Slut med søndag

Søndagen er synger på sidste vers. Jeg nyder stadig.


Yngstedatteren spurgte om jeg ville læse godnathistorie for hende, når hun havde været i bad. Selvfølgelig. Ældstedatteren kom også og hørte med.

I øjeblikket læser vi "Danmarkshistorier for børn" som er nogle fantastiske fortællinger der strækker sig fra sagnkongerne og frem til 1960'erne. Der er flere ord og begreber, hun ikke kender, men så får vi os en lille snak om dem. Det er hyggeligt. Arm i arm ligger vi. Og jeg snuser til hendes nyvaskede hår, mens jeg læser og forklarer. "Mor, læs et kapitel mere" og jeg overgiver mig hurtigt og læser et mere.


Yngste fik - som så ofte før - lov til at falde i søvn i vores seng. Det elsker hun. Med prinsesse Mary knuget i sin badekåbeklædte favn og sovebrillerne på plads i panden (!!!!)


De små fødder, som bliver så hurtigt store, havde det vist varmt og havde søgt uden for i den kølige soveværelsesluft, hvor vinduet står på klem. Fik helt lyst til at kysse dem, men lod være, da hun jo lige er faldet i søvn, og det er ikke pænt at vække nogen der sover.



Nu sidder jeg bag skærmen. Nyder roen. Og min kaffe. Har dejlig musik i ørerne. Og et par paranødder med mørk chokolade i mundhulen. Gør mig mentalt klar til at daffe i seng. Har ikke rigtig lyst endnu. Burde. Min ryg skriger på hvile. Har rullet en pude og placeret den i lænden. Den lindrer lidt. Overgiver mig snart, men ikke endnu. Skal liiige have lidt mere af søndagen.

I morgen begynder hverdagen. Den bliver også god.

Lykkelig søndag

Engang hadede jeg søndage. Både som barn og i rigtige mange år ind i voksenlivet, kunne jeg simpelthen ikke fordrage søndage. Jeg hadede at alt og alle gik i dvale og der bare skete minus.

Sådan har jeg det heldigvis ikke mere. Nu er søndag et af ugens absolutte højdepunkter. Tænk at have en hel, lang dag, hvor man bare kan gøre præcis hvad man har lyst til i det tempo man synes passer. Man kan sove til kroppen vågner af sig selv, frisk og veludhvilet. Man kan nyde sin søndagsavis i ro og mag, mens man slubrer dejlig varm kaffe. Og når formiddagen så har fået ben at gå på, kan man beslutte sig til hvilken slags det skal være. Skal det være en aktiv dag. Skal man invitere gæster. Skal man i haven. Skal man ligge på sofaen. Skal man spille spil med ungerne. Skal man bage. Skal man til bunds i vasketøjsbunkerne. Mulighederne er mange.

I dag har solen stået højt og flot på himlen, og haven kaldte højlydt på min tilstedeværelse. Det var længe siden jeg havde lyttet til den kalden. Og den savnede mig. Meget. Det var tydeligt at se. I dag fik den så endelig min fulde og veltortjente opmærksomhed. Og den kvitterede ved at give mig en skøn fornemmelse i af ro i krop og sind.



De fleste af krukkerne var temmelig ynkelige - for at sige det mildt. Så manden blev booket til at tage med i Havecentret for at indkøbe nyt. Og for at slæbe. Det gjorde han godt. Så nu er haven inkl. krukkerne præsentable og klar til at gå sensommeren pænt i møde.


Da jeg var færdig og drømte om et varmt bad med efterfølgende morfar på sofaen med is på den ømme lænd, spurgte ældstedatteren om jeg ville med ud at løbe. Hun skal løbe 3 km. hver uge, som hjemmetræning til hendes skøjtetræning.



Havde bestemt ikke lyst til at løbe, men gjorde det alligevel og det var selvfølgelig skønt, når man først kom afsted. Og hyggeligt at løbe og tale med ældste.

Men NU ligger jeg på sofaen med is på. Det er tiltrængt.

Ældstedatteren har tilbudt at lave aftensmad. Et tilbud jeg ikke kan sige nej til. Hun har også ordnet vasketøj og hængt det op. Er man heldig, når man har sådan et pragteksemplar af en datter? Jeg synes!

