Elsker at flyve, og så se solen titte frem over skyerne. Det er bare så smukt og skyerne ser så silkebløde og rolige ud, at man har lyst til at lege engel og tage på en lille skyvandring. Men ikke denne gang. Denne gang står den nemlig på årlig og "meget vigtig" forretningsrejse til London. Det var min svigermor, som engang omtale vores powershopping-tur som sådan. Og det er jo meget rammende.
Turen begyndte kl. 5:05 da taxa-mand kom 5 minutter for tidligt. Pyt, jeg var klar og så drog vi ellers med pæn hastighed mod lufthavnen og var der allerede efter et kvarter. Alt, alt for tidligt. Og veninden skrev, at hendes tog var forsinket. Hvordan i alverden kan dagens første tog være forsinket??? Måske ham der loko-fører skulle ønske sig et nyt vækkeur i julegave, så han kan komme op til tiden, så andre ikke får uro i maven over, om man nu når fly til tiden.
Ingen problemer og nabosæde i fly var ovenikøbet tomt, så det var fint lille plaster på såret.
Vores mange-årige favorit hotel er desværre lukket og vi har været nødsaget til at finde et alternativ. Heldigvis har veninde rigtig gode overtalelsesevner, så hun havde booket et perfekt beliggende hotel med en super standard til en meget rimelig penge.
Er vant til toilet og bad på gangen, brandalarm flere gange om natten, kedelige tæpper i stedet for dyner og vinduer der ikke kan åbnes. Det har været helt ok. Beliggenhed midt på Piccadilly Cirkus har været prioriteret frem for komfort.
Meeen må da godt nok indrømme, at store, tunge dyner, bløde hovedpuder, sutsko, morgenkåbe, avis hver morgen og eget bad/toilet er noget man rimelig hurtigt kan vænne sig til - altså kun under hårdt pres.
Når man har været i London mange år i træk, er det naturligt - vil jeg tro - at man har sine favorit energi-opladningssteder. Og et af dem har været
Starbucks. Stor var derfor også begejstringen da vi i Københavns Lufthavn så, at der snart kommer en mere, som supplement til den i ankomsthalen. Men men men, må gå til skarp bekendelse. Starbucks laver stadig den mest spændende kaffe, hvis man altså er til de fancy varianter som fx Crème Brûlée Latte. Og det er vi. Desværre er den faste føde ikke noget at skrive hjem om.
Og der er det så, at vi har gjort den store opdagelse!
Pret a Manger! Et helt forrygende sted med super frisk mad og en blød og cremet Latté. Uha det kan anbefales. Og så er det en kæde med rigtig mange bikse, så det er aldrig svært at finde en i nærheden, når man bliver sulten.
Morgenmaden, som vi indtog straks efter ankomst. Rodfrugt-chipsne og "Love Bar" gemte vi dog til senere.
Endnu et velsmagende morgenmåldtid. Hvorfor er der ingen, der har tænkt på at bringe den kæde til Danmark? Det kan kun gå for langsomt!
Pablo, døbte vi helt privat cykeltaxachauffør - nå ja helt privat i den tid, de £10 rakte altså. Og det var til teatret lørdag aften. Lidt sent på den og meget, meget ømme i fødderne bestemte vi, at det ville være lettere at blive transporteret end selv at skulle finde vej. Det viste sig dog, at Pablo ikke var så kulturel. I hvert fald havde han besvær ved at finde teatret og måtte spørge 4-5 cykeltaxa kolleger om vej, førend han gav den gas og næsten tog den på to hjul rundt i svingene. Præcis to minutter før tæppefald kastede han cyklen op på fortovet foran hovedindgangen og smilede stolt. Han fik ret i sin tidligere beroligende udtalelse:"Don't worry!" Vi nåede det!
Desværre levede "Footloose" ikke helt op til forventningerne om en London Musical, men den gik da an.
På alle de store gader i London er der flot og anderledes julepyntet. Også i
Covent Garden. Det er en fryd at se hvert år, hvad de har fundet på og det bliver vildere og vildere.
Man kan synes det er for meget, eller man kan begejstres over fantasien, der lever i bedste velgående. Jeg vælger det sidste.
Nej, det er ikke affald, men derimod vores helt uundværlige indkøb.
Da jeg kom hjem sagde pigerne samstemmende, at det var det bedste tøj jeg nogensinde havde købt til dem.
Men mor, hvor skal det være, der er jo ikke plads i skabet!
Tjae, hårdt liv med store spørgsmål, der skal besvares. Jeg tror vi finder ud af det. "Heldigvis" vokser de jo hele tiden og det der er blevet for småt bliver
solgt videre, så andre kan få glæde af det.
Jeg har været mange år om at indrømme over for mig selv og andre, at jeg elsker at shoppe. Men det gør jeg altså. Jeg er vild med det, så det kan jo ikke komme som en overraskelse, hvis mine piger også bliver nogle små powershoppere. Så må jeg bare huske at lade være med at blive alt for forarget, når de om noget tid nægter at iklæde sig andet end xxx-mærke og "slet ikke har noget at tage på".
Uha, det var ved at blive kriminelt. Tasken kunne næsten ikke komme igennem på bagagebåndet. Heldigvis gik det - også for de efterfølgende af vores tasker. Turen hjem forløb - lige som resten af turen - helt uden problemer.
Vi var enige om, at det havde været en vidunderlig tur med masser af grin, hygge og dejlige uforstyrrede samtaler. Det er ikke så tit mere, at vi har mulighed for at være så intenst sammen uden at blive afbrudt af hylende unger og trætte øjenlåg. Selvfølgelig kunne vi daffe en tur på Strøget og powershoppe, men det er ikke det sammen, som at være sammen nat og dag i flere døgn i en fremmed by.
Tak A. for en skøn weekend! Jeg glæder mig allerede til næste år.
"Kom til" at bede Kagekonen om en adresse på en Cake Decoration Shop i NY og "kom til" at gå derind og "kom til" at købe halvdelen af biksen. Da pigerne så mit indkøb udbrød de: "Iiiih mor, skal du nu have en ny hobby IGEN?"
I boghandleren på hjørnet, faldt jeg heeelt tilfældigt over nogle bøger, der simpelthen hoppede op i favnen på mig og ville med hjem. Det kunne jeg jo ikke sige nej til.
