af bro-professoren Anker Engelund. Den er blevet kaldt Danmarks smukkeste bro, og jeg er bestemt tilbøjelig til at være enig.

Næsten som "før-jeg-fik-børn"

Kom ikke til træning i går, og kommer det heller ikke i morgen eller på lørdag. Suuuk! Det er jo næsten ikke til at holde ud.

Heldigvis har min søde mand indvilget i at stå for ungerne PLUS madlavning i dag, så det vil sige, at jeg har FRIII nu!!! Jeg kan gøre næsten hvad jeg vil i nogle timer. Altså jeg har aftalt træning fra 17-19:30 og havde egentlig tænkt mig at arbejde lidt længere, men jeg er færdig med mine opgaver og der ligger ikke lige nogle andre og venter. Så nu har jeg en lille eftermiddag HELT for mig selv. Det er næsten som før man fik forpligtelser.

Er spændt på hvad jeg finder på!

Dejlig duft

Har allerede været oppe i næsten en time. Havde nemlig kastet noget boller i køleskabet i går aftes til langtidshævning, og de er så ved at blive bagt nu. Sikken duft. Om lidt skal resten af familien vækkes til live. Jeg vil lave lækker morgenmad til dem med smoothie, æg og boller. Mandag morgen er hård, men jeg tror at en lækker morgenmad kan bøde lidt på det.

God uge til jer andre derude!

Hvilken skøn morgen

Har sovet heeelt fantastisk. Solen brager frem derude.

Speltbollerne - som har koldhævet i nat - dufter vidunderligt.


Og smilet fandt vej til læberne da jeg så, at yngstedatteren havde gjort klar til fødselsdagen i aften hos en af drengene fra klassen. Yndlingsfestkjolen, den fine hårbøjle og - ikke mindst - den lille fine taske er hængt frem, så det er parat til hun skal afsted. Hun glæder sig. Det gør jeg også. For det betyder, at jeg får mulighed for lidt enetid med ældstedatteren. Vi har aftalt at vi tager på Sticks'n'Sushi (IGEN!) og spiser aftensmad. Manden kommer nemlig heller ikke hjem til aftensmad i dag, så det er den perfekte anledning.

Om fem kvarter venter frisøren og om nogle timer er jeg toplækker. Helt sikkert!

Det bliver en god dag!

Manden blev kuppet

Fik kuppet manden på den fede måde . Var nemlig ret vild for at tage på Sticks'n'Sushi, men det havde han ikke lige lyst til "men hvis pigerne ville, kunne vi da godt". Og det ville de heldigvis. Begge to. Så bord blev bestilt til børnevenligt tidspunkt (kl. 18) for så kan man nemlig være hjemme i fornuftigt sengetid - det er jo trods alt skoledag i morgen.


Manden og jeg fik en super lækker påskemenu, der pirrede smagsløgene til fulde og synet var ikke mindre fantastisk. De kan altså noget med de der ris og fisk.

"Hells kitchen roll"... øj de var yummi!

Et lidt specielt indslag: makirulle med boghvedenudler.

Ungerne fik hver en sticks-box med sticks. Yngstedatteren valgte sticks med kyllingekødboller og ældstedatteren kyllingevinger. Men de kom til at servere kødboller til begge, men den søde servitrice opdagede selv fejlen og sagde, at ældstedatteren bare kunne spise kødbollerne, hvis hun ville og så ville hun få sine kyllingevinger hurtigst muligt. Meget fint. De kunne selvfølgelig ikke spise så meget, så resten fik de med hjem i en doggybag til madpakken i morgen.



Af drikkevarer valgte tøsepigerne hyldeblomst samt vand, manden alm. Carls og jeg valgte Sapporo samt en granatæblevand.

Selvom manden var lidt modvillig mod "projekt ud-at-spise-sushi" endte det heldigvis med at blive rigtig, rigtig hyggeligt og en dejlig afslutning på en helt igennem perfekt påskeferie.

Sprudlende morgenfrisk

Det var lige præcis hvad jeg var i morges, da jeg vågnede lidt over seks. Og det selv om jeg først gik i seng efter midnat. Blev dog liggende i sengen og gassede den en halv times tid, for lige at være sikker på, at jeg var helt vågen. Det var jeg! Og maven føltes næsten normal og ryggen ligeså. Ah - god dag i vente!

Da jeg kom på badeværelset skreg brusekabinen på en kærlig hånd, så det fik den, og nu skinner den fin og blank. (Har flere gange bedt rengøringshjælpen om at ordne den, men vi har vist ikke helt samme standard - selvom jeg dog ikke mener min er særlig høj).

Inden jeg gik i bad havde jeg dog lige været forbi køkkenet og sat fuldkornsspeltbollerne - som havde koldthævet i køleskabet natten over - til efterhævning på bagepladen.