Skoindkøb og lørdagsmiddag

Ældstedatteren er vokset. Hendes fødder er blevet større. Det sker jo. Konsekvensen er, at fodtøjet bliver for småt, og der skal indkøbes nyt. Dragede afsted mod Fields og 2 ud af 4 fodtøj på listen lykkedes det at få. Kawasaki med nye fancy snørrebånd, samt et par flotte sorte gummistøvler med hvide prikker var hvad det blev til. Crocs i den rigtige størrelse og farve var udsolgt og Converse-skoene var heller ikke helt rigtige. Aftensmenuen stod på lækre hjortemedaljoner med svampe sauté, marinerede squash, grov guacamole samt ostebrød.



Og rødvinen...uuuh, den var sørme også god "og det selvom den er økologisk", som manden tørt sagde.

Lækker frokost

På mystisk vis fik jeg ikke leveret det fra Aarstiderne, som jeg troede jeg havde bestilt. Har nok bare ikke fået trykket på "bestil"-knappen, eller hvad ved jeg. Men det betød i hvert fald, at jeg var nødt til at købe ind på almindelig vis i dag. Så turen gik til Irma, som jeg ved har kæmpe stort økologisk udvalg.

Har ofte kigge i køleboksene og undret mig over, hvem der dog købte sushi, der lå sådan et sted. I dag blev jeg klogere. Det gør sådan nogle som mig. Jeg fik nemlig pludselig en voldsom lyst til sushi.




Jeg kunne se på datostemplingen, at den var frisk, så jeg vovede det ene øje og kastede en box ned i vognen. Og jeg må sige, at jeg IKKE blev skuffet. Det smagte præcis som jeg håbede og jeg guflede i mig. Faktisk var jeg i fuld gang, da jeg kom i tanke om, at jeg da lige ville nappe et billede. Det er selvfølgelig ikke Sticks'n'Sushi-standard, men det er helt bestemt i orden.

Det er ikke sidste gang jeg giver efter for sushi-lysten.

Straffet

I dag er det ældstedatterens halvårs fødselsdag. Det er bestemt ikke noget vi fejrer, men hun havde et stort ønske om at få bagerbrød til morgenmad. Manden i huset forbarmede sig og indkøbte lækre sprøde tebirkes med remonce og chokoladeboller. Der var også et kedeligt luftbrød (de der hvide bagerbrød, som smager af ingenting og fylder endnu mindre i maven). Jeg nappede mine sædvanlige havregryn og så en tebirkes og en chokoladebolle. I eftermiddags var vi så inviteret til kaffe med boller, kakao og mega lækkerchokoladekage, som jeg selvfølgelig skulle smage. Mere fanatisk end som så, gider jeg altså heller ikke at være.

Nu er straffen så kommet. Jeg har den ondeste mavepine og de vildeste mavekramper.

Det gode er, at jeg jo så bliver mindet kraftigt om, at alt det sukker IKKE er godt for mig.

Hallooooooooo

Blev vækket for lidt siden. Af telefonen. På en søndag morgen. Argh. Kan høre der er nogen i den anden ende, men ingen reagerer på mit "Halloooo". Hm, det er nok bare nogen, der er kommet til at rammen en tast, uden at de har opdaget det.

Hulk og snøft

Arvestykker er ikke noget jeg har gjort det så meget i. Da vi boede i en herskabslejlighed i København havde vi lidt mere end i dag. Det passede ligesom bedre der, end i et betonrækkehus fra 1970. Noget af det der "overlevede" flytningen, var en smuk glasskål og 12 asietter fra min mormor. I aften er det slut. Glasskålen er ikke mere.


Den ofrede sig til gengæld for en skøn, fed hjemmelavet bearnaisesauce. Manden siger, at det er godt den er blevet brugt og at det er godt jeg har været glad for den. Og det har jeg. Meget. Men derfor synes jeg godt man må blive lidt trist, når den pludselig flækker. Jeg troede helt ærligt godt, at den kunne tåle at blive brugt til et vandbad. Jeg blev klogere. Det kunne den ikke. Den flækkede. Midt over. Der sørges. "Mor du kan jo bare købe en ny" Jamen det kan jeg da. Men det er ikke det samme. Slet ikke.

Well, jeg har jo heldigvis stadig asietterne. De blev her til aften brug til servering af karamellliserede blommer.