"Fuldkornsspeltboller"... øj det lyder sundt. Og det er de vist også. Fyldt med groft speltmel, nødder og rosiner. Og øj hvor de smagte. Især lune med øko. smør på.



Og det bedste af det hele. Ungerne kunne også lide dem. Har virkelig gerne ville finde et alternativ til de kedelige hvide boller, de plejer at indtage. Har forsøgt med alle mulige varianter af grove boller med højt fiberindhold osv. i et forsøg på at give den en fornuftig start på dagen, og endelig ser det ud til at det er lykkedes. Bliver aldrig selv træt af havregryn og -grød, men det gør ungerne jævnligt.


Mixede også lige en vidunderlig morgensmoothie til ældstedatteren og jeg med både friske blåbær og banan. Yngstedatteren fik en mikroportion i håb om at vænne hendes smagsløg til den, men desværre forgæves.

Når jeg nu skriver, at jeg også fik tømt opvaskemaskinen og sat en vask over og alt dette inden klokken havde slået otte, ja så tror jeg næsten ikke selv på det. Hold op hvor lyder det bare helligt og overskudsagtigt, men det var præcis sådan jeg følte mig da jeg stod op. Overskudsagtig!

Hjemme igen

Hjemme igen efter en fantastisk skøn juleferie i det vestsjællandske.

Yngstedatteren syntes dog, at denne jul havde været knap så god. Hvorfor dog det, spurgte jeg undrende. Jo mor, den er gået, alt, alt for hurtigt. Det kan jeg sådan set kun give henne ret i. Jeg er slet ikke færdig med jul og december. Men sådan er det jo. Slut er det for denne gang. Så må vi bare nyde, at det har været en skøn jul i familiens skød. Lige præcis som vi bedst kan lide.

Juleaften gjorde vi os ekstra umage med at tage det stille og roligt. Pakke én gave op af gangen, så alle kunne følge med. Frygten for at vi først ville blive færdige i det nye år var til stede, da der var MAAANGE gaver, men på overraskende vis gik det og alle pakker blev klaret. (Måske var det også en medvirkende årsag, at jeg havde glemt en helt sæk med gaver herhjemme. Pinligt! Underligt nok var der ingen der opdagede det, så det betyder vel, at der var rigeligt i forvejen!)

1. juledag med den traditionelle julefrokost i familiens skød og 2. juledag sammen med svigerfamilien. Præcis som det skal være og som vi kan lide det. Vi føler os meget heldige, at vi har sådan nogle dejlige familier, som vi nyder at være sammen med. Det er bestemt ikke alle der kan sige det. Det er skrækkeligt, hvad man hører om, at folk har af ballade og problemer i deres familier. Godt det ikke er os!

Nu står den på et par dage med fred og ro i det lille hjem.

Smuk weekend

Julen er begyndt! Så er det sagt. Den begyndte med julemarked på Kragerup Gods. Det er første gang, at jeg var der, men bestemt ikke sidste.


Vejret var selvfølgelig også med os, og det gør det jo ikke ringere.
Der var meget smukt pyntet alle vegne og en dejlig afslappet stemning.

På vej hjem - eller det vil sige - på vej tilbage til mormor og morfar, måtte jeg lige kaste bilen ind til siden og nappe et par billeder den smukke eftermiddagssolnedgang.

Da vi var landet, stod den på et slag Matador, som blev spillet med liv og sjæl. Det er skægt, som sådan et gammelt spil stadig kan begejstre den nye generation.


Ahhh, andesteg stegt helt perfekt og saftigt i Weberen. DET var lækkert! En super forsmag på julen, som jo netop er begyndt.


Vi sov hos mormor og morfar og på vej til fætters 1 års fødselsdag, blev vinduet rullet ned og et billede blev skudt, mens vi kørte.

Moster, moster, moster

Sådan råbte yngstedatteren, da jeg vækkede hende i morges.

Hvad drømmer du skat? "Jeg drømmer om moster Bodil og moster Ier!"
Hvad handler drømmen om? "Det ved jeg ikke. Men den er dejlig!" sagde hun og smilede.

Den drøm vil jeg også gerne drømme.

Arbejdsløs hausfrau

Trampede hvileløst rundt og daskede med armene. Ældstedatteren har bedt om en ugentlig mad-dag og det blev allerede i dag. Veninden tilbudte sig som medkok, så jeg blev arbejdsløs, mens duften af champignon og stegt bacon bredte sig tillige med duften af overflødighed. Det er lidt underligt at være overflødig i eget køkken. Men også rart. Og rart, at man dog kan bistå med hjælp og vejledning og opmuntrende ytringer.


Æggekagen blev tilberedt i ovn og ...



... fint anrettet på tallerkener med jaleponõs drysset med løs hånd på voksen-serveringen.

Nu er det bare at glæde sig til næste overflødig-dag, hvor det er meddelt, at menuen er lasagnen.